Vores læser Inge Haunstrup Clemmensen har spurgt:

Jeg har hørt, at sølvsmede i USA reklamerer med, at brug af sølvkrus, sølvtallerkener og sølvbestik er godt for sundheden. Jeg gætter på, at det henviser til en bakteriebekæmpende effekt af sølv, ligesom man bl.a. anbefaler sølvvaser, fordi blomsterne holder længere. Her gætter jeg på, at det gamle husråd skyldes mindre 'råddent vand'.

Nu har jeg læst i et tidligere Scientarie-svar om bakterier i plast- og metalbrusere, at kobber er giftigt for bakterier. Ved I, om det er korrekt gættet, at sølv også har en bakteriebekæmpende effekt?

Og - nok så væsentligt - er det sundt eller usundt (eller neutralt) for mennesker at spise og drikke af sølv mht., hvad sølvet afgiver?

Nogle anbefaler fx at tilberede mad i jerngryder for at få mere jern, hvis man er vegetar. Man kan ikke spise æg med sølv, mens frugtgrød spist med sølvske er en særdeles god oplevelse. Og man kan ikke opbevare salt i sølvskål, så noget sker der.

Afgiver sølvet noget til vand, som vi kan have glæde af eller tage skade af? Og er der andre kategorier af mad end æg og salt, der ikke skal i nærheden af sølv? Og burde vi hellere spise af og med guld end med sølv?

Max Hansen, seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttet, svarer:

Der var mange spørgsmål. Lad os tage dem fra en ende af:

Det er korrekt, at sølv har en desinficerende virkning, men det betyder jo ikke nødvendigvis, at det er sundere at anvende sølvbestik end andet bestik.

Som alle andre stoffer kan sølv være skadeligt, hvis man indtager for meget. Sølv er kemisk set ret stabilt, så det virker dog ikke umiddelbart sandsynligt, at brug af sølvservice vil give anledning til en afsmitning af sølv, der har sundhedsmæssig betydning. Der skal da nok ryge et atom eller to af under spisningen, men eftersom man kan spise af sølvbestik i århundreder, kan det ikke være meget.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO kan man tåle at få ti gram sølv over en livstid uden sundhedsmæssige konsekvenser, hvilket henvender sig til drikkkevandskvaliteten.

Tidligere på året kom EU’s fødevaremyndighed EFSA med en vurdering af sølv i fødevarer og konkluderede, at der ikke findes data nok til, at der kan gennemføres en egentlig vurdering. Uden at gennemføre en sådan vurdering har WHO dog vurderet, at man samlet kan indtage 10 g sølv gennem hele livet uden sundhedsmæssige konsekvenser.

Man kan altså godt få en oplagring i kroppen af sølv, og det kan give en sortfarvning af huden. Man dør ikke af det, men det ser ikke så pænt ud, og jeg ser det usandsynligt, at man skulle få så meget fra bestik.

Hvad angår sølvvaserne, så har jeg ikke hørt, om at blomster holder sig længere i sølvvaser, men eftersom sølv er desinficerende, finder jeg rådet plausibelt.

Når man ikke bør spise æg med en sølvske, er det fordi, sølv kan reagere med svovl, så det bliver sort.

Der er altså mig bekendt hverken sundhedsmæssige argumenter for at spise med og af sølv eller for at undgå det. Sølv vil kunne afgives til vand i mængder, der er uden sundshedsmæssig betydning.

Hvad angår jerngryderne, supplerer professor i fødevarekemi på Københavns Universitet, Leif Skibsted, med følgende:

Vi gennemførte et forskningsprojekt for nogle år siden, hvor vi kogte majsgrød i de jerngryder, der anvendes af dele af den oprindelige befolkning i Sydafrika.

Her var konklusionen hel klar: Hvis grøden er kogt af fermenteret majs, var jernfrigivelsen fra gryden tilstrækkelig til, at børn fik tilstrækkeligt jern ved at spise denne grød. For ikke-fermenteret majs var opløsningen af jerngryden mindre.

To effekter har betydning i forbindelsen med fermenteringen, dels den lave pH og dels dannelse af kompleksbindende anioner af organiske syrer som mælkesyre, der binder jern og fremmer optagelse. Gryden vil langsomt blive spist, og moderen må så købe en ny.

Jernmangel er en af de mest udbredte mangelsygdomme. En tredjedel af verdens befolkning lider af jernmangel.

Det kan derfor helt klart anbefales at lave mad som tomatsauce (med eller uden kød) til pastaretter i jerngryder for befolkningsgrupper med jernmangel. Hold grydens overflade ren for fedtlag, så syren fra maden kan ætse jernoverfladen.

Hvad angår det med at spise grød med sølvske, kan følelsen muligvis tilskrives, at sølvs varmeledningsevne er høj. Så hvis det er kold grød, får man en rar kølende fornemmelse i munden, ligesom hvis man spiser is. Sølvs varmeledningsevner er 10 gange bedre end rustfrit ståls, så hvis man sammenligner en sølvske med en 'daglig' ske fra køkkenskuffen, får man en helt anden rar mundfornemmelse.

Med hensyn til salt, så burde det ikke skade rent sølv, men hvis sølvskeen er af mindre lødighed, altså ikke Sterling-sølv eller Tretårnet, og derfor indeholder meget andet metal end sølv, kan salt fremme oxidation af disse andre metaller, en form for rustdannelse, ligesom salt og saltsyre kan ødelægge rustfrit stål.