Spørg Læserne: Kan man spare strøm ved at montere en blæser på køleskabet?

Thomas Scherrer vil gerne have hjælp til at svare på følgende: Alle ved, at køling af emner virker ekstremt meget bedre, når man tilfører en blæser. Og vi ved, at et køleskab bruger mindre strøm/tid på at køle ned, hvis den varme bagside bliver kølet. Hvor meget effekt kan man spare på et år ved at montere en blæser på bagsiden af sit køleskab? Den blæser skal så forbindes hen over kompressoren, så den kun kører sammen med denne samt laves på en måde, hvor den ikke larmer så meget og ikke skal serviceres pga. nullermænd.

**Vi lægger spørgsmålet ud til jer læsere. Har du et godt bud på et svar? Så skriv det i debatten nedenfor. **

Dokumentation

Læs mere og stil dine egne spørgsmål

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Faktisk hjælper det utroligt meget bare at sørge for at luften kan cirkulere omkring køleskabet...

For nogle år siden havde jeg en fryser, hvor kompressoreren brændte sammen på grund af for lille afstand til væggen og ved siderne. Den var mere end 100 grader varm lige efter strømmen til den var fjernet..

Det var ikke noget jeg vidste noget om dengang.

Jeg fik at vide at der skal være 10 cm bagved og til siden og ingen hylder og lignende over maskinen.

Jeg fik også fortalt det trick at nogen sætter nogle 12 cm blæsere til PCere til at blæse på kompressoren, det øger maskinens effektivitet kraftigt.

Jeg fik en ny, da vi som lejere faktisk allerede havde betalt for en ny. Den gamle var uden for skalaen i energi frås, og skulle have været skiftet ud for længe siden dengang.

Jeg har ikke testet blæser tricket, men det skulle ikke være så svært at lave noget der starter blæserne, når kompressoren begynder at trække strøm, såvel som at køre med blæserne tændt et stykke tid efter at køleautomatikken har slukket for kompressoren.

  • 0
  • 0

Moderne køleskabe bruger kun 30W, og køleribbernes overflade, er stor i forhold til effekten. En blæser, øger måske effektforbruget, mere end der spares. Ved et gammelt køleskab, hvor der er dårlig cirkulation, lyder det som en god idé.

  • 0
  • 0

En anden ide kunne være at gøre køleribberne mere massive, således at det tager længere tid før de bliver varme. De vil så stå og afgive varme længe efter at kompressoren er holdt op med at køre igen.

  • 0
  • 0

Man skal vel først gøre sig klart om det er hensynet til isbjørnenes vel eller hensyn til egne financer og selv med det in mente er det kompliceret. Den effekt man sparer på selve skabet skal modregnes med blæserens effekt og begge skal holdes op mod det øgede fjernvarmeforbrug i fyringssæsonen.Uden for fyringssæsonen er strømmen uden afgifter ofte billig og CO2 fri. Det med blæseren skal heller ikke overdrives.Hvis man skal have dobbelt så meget luft forbi kondensatoren er blæsereffekten 4 gange så stor og varmeovergangen er såvidt jeg husker kun vokset kvadratrod 2 gang.

  • 0
  • 0

Øget fjernvarmeforbrug? Det er stadig den samme mængde varme der bliver fjernet fra køleskabet, så der er ingen forskel der. Desuden er det netop varme man blæser væk fra kompressoren.

Med den lave effekt på nye køleskabe tvivler jeg på at det kan betale sig - jeg er mere tilbøjelig til at tro på Baldur Norddahl's idé med kraftigere køleribber. Det er trods alt en passiv effekt.

  • 0
  • 0

For det meste kan der med fordel sættes en blæser på kondensatoren på køleskabet. Hvis kondensatoren er kølingere, skal kompressoren ikke arbejde op i moed et så stort tryk.dvs sigen den bruger mindre power Men et mindre tryk, giver mindre kølemiddel i fordamperen, hvilket gør at kompressoren så skal køre længere tid.

Det vil reelt kræve målinger, om der er sparet energi.

Jeg har aldrig helt forstået logikken i at købe et A mærket køleskab for bagefter at sætte det ind i et træskab. Det for meget lidt ventilation, og skal afgive en del af varmen gennem spånplader. Her kan en ventilator være en fordel. Søg for at den kører samtiddig med kompressoren. Forslaget med større termisk enerti, i kondensatoren( tykkere tråde), er også en god ide.

  • 0
  • 0

vil tykkere tråde ikke resultere i langsommere varmeafgivelse når kompressoren arbejder ? og har mest brug for at komme af med varmen hurtigt ..der er nok nogle meget dygtige folk der har beregnet hvad der skal til for at det ikke brænder sammen i det lange løb .

  • 0
  • 0

En ganske alm PCblæser som der sidder i de fleste PCtowers, de bruger ca 3 til 4 watt.

Jeg er ikke ingenør, kun lastvognsmekanikker, men hvis et energi klasse A køleskab bruger 30 watt, så har jeg svært ved at forestille mig at en forøgning på 10% kan have nogen gavnlig effekt på elregningen i det lange løb.

Den fidus er nok fix og bruge til at få kølet skabet ned fra nyt, men når det først er 5 grader så holder isoleringen og kompressorpumpen kører på et minimum i forvejen.

Jeg tror der er langt mere at spare ved at ændre vores vaner. Der har nemlig f.eks aldrig været nogen ide i at lade et køleskab stå pivåbent i al den tid der skal mælk i bearnaisen. Tag mælken ud og luk skabet, hæld op i det glas man tog som det allerførste så mælkekartonen slet ikke når at blive meget mere varm end hvad hænderne kunne nå at afgive, sæt så mælken på plads med det samme. Lad være med at lade den stå på morgenbordet til man er færdig med at spise.

Ligeledes om vinteren med mange dages forudseende frost! Tøm fryseren læg det ud i sneen, få den gjort ren med det samme, afrim osv.. Varene er slet ikke optøet på samme måde som når det bliver så varmt at man søger kulde også skal fryseren da lige have en omgang (det jo så dejlig køligt) - Forkert, og det kræver ikke mange brikker at følge med i dén.

Ændrede vaner er hvad det hele handler om, tror jeg. Teknologien kan til en vis grænse, men derefter er det op til os som betjener instrumentet.

  • 0
  • 0

Hvis det er så åbenlyst simpelt at spare ved at installere en simpel blæser, hvorfor mon så ikke producenterne har gjort det endnu...?

  • 0
  • 0

Af "indbygningsskabe" ?

Det med manglende ventilation burde stort set være noget vrøvl, bare der er frit under, det gi sig selv, der er jo ben på skabet, og frit over, hvor meget fremgår af skabets vejledning. Og så har alle de skabe vi har haft, haft et par enten "afstandsbeslag" bag på, eller profiler der rager ud, så det IKKE kan skubbes helt ind mod væggen. Mangler det er der noget galt med skabets design.

Vi "kom til" at købe et skab hvor kondensatoren ikke, som vi havde på det gamle skab, sad på bagsiden, men i stedet var gemt inde i skabets sider. Fint nok hvis skabet skulle stå fritstående op ad en væg, ... men det skulle det ikke.

Spørgsmål til sælgeren; Kan det stå i en niche xx cm bred? Javist, det er jo xx cm! Vi blev ikke klar over at det i stedet for som det gamle, nu varmede på sidene.

Ja for vi har god plads bagud og over skabet, det med ventilationen, kan gi det 35 cm på toppen, men det kan knibe i bredden. Men det får jo luft under soklen så det burde være nok? Ja det passer fint hos jer.

Vell. det gled også fint ind på plads, med ca 2.5 cm på hver side, så jeg overvejede at finde et par lister frem og lave en pæn inddækning.

Hvorefter jeg pustende :-) læser vejledningen, og undrene ser, at det hvis indbygges skal ha 5 cm på hver side, men gerne må rykkes helt ind til væggen. Hvem f har det. 10 cm for meget i et modulkøkken hvor hullet normalt er omkring 60 cm bredt? Hvorfor det? Føle føle.. Jo siderne bliver svagt lune når kompressoren kører. Kondensatoren er altså delt i 2 halvdele sidder på hver side og støbt ind så den aldrig kan blive støvet.

(Tjek lige hvis det her er aktuelt).

Tilbage til butikken. Hvorfor sagde du ikke det? A hvad? Det har vel lidt plads på hver side, det er fint. Vi sælger mange af den model, også til indbygning det betyder da ikke noget. Grrr... Grrr...

Vil du ha det byttet? ... Vi kommer og bytter hvis. Tjae. Vell siger du at det er ok? det har 2.5 cm på hver side. Gi os nogle dage, Jeg har snedkeret i højden og bredden så stedet passer lige til det skab, og hvad med prisen på et andet? Vi tænker..

Fat i en energimåler hvorefter skabet fik 3 døgn fritstående midt på gulvet, og derefter 3 døgn rykket ind i hullet. Der var ingen forskel!

Men det blev opdaget at det brugte nok 40 % MERE strøm end annonceret på skiltet i butikken, og vel godt 15 mere end oplyst på fabrikantens hjemmeside. Temperatur i køkken 21 22 °

Nu er der noget med alm. energimåleres nøjagtighed, men den fra elforsyningen der blev hentet, og heller ikke var et spar-o-meter :-) viste noget lignende.

Ham i butikken, rød i hovedet og indigneret, Oplysningerne til vores skilte komme fra hovedkontoret, og er baseret på fabrikatens. .. Ja ja, det er de altså IKKE, eller... kik bare på deres hjemmeside. her er linket!

Snak frem og tilbage i familien og det endte med at vi beholdt skabet, ud fra en antagelse, at de, ALLE mærker, er fulde af løgn, når de kommer med oplysninger, og det kører da også, konstateret "billigere" end det gamle, trods det, at det har blæser ( luftcirkulation) i både frys og køl. Og automatisk afrimning begge steder.

Det blev alligevel rykket mest ud til den ene side i hullet og fik så på den smalle side en flad pc ventilator se type https://encrypted-tbn0.google.com/images?q... Forsynet via en en lille billig switch mode regulerbar forsyning lidel reklameret som tabsfri :-) reguleret ned til 6 volt og konstant kørende. ( Med svære overvejelser omkring at det måske totalt set i stedet opvarmede skabet pga den øgede cirkulation også når der ikke var behov. ;-)

Luften var, uden ventilator, når kompressoren havde kørt 32-35° øverst over den smalle side, og med den kørende 23°. 26 - 27° over den bredde Det virkede altså . men .. blæseren burde ha haft en termostat måske http://www.alibaba.com/showroom/ksd-thermo... klistret på siden der bliver "varm". Så kører den kun når det er nødvendigt :-) ( igen kun type, jeg ved ikke om de her er driftsikre.

Borset fra det skal luften jo opvarmes lidt før den naturligt af sig selv skal begynde at flytte sig.

Vel det blev til sidst irreterende med ca en måneds mellemrum at skulle rense den lille ventilator, vi har hunde i huset, og den blev efter måske et års tid fjernet igen og skabet sat midt i hullet. :-))

Det er selvfølgelig OT men det ville nok betyde meget mere hvis der var nogen der knaldede dem for, for det første at gi falske energioplysninger, og derefter, at det fik konsekvenser når der blev giver dårlig vejledning i udsendt materiale og derefter af personalet. Skabet burde kun være solgt som fritstående, for det er jo absolut ikke alle steder at der til et 60 skab er flere cm på hver side.

Mine råd, hold kompressor og kondensatoren, hvis den ses, så den sorte radiator bag på skabet, ren for skidt og støv. Sørg for at skabet ikke kan skubbes helt ind i hullet. Eventuelt m et par klodser bag benene.

Og hvis der, med et overskab over køleskabet, ikke er gitter, la så være med at lægge og stille masse "skrammel" ind på toppen af skabet så den frie cirkulation nedsættes. Det kan virkelig være en kamp i en stor familie m dårlige vaner.

Mvh

  • 0
  • 0

hvor varm kondensatoren egentlig bliver.

Bliver den altid meget varm er der sikkert mere at hente, end hvis den bare blir lunken.

Og så har det selvfølgelig en hel del at sige hvor varmt der bliver bag skabet, for størrelsen af temperaturforskellene har selvfølgelig noget at sige for hvor effektivt systemet arbejder. Men jeg ved ikke om effektiviteten er væsentlig større hvis kompressoren arbejder ud mod en 35 ° varm væske i kondensatoren end hvis den f.eks er 50° Spørgsmålet er måske mere om varmen derfra skaffes helt væk.

Det hjælper altså ikke at sætte en mølle til at cirkulere den samme luft rundt bag skabet. Varmen skal helt væk.

Men det her er måske mere indviklet end som så for kølemidlet og olien i kompressoren har vel også nogle temperaturgrænser hvor det kører mest effektivt.

  • 0
  • 0

Jeg havde tilfældigvis en radialventilator fra n kannibaliseret kontormaskine liggende - man ER vel ingeniør. Monterede den nederst i soklen, så den blæste op langs 'ryggen' på det høje, kombinerede, køle/fryseskab. Tilsluttet, så den kørte sammen med kompressoren.

Der kom MEGET varme ud foroven, og indkoblingstiden blev ca. halveret.

  • 0
  • 0

skabet, som cirkulerer fordamperens kulde hurtigere rundt i køleskabet. Fordamperen i et KØLESKAB når ned på omkring -19 grader, har jeg målt med IR thermometer. En blæser kan hurtigere få den til at køle selve kølerummet. Men hvad med at bygge en skabsfryser om til køleskab, med en anden thermostat og en blæser. Den skal vel knap nok køre for at få 5 grader i fryseren?

  • 0
  • 0

Mit GE køleskab har en indbygget blæser ved kompressoren, og det har foreløbig kørt 15 år uden problemer. Der skal dog fjernes støv og nullermænd et par gange om året.

  • 0
  • 0

Jeg har længe undret mig over at grøntsagsskuffen er anbragt nederst i alle køleskabe. Kold luft søger ned og derfor er der koldest nederst i skabet - MEN: grøntsager skal opbevares køligt og ikke koldt. Ville det ikke være mere hensigtssmæssigt hvis det var der man opbevarede kød og lign. ?

Hvis man køler radiatoren bag på køleskabet med en ventilator, vil det så ikke medføre lavere arbejdstemperatur i køleskabets kompressor og vil den dermed ikke holde længere ?

  • 0
  • 0

Mit bud er, at man samlet set bruger mere energi ved at montere en blæser. Man kan jo ikke køle kondensatoren længere ned end omgivelsestemperaturen er i forvejen. Hvis ikke den kolde side af kondensatoren er specielt meget varmere end omgivelserne så er der ikke noget at hente. Det er ikke meget ved siden af at sige, at energiforbruget falder 1 % for hver grad temperaturen falder på kondensatoren, men hvis det samlede forbrug ligger på 30 watt, så kan man vel højst komme op på en besparelse på 3 watt hvorfra forbruget på ventilatorenskal fratrækkes!!! At køleskabet er indbygget i et skab betyder heller ikke nødvendigvis dårligere drift - der kan nemlig opstå en 'skorstenseffekt' op langs kondensatoren, hvilket - gratis - skaber øget ventilation. Det kræver naturligvis, at luftvejene er frie.

  • 0
  • 0

Mit bud er, at man samlet set bruger mere energi ved at montere en blæser.

Man kan jo ikke køle kondensatoren længere ned end omgivelsestemperaturen er i forvejen. Hvis ikke den kolde side af kondensatoren er specielt meget varmere end omgivelserne så er der ikke noget at hente. Det er ikke meget ved siden af at sige, at energiforbruget falder 1 % for hver grad temperaturen falder på kondensatoren, men hvis det samlede forbrug ligger på 30 watt, så kan man vel højst komme op på en besparelse på 3 watt hvorfra forbruget på ventilatorenskal fratrækkes!!!

Hvis blæseren er termostatstyret kan den sættes til kun at køre når det nytter. Hvis man vil være virkelig avanceret (og har meget varierende indetemperaturer hen over året) kan man bruge en ekstra termostat til at måle omgivelsestemperaturen og kun aktivere blæseren når forskellen er signifikant. Det sidste er dog i stort set alle tilfælde overkill.

Det med de 30Watt er jo dybest set hele problematikken. Køleskabet holder sig kun nede på 30Watt når det er tilpas ventileret. Hvis ventilationen ikke er på plads vil temperaturen stige drastisk.

Selv hvis du har ret og energiforbruget kun stiger 1% per grad stigning (hvilket jeg syntes lyder lavt sat, men på den anden side ikke har data til at modsige) vil stigningen være eksponentiel og dermed kunne nå betydelige værdier ret hurtigt. Forestiller vi os at luften umiddelbart omkring radiatoren stiger i temperatur fra de nominelle 21 grader til 61 grader (hvilket for mig ikke virker urimeligt at antage) vil effekten dermed være steget med 50%.

Hvis effekten stiger med 2% per grad i stedet, nås en stigning på 50% i effektforbrug allerede ved 41 grader og en fordobling af effektforbruget ved 56 grader.

En helt anden ide kunne være at forbinde alle kompressorne fra køreskab og fryser til en varmepumpe der kan varme enten på vandvarmeren eller på ventilationsluften om vinteren (om sommeren kan den varme på den luft der pumpes ud af huset).

  • 0
  • 0

Tommelfingerreglen på køleanlæg er normalt, at energiforbruget stiger 1 - 3 % pr. grad man kan sænke kondenseringstemperaturen - og 3 - 5 ved sugetrykket. Jeg tror, at 1 % er meget realistisk for et køleskab da det allerede er super optimeret til de driftforhold det kører under. Får skabet ikke tilstrækkeligt luft så er det klart at en ventilator vil hjælpe, men står det forskriftsmæssigt, så mener jeg ikke der er noget at hente. Det er derimod vigtigt for energiforbruget at holde fordamperen ren og fri for is, at holde kondensatoren ren og fri for støv og spindelvæv - og sørge for at der er frie luftveje. Med hensyn til ideen om genbrug af varmen, så virker køleskabet jo allerede som en varmepumpe forudsat rummet er opvarmet.

  • 0
  • 0

Jo og der kan, især hvis det er en kummefryser, virkelig spares strøm..

http://www.builditsolar.com/Projects/Conse...

A fridge that takes only 0.1 kWh a day? By Tom Chalko, Mt Best, Australia, mtbest.net There is no mistake in the title. This article describes an inexpensive fridge that is 10 to 20 times more energy efficient than an average fridge on the market. It also demonstrates that the biggest limitations are our habits and mediocre attitudes, not technology or cost.

Fra siden her http://mtbest.net/cookbook/

  • 0
  • 0

Jo, til det med grøntsagerne. Jeg opbevarer mine i toppen af køleskabet, hvor der er tæt på 10 grader, mens mælk og pålæg opbevares på hylden over grøntsagsskufferne under fordamperen. Der er ca. 0-3 grader. I selve grøntsagsskufferne er der også fra ca. 0 til ca. 5 graderr afh. af om den lille plastlem bagerst åbnes eller lukkes. I dem har jeg endnu ikke åbnede juice og saft.i den største skuffe, og batterier i den anden skuffe.

  • 0
  • 0

ja det kan gøre en dramatisk forskel.

min fryser står i fyrrummet hvor temp. p.t er ca 29 grader. komprssoren kørte nærmest konstant, indtil jeg installerede en 12v pc blæser.

  • 0
  • 0

Jeg tror der er langt mere at spare ved at ændre vores vaner.

Der har nemlig f.eks aldrig været nogen ide i at lade et køleskab stå pivåbent i al den tid der skal mælk i bearnaisen. Tag mælken ud og luk skabet, hæld op i det glas man tog som det allerførste så mælkekartonen slet ikke når at blive meget mere varm end hvad hænderne kunne nå at afgive, sæt så mælken på plads med det samme. Lad være med at lade den stå på morgenbordet til man er færdig med at spise.

Nogle køleskabe og fryseskabe, er konstrueret sådan, at lågen har tendens til, at stå på klem, når skabet lukkes. Det ses først om aftenen, fordi lyset er tændt. Eller, måske ses det ikke, fordi "gabet" er præcist så stort, at lyset slukker.

For at få lov at bruge A+++ mærket, burde indskærpes overfor producenterne, at lågen skal laves, så skabet lukker sikkert. Og skabet, evt. monteres med alarm, der går i gang, hvis ikke skabet lukkes inden 2 minutter.

  • 0
  • 0

Tjek at der ikke er indtørret mælk eller andet på listen og karmen der gør at den "hænger fast".. Helt ren gis tætningslisten en gang auto dørliste silikone eller andet egnet smøremiddel.

Tjek at døren ikke er skævt monteret.

Læg eventuelt skabet på ryggen, løsn døren i hængslerne og ryk lidt i døren så den kommer til at ligge frit og ret, med tætningslisten lige meget "sammenpresset" hele vejen rundt. Spænd derefter hængslerne igen.

Vi har haft et skab hvor døren var alt for tæt på karmen i hængselsiden, så listen var blevet klemt flad, og her måtte jeg selvfølgelig bare få det bedste ude af det. Klemmer den meget i hængselsiden kan det også, især hvis listen er tør, klistret, gøre at døren har svært ved at lukke.

Skabet skal stå vandret på fødderne, og må slet ikke "læne" sig forover, da døren så netop har en tendens til at stå åben. Skabet må hellere læne sig en lille smule bagover, da tyngdekraften så hjælper en smule med lukningen.

På vores ene skab er der en alarm for åben dør, ding ding efter 30 sek.

Bare et par forslag. :-) Jo køleskabe har en tendes til at blive snaskede

  • 0
  • 0

Bare et par forslag. :-) Jo køleskabe har en tendes til at blive snaskede

Netop derfor, burde super lavenergi køleskabe, altid forsynes med alarm, der hyler hvis skabet ikke lukkes. Begynder alarmen med små korte beeps først, allerede efter 10 sekunder, og herefter længere beeps, indtil en konstant hylen - så indikeres også, at mælken skal sættes tilbage hurtigt.

  • 0
  • 0

Øget fjernvarmeforbrug? Det er stadig den samme mængde varme der bliver fjernet fra køleskabet, så der er ingen forskel der.

Ja, det er den samme mængde varme der fjernes fra køleskabet, men jo køligere ribberne er, desto mindre elektrisk energi skal der bruges til at fjerne den. Den totale varmeudvikling på fra et køleskab er derfor lavere, jo koldere man kan holde køleribberne. Husk på, den elektriske energi ender som varme.

  • 0
  • 0

På mit sidste køle/fryseskabskab der angives til at være et A+ skab kan døren, nogen tid efter jeg har lukket den springe op, så nu må jeg sætte en pind i klemme for at undgå dette. Magnetlisterne er for svage! På et tidligere køleskab forbedrede jeg isoleringen med ca. 15 mm polystyrenplader i siderne i indbygningen. Varmen fra kompressoren blev kun afgivet på bagsiden af dette skab, og så var det ikke nogen god ide, at varmen herfra kunne varme siderne på skabet op. Samtidig gav dette også en bedre "skorstensvirkning" for den naturlige køleluftcirkulation på skabets bagside. Her man skal sørge for passende afstand over til bagvæggen men heller ikke mere end, at luften skal passere tæt på og igennem køleelementet der.

  • 0
  • 0

Ved nybyggeri skal man sørge for at få en lille slange (ø10-20mm) trukket ned bag køleskabets skab fra Nilan / Genveks anlægget. Disse anlæg trækker luft fra passende rum så som badeværelser og køkkener, hvor der er en hård luftforureningsbelastning. Man kan så "gratis" få lidt frisk ventilation bag køle og fryseskabe - varmen herfra udnyttes så effektivt i ventilationsanlægget som jo alligevel kører 24-7. Når I er i gang lav så også lige et lille sug bag ved indbygningsovnen i højskabet således stegeos som jo ikke kan tages af emhætten også trækkes direkte ud og varmegenvindes.

Mvh Michael Juhl Føns

  • 0
  • 0

Blæser bruger mere strøm end den spare, desuden tilføjer den varme i et ikke ringe omfang , det koster så endnu mere strøm

  • 0
  • 0

Hvis du har 29 grader i dit fyrrum den 21 i denne måned, hvor udetemp var mellem 10 og 19 grader. Skal du måske se lidt lidt på dit fyr samt manglende isolering af rør.

Der kan du spare meget mere end du kan spare på dit køleskab.

  • 0
  • 0

Køleskabene er for det meste konstrueret til, at virke bedst på den måde, som bliver beskrevet i selve instruktions bogen. Nogle skabe vil virke bedre under varme forhold, end andre skabe. Mit egen køleskab har et sprække på 10cm over skabet, ellers er det helt lukket inde. Der bliver tit over 30grader i dette hul, så et gæt siger nok 40-50 grader på selve kondenseren, her kan det måske være en god ide, at sætte en temperatur styret blæser på. Men på fryseboksen der står i max 20 grader, vil det være en dum ide at sætte en blæser på, som tænder med kompressoren, da kompressoren så vil være for kold om vinteren, hvor det en sjælden gang kan blive 0 grader omkring fryseboksen. Det kan tænkes at kompressor olien, bliver for sej ved disse temperaturer og derved kræver mere energi indtil olien bliver varm.

Dette fenomen kan tydeligt høres, på en hjemmebygget luft kompressor fra et køleanlæg. Efter 30-60 sekunder kører kompressoren hurtigere end ved starttidspunktet og det er ved fri udblæsning uden belastning. startes ved 20 grader, med 1 meter fri luft, hele vejen rundt.

Det er min teori, ret mig gerne, så har jeg da lært noget i dag.

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke lige gennemskue, om du har ret i din observation med den hjemmebyggede kompressor, men en vigtig detalje med et sådant anlæg kan være at udskifte den eksisterende olie. Den olie, der er påfyldt en kølekompressor fra fabrikkens side af vil optager vand fra luften - men den er jo under normale omstændigheder ikke i forbindelse med luft. Jeg mener ikke det er særligt kritisk, hvilken gearkasseolie eller motorolie du skifter ud til.

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke lige gennemskue, om du har ret i din observation med den hjemmebyggede kompressor, men en vigtig detalje med et sådant anlæg kan være at udskifte den eksisterende olie. Jeg mener ikke det er særligt kritisk, hvilken gearkasseolie eller motorolie du skifter ud til.

Kompressoren blev lagt på hovedet og den originale olie rende ud. Der er kommet noget symaskine olie i af en art, det var meget tyndt og havde mere tilfældes med vand, end motor olie. Så der skulle ikke være urenheder eller andet i olien og vil mene den måtte opføre sig meget som et køleskab.

  • 0
  • 0

Moderne køleskabe bruger kun 30W, og køleribbernes overflade, er stor i forhold til effekten. En blæser, øger måske effektforbruget, mere end der spares. Ved et gammelt køleskab, hvor der er dårlig cirkulation, lyder det som en god idé.

Tænker på en ting: Målemetoden er (forhåbentligt) standardiseret - med de indlysende ulemper vi f.eks. kender fra biler! Dvs man frister i en hvis grad producenterne til at optimere deres design efter testen - ikke faktisk brug. Dvs man KUNNE få en model som yder godt i test - men dårligt hvis køleskabet står mindre ideelt?

Nogen som har lidt viden her?

  • 0
  • 0

Og nu ser jeg så, at køleskabet bliver klemt godt inde. Ikke så godt, tror jeg. Men jeg har mulighed for at skære hul i bagvæggen, da den går lige ud til kælderskakten. Er det ikke bare en god idé at have en rist der?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten