Vores læser Lars Landberg spørger:

Nu har vi set beregninger, der viser, hvilke områder der bliver oversvømmet pga. global opvarmning, når havene stiger.

Har disse beregninger taget i regning, at der kommer mere vægt på kontinentalpladerne, og at de derfor vipper?

Hvis ikke, hvilken effekt vil det så have, hvis nogen?

Aslak Grindsted, lektor på Niels Bohr Institutet, svarer:

Det er rigtigt, at når man putter vægt på kontinentalpladerne, så vil der ske der et isostatisk respons, omend ikke særlig stort. I runde tal kan man sige, at hver mm havstigning medfører en ekstra vægt på 360 gigaton.

Denne ekstra vægt trykker kontinentalpladerne ned, men giver landhævning andre steder. Dette vil flytte på kystlinjen.

Ligesom i en vandseng, så buler madrassen ud andre steder, når du lægger dig. Dette tager dog årtusinder, da det tager lang tid for Jordens tyktflydende indre at flytte på sig.

Der er andre processer, der har en større betydning for kystlinjer på korte tidsskalaer som f.eks. elastisk kompression af jordskorpen, hvor der er kommet ekstra vægt. Når man fordeler vandet på Jorden på en anden måde, så påvirker man også Jordens tyngdefelt samt rotationshastighed.

Den store masse i iskapper tiltrækker havet omkring sig gravitationelt. Denne tiltrækning svækkes, når der er massetab.

Jordens rotationshastighed vil ændre sig, hvis man tager masse fra polerne og fordeler den mere jævnt. Det er bl.a. derfor, det er svært at forudsige, hvornår det er tid til et nyt skudsekund.

Disse processer har indflydelse på havets topografi og bliver taget i betragtning i beregninger af fremtidens vandstand.

Jens Emil Nielsen, forsker på DTU Space, uddyber:

Det er korrekt, at i forbindelse med at isen smelter, og der bliver en øget vandmængde i oceanerne, vil Jordens skorpe reagere på disse. Det er noget, man kan tage højde for i beregningerne af havniveauændringerne, som jeg vil prøve at forklare her.

Når man vil beregne, hvordan havniveauet vil ændres, som følge af at isen smelter f.eks. i Grønland, skal man bruge en model af Jorden, der siger noget om dens inddeling i forskellige lag og deres fysiske egenskaber, samt en model af isens fordeling, masse, og hvor meget den ændres over tid.

Disse modeller af jord og is indgår så i havniveauligningen (sea-level equation), som giver et estimat på havniveauændringen et givent sted på Jorden. Havniveau-ligningen kan man løse til forskellige tider og derved lave fremskrivninger af havniveauet.

Der er flere effekter at tage i betragtning, og det kan matematikken gøre. Hvis man f.eks. forestiller sig, at man bor ved kysten i Grønland, så vil man kunne se isen smelte, men havniveauet falde.

Det skyldes mestendels, at Jorden løfter sig, efter at isen er smeltet bort, men også fordi at der ikke er så meget masse, isen, til at trække vandet ind mod Grønlands kyster (en gravitationel effekt). Derfor vil det se ud, som om havniveauet falder.

Længere væk vil den øgede vandmængde presse skorpen ned, men ikke særligt meget, da isen, der er smeltet, og som før lå meget lokaliseret, nu er spredt over det meste af Jorden.

Så da massen af den smeltede is er fordelt over et stort område, er det ikke nok til at presse skorpen mere ned, end havniveauet stiger.

Figurerne til højre viser den relative havniveauændring pr. år, hvis isen smelter på hhv. Grønland og Antarktis. Her kan man se, at det påvirker Danmark mere, at isen smelter på Antarktis, end at den smelter på Grønland.

Der er så endnu flere effekter, der er med til at styre havniveauet på kortere tidsskalaer: Vandet vil fordele sig som følge af ændringer i Jordens rotationsakse, dominerende vindretninger, tidekræfter og strømme i havene, som bl.a. styres af vandets temperatur.

Det er af stor interesse, økonomisk og socialt at kunne sige noget om, hvordan havniveauet vil se ud i fremtiden.

Hvis man tager det ekstreme tilfælde og siger, at al isen i Grønland smeltede, vil det globale havniveau stige omkring 7 meter. Hvis det samme skete for isen ved Antarktis, ville der skulle lægges ca. 70 meter til, og vi vil gerne vide, i hvilken retning vi er på vej.