Spørg Scientariet: Er der ’solstorme’ på himlens stjerner?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Er der ’solstorme’ på himlens stjerner?

Vores læser Arne Pedersen spørger:

Er der udbrud på himlens stjerner på samme måde som på vores sol? Hvis, ja er det synligt fra Jorden?

Christoffer Karoff, lektor på Aarhus Universitet, svarer:

Ja, udbrud på overfladen af stjerner er meget almindelige. Gennem de seneste otte år har Nasas Kepler-mission observeret dem på hundredvis af stjerner.

Læs også: BAGGRUND: Er solstorme virkelig en trussel for samfundet?

De udbrud, vi har observeret på disse stjerner, er dog noget større end dem, vi har observeret på Solen.

Faktisk kan de blive op til 10.000 gange så store som de største udbrud, vi har observeret på Solen.

Vi regner med, at et soludbrud består af to fænomener: en eksplosion på overfladen, kaldet en ’flare’, og den efterfølgende solstorm, kaldet ’coronal mass ejection’.

Det er dog kun flares’ne, det er lykkedes os at observere på andre stjerner, selvom vi forsøger meget ihærdigt at observere coronal mass ejection på andre stjerner også. Da disse flares er meget kraftige, kalder vi dem for ’super flares’.

Grunden til, at de super flares, vi har observeret med Kepler-missionen, stort set alle er større end de flares, vi ser på Solen, er, at Kepler observerer i synligt lys, hvor kontrasten af en flare er meget lille.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvilke lagringsmedier er mest holdbare i tilfælde af solstorm?

Hvis Kepler således havde observeret Solen som en stjerne, ville den sandsynligvis ikke have observeret nogle flares på Solen.

Vi regner dog stadig med, at de store super flares, vi har observeret på andre stjerner med Kepler-missionen, er dannet gennem samme mekanisme som den, der ligge bag flares’ne på Solens overflade.

Dette er hovedsageligt baseret på målinger af magnetfelter på disse stjerner, som jeg har lavet med et kinesisk teleskop.

Det faktum, at vi på stjerner, der minder om Solen, observerer disse enorme super flares, åbner mulighed for, at Solen også kunne fyre super flares af fra tid til anden.

Studier af træringe og iskerner peger da også på, at noget sådan kunne have fundet sted i år 775 og år 995, selvom der ikke er enighed om fortolkningen af disse fænomener.

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Det er jo netop dét der spørges til..

"Er der udbrud på himlens stjerner på samme måde som på vores sol?"

Jaeh, og det er derfor jeg tænker, hvorfor der ikke skulle være det?

At vi kalder vores stjerne for 'Sol' er jo blot en benævnelsesmæssig forskel. Bortset fra størrelsen er der jo ingen forskel på 'vores' stjerne og en hvilken som helst anden stjerne.

Måske er det bare mig der er underlig, men jeg synes det er lidt som at spørge: Jeg ved at min bil har en motor, betyder det så at der også er en motor i alle andre biler jeg kan se køre på vejene?

  • 2
  • 6