Spørgsmål fra læser: Skal vi selv lægge hus til, mens arbejdsgiverne sparer penge på hjemmearbejde?

Jeg er "skærmarbejder". Men jeg er også "skærm-amatør", dvs sidder ofte ved skærmen af rent private årsager.. Vel sagtens i lighed med det store flertal af skærmarbejderre...

Inden Corona ønskede ledelsen på min arbejdsplads ikke at skulle betale for at etablere hjemmearbejdspladser for et stort antal medarbejdere, så de forbød hjemmearbejde ud over 1 dag om ugen. Slet og ret. Desværre, fordi jeg har en del opgaver, som jeg løser bedst hjemme og jeg har en ret lang pendlertur.

Uanset mængden af hjemmearbejde havde jeg nu engang ikke lyst til at sidde ved kanten af spisebordet på en taburet når jeg sad ved skærmen, så jeg sørgede selv for en god arbejdsplads - ganske naturligt, sy's jeg. Lidt i stil med at jeg også selv sørger for at holde mig orienteret om udviklingen mit fag, frem for kun at ville gøre det når arbejdsgiveren sender een på kursus.

Corona har medført en del omkostninger i virksomhederne til hjemmearbejdspladser, som formentlig gør problemet mindre aktuelt; men jeg tror at flere mennesker vil få gavn af muligheden for hjemmearbejde to dage om ugen end antallet af mennesker der vil vil blive mast hjem og fortrækker den tidligere løsning. For man kan jo som regel bare trisse ind på arbejdspladsen, såfremt ens stol/skrivebord ikke er ergonomisk nok. (Bortset fra bizarre systemer med delte arbejdsstationer på kontoret).

Det er fint for trængsel, forurening og tidspilde at flere kan arbejde hjemme, og antallet af arbejdspladser der tvinger een hjem til en ubekvem arbejdsstilling to dage om ugen må være uhyre beskedent, navnlig efter corona... Lad os komme ned i det orange felt, hvad?

I runde tal koster det 4.500 kr. excl. moms at indrette en fuldt ud lovlig hjemmearbejdsplads for hver enkelt medarbejder med skærm, tastatur, mus, bord og stol.

Er dette om måneden?

4500 kr for: hæve/sænkebord + kontorstol + skærm + tastatur + mus + lampe(r) + underlag til at beskytte ens gulv.

Dét er vist noget man drømmer - med et vist held kan man måske finde det brugt ?

Glæder mig til at se, hvor IDA kan finde det til den pris !

Glæder mig til at se, hvor IDA kan finde det til den pris !

@Søren

www.ikea.com Og faktisk brugbar kvalitet om end måske ikke helt professionel til den pris der nævnes. Men nok til en fuld lovlig hjemmearbejdsplads

Corona har medført en del omkostninger i virksomhederne til hjemmearbejdspladser, som formentlig gør problemet mindre aktuelt; men jeg tror at flere mennesker vil få gavn af muligheden for hjemmearbejde to dage om ugen end antallet af mennesker der vil vil blive mast hjem og fortrækker den tidligere løsning. For man kan jo som regel bare trisse ind på arbejdspladsen, såfremt ens stol/skrivebord ikke er ergonomisk nok. (Bortset fra bizarre systemer med delte arbejdsstationer på kontoret).

Det bør være muligt at rejse et spørgsmål om arbejdsforhold i et medie der ejes og drives af en fagforening, uden at det skal betragtes som værende "i det røde felt".

Jeg efterspørger debatten, fordi der ikke har været nogen debat overhovedet. Det kan godt være at IDA svarer at de synes at det er en fed aftale, og gør indtryk af at de har haft en form for indflydelse på den. Men det er så åbenbart en debat der er foregået et andet sted end der hvor alle de mange berørte mennesker og medlemmer er. HK agerede da også som om at de er blevet taget på sengen, så de har i virkeligheden nok været dem der har meldt mest ærligt ud i denne forbindelse.

En grundlæggende præmis som IDA da også overser i deres svar er, at det ikke er et spring fra een til to dage pr. uge, men et spring fra een til MERE end to dage målt som et gennemsnit over en måned, hvilket for folk med rent kontorarbejde i praksis vil være fra tre dage og op. Fint at folk på byggepladser bliver tilgodeset i de nye regler, men det er ikke alle ingeniører der sidder i en skurvogn på jævnlig basis :-)

Derudover kan jeg godt forholde mig til dine synspunkter, Claus Jeg har selv haft muligheden for at have hjemmearbejdsdage i efterhånden mange år, og det har fungeret udmærket, og jeg har indrettet mig derefter. Jeg har anset det som et gode, og så kan og skal man også være fleksibel omkring forholdene. Jeg køber også fuldstændigt dine argumenter om trængsel, forurening osv. Alt dette er meget godt, men der er også nogle blinde vinkler som IDA tilsyneladende heller ikke er opmærksom på, og dem vil jeg prøve at forklare her.

Det jeg ser på min egen arbejdsplads, og hører fra mange andre er, at storrumskontorerne er ved at blive erstattet af det du nævner som værende "bizarre systemer". Den nye aftale gør det utroligt tillokkende for endnu flere at gribe til disse systemer, og det er noget som kun arbejdsgiveren får noget ud af. Medarbejderne får intet ud af det, ud over at de ingen fast plads har på kontoret, og at de to dage om ugen skal arbejde hjemmefra.

Som storrumskontorerne tjener disse "bizzare systemer" stort set kun til formål at spare dyre kontorarealer og stuve medarbejderne sammen på færre kvadratmeter. Det findes allerede mange steder, og på min egen arbejdsplads vil der fra 1. april for eksempel kun være fire pladser pr. fem medarbejdere med såkaldt "free seating". Det betyder at det der før var et gode, nu bliver til et krav, uden at medarbejderne får noget til gengæld. For at det hænger sammen er man nemlig nødt til at arbejde et andet sted end på kontoret ind i mellem, og hvis man arbejder i et team bliver man også ret hurtigt begrænset i sin valgfrihed i forhold til, hvilke dage man har lyst til at arbejde hjemme.

Så ved jeg godt at sygefravær, og folk der er til møder ude i byen selvfølgelig gør at problemet måske i praksis er mindre, men jeg synes at tendensen er rimeligt klar: Jagten på stadigt færre kvadratmeter til dyre kontorarbejdspladser fortsætter. Snart er disse "bizzarre systemer" den nye normaltilstand, og så er det tid til at stramme skruen endnu mere.

Lige til sidst gad jeg godt se IDA stille regnestykket op, som ender på kr. 4.500 plus moms for en hjemmearbejdsplads. Det kan de godt skrue op til det dobbelte med det samme hvis det skal være noget der holder (og hvis man som offentlig virksomhed skal købe ind på en SKI-aftale). Derudover er det skræmmende naivt at appellere til arbejdsgiverne om at købe udstyr til medarbejderne alligevel. Måske det virker i nogle fremstræbende private virksomheder som har lært at man skal gøre sig lækker for at holde på de gode medarbejdere, men på offentlige arbejdspladser som min egen, hvor økonomien dikteres af politikere langt væk som altid skal bruge ekstra penge til mere spændende ting end mit skrivebord, kan jeg garantere for at det ikke er noget der sker, nogensinde.

Og så lige til allersidst er her en række andre emner som kunne være debatteret inden aftalen blev indgået:

-Fradragsret til de ekstraudgifter man har til ekstra el og varme når man er pålagt at arbejde hjemme? Det ekstra elforbrug giver sig selv, men der er efterhånden også mange der har installeret klimavenlig temperaturstyring, der sænker temperaturen når huset er tomt i dagtimerne. -Skal man kompenseres for mistet kørselsfradrag for de dage man arbejder hjemme, navnligt hvis hjemmearbejdet er pålagt? -Må man tage kontorartikler og en pose kaffe med hjem? (jeg ved det er langt ude, men det er alligevel spørgsmål jeg har hørt). -Hvordan skal medarbejdere forholde sig hvis de ikke har plads til en hjemmearbejdsplads? Vil det blive et ansættelseskriterie i fremtiden at man har et stort nok hjem til at der er plads til arbejdspladsen? -Skal man i lighed med selvstændige kunne fratrække nogle kvadratmeter af sit hjem til erhvervsmæssigt arbejde, og dermed slippe for at betale ejendomsskatter af dén del?

Om man overhovedet vil tage hjemmearbejde er i første omgang ens eget valg, herunder de økonomiske og tidsmæssige konsekvenser. Hvis man føler at el-regningen og tabet af kørselsfradrag er et problem, har man altid mulighed for at møde på arbejde som man plejer. IDA mener at friheden til at vælge er væsentlig for jobtilfredsheden og at muligheden for at øge antallet af hjemmearbejdsdage er i overenssstemmelse med den medlemsfeedback vi har fået gennem de seneste 2 år. Valget af hjemmearbejde skal dog altid være medarbejderens, og det er IDA's anbefaling at man ikke sløjfer fysiske arbejdspladser i virksomheden i forventning om at flere arbejder hjemme. Det er muligt man ikke selv er blevet blevet spurgt af IDA, men der er udført mindst 7 surveys under pandemien som har indsamlet medlemmernes erfaringer med blandt andet hjemmearbejde, så IDA lader også i dette tilfælde fakta tale. Med hensyn til prisen for en hejmmearbejdsplads, så omfatter den kun det lovmæssigt krævede og ikke alt "nice to have", som man selv må stå for. En hjemmearbejdsplads skal have en justerbar stol og et løst tastatur som de væsentligste udgiftsposter og det kan arbejdsgiveren godt få for 4.500 ex. moms. Der er ikke krav om f.eks. hæve/sænke bord eller særlig udluftning og hvis ens hjem ikke har plads til indretning af hjemmearbejdsplads, så er det bare ikke en mulighed. Med to dage på de relativt lempelige betingelser - herunder også at arbejdsgiveren ikke har ret til at gennemføre tilsyn hjemme hos medarejderen - mener vi at have ramt et acceptablet kompromis mellem de mange interesser medlemmerne kan have og det er ikke et carte blanche til uhæmmet hjemmearbejde. Vi håber at mange vil bruge muligheden klogt, så den skaber øget værdi for vores medlemmer.

Mvh Morten Thiessen Formand for Ansattes Råd/IDA

Om man overhovedet vil tage hjemmearbejde er i første omgang ens eget valg, herunder de økonomiske og tidsmæssige konsekvenser. Hvis man føler at el-regningen og tabet af kørselsfradrag er et problem, har man altid mulighed for at møde på arbejde som man plejer.

Kære Morten. Jeg ved ikke helt hvor min pointe gik tabt. Jeg prøvede at forklare at det lige præcis ikke er et frit valg for alle, og at der er en tendens til at der bliver spekuleret i at spare udgifter til kontorarbejdspladser i kraft af at man kan lade folk arbejde hjemme flere dage om ugen.

IDA mener at friheden til at vælge er væsentlig for jobtilfredsheden og at muligheden for at øge antallet af hjemmearbejdsdage er i overenssstemmelse med den medlemsfeedback vi har fået gennem de seneste 2 år.

Det mener jeg bestemt også, og som nævnt har jeg været glad for at have valgfriheden igennem de sidste mange år. Og det er nok et tilsvarende ønske I har observeret hvis I har tolket den medlemsfeedback I har fået på samme måde som jeg tolker den. Det er slet ikke det som der er problemet, tværtimod.

Valget af hjemmearbejde skal dog altid være medarbejderens, og det er IDA's anbefaling at man ikke sløjfer fysiske arbejdspladser i virksomheden i forventning om at flere arbejder hjemme.

Vældig fin anbefaling. Jeg har svært ved at se at I reelt tager nogle sværdslag for medlemmerne. Dette er simpelthen for passivt. Anbefalinger kan vi få fra arbejdsmiljøkonsulenter. Fagforeninger skal stille krav og forhandle. Det er dét vi har jer til.

Det er muligt man ikke selv er blevet blevet spurgt af IDA, men der er udført mindst 7 surveys under pandemien som har indsamlet medlemmernes erfaringer med blandt andet hjemmearbejde, så IDA lader også i dette tilfælde fakta tale.

Surveys er fine, men som du selv skriver så var det surveys under pandemien, og det har jo intet at gøre med en fremtidig permanent ændring i de fysiske arbejdsforhold. I surveys får man jo også kun svar på det man spørger om, og det er du forhåbentligt opmærksom på er noget andet end en åben dialog hvor meninger udveksles.

Med hensyn til prisen for en hejmmearbejdsplads, så omfatter den kun det lovmæssigt krævede og ikke alt "nice to have", som man selv må stå for. En hjemmearbejdsplads skal have en justerbar stol og et løst tastatur som de væsentligste udgiftsposter og det kan arbejdsgiveren godt få for 4.500 ex. moms. Der er ikke krav om f.eks. hæve/sænke bord eller særlig udluftning

Så IDA blåstempler altså den absolut ringest mulige standard for hjemmearbejdspladser, hvor nogle medarbejdere muligvis skal varetage deres opgaver 3 dage eller mere hver uge? Hvem er det egentlig I repræsenterer efterhånden?? Jeg er med på at det vil komme for vidt at kræve særlig udluftning, men kontormøbler af en kvalitet svarende til det man normalt skal anvende på kontorarbejdspladser må da være et minimum, hvis der skal være fuld fleksibilitet.

Jeg vil da skynde mig at købe aktier i Daells Bolighus og IKEA, for der er jo et helt nyt og kæmpe marked for billige knock-down møbler. Til gengæld har leverandører af kontormøbler i professionel kvalitet nok grund til bekymring.

Vi håber at mange vil bruge muligheden klogt, så den skaber øget værdi for vores medlemmer.

Lad os da håbe det. Og lad os håbe at "mange" er de fleste. Men det er jo kun et håb, og som sagt er nogle arbejdspladser længere fremme i skoen i forhold til andre med hensyn til at gøre sig "lækre". Stakkels dem der så sidder på de resterende arbejdspladser, som ikke engang støttes af deres egen fagforening.

Jeg er måske blevet ødelagt af at arbejde stort set hele mit liv i USA. Mig bekendt er der ingen love der regulerer hjemmearbejde i nogen stat i USA. Hvorfor skal Foletinget blandes ind i den sag? Jeg kan se det rimelige i at Fagforeningen blandes ind i det, hvis man er medlem.

Jeg arbejdede selv hjemmefra i cirka 3 måneder i 2004 efter en bilulykke. Jeg sparede en hel del ved ikke at skulle til kontoret og bekostede selv de få ting der skulle til for at gøre hjemmearbejdet behageligt. Jeg havde faktisk bedre arbejdsforhold hjemme end på kontoret.

I de sidste år før jeg blev pensioneret (2013) kunne vi på frivillig basis arbejde hjemme når det var muligt. Jeg brugte muligheden når det ellers kunne gøres af hensyn til de projekter jeg arbejdede på. Jeg havde hele tiden min plads i kontoret. Der skete dog noget der sparede penge for firmaet. Vi havde en hel del medarbejdere der arbejdede meget i felten på byggepladser. De mistede deres pladser på kontoret og blev henvist til nogle åbne pladser lavet til det formål.

Der er desværre i Danmark en tendens til at kræve millimeterretfærdighed, som for eksempel: ”Hvem skal betale for det ekstra varmeforbrug når jeg arbejder hjemme?”

Man må håbe at alle i et firma ser det som fælles mål at firmaet går godt, og undgå ”dem mod os” mentaliteten.