Spor af jordens tidligste bombardement

De fleste forskere er enige om, at Månen blev kraftigt bombarderet af meteoritter på dette tidspunkt. Bombardementet skabte store nedslagskratere og –områder, som stadig kan ses i dag. På Jorden er dette ikke tilfældet. De dynamiske bevægelser i Jordens tektoniske plader, har ændret overflade dramatisk, så der næsten ingen spor findes af disse katastrofale begivenheder.

Et hold forskere fra Isotopcenteret, Advanced Centre for Isotope Research Excellence (ACQUIRE), har undersøgt en række 3,8 milliarder år gamle klippestykker fra Vestgrønland og Canada. Forskerne fandt, at disse klipperstykker, der stammer fra Jordens skorpe, indeholder uregelmæssigheder i isotopkoncentrationen af wolfram.

Ifølge professor Collerson, findes sådanne uregelmæssigheder normalt i meteoritter. Ifølge ham er det første gang disse uregelmæssigheder er fundet i jordiske klippeprøver. Han mener ikke, der findes nogen sandsynlig mekanisme, som på jorden kan få disse ændringer i isotopkoncentrationen til at forekomme i jordskorpen. Han konkluderer derfor, at klippestykkerne må indeholde materiale, som stammer fra meteoritter.

Collerson kalder det et fingeraftryk fra det kraftige meteorbombardement for 3,8 til 4 milliarder år siden.
Opdagelsen er vigtig for forståelsen af livets opståen på Jorden. Det kraftige bombardement vil have udryddet alt liv, hvis det har eksisteret, men samtidig medbragt komplekse molekyler i nogle specielle typer meteorer, der er vigtige for livets opståen eller genopståen.

Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature fra starten af august.