Spørg Scientariet: Hvorfor dækker Månen Solen set fra Jorden?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvorfor dækker Månen Solen set fra Jorden?

**Anders og Aase Beck-Rasmussen spørger Scientariet: **Er det et tilfælde, eller er der en fysisk forklaring på, hvorfor Månen og Solen under en sol- og måneformørkelse lige netop kan dække hinanden?

Kristian Pedersen, astrofysiker ved Dark Cosmology-centret, svarer:

Det er et tilfælde! Men det varer ikke ved. Månens bane omkring Jorden bliver større og større, så gennemsnitsafstanden mellem Jorden og Månen vokser med 3,8 cm om året.

Derfor vil Månen om nogle millioner år være så langt fra Jorden, at den fylder så meget mindre på himlen, at den ikke dækker hele solskiven.

På det tidspunkt vil vi derfor ikke længere opleve totale solformørkelser.

Dokumentation

Læs mere og stil dine egne spørgsmål

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

.. ville være at tidevandskræfterne som månen påvirker jorden med, bevirker at månen meget langsomt mister energi og derved reduceres omløbshastigheden, hvorved månen rykker længere og længere ud i sit kredsløb for at kunne holde sig hængende i kredsløbet uden at styrte mod jorden?
Det er altsammen gætværk, men det kunne evt. være noget med at tidevands-"udbulningen" på jorden kommer svagt faseforskudt i forhold til månens position, og derfor yder et let træk mod omløbsretningen?

  • 0
  • 0

.. ville være at tidevandskræfterne som månen påvirker jorden med, bevirker at månen meget langsomt mister energi og derved reduceres omløbshastigheden, hvorved månen rykker længere og længere ud i sit kredsløb for at kunne holde sig hængende i kredsløbet uden at styrte mod jorden?

Jeg har lært den stik modsatte forklaring: Da jorden roterer hurtigere om sig selv end månen roterer omkring jorden, er tidevandsbølgen, eller udbulningen om man vil, altid lidt "foran" månen. Og da vandet på jorden trækker i månen med samme kraft som månen trækker i vandet, "stjæler" månen hele tiden en smule energi fra jorden. Nettoresultatet er, at jorden roterer en smule langsommere, og at den "overskydende" energi faktisk [b]accelererer[/b] månen til en større hastighed - denne hastighedsforøgelse bliver så løbende "vekslet" til en større potentiel energi - månens kredsløb kommer længere væk fra jorden.

Det lyder umiddelbart selvmodsigende at månen med større hastighed kommer længere væk fra jorden, men det er altså sådan at det fungerer.

  • 0
  • 0

Det lyder umiddelbart selvmodsigende at månen med større hastighed kommer længere væk fra jorden, men det er altså sådan at det fungerer.

Præcis. Og da månen vinder energi, og jorden mister energi, roterer jorden langsommere og langsommere, mens månen kommer længere og længere væk - ca. 38 mm/år.

Det er også derfor vi indsætter skudsekunder, i stedet for at fjerne dem.

  • 0
  • 0

For at give et lidt mere præcist svar, så er solen 400 gange større en månen og befinder sig 400 gange længere væk fra jorden - så det er derfor det ser ud som, at de to er lige store.

  • 0
  • 0

Det lyder umiddelbart selvmodsigende at månen med større hastighed kommer længere væk fra jorden, men det er altså sådan at det fungerer.

Det er jo logisk nok, for da månen bevæger sig længere væk vil jorden jo trække mindre i den.

Men jeg har så hørt, at den kraft månen bevæger sig væk med er resultatet af da jorden stødte sammen med det himmellegme, som nu er en del af både jorden og månen - og, altså, at månen altid har bevæget sig længere væk - også før der overhovedet var have her på planeten.

  • 0
  • 0

Når der så er måneformørkelse, er det vel vigtigt at nævne, at det er jorden, og ikke solen, der dækker for månen.

Når det er måneformørkelse er Jordens skygge meget større end månen.

  • 0
  • 0

Det er også derfor vi indsætter skudsekunder, i stedet for at fjerne dem.

'Skudsekundloven' fra ITU åbner mulighed for at have negative skudsekunder, men der ikke noget, der tyder på, at vi nogensinde får brug for negative skudsekunder, før USA med støtte fra Poul-Henning Kamp får afskaffet hele skudsekundsystemet på en kommende World Radiocommunication Conference.

  • 0
  • 0

Månens afstand til jorden varierer. I runde tal er det mellem 356.000 og 407.000 km. Derfor er størrelsesforholdene også variable og der forekommer ikke så sjældent solformørkelser, hvor måneskiven ikke kan dække solskiven, som ses som en lysende ring rundt om månen. Dette må ikke forveksles med den corona, der ses ved en total solformørkelse.
mvh: jaml

  • 0
  • 0

Fin video fra BBC. Tak for tippet.

Jeg kan selv måle om månen er i apogæum eller perigæum ved at sende radiosignaler med >1 MW ERP på 10 GHz eller 24 GHz mod måneoverfladen. Radiosignalet er ca. 2,5 +/- 0,2 sekunder om at komme op og ned igen afhængig af afstanden til månen.

  • 0
  • 0

\"citat\"Derfor vil Månen om nogle millioner år være så langt fra Jorden, at den fylder så meget mindre på himlen, at den ikke dækker hele solskiven.

På det tidspunkt vil vi derfor ikke længere opleve totale solformørkelser. \"citat slut\"

lad os se til den tid :)

  • 0
  • 0

Det er også derfor vi indsætter skudsekunder, i stedet for at fjerne dem.

Nixen - bixen. Skudsekunder (og skudår for den sags skyld) har ikke noget med månens afstand til jorden at gøre, men derimod med jordens omløbstid om solen.

Månen kan påvirke jordens hastighed om solen [b]indirekte[/b], men det er også det eneste månen kan beskyldes for i den sammenhæng.

  • 0
  • 0

Nixen - bixen. Skudsekunder (og skudår for den sags skyld) har ikke noget med månens afstand til jorden at gøre, men derimod med jordens omløbstid om solen.

Nixen - bixen. Skudsekunder har noget at gøre med Jordens rotation om sig selv, som bl.a.påvirkes af jord-måne-systemet. Skudår har derimod rigtigt nok noget at gøre med Jordens omløbstid om Solen.

  • 0
  • 0

Folk der bruger den Julianske Kalender er 15 dage forud for vores tid. :-)

mvh

Jens Lindhard

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten