Spørg Scientariet: Vil havstigninger vippe kontinentalpladerne?
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Vil havstigninger vippe kontinentalpladerne?

Illustration: designua/Bigstock

Vores læser Lars Landberg spørger:

Nu har vi set beregninger, der viser, hvilke områder der bliver oversvømmet pga. global opvarmning, når havene stiger.

Har disse beregninger taget i regning, at der kommer mere vægt på kontinentalpladerne, og at de derfor vipper?

Hvis ikke, hvilken effekt vil det så have, hvis nogen?

Læs også: Algevækst accelererer afsmeltningen i Grønland

Aslak Grindsted, lektor på Niels Bohr Institutet, svarer:

Det er rigtigt, at når man putter vægt på kontinentalpladerne, så vil der ske der et isostatisk respons, omend ikke særlig stort. I runde tal kan man sige, at hver mm havstigning medfører en ekstra vægt på 360 gigaton.

Denne ekstra vægt trykker kontinentalpladerne ned, men giver landhævning andre steder. Dette vil flytte på kystlinjen.

Ligesom i en vandseng, så buler madrassen ud andre steder, når du lægger dig. Dette tager dog årtusinder, da det tager lang tid for Jordens tyktflydende indre at flytte på sig.

Der er andre processer, der har en større betydning for kystlinjer på korte tidsskalaer som f.eks. elastisk kompression af jordskorpen, hvor der er kommet ekstra vægt. Når man fordeler vandet på Jorden på en anden måde, så påvirker man også Jordens tyngdefelt samt rotationshastighed.

Læs også: Afsmeltning fra 'Verdens tag' får havet til at stige

Den store masse i iskapper tiltrækker havet omkring sig gravitationelt. Denne tiltrækning svækkes, når der er massetab.

Jordens rotationshastighed vil ændre sig, hvis man tager masse fra polerne og fordeler den mere jævnt. Det er bl.a. derfor, det er svært at forudsige, hvornår det er tid til et nyt skudsekund.

Disse processer har indflydelse på havets topografi og bliver taget i betragtning i beregninger af fremtidens vandstand.

Jens Emil Nielsen, forsker på DTU Space, uddyber:

Det er korrekt, at i forbindelse med at isen smelter, og der bliver en øget vandmængde i oceanerne, vil Jordens skorpe reagere på disse. Det er noget, man kan tage højde for i beregningerne af havniveauændringerne, som jeg vil prøve at forklare her.

Læs også: Gigantisk isflage ved Antarktis har revet sig løs

Når man vil beregne, hvordan havniveauet vil ændres, som følge af at isen smelter f.eks. i Grønland, skal man bruge en model af Jorden, der siger noget om dens inddeling i forskellige lag og deres fysiske egenskaber, samt en model af isens fordeling, masse, og hvor meget den ændres over tid.

Disse modeller af jord og is indgår så i havniveauligningen (sea-level equation), som giver et estimat på havniveauændringen et givent sted på Jorden. Havniveau-ligningen kan man løse til forskellige tider og derved lave fremskrivninger af havniveauet.

Der er flere effekter at tage i betragtning, og det kan matematikken gøre. Hvis man f.eks. forestiller sig, at man bor ved kysten i Grønland, så vil man kunne se isen smelte, men havniveauet falde.

Det skyldes mestendels, at Jorden løfter sig, efter at isen er smeltet bort, men også fordi at der ikke er så meget masse, isen, til at trække vandet ind mod Grønlands kyster (en gravitationel effekt). Derfor vil det se ud, som om havniveauet falder.

Længere væk vil den øgede vandmængde presse skorpen ned, men ikke særligt meget, da isen, der er smeltet, og som før lå meget lokaliseret, nu er spredt over det meste af Jorden.

Relativ havniveauændring pr. år, hvis isen smelter i Grønland. Illustration: Valentina Barletta, DTU Space

Så da massen af den smeltede is er fordelt over et stort område, er det ikke nok til at presse skorpen mere ned, end havniveauet stiger.

Læs også: Forskere advarer: Flere voldsomme jordskælv i 2018

Figurerne til højre viser den relative havniveauændring pr. år, hvis isen smelter på hhv. Grønland og Antarktis. Her kan man se, at det påvirker Danmark mere, at isen smelter på Antarktis, end at den smelter på Grønland.

Relativ havniveauændring pr. år, hvis isen smelter på Antarktis. Illustration: Valentina Barletta, DTU Space

Der er så endnu flere effekter, der er med til at styre havniveauet på kortere tidsskalaer: Vandet vil fordele sig som følge af ændringer i Jordens rotationsakse, dominerende vindretninger, tidekræfter og strømme i havene, som bl.a. styres af vandets temperatur.

Det er af stor interesse, økonomisk og socialt at kunne sige noget om, hvordan havniveauet vil se ud i fremtiden.

Hvis man tager det ekstreme tilfælde og siger, at al isen i Grønland smeltede, vil det globale havniveau stige omkring 7 meter. Hvis det samme skete for isen ved Antarktis, ville der skulle lægges ca. 70 meter til, og vi vil gerne vide, i hvilken retning vi er på vej.

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

"Figurerne til højre viser den relative havniveauændring pr. år, hvis isen smelter på hhv. Grønland og Antarktis. "
Der mangler vist en oplysning om hvor hurtigt der regnes med at den smelter. Havstigning pr. år må forudsætte at man også har afsmeltning pr år.
Hvis isostasien virker nogenlunde lige så hurtigt som isen vokser eller mindskes, er jeg slet ikke sikker på at der sker havændringer på grund af massen af isen. Den ændrede masse af isen opvejes af ændring i klippernes placering under isen.
Hvis al isen forsvandt... burde følges af et tilsvarende scenarie hvis al isen pludselig kom... .

Det er ikke havets tryk på havbunden der får den til at synke visse steder, for havet har mindre vægtfylde end den klippe der skulle "trykkes" ned.
Jeg kan da undre mig over at vi overhovedet har land der stikker op over havet.

  • 1
  • 2

"Figurerne til højre viser den relative havniveauændring pr. år, hvis isen smelter på hhv. Grønland og Antarktis. "
Der mangler vist en oplysning om hvor hurtigt der regnes med at den smelter. Havstigning pr. år må forudsætte at man også har afsmeltning pr år.


Grønland smelter kun langsomt, fordi det der tør imod syd erstattes af vækst i nord, hvor klimaet er tørt. Det meste is mistes dog ved kælvning.
På Antarktisk bliver isen lidt mindre, ved kælvning, fordi der ikke falder så meget sne som normalt, fordi sneen i stedet falder på havisen. Havisen omkring Antarktisk er vokset i de sidste mange år, fordi havet er blevet koldere. Dette er selvfølgeligt nok en katastrofe, som skyldes den globale opvarmning.
I de sidste to år er verdenshavenes stigning stoppet, efter at de har steget i 300 år.

Jeg kan da undre mig over at vi overhovedet har land der stikker op over havet.


Det er fordi kontinenterne er så tykke, så stikker de op af havet. I kanten er kontinenterne tyndere og derfor er kanterne oversvømmet.
Kontinenterne er omkring 50 km tykke og havet er kun 4 km dybt.

  • 1
  • 4

Hvis det samme skete for isen ved Antarktis, ville der skulle lægges ca. 70 meter til, og ...

  • mon ikke der burde have stået: 'skete for isen Antarktis'?:
    Smeltning af (hav)isen ved Antarktis ville ikke øge vandstanden i oceanerne.
  • 1
  • 0