Spørg Læserne: Hvor ringe er en punkteret rudes isoleringsevne?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Læserne: Hvor ringe er en punkteret rudes isoleringsevne?

Mads Wissing Friis skriver: Min kone er meget skeptisk over for punkterede termoruder. Ifølge hende er det en uomtvistelig sandhed, at en punkteret termorude slet ikke har en bedre isolerende virkning end en gammeldags étlags-rude. Jeg mener derimod, at den isolerende effekt stort set er den samme, så længe luften mellem glaslagene står stille - og SÅ punkterede er de jo heller ikke, at der er blæst og turbulens indeni; blot fiser lidt luft ind og ud med varierende fugtighed, og gør med tiden ruderne matte. Hvem af os har ret?

Har du et godt bud på et svar, så giv dit besyv med i debatten nedenfor.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

U-værdien af den u-punkterede 2-lags energirude vil typisk være 1,1 W/m2K. En tilsvarende rude fyldt med luft (istedet for argon) har en U-værdi på 1,4 W/m2K.

  • 1
  • 0

En alm. termorude består af 2 lag glas med stillestående luft imellem. Hvis denne punkteres, vil luften i hulrummet fise ud og erstattes af ny luft, og over tid vil der opstå kondens. Den eneste forskel vil her være fugten i hulrummet og derfor det eneste der vil bidrage til øget varmeledning gennem ruden, da vand har højere varmeledningsevne end atmosfærisk luft.
En typisk energirude består af 2-3 lag glas, typisk med argon imellem lagene. Argon har en lavere varmeledningsevne end alm. luft hvilket samlet giver energiruden en lavere varmeledningsevne end termoruden.
Punkteres energiruden, vil argonen over tid fise ud og erstattes med alm. luft hvilket vil kunne måles mere markant. Dit spørgsmål gik til termoruden, så derfor vil jeg sige at du har ret ;-)

Kilde:
http://da.wikipedia.org/wiki/Specifik_varm...

  • 0
  • 1

Hvis den punkterede termorude ikke er energi rude, så er faldet i isoleringsevne praktisk talt ikke målbar, med mindre ruden er helt faldet fra hindanen så ledes at vinden kan blæse imellem lagene.

Hvis det derimod er energiruder - af en model med gas - så falder rudens isoleringsevne drastisk - fra en uv-værdi på ca. 1.1 (alt efter type) til 2.8. Da gassen, hvis egenskab er at nedsætte hastigheden på den konvektion der sker imellem glassene når ruden er hhv. kold på den ene side og varm på den anden.

Venlig hilsen

Kristian Schjønberg

  • 0
  • 0

Både energiruder og termoruder kan punktere, så der dannes dug i hulrummet mellem glassene. I termoruder påvirkes isoleringsevnen ikke, men det gør den for energiruder. Den isolerende gasart i ruden siver nemlig ud, og isoleringsevnen forsvinder.

Det er forkert at påstå at isoleringsevnen forsvinder.

Den vil miste sin fordel ift en traditionel termorude, med isoleringsevnen vil allerhøjest reduceres til samme niveau som en punkteret termorude.

  • 0
  • 0

Jeg har hørt, at energiruden er forsynet med en belægning, som dæmper langbølget stråling.
Den tillader indstråling af sollys (kortbølget), men dæmper udstråling af varme (langbølget).
Hvis jeg har opfattet det rigtigt, så vil en punkteret energirude, som har mistet sin argon, stadig give mindre varmetab end en traditionel termorude.
Men læserens spørgsmålet er jo angående en traditionel termorude, og her mener jeg, at han har ret.

  • 1
  • 0

Termoruder bruges traditionelt om ruder med gasfyldning (argon).
Energiruder bruges traditionelt om ruder med gasfyldning og energibelægning.
Hvis en termoruder (eller energirude) punktere erstattes argon med alm luft, og isoleringsevnen forringes, men er stadig meget bedre en enkelt lags glas.
En oversigt over u-værdier for vinduer med forskellige ruder kan findes her under tabeller:
http://www.maerkdinbygning.dk/H%C3%A5ndbog...

  • 0
  • 0

U-værdi (W/m2K) angiver materialers isoleringsevne.
Et lag glas 4mm U=5,8
2-lag 4-12-4 uden belægning og gas U=2,9 uanset om ruden er tæt eller punkteret.
2-lag energirude 4-15Ar-E4 U=1,1 med argon og energibelægning, med luft U= 1,4
Argon har sin optimale isoleingsevne ved 14-16mm luftafstand, derfor er nyere energiruder tykkere end gammeldags termoruder.
U-værdier angives iht EN 673.
Så din kone har ikke ret!

  • 2
  • 0

U-værdi (W/m2K) angiver materialers isoleringsevne.

Et lag glas 4mm U=5,8

2-lag 4-12-4 uden belægning og gas U=2,9 uanset om ruden er tæt eller punkteret.

2-lag energirude 4-15Ar-E4 U=1,1 med argon og energibelægning, med luft U= 1,4

Argon har sin optimale isoleingsevne ved 14-16mm luftafstand, derfor er nyere energiruder tykkere end gammeldags termoruder.

U-værdier angives iht EN 673.

Så din kone har ikke ret!

God, klar og korrekt beskrivelse

  • 0
  • 0

Da DTH (DTU) blev bygget først i 60'erne var det med enorme mængder termoruder, der uvægerligt punkterede før eller siden. Når de begyndte at dugge indvendigt blev der boret to 10 mm huller diagonalt i det udvendige glaslag i top og bund og knaldet en plastprop i for at forhindre indløb af regn. Det fungerede sådan da.

Jeg mener faktisk at de kørte en garantisag på leverandøren for der var RIGTIG mange der punkterede.
Ud over at bore de to huller og sætte proppen i betød det også at de faktisk kunne vaske indersiden af glasset for belægning og de to ventiler betød så også at kondensvandet kunne komme ud igen og nye belægninger på indersiden blev et mindre probem.
(Jeg har set dem vaske ruderne med en slags mini højtryksrenser)

  • 0
  • 0

Tilstandsrapporter i forbindelse med salg af ejendomme, beskæftiger sig ikke med de rent energimæssige forhold ved termoruder, men allerede fra Huseftersynsordningens start i 1996 har det været god kutyme at vurdere punkterede termoruder som:

Alvorlige skader K2
Beskriver skader, som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid.
Dette vil ikke medføre skader på andre bygningsdele.

I Tilstandsrapporterne er der også indsat et fast punkt:

  1. Er der specielle bemærkninger til termoruder?

Som af de beskikkede bygningssagkyndige i den overvejende grad af alle Tilstandsrapporter uddybes med:

Der tages forbehold for evt. uopdagede fejl ved termoruder da rudernes renhed, lysforhold, spejlninger, temperatur, indbyggede folier og placering kan forhindre at defekten opdages.

Da man af emnets debat-indlæg kan se at termoruders funktion nemlig at have en varmeisolerede evne reelt ikke nedsættes ved at ruden er punkteret, er det derfor ikke nødvendigt at anføre sådanne generelle forbehold i Tilstandsrapporter, og reelt heller ikke at vurdere evt. punkterede ruder med K2 med mindre de er helt uigennemsigtige og dermed ikke opfylder deres funktion som noget vi kan se igennem / få lys ind igennem.

Er ruderne således blot punkterede uden at være uigennemsigtige, og dermed kun har en nedsat isoleringsevne bør de vel reelt slet ikke registreres eller hvis de bliver de som følge af synlige tegn på at de er utætte eller har været utætte, så kun som et kosmetisk forhold.

  • 0
  • 0

Termoruder bruges traditionelt om ruder med gasfyldning (argon).
Energiruder bruges traditionelt om ruder med gasfyldning og energibelægning.
Hvis en termoruder (eller energirude) punktere erstattes argon med alm luft, og isoleringsevnen forringes, men er stadig meget bedre en enkelt lags glas.
En oversigt over u-værdier for vinduer med forskellige ruder kan findes her under tabeller:
http://www.maerkdinbygning.dk/H%C3%A5ndbog...

Nej, tabellen er her: http://www.maerkdinbygning.dk/H%C3%A5ndbog...

  • 0
  • 0

Da jeg købte hus var der en punkteret rude på badeværelset, som min byggesagkyndige i lighed med kommentatorene ikke mente betød noget videre.
Punkteringen forringede imidlertid isoleringsevnen nok til at der dannedes meget kondens som truede med at ødelægge trærammen... Så jeg fik den skiftet og det løste problemet.

  • 0
  • 0

Hvis en termorude punktere, vil der over tid være en atmosfære af mættet damp inde mellem glassene. Når temperaturen falder vil der ske kondensering, og dermed fugtopbygning.

En mættet vanddamp atmosfære har, så vidt jeg ved, en del lavere isoleringsevne end en tør atmosfære, så det må betyde noget for isoleringsevnen i termoruden at den er punkterer.

Selvfølgelig især hvis det er en energirude.

  • 0
  • 0

Det er meget skræmmende, at U-værdierne i Håndbog for Energikonsulenter, som der henvises til i ovenstående, er forkerte.
Håndbogen angiver U-værdierne for ovenlys til at være de samme, som for lodret stående ruder. Dette er ikke korrekt.
U-værdien bliver dårligere, når glasset får en hældning.
Se mere på www.glasfakta.dk.

  • 0
  • 0

Jeg antager at det er fordi, du taster hældningen ind når du opretter vinduet Energy10, og programmet derefter selv korrigerer.
Hvis programmet ikke kunne det ville en ægte "flueknepper" jo skulle bruge en liste med uendeligt mange u-værdier, da et vindue teoretisk set kan han uendeligt mange hældningsgrader.

Så du skal ikke være bange.

Bortset for det så kan det være en udfordring at være energikonsulent, hvis man har hang til decimaltal. ;-)

  • 0
  • 0

Efter at have læst alle indlæggene, så forstår jeg ikke hvorfor mine termoruder med 3 lag glas føltes tydelig koldere end de havde gjort tidligere. De var mere end 30 år så jeg formoder at de var uden gas. Nu har jeg fået nye 3 lags gasruder og kan mærke en tydelig forbedring. Er det kun gassen der gør det? Temperaturen er steget 2-3 grader i rummene uden at have ændret termostaternes indstilling. Den kuldestråling som jeg følte sidste år fra ruderne er også forsvundet.

  • 0
  • 1

I forlængelse af ovenstående:
Gammeldags tre-lag 4-12-4-12-4 U=1,9 (uden argon og belægning)
Energirude tre-lag 4E-15Ar-4-15Ar-E4 U=0,6 (med 2xargon og 2xenergiglas) med 2x18mm argon kan U komme ned på 0,5.
Overfladetemperatur indvendigt på ruden v inde +20 ude -10grC vil en gammeldags tre-lag have t=ca13grC hvorimod tre-lag energirude har t=18grC (v U=0,6).
Jo højere U-værdi, lavere indv overfladetemperatur jo større kuldenedfaldsrisiko og jo større "kuldestråling" (egentlig er det varme der søger kulden, men det opleves omvendt).

Isoleingsevnen i energiruder afhænger af 3 ting: belægningens emmisivitet, gastype (oftest argon, altid beregnet med 90%fyldning) og afstanden mellem glassene. Dvs at glatykkelsen ikke har nogen indflydelse på isoleringsevnen i alm rudeopbygninger!

Tillykke med den eneste rigtige løsning: energiruder med energiglas og argon. Hvor meget afhænger af økonomi og krav til jkomfort.
Se mere på www.glasfakta.dk bla om varmetabsfordelingen i de forskellige typer ruder.

  • 0
  • 0

Det er meget skræmmende, at U-værdierne i Håndbog for Energikonsulenter, som der henvises til i ovenstående, er forkerte.
Håndbogen angiver U-værdierne for ovenlys til at være de samme, som for lodret stående ruder. Dette er ikke korrekt.
U-værdien bliver dårligere, når glasset får en hældning.
Se mere på www.glasfakta.dk.

Er det ikke fordi du inkluderer de indvendige og udvendige overgangstal, som ændres med hældningen? Glas + fyldning alene, må nødvendigvis have samme U-værdi.

  • 0
  • 0

Som der nævnt i flere ovenstående svar, så har du ret. Det er isoleringsevnen fra den stillestående luft, man søger. Så det er naturligvis en forudsætning, at hullet ikke er stort nok til at skabe decideret cirkulation.

En anden og meget vigtig forudsætning er, at du ikke erstatter en gasfyldning (argon eller krypton) med almindelig luft. Det vil nedsætte U-værdien kraftigt - dog kun til niveau svarende til "gamle" termoruder med luftfyld og ikke ned på niveau med ét-lags ruder.

  • 0
  • 0

U-værdier er normalt oplyst for lodret monterede termoruder.
I skråtstillede ruder medfører konvektionen en større energiafgivelse, og dermed en forringet isoleringsevne.
DS 418 angiver nogle kurver for forventede Ug-værdier afhængig af lodret, 45 grader og vandret monterede ruder, men disse baserer sig på forældede
belægningstyper (normal emissivitet på 0,20).
Nutidens 2- og 3-lag argonfyldte ruder baserer sig på dagens
standard belægninger med normal emissivitet på 0,03.
Ug-værdien kan forringes med over 60% når hældningen skifter fra lodret til vandret afhængig af hældning og 2- eller 3-lag.
Se mere på www.glasfakta.dk og i Glasindustriens nyreviderede publikation Glastag (nov. 2012).

  • 0
  • 0

U-værdier er normalt oplyst for lodret monterede termoruder.
I skråtstillede ruder medfører konvektionen en større energiafgivelse, og dermed en forringet isoleringsevne.

Ovenstående virker for mig ikke indlysende, da jeg troede lodrette ruder medførte større konvektion. Kan du forklare nærmere hvorfor det er sådan?

  • 0
  • 1

Konvektion er den ene af tre processer hvorved varme/energi kan flyttes fra et sted til et andet. De to andre er; varmeledning og stråling.
Ved konvektion er det selve det varme stof (gassen el. væsken) der flyttes. Den tomme plads erstattes af stof med en køligere temperatur. Der opstår således en cirkulation. I en vandret/skrå termorude er vandringen/vejen lille/kort mellem yder og inderglas dvs som tykkelsen/luftafstanden, derfor bliver andelen af konvektionen større end i en lodret termorude, hvor bevægelsen er i hele rudens højde.
Se mere på www.glasfakta.dk bla også hvorfor en energirude gasfyldes med fordel, men ikke en gammeldags termoerude.

  • 0
  • 0

Der opstår således en cirkulation. I en vandret/skrå termorude er vandringen/vejen lille/kort mellem yder og inderglas dvs som tykkelsen/luftafstanden, derfor bliver andelen af konvektionen større end i en lodret termorude, hvor bevægelsen er i hele rudens højde.

Afstanden mellem varm og kold side er da stadig den samme.
Konvektionen må da være afhængig af temperaturen øverst og nederst. Uanset om ruden er lodret eller vandret, men hvis den er skrå, så kommer der vel en form for turbulens i "luftrummet i trekanten". Som jeg ser det må en vandret og lodret rude da have samme isolering pga afstanden mellem glassene og gassen. Hvordan holder man gassen inde over tid? Vil den ikke diffundere ud gennem lim og afstandsholder?

  • 0
  • 0

Konvektion er den ene af tre processer hvorved varme/energi kan flyttes fra et sted til et andet. De to andre er; varmeledning og stråling.
Ved konvektion er det selve det varme stof (gassen el. væsken) der flyttes. Den tomme plads erstattes af stof med en køligere temperatur. Der opstår således en cirkulation. I en vandret/skrå termorude er vandringen/vejen lille/kort mellem yder og inderglas dvs som tykkelsen/luftafstanden, derfor bliver andelen af konvektionen større end i en lodret termorude, hvor bevægelsen er i hele rudens højde.
Se mere på www.glasfakta.dk bla også hvorfor en energirude gasfyldes med fordel, men ikke en gammeldags termoerude.

Det lyder til, at du snakker om det der sker inde imellem glaslagene. Som Finn Petersen påpeger, er det jo ikke aktuelt, da afstanden forbliver den samme. Forringelsen af U-værdien for vandrette glaslag skyldes vel en kombination af forøget konvektivt overgangstal indvendigt og forøget strålingsafgivelse mod himmelrum udvendigt (kontra mod jord og øvrige flader for lodrette flader), ligesom det er tilfældet for øvrige bygningsdele via overgangsisolanser/overgangstal.

I DS418 annex N findes kurver over sammenhængen mellem Ug og hældningen af glasset. Ug forringes en smule gående fra lodret mod vandret, men 60 % lyder af meget - også selvom nutidens normalemissivitet er lavere.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten