Spørg Læserne: Hvad kan øge hastigheden på mobilt bredbånd?

Jacob Friis spørger: Hvad kan jeg gøre for at øge hastigheden på mobilt bredbånd? Jeg har et sommerhus i Vestjylland, men det er langt ude på landet, og nærmeste mast er 7 km væk. Er det muligt at opsætte en antenne og få bedre signal? Er der nogen der har erfaringer?

Hvis jeg står uden for på marken med min bærbare pc og USB-modem fra Telmore, er min signalhastighed mellem 60-120 kbit/sek (ikke byte) målt med itst.dk. Fladt landskab, men der er enkelte skovområder, der dæmper signalet.

Jeg har overvejet følgende:
- Opsætte en USB-modem-router så højt som muligt under taget.
- Opsætte en gammel parabol og lade USB-modemmet sidde i fokus.
- Åbne USB-modemmet og lodde en ekstern antenne på, men ved ikke hvilken type antenne.
- Kontakte TDC og bede om bedre signal

Vi lægger spørgsmålet ud til jer læsere. Kom med dit bud i debatten nedenfor.

Dokumentation

Læs mere og stil dine egne spørgsmål

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej Jacob

Din lave hastighed behøver ikke at skyldes dårlig signal.

Hvis det er dårlig signal kan en højplacering bestemt hjælpe.

Den anden mulighed er at antennen er overbelastet.

Mobilt bredbånd er i princippet blot en stor trådløs router, den har 1 internet forbindelse ind som alle brugerne der er på senderen skal deles om.

Hvis andre brugere på senderen har torrents der 24/7 downloader film mm. så bliver senderen hurtigt overbelastet og alle andre brugere oplever dårlige hastigheder.

  • 0
  • 0

Prøv at undersøge hvorda Telia, Telenor og 3 dækker i det område og husk at operatørerne konstant bygger mere og mere på deres net så det kan godt ændre sig over tid.

  • 0
  • 0

Først vil jeg gå ind på mastedatabasen og se hvor 3G og 4G (lte) masterne fra de forskellige teleselskaber ligger i nærheden af dig. Bagefter er det en god ide at tjekke på google om der er nogle bakker imellem masterne og dig så du kan udelukke de master der ikke har LOS (line of sight).

Når du har gjort det har du to løsninger. Enten at sætte dit mobil modem + en dovado tiny router på taget i en vandtæt elboks eller lave en wokfi til 3G og 4G. Fordelen ved en vokfi eller en parabol er at den forstærker signalet ligesom en parabol vil gøre samt den sender det meste af effekten i en retning. Det er min erfaring at det er manglen på sendeeffekt i usb modemet der begrænser rækkevidden, derfor er det en god ide at bruge en løsning der koncentrere denne effekt og sender den primært i en retning.

Jeg har hos min mor opsat en wokfi til 4G på et sted der ligger ude for dækning ifl dækningskortet og hvor der ikke kan "fanges" 4G signal ved brug af modemet alene. Ved brug af wokfien ligger hastigheden på 20/10mbit ved brug af 4G.

Fordelen ved en wokfi og en parabol er også at du kan bruge flere frekvenser end hvis du bruger en fast antenne som normalt kun kan bruges med en eller to frekvenser. 3G i Danmark ligger på 2100 og 900Mhz og 4G ligger pt på 2500Mhz, 1800Mhz og fra 2013 på 800Mhz. Der er snark om at der i 2015 i EU kommer et nyt frekvensbånd til 4G på 1200Mhz. Derfor er det en god ide at have en løsning hvor det kun er usbmodemet der sætter grænser for hvilke frekvenser man kan bruge og hvor det er let at udskifte usbmodemet når der kommer nye teknologier.

Min opsætning ser ud som føler

Wokfiantenne på antennemast http://img718.imageshack.us/img718/1935/76... Den sorte strip som sidder i toppen af wokfien ikke holder noget. Den fungere som en sikkerheds line så hele wokfien ikke hænger og dingler i netværkskablet i tilfælde af beslaget skulle svigte.

Lig mærke til at eldåsen sidder lidt skævt. Det er meningen fordi der er et drænhul i højre side at dåsen. Der går kun to ledninger ind i dåsen. Det ene kabel er et USB kabel til usb modemet og det andet er et netværkskabel som både levere strøm og sender data retur (POE) til i dette tilfælde en IP-telefon. http://img848.imageshack.us/img848/7948/41...

Et kig inden i eldåsen. Her sidder et Dovado usb router, en modificeret 12-24v -> 5v 2,1A bilomformer som i dette tilfælde fungere som POE transformer, strømstabiliseringskodensatore og strøjfiltre samt de div stik. http://img696.imageshack.us/img696/2085/78...

Set fra den anden side. Kappen til usb modemet er blevet fjernet. Denne kappe består af et tilskåret 50mm afløbsrør med en prop i (rettere på) enden. http://img600.imageshack.us/img600/5972/60...

USB modem monteret i wokfien set nedefra. I dette modem (Telia´s ZTE 4G modem) sidder der to antenner. Den ene antenne sidder i spidsen af modemet og den er placeret i wokfi´ens brændpunkt som er 4,5cm ude fra midten af wokfien. http://img839.imageshack.us/img839/2227/72...

Selve wokfien er en 36cm wok fra ikea. Jeg har regnet mig frem til at woken har et brændpunkt 4,5 cm ude hvorefter jeg har tjekket om det er korrekt ved at forre wokken med sølvpapir og rettet den direkte mod solen og målt hvor lyset bliver samlet med en tommelstok. Brændpunktet er det sted hvor radiobølgerne bliver koncentreret, det er her at antennen i usb modemet skal blive placeret. Derfor er det vigtigt at man finder ud af hvor antennen er placeret i usbmodemet så man kan placere det korrekt i wokfien.

Beskyttelsen til usbmodemet er lavet af et 50mm afløbsrør hvor der er monteret en prop fra en lightergas beholder på enden med to komponent lim. Selve modemet er placeret i et stykke ledningskanal som er limet fast på en 50mm afløbsrørsprop med to komponent lim som igen er monteret i wokken med en møtrik. Jeg har både brugt pakninger samt silikonefugemasse til kabelgennemføringen og møtrikgennemføringen for at holde vand ude. Derudover er der placeret et lille drænhul for at være på den sikre side.

Dovadomodemet er placeret i en 150x150mm elboks som er købt i en elgrossist for elektrikere. selv med en så stor boks var det nødvendigt at modificere usbstikket så det fik en 90gr bøjning for at spare plads. Det er en god ide at placere selve dovadomodemet og elboksen en halv meter fra hinanden for at undgå interferens, i mit tilfælde afskærmer wokken for signalet fra hhv usb modemet og dovadorouteren så de ikke kan forstyrre hinanden. Selve elboksen kan også købes på nettet hvis man ikke har adgang til en elgrossist.

Jeg har valgt at køre med hjemmelavet POE så jeg kun skal trække et kabel op til wokfien og så jeg slipper for at have 230V oppe i antennemasten. Den nemme måde er at bruge pin 4,5,7,8 i netværkskablet ved at lade være med at montere dem i RJ45 stikket og lade dem gå videre til i mit tilfælde en 12->5v omformer. Jeg har valgt at køre med en omformer pga jeg på den måde kan få stabiliseret spændingen til dovado routeren. Der er brugt 35 meter cat 5E netværkskabel og spændingsfaldet gør at routeren får en for lav spænding hvis jeg køre med 5v hele vejen uden en omformer.

Løsningen uden router og modem har stået i ca 800kr. Det kan sikkert gøres billigere da jeg i udviklingen af denne løsning ændrede design flere gange efter jeg havde købt matrialer ind. Sådan er produktudvikling, det koster altid mere at udvikle end at producere. Tror man kan lave sådan en wokfi i samme kvalitet for 400-500kr uden usb modem og router.

Wokfien har nu siddet oppe i masten i 4 måneder uden problemer. Jeg var i designfasen lidt bange for ekstrem frost og hedebølger. Derfor lavede jeg en 24timer test inden jeg satte den op for at få en ide om hvilke temperature udstyret ville blive udsat for. Jeg målte med et infrarødt thermometer at dovado routeren var 14gr varmere end rumtemperaturen og modemet var 16gr varmere, mens kassen var hhv 4 og 6 gr varmere uden på. Det betyder at modem og router minimum vil være 10 gr varmere ved stærk blæst pga kassen vil blive kølet ned til undendørstemperaturen af vinden samt være 16gr varmre ved vindstille.

Router og modem vil max komme til at operere ved minus 10 gr i de fuldkommen ekstreme tilfælde hvor vi har minus 20gr og kræftig vind i Danmark på samme tid. Da luften i den vandtætte boks er varmere end undendørsluften vil fugtigheden være lavere end fugtigheden udenfor pga der er et lille drænhul der sørger for et meget lille luftudskift. Den kondens der måtte være vil kodensere på indersiden af selve boksen og ikke på selve udstyret pga det er ca 10gr varmere end den vandtætte boks inderside. (Jeg har i de 4 måneder som udstyret har siddet i masten været oppe og tjekke for kondens flere gange uden at finde spor efter kondens)

I tilfælde af hedebølge hvor det bliver 30gr vil udstyret max blive 50gr i de par timer hvor det er varmest hvis man regner med at solen også bidrager med noget varme. Det er varmt men ikke så varmt at udstyret tager skade og det er som sagt kun i de varmeste timer at det vil være så varmt inde i boksen.

Håber at det hjalp at se et eksempel der virker i den virkelige verden.

Mvh Elias

  • 1
  • 0

Prøv at undersøge hvorda Telia, Telenor og 3 dækker i det område og husk at operatørerne konstant bygger mere og mere på deres net så det kan godt ændre sig over tid.

Og andre - f.eks. M1. Jeg har mobilt bredbånd fra M1 og fordelen er at de måneder jeg ikke bruger det koster det kun 47,- ellers 147,- Jeg bruger det ikke så meget...

  • 0
  • 0

Sommerhus i Vestjylland lyder som det ideelle sted til ferie uden internet. Prøv det. Efter et stykke tid vil du komme til at nyde det, og til sidst vil du ligefrem sætte pris på det og opdage at der også er en virkelig verden omkring dig. Jeg har selv kæmpet med de samme forbindelsesproblemer i sommerhuset, og valgte helt at koble fra.

  • 0
  • 0

Kære Elias

Det er et fantastisk indlæg - sidder med et stort smil og tænker at man burde have været flue på vægen mens du biksede løsningen sammen.

Den gode nyhed er at operatørerne bygger hele tiden (hvis de kan få lov til det for kommunerne) og at dækningen i Danmark bliver konstant bedre.

Hilsen

John Strand

  • 0
  • 0

[quote]Prøv at undersøge hvorda Telia, Telenor og 3 dækker i det område og husk at operatørerne konstant bygger mere og mere på deres net så det kan godt ændre sig over tid.

Og andre - f.eks. M1. Jeg har mobilt bredbånd fra M1 og fordelen er at de måneder jeg ikke bruger det koster det kun 47,- ellers 147,- Jeg bruger det ikke så meget...[/quote] Der findes ikke andre mobilnet-operatører i DK end TDC,Telia. Telenor og 3. Alle andre mobilselskaber lejer sig ind på et af disse 4 mobilnet. M1 lejer sig f.eks. in på TDCs net og dækningen vil derfor være den samme som TDCs dækning. Derfor er det også kun TDC, Telia, Telenor og 3s dækning man skal undersøge. Så kan man så vælge hvilken som helst mobil-operatør som lejer sig ind på et af disse 4 net, men sørge for at vælge en der anvender et net med god dækning i området.

Der findes dog også alternativer til de 4 mobilnet i mange vestjydske sommerhusområder, fra f.eks. airnet.dk, som anvender udstyr fra Ubiquiti Networks (ubnt.com) til at oprette trådløs internet på WiFi-båndene. Så det er måske værd at undersøge om airnet.dk dækker dit sommerhusområde.

  • 0
  • 0

Det har jeg ikke tid til, så jeg anskaffede en ekstern antenne med modem/router fra bedresignal.dk. Det så meget lovende ud, men det hjalp bare ikke, selvom jeg kan se masterne ovre på den anden side af Aarhusbugten.

  • 0
  • 0

Sødt udtryk. Elsker wokmad.

En af mine kollegaer eksperimenterede med stegepander på et tidspunkt.

  • 0
  • 0

Tak for de flotte ord :)

Peter at du ikke har tid til at lave sådan en løsning behøver jo ikke at være skyld i du ikke kan få noget internet. Så lange du køber en retningsbestemt antenne der passer med den frekvens som dit modem og den frekvens som masten køre med så burde du kunne få det til at virke hvis du som du siger kan se masten fra hvor du bor.

Prøv at gå ind på mastedatabasen.dk og se hvem der har antenne i din mast samt se om det er 3G eller LTE. Hvis der står 3G to gange på den samme mast fra det samme selskab betyder det at der både er 3G på 2100 og 900Mhz (jo laveret frekvens jo længere rækkevidde).

PS har lige været inde på bedresignal.dk og kan sige at de antenner de har, sælger de til en faktor 10 overpris. Samt at du skal ind i en menu og vælge retningsbestemt antenne før du overhoved får lov til at se på en retningsbestemt antenne som så koster 850kr. Så hvis du har købt den antenne der først er blevet anbefalet på bedresignal.dk som er en rundstrålet antenne på 2dbi til til svimlende 399kr (kan fås til 40kr på ebay med forsendelse) vil du ikke få et meget bedre resultat pga det for det meste er den manglende sende effekt på usb modemet der bestemmer rækkevidden. Dvs at hvis du ikke bruger en antenne der sender al effekten i en bestemt retning vil du ikke opnå en betydelig bedre rækkevidde så længe du sætter antennen nogenlunde på samme sted som dit modem. (Det skal lige siges jeg søgte på Huawei E372 modemet)

Prøv at gå ind på ebay.co.uk og søg på 3G antenna og se hvad du kan få.

Henning pander virker også, men bare ikke lige så godt som en wok pga en pande er flad og derfor udnytter du kun det signal der bliver reflekteret tilbage og som samtidigt rammer antennem på modemet. Ved brug af en wok rammer det meste af det reflekteret signal antennem på dit modem pga det er placeret direkte i brændpunktet hvilket gør at du vil opnår en betydelig bedre forstærkning som ligger på 12-20db alt efter størrelsen på din wok og udformningen af antennen i dit modem.

  • 0
  • 0

Har besluttet mig til at bygge en Wokfi til 3G som Elias Holm har beskrevet så levende og godt. Det er virkelig inspirerende beskrevet Elias! Men et par spørgsmål, som sikkert er til at besvare: 1. Hvor sidder antennen i et USB modem? Er det forskellige steder i de forskellige fabrikater?(Bruger pt. hhv. ZTE MF180 og HUAWEI E1752) Jeg er ikke meget for at skille dem ad, da de ser ud til at være "engangs samlet", så hvordan måler jeg hvor antennen sidder? 2. Vil det være uden tab af betydning at føre USB kablet fra Modem til en router inde i huset med en kabellængde på 5 - 10 m? På den måde kan man springe over dåsen i masten.

  • 0
  • 0

På 3g modems sidder antennen gerne helt ude i spidsen af modemet. Der plejer for det meste at være billeder af modems der er skilt ad på nettet så du kan se hvor antennen sidder, du skal blot søge på dit modems produktnummer på googles billedsøgning.

På 4g modems sidder der to antenner og her har jeg valgt, med et godt resultat at lade antennen i spidsen være i brændpunktet.

Du kan ikke bruge mere end 1 meter usbkabel til et 3g eller 4g modem da spændingsfaldet ellers vil blive for stort. Så det er desværre nødvendigt med noget hardware i selve masten. Jeg ville også selv have foretrukket at have routeren placere et andet sted end i masten pga det er besværligt.

Du kan evt prøve at lave en usb forlænger med noget skærmet netværkskabel således at du har et ledningspar til data + og - imens du har 3 ledningspar til at overføre +5v og stel. Jeg har ikke selv prøvet at gøre det, men ved at man kan forlænge et usb kabel til længere end de 5 meter ved at bruge netværkskabel.

Jeg har også erfaret at ikea er holdt op med at sælge billige wok´s og har svært ved at finde en wok der er lige så billig og god til formålet andre steder. Så hvis der er nogen der kender et sted der sælger wok´s andre steder der har nogenlunde den samme form som ikea´s så vil jeg blive glad hvis i poster det i denne tråd.

Ps wokfi´en har nu siddet på masten i næsten et år og den køre bare der ud af. Der er ikke kommet tegn på rust inu. Jeg vil poste en ny status når jeg laver et 1 års tjek her om en måneds tid.

  • 0
  • 0

Man skal være forsigtig med at antage at LOS er tilstrækkeligt over vand, idet der forekommer spejlinger. Det kan her være nødvendigt at placere antennen endnu højere.

Eller lavere så refleksionerne flyttes ind på land, hvis man ikke er helt ude ved vandkanten. Det virker selvfølgelig kun, hvis antennerne sidder væsentligt højere i den anden ende.

  • 0
  • 0

Er det ik bare et spørgsmål om 3g ikke virker på den afstand, og den går på gsm900 nettet og får meget lav ubrugbar hastighed, du får ikke 3g på 7km uanset hvad du gør, det er helt sikkert.

Hilsen tidligere telemedarbejder.

  • 0
  • 0

Er det ik bare et spørgsmål om 3g ikke virker på den afstand, og den går på gsm900 nettet og får meget lav ubrugbar hastighed, du får ikke 3g på 7km uanset hvad du gør, det er helt sikkert.

Hilsen tidligere telemedarbejder.

Hvad menes med helt sikkert - hvor går grænsen?

  • 0
  • 0

Købte en 16 elements yagi antenne, i kina - pris 150kr. inkl. forsendelse.

http://www.aliexpress.com/item/3G-25dbi-ou...

Jeg har 22/1.8 mbit på 6,5 km afstand, på 3g nettet.

Eneste problem er, at Oister siger det ikke kan lade sig gøre, selv om det har kørt problemfrit, i måneder. Så havde de et nedbrud, og nu skal jeg hele tiden koble fra og til igen, for at få forbindelse. Hastigheden er den samme.

Det nægter de at gøre noget ved, da de ikke yder support på den slags hardware og på linux, som jeg bruger. Men det har jo INTET med sagen at gøre, da det er en 3g router, der står for tilkobling og uddeling af nettet.

Men det KAN altså virke, hvis selskabet vil.

En lille advarsel: Det tager LANG tid, at indstille antenne korrekt. Den skal kun drejes 2-3 mm. for at komme udenfor maks signal indstillingen. Afsæt en eftermiddag til indstilling.

Du vil også kunne komme forrest i "køen" på masten, hvis dit signal er kraftigst :-) Så selv om du ikke lige mangler signal, kan der være fordele, ved at have antennen.

Husk også, at der skal være stik til ekstern antenne, på den usb-dims du får.

  • 0
  • 0

Hej Elias m.fl.

Hvis man nu har en gammel parabolskive til at ligge, kan man så ikke lige så godt anvende den i et "WokFi" eller "ParaFi"- setup?

Og Elias, jeg tager hatten af, for dit projekt, og din velvilje til, i detaljer, at beskrive det for øvrigheden.

  • 1
  • 0

Hej Elias.

Virker WokFi'en stadig? Og er du blevet nogle erfaringer rigere, som du har lyst til at dele med os andre? Nu er der jo sket en del teknologisk siden ovenstående kommentar blev skrevet, men trods det, findes der stadig steder hvor man kun kan drømme om internet i sit sommerhus.

Vi har et sommerhus på Mors, hvor vi skal være heldige, hvis vi fanger 3Gsignal indendørs, og egentligt også heldige hvis vi fanger 2G signal. Derfor tænker jeg at lave samme nummer med en mobil-bredbåndsrouter på taget af huset som du har gjort. Jf Telia's dækningskort burde der være 3G udendørs, og mulighed for at fange 4G signal udendørs (ikke noget jeg har oplevet endnu)

Hvad har du/I af erfaringer med udstyr, og måder at opsætte det på her i 2016? Er det nok bare at købe en nogenlunde billig Huawei 4g router, og montere i en den oppe i husets antenne, og trække et LAN kabel ned til en router? Nu hvor det ikke er muligt at købe billige WOK's i IKEA, hvad bruger i så som parabol? Eller har du andre gode tips til udførslen? Mvh

  • 0
  • 0

Der er ca. 6-7 km til nærmeste Telia-telenor GSM/UMTS900 mast.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten