Spørg Scientariet: Ville dinosaurerne have overlevet, hvis meteoritten havde ramt havet?

28. januar 2017 kl. 10:0013
Spørg Scientariet: Ville dinosaurerne have overlevet, hvis meteoritten havde ramt havet?
Illustration: Nasa.
En læser funderer over, om dinosaurerne havde reddet skindet, hvis meteoritten for millioner af år siden havde ramt Jorden anderledes. Det har Aarhus Universitet et interessant svar på.
Artiklen er ældre end 30 dage

Vores læser Hans Sørensen spørger:

Jeg læste jeres artikel om meteorkrateret i den ægyptiske ørken. Sidst i artiklen står der, at de fleste meteoritter styrter i havet.

Læs også: Ungt meteorkrater fundet med Google Earth i Egyptens ørken

I den forbindelse kom jeg til at tænke på, at hvis den formodede meteorit, som skulle have udryddet dinosaurerne, havde ramt havet i stedet – ville den så ingen påvirkning have haft?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man kan jo læse om, hvordan en tilstrækkeligt stor meteorit kan udløse vulkaner, jordskælv, starte nye istider grundet asken i atmosfæren osv. osv. – men hvis de lander i havet, selv de meget store meteoritter, må det givetvis have helt andre følger, især for os, planter og dyr på landjorden?

Hvad ville der ske, hvis en stor meteorit landede i havet, og ville dinosaurerne havde overlevet i sin tid, hvis den ikke var landet på land?

Læs også: Kunsten at bygge en naturlig dinosaur

Ole J. Knudsen, kommunikationsmedarbejder, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, svarer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Meteornedslaget, som fandt sted for 65,5 millioner år siden ved Chicxulub-krateret (find selv ud af, hvordan det udtales!) på den mexicanske Yucatanhalvø, skete faktisk helt eller delvist i havet.

Krateret er omkring 180 kilometer i diameter, og nu ligger omkring halvdelen på land og halvdelen under vand.

Ved nedslaget var krateret mellem 10 og 30 kilometer dybt, så det rækker dybt ned i Jordens skorpe; langt dybere end havdybden.

Tusindvis af kubikkilometer klippe blev slynget op i atmosfæren, og vandet i området er fordampet næsten spontant. Det vil give nogle af de virkninger, som du refererer til.

Læs også: Forskere: Vi har fundet verdens største dinosaurus

Når der sker et nedslag i vand, bliver eksplosionen meget kraftigere, end hvis det ’kun’ var sket i et landområde. Det er, fordi vanddamp er rigtig god til at udvide sig – det er det, vi udnytter i dampturbiner. Eksplosionen forårsager desuden kraftige flodbølger, som vil være mange kilometer høje, når de når kysterne i nærheden.

Til sammenligning vil en meteor med en diameter på omkring én kilometer forårsage en flodbølge, som skyller tværs igennem Jylland, hvis nedslaget sker i Nordsøen. Chicxulub-meteoret var 10 kilometer i diameter eller større!

Langtfra alt er opklaret omkring nedslaget. Nogle forskere anfører, at mere af nedslaget, måske det hele, foregik ved større havdybder, og at der derfor har været voldsom syreregn og en yderligere klimaforværring på grund af sulfater i atmosfæren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Asteoride frikendes for masseudryddelse Asteroide frikendes for masseudryddelse

Det er blevet noget af et ikon, at nedslaget for 65,5 millioner år siden udryddede dinosaurerne. Det er imidlertid ikke korrekt!

Dels var der i samme tidsrum voldsomme vulkanudbrud i Deccan-området i Indien, som har gjort deres til, at der uddøde ikke blot mange dinosaurarter, men over 75 procent af alle arter på Jorden ved overgangen fra kridt- til tertiærtid, og dels var der uddøen af dinosaurer både før og efter denne hændelse.

Og endelig er de såmænd ikke helt uddøde endnu: Din lørdagskylling er en direkte efterkommer efter kridttidens dinosaurer.

13 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
13
10. februar 2017 kl. 20:48

Jeg så det største (Vredefort i Sydafrika) for nogle år siden. Imponerende.

10
29. januar 2017 kl. 18:15

Jo, det mener jeg jeg har hørt om, når det gælder Siljan. Men er det ikke netop eksempler på at nedslagskratere opdages i relativt befolkede dele af jorden, og områder med ret gammelt grundfjeld? Sveriges overfladeareal svarer som jeg kan regne ud til mindre end en promille af planeten Jordens overflade. Så mit gæt ud fra det vil være at man indtil nu kun har fundet en lille del af alle nedslag, selv af de store. Kanjeg have ret i det?

8
29. januar 2017 kl. 16:00

Hvor kontinenter splitter op er der tre fault lines der mødes, opsplitninger sker langs de to, den tredje forbliver død (og der findes ofte olje), læste jeg et sted.

Når man jager en finger gennem et stykke A4 papir opstår der også tre 'fault lines' (læste jeg et andet sted, men det passer faktisk). Træk så i papiret og det deler sig ligeledes langs de to af dem.

Og så undrede jeg: begynder kontinentopsplitninger med et meteoritnedslag, og overlever nedslagsstedet som et hotspot?

7
29. januar 2017 kl. 10:54

Dels mere detaljeret om følgerne af nedslag, der sikkert er forskellige alt efter hvad der slår ned(asteroide, komet, etc.), nedslagshastighed, vinkel, lokale forhold. Dels hvor mange store (over en km diameter?) nedslag der har været. For langt den største del af vores planet er det at finde nedslag vel ret vanskeligt. Dels fordi de nu er havbund, under is, eller endda dele af fortidens jordskorpe der nu befinder sig dybere nede, eller er eroderet væk.

6
29. januar 2017 kl. 10:27

10-30 km vil mange steder under oceanerne række langt ned i Jordens kappe, hvor der er meget varmt.

I 10 Km dybte er der et sted mellem 200 og 500 C. I 30 Km dybte er der et sted mellem 500 og 900 C. Og det er uden at indregne den varmeenergi nedslaget vil bidrage med.

Men når vandet strømmer tilbage vil der jo opstå et enormt tryk. Mellem 100 og 300 MPa. (Mellem 1000 og 3000 Atm) Ved den kombination af tryk og temperatur bliver vand vist superkritisk. Derfor giver det ikke mening at tale om fordampning i traditionel forstand. Der vil desuden opstå nogle fænomener med tsunamier og chokbølger der vil skabe vilde sving i trykket. Så jeg tror det bliver noget kompliceret at fastslå hvor meget damp der vil blive afgivet til atmosfæren efter nedslaget. Men nok en hel del.

5
28. januar 2017 kl. 21:09
4
28. januar 2017 kl. 20:34

Ved nedslaget var krateret mellem 10 og 30 kilometer dybt, så det rækker dybt ned i Jordens skorpe; langt dybere end havdybden.</p>
<p>Tusindvis af kubikkilometer klippe blev slynget op i atmosfæren, og vandet i området er fordampet næsten spontant.

10-30 km vil mange steder under oceanerne række langt ned i Jordens kappe, hvor der er meget varmt. Hullet vil kunne fordampe tilstrømmende havvand i timevis eller mere, så det vil ende med enorme mængder vand i atmosfæren. Dinoerne har næppe set solen skinne i årevis, så de vegetariske arter er måske sultet ihjel, og med dem rovdinosaurerne, blot lidt senere.

3
28. januar 2017 kl. 17:01

Det kommer vel ankommet på tryk og temperatur, som næppe er standardværdier under er meteornedslag :-)

2
28. januar 2017 kl. 16:02

1 kg vand giver 1,7003 m3 damp.

Barringerkrateret er et at de bedste kratere at se

1
28. januar 2017 kl. 10:32

Og endelig er de såmænd ikke helt uddøde endnu: Din lørdagskylling er en direkte efterkommer efter kridttidens dinosaurer.

University of California, Berkeley, The Dinosauria: Truth is Stranger than Fiction: Citat: "...Dinosaurs are not extinct. Technically. Based on features of the skeleton, most people studying dinosaurs consider birds to be dinosaurs..."

11 July 2006, BBC News: Big dinosaurs 'had warmer blood': Citat: "...The bigger a dinosaur was, the warmer its blood...smallest dinosaurs had temperatures of around 25C, close to environmental temperatures...biggest dinosaurs – had a body temperature of just over 40C...Most animals cannot tolerate body temperatures of above 45C, so Apatosaurus is both near the upper limit..."

17. nov 2003, ing.dk: Dinosaurer kunne flyde

9. dec. 2016, bt.dk: Denne ravklump afslører helt ny viden: Sådan så dinosaurerne i virkeligheden ud: Citat: "...Derudover fortæller McKellar, at dyret, der var indkapslet i ravklumpen, var dækket af fjer af samme type som fugle...."

December 9, 2016, cnn.com: 'Once in a lifetime find': Dinosaur tail discovered trapped in amber: Citat: "... The amber adds to fossil evidence that many dinosaurs sported feathers rather than scales. ... The tail section belongs to a young coelurosaurian -- from the same group of dinosaurs as the predatory velociraptors and the tyrannosaurus. The sparrow-sized creature could have danced in the palm of your hand. ... Seen under a microscope, the feathers suggest the creature was chestnut brown and white. ... McKellar said that soft tissue and decayed blood from the tail were found in the amber but no genetic material was preserved. "Unfortunately, the Jurassic Park answer is still a 'no' -- this is firmly in the realm of science fiction," he said. ..."