Spor af skifergas fundet under metroudgravningen

Under boringerne på Enghave Plads er metroentreprenøren stødt på kulbrinter, der formentlig stammer fra et skifergas-reservoir. Måske skal drikkevandet nu luftes.

Under boringen af sekantpæle til metrostationen ved Enghave Plads på Vesterbro i København stødte entreprenøren fredag før påske på spor af skifergas, blot 20 meter under terræn.

Sporene viser sig som kulbrinter, der blev fanget af entreprenørernes måleudstyr. Det overbeviste efterfølgende geologerne om, at der var tale om skifergas, fortæller Sten Lerdahl, chefgeolog i Nordsøfonden, der er statens olie- og gasselskab.

Nordsøfonden har sammen med franske Total licens til at efterforske områderne tæt på København, men ifølge Sten Lerdahl havde de regnet med, at sporene først ville dukke op omkring Høje Taastrup.

Dette skyldes, at Cityringen bliver anlagt i Københavnerkalken, hvor det ikke umiddelbart er oplagt at bore efter skifergas.

»Skifer er jo gammel havbund. Til gengæld er der forkastninger og sprækker i Københavns-området omkring Cityringen,« påpeger Sten Lerdahl og forklarer, at det formentlig er Carlsberg-forkastningen, der har givet gassen mulighed for at trænge op til grundvandsniveau.

Forkastningen fik dette navn, fordi bryggeriet i sin tid blev grundlagt ovenpå. Der er tale om en brudzone i jordskorpen, og den er en del af en større skandinavisk forkastning, der ligger i en NNV-SSØ-gående retning, tværs under København og ud på Amager. Brudzonen er opstået på grund af de spændinger, der er en følge af, at den afrikanske kontinentalplade trykker på den eurasiske.

Omfanget af det nye gasfund vil Steen Lerdahl ikke udtale sig om. Han vil heller ikke kommentere en udtalelse om, at der formentlig kan produceres flere milliarder kubikmeter gas, men at det i så fald vil betyde, at der skal foretages omkring 1.000 boringer for at finde frem til de værdifulde gaslommer.

I 4.000 meters dybde

Næsten al naturgas er dannet i undergrundens skiferlag af organisk materiale, dvs. dyre- og planterester. I den københavnske undergrund findes alunskiferformationen i omkring 4.000 meters dybde. Skiferformationen, der også omfatter Nordsjælland og Nordjylland, rækker helt ind i Norge, Sverige og Polen.

I løbet af flere millioner år kan gassen bevæge sig op til porøse lag med naturlig gennemstrømningsevne. Her kan gassen udvindes fra de depoter, de er oplagret i.

»Det er de geologiske betingelser, der styrer det. Der er nogle specielle lag af organisk materiale, som er blevet omdannet. Også i f.eks. Helsingør ligger det ret tæt på terræn. Der har man også sporet methan og svovlbrinter i overfladen ved grundvandet og i drikkevandsboringer,« fortæller Steen Lerdahl.

Derfor har de nordsjællandske vandværker flere steder været nødt til at lufte drikkevandet for at fjerne gasserne, inden det bliver sendt ud til forbrugerne. Men om det også bliver nødvendigt i København, tør han endnu ikke spå om.

I løbet af de kommende måneder vil en række undersøgelser vise, om der er nok naturgas under København til, at det kan betale sig at udvinde det.

De teknikker, der skal bruges til at udvinde naturgas fra skiferlagene, dvs. horisontale boringer og hydraulisk frakturering, er blevet benyttet i flere årtier i den danske produktion fra kalkfelterne.

Skubber tidsplan

Metroselskabets entreprenør er i øjeblikket i gang med at etablere afstivende vægge med sekantpæle i den del af Enghave Plads, der skal blive til selve stationsskakten. Bagefter skal entreprenøren i gang med de afstivende vægge til det kommende teknikrum ud mod Istedgade og trappenedgangene på byggepladsen.

Arbejdet med sekantpælene på Enghave Plads er lige startet og skulle have været færdig 5. april. Hvad det overraskende fund betyder for tidsplanen, har det ikke været muligt for Ingeniøren at få svar på.

Kommentarer (16)

Skifergasen kan vel også bruges, specielt denne gang gas er vist ganske ufarlig.

Jeg ved ikke hvor mange gaskomfurer og vandvarmere man stadig bruger, og hvor meget varme dette giver, men lidt har også ret i dagens anledning :)

  • 5
  • 0

Fra en projektansvarlig har jeg hørt, at man vil lede gassen direkte ud til forbrugerne gennem de ny tunnelrør og derved slå flere fluer med ét smæk.

Genialt !

  • 11
  • 0

I er da godt nok et par stykker der ikke har forstået hvordan man kommentere på en aprilsnarshistiorie. Ja, vi ved godt at I har genemskuet det. Narhatte!

  • 6
  • 5

Støtte til Vindbaroner stoppes

Fra den 1. april kan kun vindmøller på hustage modtage støtte

Justering af justeringen af energiforliget skal sikre, at vindenergi ikke produceres med kommercielt salg for øje.

Det har vist sig, at kommercielle investorer i årevis har udnyttet støtteordninger og bygget vindmølleparker med statsstøtte alene med det formål at videresælge strømmen.

Ministeren bemærker:

”Det har aldrig været intensionen med statsstøtten, at et mindre antal vindmøllespekulanter skulle tjene store beløb på statsstøttet vindenergi. Eksempelvis har det nu vist sig, at bl.a. Vestas og Dong i mange år har været involveret i adskillelige statsstøttede vindmølleprojekter alene med det formål at tjene penge”

For at stoppe dette, har parterne bag energiforliget med virkning fra 1. april fjernet støtten til små jordbaserede hustandsvindmøller, dog kan husstandsmøllerne stadig modtage støtte, hvis de placeres på taget af lader og private huse.

Ministeren fortsætter:

”Det er vigtigt, at støtte de økonomisk mindst rentable projekter og hustands vindmøller på tage er både dyrere at bygge og har en kortere levetid end jordbaserede møller. Herudover ved vi jo alle sammen godt, at det blæser mere oppe på tagene. Det vil også være godt, at få møllerne op på taget, så vi alle kan se og høre de møller, vi giver støtte til”

Ministeren har spurgt energiselskaber med særlig kommerciel interesser indenfor tagbaserede husstandsvindmøller, hvordan en justering af energiforliget skulle udformes, hvis vi i fremtiden skal undgå, at store vindmølleparker bygges alene med det formål at videresælge strømmen – de adspurgte energiselskaber har fremvist beregninger, der viser, at man bør flytte støtten fra jordbaserebaserede til tagbaserede hustandsvindmøller. Dette har forligspartierne valg at følge.

Ministeren tilføjer yderligere:

”Alle syv partier bag det brede energiforlig er enige om løbende at ændre støtteordningerne. Det er nødvendigt, at vi skaber tilstrækkelig økonomisk usikkerhed omkring forliget, så vi kan undgå, at pensionskasser og andre kommercielle investorer fristes til at investere i vedvarende energi. Kun på den måde, kan vi forhindre en hurtig grøn omlægning”

Dagens justering er en justering af den justering forligsparterne lavede d. 20. marts.

  • 6
  • 1

Som barn i Bagsværd omkring 1960 morede vi os med at smide brændende tændstikker ned i løftehullerne på kloakdækslerne på villavejene. Det dæksel vi stod på blev liggende, men flere andre hen af vejen lettede. Så var det op på cyklerne og væk. Der skulle gå mindst 20 min. før det virkede igen. Se det var før terrorlovgivningen, hvor en dreng var en dreng og hvor man fik nogle knubs indimellem. Om det var sniffergas eller skifergas skal jeg ikke sige. HeHe

  • 6
  • 0

"Sporene viser sig som kulbrinter, der blev fanget af entreprenørernes måleudstyr" og "Carlsbergforkastningen". Ok så er stammer disse kulbrinteforbindelser fra påskebryg.

  • 1
  • 0

Hvem arbejder 1 april i Påsken, kun journalister , som afprøver folket.
Tak for spøg Finn Bjerrehave Vig

  • 0
  • 0

Hvem arbejder 1 april i Påsken, kun journalister , som afprøver folket.
Tak for spøg Finn Bjerrehave Vig

  • 0
  • 0

Jeg er klar over at det her selvfølgelig kan misforstås med en aprilsnar. Personligt er jeg ikke i tvivl om at skiffergassen er "gas" men Carlsbergforkastningen holder bogstaveligt talt vand, her findes der virkeligt et alvorligt brud på kontinentalsoklen i Skandinavien (læs detaljer her: http://geocenter.dk/xpdf/geoviden-4-2005.pdf og her: http://da.wikipedia.org/wiki/Carlsbergfork...) . Det er derfor at der jævnligt opleves mindre jordskælv omkring København og Skåne. Om ca. 1.000 år er der en stor risiko for at Amager, så at sige, knækker af Sjælland og synker i havet, men til den tid er vi jo heldigvis for længst hos Gud i himlen.
Henrik Graversen
PhD i Geologi

  • 1
  • 0