Spørg Scientariet: Hvad afgør, hvilken sne der falder?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvad afgør, hvilken sne der falder?

Kristian Kruse spørger: »Hvad er afgørende for, hvilken type sne der falder?«

John Cappelen, seniorklimatolog på DMI, svarer: »Snefnuggenes allerspædeste stadium findes i de områder af skyerne, hvor temperaturen ligger mellem cirka 5 og 20 graders frost. Luften skal indeholde små underafkølede vanddråber og små støvpartikler eller andre fremmedlegemer. De underafkølede vanddråber fryser fast på partiklerne og danner ispartikler med en diameter på op til et par millimeter. Med tiden fryser mere vanddamp til is på ispartiklerne, mens vanddråber langsomt fordamper. Det får de bittesmå ispartikler til at vokse til større iskrystaller og snefnug. Denne proces giver snekrystallerne deres karakteristiske smukke sekskantede struktur. Sne er ikkebare sne. Fælles er, at det er nedbør, der falder ud af en sky i form af iskrystaller sat sammen i smukke strukturer som snefnug, men disse findes i mange forskellige varianter.

Der er stor forskel på frostsne, tøsne og slud. Er der frostvejr ved jorden og hele vejen op i skyerne, falder sneen som frostsne. Den knirker og knaser, når vi går på den, og giver godt føre til både kælk og ski. Ligger temperaturen ved jordoverfladen lige over eller tæt på 0° C, smelter nogle af snefnuggene, så snart de rammer jorden: tøsne. Denne type sne er ikke at foragte, når der skal laves snehuler, snemænd og snebolde, fordi den er let at få til at klistre sammen. Hvis luften er så varm, at de mindste af snefnuggene smelter helt, inden de rammer Jorden, bliver nedbøren til en blanding af små vanddråber og våde snefnug: slud. Jo længere tid snefnuggene falder gennem luftlag med positive temperaturer, des flere af snefnuggene smelter, før de når overfladen. Når alle fnug smelter, får vi regn.

Ud over disse tre velkendte former for sne findes der mange andre typer 'hvid nedbør'. Med i familien af sne regnes kornsne, iskorn, isnåle og enkelte snestjerner.

Der skal ikke meget vind eller turbulens til, før snefnuggene kommer til jordoverfladen ad kringlede omveje. Fnuggene er lette (som minimum i deres tidlige stadier) og har til tider et stort overfladeareal, som vinden kan påvirke. Det kan holde fnuggene svævende længe. Jo længere rejsen til overfladen er, desto mere bliver fnuggenes form og karakteristika påvirket af luftens varierende temperatur- og fugtighedsforhold.«

> Svaret er kraftigt forkortet. Læs det hele på ing.dk/scientariet

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten