Spørg Scientariet: Skal vi holde aircondition-anlægget tændt om natten?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Skal vi holde aircondition-anlægget tændt om natten?

Vores læser Niels spørger:

På min arbejdsplads bruger vi aircondition til at varme vores kontor op om vinteren og til at køle om sommeren.

Vi er uenige om, hvorvidt vi bør slukke for anlægget om natten, eller om det er mest økonomisk at holde anlægget tændt natten over?

På den måde skal der jo bruges mindre energi på at varme/køle lokalet om morgenen, til gengæld bruges der strøm om natten.

Radiatorer skal efter sigende kun slukkes, når man lufter ud, men ellers altid stå tændt. Er det det samme med aircondition?

Læs også: De bedste sommeropfindelser: Aircondition

Christian Heerup, faglig leder for køleteknisk på Teknologisk Institut, svarer:

Ud fra spørgsmålets formulering tænker jeg, at der er tale om et reversibelt splitanlæg, bestående af en udedel og en indedel forbundet med kølemiddelrør. Dette kaldes ofte også en reversibel luft/luft- varmepumpe eller airconditioner, hvor reversibel her betyder, at indedelen kan henholdsvis opvarme eller afkøle det lokale, som den er monteret i.

Dette foregår i begge tilfælde med kompressordrift, og der er altså ikke tale om elvarme i almindelig forstand ved opvarmning.

Et køleanlæg/varmepumpes effektivitet er meget afhængig af det temperaturløft, der præsteres. Der bruges således mere energi til køling på en varm dag med en udetemperatur på 25° C end på en dag, hvor temperaturen er 20° C, selvom temperaturen inde og effekten, der skal køles væk, er den samme.

Effektiviteten stiger med 2 til 4 procent per grad, temperaturforskellen mindskes, afhængig af hjælpeudstyr som pumper og ventilatorer, og om der er tale om køle- eller varmedrift. Det er ofte en god tilnærmelse at bruge tommelfingerreglen 3 procent per grad.

I ovenstående tilfælde er effektiviteten altså omtrent 15 procent højere på den kolde dag. Det samme gør sig gældende for ydelsen, som også falder med stigende temperaturløft mellem ude- og indetemperaturen, men ændringen i ydelsen er meget afhængig af det enkelte anlæg.

Foto: Christian Heerup

På figuren er vist et eksempel på målte værdier i henhold til EU's Ecodesign-krav for en luft/luft-varmepumpe. Dette anlæg er forsynet med inverter (omdrejningsreguleret kompressor) og derfor er der ’knæk’ på ydelseskurverne for både køl og varme der, hvor kompressoren kører i sin laveste kapacitet. Den højeste kapacitet kører kompressoren ved -10° C og 35° C.

Inverter-styrede anlæg er mest udbredte i dag for mindre anlæg, da de giver den bedste virkningsgrad, både i virkeligheden og under testkriterierne.

Styringen med inverter medfører, at effektiviteten ændrer sig med 5 til 10 procent per grad.

Bemærk også, at rumtemperaturen er forskellig for varme- og køledrift i diagrammet. Det vil føre for vidt med en nærme beskrivelse her, blot skal bemærkes, at både COP og EER er forholdet mellem den leverede ydelse og det, man skal betale for den.

Derfor er svaret på dette spørgsmål meget afhængigt af belastningssituationen både for varme og for køling. Der findes mig bekendt ikke nogen eksakte målinger netop for denne type af installationer, men man kan se på nogle generelle erfaringer og denne type anlægs ydelseskarakteristik.

Læs også: Maxwells dæmon får køleelementet til at virke uden brug af energi

For et kontor med bemanding i arbejdstiden, kunne det se således ud:

1) Opvarmningsbehov om dagen. Opvarmningsbehov om natten kun af hensyn til komfort om morgenen.

2) Kølebehov om dagen. Kølebehov om natten kun af hensyn til komfort om morgenen.

3) Opvarmningsbehov om morgen og kølebehov op ad dagen. Dette behov kan også forholde sig omvendt, særligt hvis der er østvendte vinduer med kraftigt solindfald.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvor skal fjernvarmen komme fra, hvis al el produceres af vindmøller?

Ad 1) For at holde en given rumtemperatur vil det kræve mere energi om natten end om dagen, dels fordi varmetabet fra bygningen er større om natten, og dels fordi anlægget skal arbejde op mod et større temperaturløft.

Derfor giver det mening (ud fra et hensyn til energiforbruget) at sætte et relativt lavt sætpunkt om natten. Ved meget kolde nætter vil det måske ikke engang være muligt at nå dette sætpunkt på grund af, at ydelsen falder ved store temperaturløft.

Læs også: Howto: Dimensionering af anlæg

Om morgenen kan sætpunktet løftes til normal komforttemperatur, og her vil anlægget blive hjulpet af varmen fra personer, lys, pc’er og solindfald.

Ved knapt så kolde nætter kan anlægget jo godt slukkes om natten, men det vil medføre et relativt større elforbrug først på dagen, og her kan det så være af betydning, hvilken prisaftale der er for kWh over døgnet.

Hvis man betaler mere om dagen end om natten, kan det godt betale sig at varme lidt ekstra, for at spare, når tariffen stiger til dagstakst.

Læs også: Køling via stråling: Aircondition sender varme ud i rummet

Ad 2) Her forholder det sig omvendt: For at holde en given rumtemperatur vil det kræve mere energi om dagen end om natten, dels fordi der er et varmetab fra bygningen om natten, og dels fordi anlægget skal arbejde op mod et større temperaturløft om dagen, hvor der også er solindstråling og andre varmebidrag fra personer mm.

Det giver ofte mening at stoppe anlægget om natten, da varmetabet fra bygningen vil være tilstrækkeligt til at sænke temperaturen til komfortniveau, når der mødes ind om morgenen. Alternativt kan vælges et relativt højt sætpunkt på ca. 26 grader.

Hvis afkølingen om natten sænker temperaturen under dette niveau, vil kun ventilatoren på indedelen være i drift med et beskedent energiforbrug.

Samtidig opnås en besparelse, da kompressoren først vil starte, når rumtemperaturen igen er steget til 26 grader. På denne måde udnyttes bygningens termiske masse til at sænke energiforbruget.

Læs også: Dansk Fjernvarme: Afgifter bremser mulighederne for at at udnytte spildvarme

Ad 3) Her opnås det laveste energiforbrug ved at have en vis afstand mellem køle- og varmesætpunkt, hvis anlæggets termostat tillader dette.

Ved en temperaturdifferens på 4 grader fra 22 til 26 mellem varme og køl svarer det til at have en tynd trøje på eller ej. Det vil sige den måde, vi normalt tilpasser os temperaturen på i løbet af en lun dag. Ligesom ovenfor udnyttes bygningens termiske masse bedst muligt.

Sidstnævnte indstilling vil kunne bruges hele året, men det er ikke ligetil at beregne forskellen i energiforbrug i forhold til slukke helt om dagen henholdsvis natten. Et skøn er i størrelsesordenen 5 procent.

Hvis kølesætpunktet er 20 grader, kan energiforbruget til gengæld nemt blive 20 til 30 procent højere. Tilsvarende gælder for et højt varmesætpunkt.

Så sammenfattende kan man sige, at på spørgsmålet om, hvorvidt en reversibel luft/luft-varmepumpe skal slukkes om natten for at spare energi, er svaret: Ja.

Men hvor meget, du sparer, kommer primært an på anlæggets sætpunkter, samt hvordan rummet udveksler kulde og varme med omgivelserne.

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Kommentarer (6)

Synes det er en fin besvarelse der illustrerer kompleksiteten.

Er der nogen der ved hvor den idé med at det er bedre at køre med konstant temperatur end at lade temperaturen fluktuere så meget som muligt og kun justere på den når man faktisk har brug for det kommer fra?

Ud fra en energibetragtning virker det indlysende at fluktuering = besparelse fordi varmetabet bliver mindre når inde- og udetemperaturen nærmer sig hinanden, men jeg har hørt den fra flere sider. Jeg synes man fornemmer at spørgeren også har samme opfattelse og at det egentlig blot er det spørgsmålet går på.

Fandt f.eks. den her

https://www.bolius.dk/skru-ikke-ned-for-gu...

hvor en energirådgiver mener natsænkning er en dårlig idé. Hvad?

  • 0
  • 0

hvor en energirådgiver mener natsænkning er en dårlig idé. Hvad?


Som med opvarmning og gode råd, skal man passe på med forudsætningerne.
Natsænkning vil selvfølgelig mindske boligens energiforbrug, men, men.
Om det økonomisk kan svare sig afhænger helt af hvordan varmen afregnes og anlæggets konstruktion.
Du kan få en masse varmt vand ind i dine radiatorer, som du ikke har brug for, når du går på arbejde.
Mange fjernvarmeselskaber bryder sig ikke om det og fraråder det, da det giver et gevaldigt træk og højere returtemperatur. Desuden er det ikke meget man kan spare i et moderne velisoleret hus.
Andre kan have det anderledes, men personligt er jeg mindre kuldskær om morgenen end om aftenen, så jeg kan godt leve med et lidt koldere hus om morgenen, uden at jeg dog har egentlig natsænkning udover at andre varmekilder (TV, lys, personer) forsvinder fra opholdsrummet.
Den termiske udnyttelige masse i selve boligen er ret begrænset, men med en høj fremløbstemperatur kan man få meget ubrugelig varme ophobet i radiatorerne.

  • 0
  • 1