Spørg Scientariet: Hvorfor holder de gamle bunkers sig så godt i forhold til nyere betonbroer?

Henrik Grane skriver: »Hvordan kan det være, at de store betonbunkers ved vestkysten har holdt i over 50 år under meget saltholdige forhold, når nogle moderne betonbro-konstruktioner, som er mindre end halvt så gamle, allerede nu skal renoveres? Er der måske tale om knowhow, som er forsvundet?«

Per Goltermann, docent, DTU Byg, svarer:

»Problemer med holdbarhed af broer skyldes normalt indtrængning af vand og salt, ofte igennem revnerne og efterfølgende korrosion af armeringen. Jo større revner, des hurtigere korrosion.

Bunkerne er lavet med beton med et meget lavt vandindhold (stærkt og tæt), med store dimensioner og med meget store mængder armering. Det lave vandindhold gjorde, at betonen ikke kunne flyde ud i formen, ej heller vibreres, men i stedet blev stampet ud i formen, hvilket kræver mange personer i arbejdet, men til gengæld giver en god kvalitet beton. I dag bruger vi også beton med lidt vand i, men tilsætter f.eks. plastificering, så den kan vibreres ud, og vi kan derfor godt konkurrere på betonkvaliteten.

Den store mængde armering i en bunker er nødvendig for at kunne modstå sprængninger ved angreb. Sådanne store mængder armering er meget dyrt, men sørger til gengæld for meget små revner (og dermed lille korrosion), og for at konstruktionen hænger sammen.

Armeringsjernenes type: Ved bunkerne blev der brugt det gammeldags rundjern, der ruster langsommere end moderne stål. Rundjernets styrke er normalt 235 MPa, mens moderne armering (kamstål) har en styrke på 500-550MPa, hvorved man sparer 60 pct. af den mængde armering, der skal til for at opnå en god bæreevne. Den moderne armering er fortandet, kolddeformeret og har en lidt anden kemisk sammensætning og ruster derfor lettere.

Under krigen var der selvsagt stærk kontrol på byggepladsen. Alle vores erfaringer fra byggeriet siger, at det er en god idé, hvis der altid er et tilsyn til stede, og det tilsyn har tid, magt og midler til at gennemtvinge det gode arbejde. I dag er der en meget voksende del af kontrollen, der udelukkende drejer sig om papirarbejdet - og ikke om at tjekke, hvad der foregår i virkeligheden. Så her er der en viden, som ikke er glemt, men ignoreres.«

> Svaret er forkortet. Læs det hele på ing.dk/scientariet

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.