Spørg Scientariet: Hvad er forskellen på sovende og udslukte vulkaner?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvad er forskellen på sovende og udslukte vulkaner?

**Morten Nilsson har skrevet følgende til Scientariet: **Efter at have læst lidt om kontinentaldrift og dannelse af vulkaner har jeg følgende spørgsmål: Hvordan skelnes mellem sovende og udslukte vulkaner, og hvilke definitioner ligger til grund?

Christian Tegner, professor MSO ved Geologisk Institut, Aarhus Universitet, svarer:

Spørgsmålet om, hvornår en vulkan er aktiv, sovende eller udslukt, afhænger af betragterens tidshorisont.

Den geologiske tidsskala dækker Jordens udvikling igennem de seneste godt 4,5 milliarder år; nogle få tusinde år er derfor ikke lang tid for geologiske processer.

Ifølge 'Encyclopedia of Volcanoes' betragtes en vulkan som aktiv, hvis den har haft udbrud i historisk tid eller siden sidste istid. Med andre ord: En aktiv vulkan har haft mindst et udbrud inden for de seneste ca. 10.000 år. En sovende vulkan forventes at komme til udbrud igen, men det seneste udbrud er ældre end 10.000 år. En udslukt vulkan, derimod, har selvfølgelig ikke været i udbrud siden istiden og forventes ikke at komme til nyt udbrud.

Det er derfor geologens vurdering, der afgør, om en vulkan betragtes som sovende eller udslukt.

Dokumentation

Læs mere og stil dine egne spørgsmål

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det ikke rimeligt at kigge på magnakammerets tilstand? Så længe der flyder smeltet lava i magnakammeret er vulkanen ved at betragte som slumrende, men når lavaen i magnakammeret er størknet, så er vulkanen udslukt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten