Spørg Scientariet: Hvorfor er der venstregevind på den venstre cykelpedal?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvorfor er der venstregevind på den venstre cykelpedal?

**Egon Jensen skriver: **Det kunne det være interessant at vide, hvorfor der er venstregevind på den venstre pedal på en cykel og højregevind på den højre. Hvis det skal modvirke, at pedalen skrues af under kørslen, skulle det jo være omvendt.

Gordon Clarke, ejer af Flexible Measuring Systems, svarer:

Vi tager en pedal ad gangen. Et normalt gevind er højrevendt, dvs. det strammes ved at gå med uret. Når du trykker med din højre fod på den højre pedal, 'strammer' du gevindet. Du strammer den venstre pedal med din venstre fod, når du trykker.

Gevindet på en pedalspindel er forskelligt, afhængigt af krankens størrelse og konstruktion. Multi-tandsæt har en 9/16" 20 TPI-gevind, mens et enkelt tandsæt har 1/2" 20 TPI. Franske pedalspindler har M14x1,25. De gode nyheder er, at gevindstørrelsen ofte er mærket i nærheden af pedalhullet.

Højre pedal er den med RH-gevind og venstre med LH (links) gevind. Dette forhindrer, at den løsner sig ved noget, der hedder 'precession'.

For en god ordens skyld tilføjes, at Shimano i 1980'erne lavede 1" med 24 TPI, men kun i en kort periode.

TPI = Threads per inch = gevind pr. tomme

Dokumentation

Læs mere og stil dine egne spørgsmål

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ér en efterkommer af tysk, på dansk hedder venste -- venstre.

Ud over det lyder forklaringen som noget sludder.

  • 0
  • 0

....blive løsnet, hvis der er højregevind.
Også venstre pedal bliver løsnet, hvis der sidder venstre-gevind.
(Som Egon også skriver)
Ovenstående gælder selvfølgelig kun hvis der trædes fremad....

Nu husker jeg ikke lige, om det er på venstre pedalarm der sidder linksgevind....måske der er en cykelsmed der læser med?

Syntes ikke at Gordon svarer på Egons spørgsmål!

  • 0
  • 0

At pedalerne strammes ved kørsel skyldes, at selv det mindste slup i gevindet vil medføre at pedalerne skrues indad. Det kan let ses hvis der er rigtig meget slup. Man forventer normalt at pedalen kan dreje på dens aksel.
Heldigvis er det gået af mode på biler, og det har sikkert sparet mange knækkede bolte.

  • 0
  • 0

Med en løs pedal eller en løs pasning vil den indre løse del (pedalen) roterer modsat kraftens rotation.

Det er let at se på en større plan papmodel med stort spil, hilser Tyge

  • 0
  • 0

....blive løsnet, hvis der er højregevind.
Også venstre pedal bliver løsnet, hvis der sidder venstre-gevind.
(Som Egon også skriver)
Ovenstående gælder selvfølgelig kun hvis der trædes fremad....

Nu husker jeg ikke lige, om det er på venstre pedalarm der sidder linksgevind....måske der er en cykelsmed der læser med?

Syntes ikke at Gordon svarer på Egons spørgsmål!

Det er højrepedalen der er med linksgevind...........hvilket har kostet mange knoer og gaffelnøgler deres funktion :o(

  • 0
  • 0

når man trykker pedalen rundt påvirker man spindlen aksialt, det er minimalt. men da det er vedvarende, er faren for at pedalen til sidst løsner sig stor hvis påvirkningen samtidig er i "løsningsretningen"
gevindet skal altså skrue sig selv på når man holder i pedalen og drejer pedalarmen normalt rundt

  • 0
  • 0

Prøv lige at kigge ind på pedal og kugleje i akselretningen udefra på højre pedal: Ved almindeligt tråd bevæger pedalen sig mod uret i forhold til akslen , og det yderste af kuglerne følger denne bevægelse. Til gengæld bevæger kuglens inderste side sig fremad i den retning, der ( i det omfang der er friktion, og det er der jo i praksis) vil skrue højregevindet ind i pedalarmen.

  • 0
  • 0

Det er almindeligt, at bolte og møtrikker på diverse svinghjul og lignende
har SAMME gevindretning som omdrejningen-retningen, netop fordi de skal
skrue sig løse, hvis svingdelen sætter sig fast.
Det gælder fx møtrikken på knallerters svinghjul og cykel-pedaler.

Når højre pedal-arm drejes MED uret, vil pedal-akslen drejes MOD uret (også kuglerne og kugleringen), og så vil pedalen (med højre-gevind)
skrue sig af, hvis lejet låser.
Af samme grund har højre krank-leje VENSTRE-gevind, og venstre har
HØJRE-gevind.
Dermed vil kranken skrue sig løs, hvis lejet låser.

Der er alt sammen af sikkerhedsmæssige årsager.

Mvh Henning.

  • 0
  • 0

Wikipedias forklaring fik mig til at forstå det. :-)

http://en.wikipedia.org/wiki/Precession_(m... (indsæt slutparentes sidst i linket når de ikke virker)
"Bicycle pedals
Bicycle pedals are left-threaded on the left-hand crank so that precession tightens the pedal rather than loosening it. This may seem counter-intuitive, but the torque exerted due to the precession is several orders of magnitude greater than that caused by a jammed pedal bearing."

  • 0
  • 0

Det er ikke friktion der forsøger at dreje pedalen af eller på.
Derimod den smule slup der er imellem pedalen og pedalarmen i gevindet.
Find et tilpast smalt glas, som kan stå på bordet og som du kan lave et O rundt om med tommel og pegefinger. Med den anden hånd fører du nu glaset rundt i O'et, mens du lader glaset rører hele vejen rundt i O'et (Tommel og pege -finger) Nu drejer glaset den anden vej rundt og derfor strammer gevindet sig.
En som har været igennem den indlæring og bukket mere end en sterne gaffel -nøgle før jer fandt ud af det. Jeg kan nemlig ikke lære udenad.
Lars

  • 0
  • 0

Tja - jeg forstår det ikke. Men det måske også lige meget. Min cykel cykler fint og pedalerne bliver siddende. Det tror jeg ikke jeg vil bryde mit hoved mere med. Der er nok andet at holde styr på. Hehehehehehe :-)

  • 0
  • 0

Jeg skulle engang samle en motionscykel for en lille nevø. I manualen stod:

"Bemærk at venstre pedal har venstre tråd og højre pedal har højre tråd."

Oplysningen gjorde mig usikker: Selvfølgelig træder man til venstre på venstre pedal og til højre på højre pedal!

Indtil jeg kom i tanker om den faste tradition om hjælpeløse oversættelser af manualer til dansk. I den engelske manual havde der selvfølgelig stået "thread"; altså "gevind".

Så har naren slået op i ordbogen og oversat "thread" med "tråd" (EN tråd).

Misforståelsen konsolideredes af, at ordet "tråd" (ET tråd, af at træde), var relevant i forbindelse med netop pedaler.

(Jeg tør ikke diskutere, hvorfor det hedder "at træde en nål", når man putter en tråd gennem dens øje. Det rækker ud over denne tråd.)

  • 0
  • 0

En anden formulering på alm. dansk:

Når pedalarmen er løsnet, oprører den sig som en cylinder, som ruller inden i en større cylinder. Den vil derfor rotere hurtigere end den ydre cylinder, og altså "baglæns" i forhold til denne, hvorfor gevindet skal være modsat det man forestiller sig, hvis man tænker på det som gnidningsmodstand.

  • 0
  • 0

En anden formulering på alm. dansk:

Når pedalarmen er løsnet, oprører den sig som en cylinder, som ruller inden i en større cylinder. Den vil derfor rotere hurtigere end den ydre cylinder, og altså "baglæns" i forhold til denne, hvorfor gevindet skal være modsat det man forestiller sig, hvis man tænker på det som gnidningsmodstand.

Den forklaring tror jeg at jeg kan forstå. Selve pedalen er ikke i direkte kontakt med gevindet.

  • 0
  • 0

Tja - Jeg har ikke fattet det endnu. Til gengæld ved jeg af erfaring, at pedalen ved kædehjulet har normalt højre gevind, og så kan jeg sige, at hvis man ikke har spændt pedalerne ordentligt eller har smurt med fedt i gevindet, så går de altså af, uanset jeres mange forklaringer. Derimod hvis de er spændt fast fra start, så sidder de uhjælpeligt fast når de skal af. Især når det er aluminium pedalarmen er af.

  • 0
  • 0

Når man vælger gevindtype (højre eller venstre) for at sikre at bolten strammer sig selv, er det et princip som bruges på RUNDE koniske aksler. En cykel (i hvert fald alle dem som jeg har haft) har en FIRKANTET aksel (firkantet på det yderste stykke) med et konisk snit.
På en firkantet aksel giver det ikke for mig mening at vælge et venstregevind, for hvad kan man opnå ved det?

  • 0
  • 0

Hej
Ang. Venstre gevind. Dansk
På Tysk hedder det: " Linksgewinde "

Venligst
Bjarne Aakesen

Men ude i den virkelige verden har vi i rigtig mange år kaldt det for links-gevind.
Sådan var det da jeg gik i lære for omkring 35 år siden, og jeg husker ikke at have talt med håndværkere som kalder det noget andet.
Nu har jeg heller ikke krydsforhørt danske håndværkere om dette emne :o)

Nu om dage hvor jeg arbejder i et engelsk rederi, har jeg så vænnet mig til at det hedder Lefthand Thread; det vækker undren og mærkelige blikke når "The ScandiHooligan" kommer til at sige Links....

  • 0
  • 0

...har osse linksgevind på de venstre hjuls bolte/møtrikker. Havde nær knækket boltene eller ødelagt hjulnøglen, indtil jeg opdagede de små hak i kanten af møtrikken eller boltehovedet, der viste at det drejede sig om venstregevind.

;-)

Ps.: det var vist det Tyge tænkte på i sin omtale af Fiat 1100 1954.

  • 0
  • 0

Nu om dage hvor jeg arbejder i et engelsk rederi, har jeg så vænnet mig til at det hedder Lefthand Thread; det vækker undren og mærkelige blikke når "The ScandiHooligan" kommer til at sige Links....

I et rederi troede jeg, det hed "bagbords skrue" ;-)

  • 0
  • 0

Egon jeg mener det er en ting fra
før hvor lejer ikke var hvad de er
i dag, jeg har ofte min cykel med
flyet hvor de forlanger at pedalerne
afmonters det er et stort problem
at pedalarme er i alu i dag !

  • 0
  • 0

Denne tråd er oprettet for at diskutere hvorfor der er venstregevind på den ene cykelpedal. Ikke om hvor mange forskellige betegnelser man kan bruge for venstregevind....
fokus - fokus - fokus - fokus !!!!!

  • 0
  • 0

Man kan let indse hvordan precæssionen virker vha. en blyant: Knyt begge næver løst omkring blyantens to ender - så løst at man kan flytte næverne ca. en cm. i forhold til hinanden. Bevæg højre næve omkring den løse blyant som om du drejer på et håndsving. Da vil blyanten dreje i modsat retning af "håndsvinget". Den sjove effekt er, at når hånden drejes mod uret, drejer blyanten med uret inde mellem næverne.

Man kan herefter (ved at lade ens venstre arm agere pedalarm) overbevise sig om, at højre hånd svarer til højre pedal mens blyanten svarer til pedalens aksel. Med et højregevind vil akslen (blyanten) blivet skruet mere i. Vice versa for venstre pedal, som derfor skal have et linksgevind for at skrue sig i.

Som Wikipedia skriver kan det hele virke kontraintuitivt, men blyantseksemplet viser at minimalt (materiale- og gevindbestemt) slør i gevindet vil give et væsentligt rotationsmoment modsat pedalens omdrejningsretning.

  • 0
  • 0

Når man vælger gevindtype (højre eller venstre) for at sikre at bolten strammer sig selv, er det et princip som bruges på RUNDE koniske aksler. En cykel (i hvert fald alle dem som jeg har haft) har en FIRKANTET aksel (firkantet på det yderste stykke) med et konisk snit.
På en firkantet aksel giver det ikke for mig mening at vælge et venstregevind, for hvad kan man opnå ved det?

Firkantet aksel på pedalen???

Tænker du ikke på kranken/pedalarmen?

  • 0
  • 0

Hvis man tænker på hvordan kraften skal drive pedalarmen fremad, bliver det lettere at forstå.
For at tvinge armen frem må man nødvendigvis dreje den med uret på højre side, og mod uret på venstre side. Dvs. at så længe man tilfører kraft, som skal bruges til at bringe cyklen fremad, vil man altid skrue pedalerne fast.

  • 0
  • 0

Gad vide, om folkene i Tour de France har styr på linksgevind og rechtsgevind?
Ellers kunne der ske grufulde ting, når cyklisterne tramper op i en 10-15 graders stigning

  • 0
  • 0

"Hvorfor er der venstregevind på den venstre cykelpedal?"

Svaret, som flere har forstået:

  • For at pedalen ikke skal falde helt af, hvis den løsner i gevindet.

Politikens nye cykelbog fra 1982 forklarer forskellige gevindsystemer for kranken på syv sider fra s. 117.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Som tidligere sagt i denne tråd, så hjælper det ikke meget, at der er de to typer gevind. I hvert fald har jeg oplevet utallige gange, at pedalerne er gået mere løse, hvis jeg ikke har spændt dem helt, netop for at kunne få dem af, når det er nødvendigt.
Hvis man spænder pedalerne som de skal, så er de praktisk taget umulige at få af igen.
Er der nogen der har en løsning på det problem? Ja jeg ved godt at det ikke er tråden; men alligevel med alle de kloge hoveder.

  • 0
  • 0

Hvis man tænker på hvordan kraften skal drive pedalarmen fremad, bliver det lettere at forstå.
For at tvinge armen frem må man nødvendigvis dreje den med uret på højre side, og mod uret på venstre side. Dvs. at så længe man tilfører kraft, som skal bruges til at bringe cyklen fremad, vil man altid skrue pedalerne fast.

Nej.
Når man drejer højre sides pedal fremad MED uret, drejer pedalen jo MOD
uret, og fordi den har højre-gevind, vil man skrue den af (hvis lejet fx. er trægt).

Jeg har også set pedaler falde af under kørsel, så jeg vil stadig holde fast i
min første antagelse:
Hvis den roterende del sætter sig fast i lejet, vil den eller lejet blive drejet af.

  • 0
  • 0

Som tidligere sagt i denne tråd, så hjælper det ikke meget, at der er de to typer gevind. I hvert fald har jeg oplevet utallige gange, at pedalerne er gået mere løse, hvis jeg ikke har spændt dem helt, netop for at kunne få dem af, når det er nødvendigt.
Hvis man spænder pedalerne som de skal, så er de praktisk taget umulige at få af igen.
Er der nogen der har en løsning på det problem? Ja jeg ved godt at det ikke er tråden; men alligevel med alle de kloge hoveder.

Giv gevindet lidt kobber fedt inden du sætter den på. når du har strammet gevindet, tager du en hammer og giver fastnøglen et lille slag, så sidder den godt fast, og når du skal havde den af igen, er det bare at give den et lille slag med en hammer på nøglen og den er løs igen

  • 0
  • 0