Spørg Scientariet: Skal smør virkelig stå i køleskabet?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Skal smør virkelig stå i køleskabet?

Vores læser Claus Madsen har spurgt: I mit barndomshjem opbevarede vi smør uden for køleskabet, så det altid var blødt. Til formålet havde vi en gammel lerkrukke, der stod ’smør’ på. Så jeg formoder, at det var almindeligt i gamle dage. Jeg husker ingen problemer med mug eller fordærv.

I dag står der på emballagen, at det skal opbevares ved køleskabstemperatur, og de fleste er vel gået over til et smør/margarine-blandingsprodukt for at kunne smøre det. Er det virkelig nødvendigt at opbevare smør i køleskabet?

Per Sand Rosshaug, postdoc på DTU Fødevareinstituttet svarer:
Både ja og nej, det afhænger af, hvor hurtigt I spiser smørret. Holdbarheden af smør afhænger typisk af, hvornår det bliver harsk. Et harsk produkt er ikke farligt, men smager ubehageligt.

Harskning er en kemisk proces, der fremmes af lys, varme og ilt, og smør opbevares derfor bedst mørkt, køligt og godt pakket ind, som i et køleskab.

Læs også: Fra ko til Kærgården - sådan laver Arla smør

Smørkrukken har også kunnet beskytte mod lys, og formentlig har den også været ret tæt, så helt tosset har det ikke været, hvis man sørgede for at spise smørret relativt hurtigt.

Skimmelsvampe vokser normalt ikke i smør, fordi der er for lidt vand. Sygdomsfremkaldende bakterier såsom f.eks. listeria kræver også vand for at vokse. Men kærningen af smørret gør, at vandet fordeles i meget små vanddråber i smørret, hvilket gør, at bakterier kun i meget begrænset omfang har plads til at vokse, hvis ellers smørret er kærnet ordentligt.

Blandingsprodukter indeholder mere vand og er derfor lidt mere risikable at opbevare uden for køleskab.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Smør kan sagtens holde sig en uge eller mere uden for køleskabet. Har flere gange haft 500g smør til at stå fremme når vi var flere til at bruge det og det er naturligvis altid dejlig blødt og bliver ikke harsk på en uge. Største helbredsrisiko er nok at man kommer til at bruge mere af det.

  • 5
  • 1

I gamle dage havde man et 'koldt rum'; et sådan er ideelt til smør, men nok lige stort nok kun til det!

  • 3
  • 0

Tilsvarende med æg, tillader jeg mig at tilføje (til til til, flere til'er)...

I resten af verdenen står æg uden for køleskabet, uden problemer sjovt nok.

  • 8
  • 1

De smørlet produkt som der er på marked, har den (sjove) egenskab, at hvis det først har været opvarmet til stue temperatur, så er det ikke længer smørbart direkte fra køleskabet

  • 0
  • 0

Det gælder nu ikke kun for blandingsprodukter!

Jeg kærner en hel del smør, når supermarkederne lige før jul holder udsalg på frisk piskefløde for 8-10 kr./l. Nogen gange er det også sket lige før påske, men tilsyneladende ikke i år! Det er jo åbenbart mejerierne der sælger ud; det er ikke lykkedes mig at forstå den forretningsmæssige baggrund, bortset fra at mange lukkedage i detaljistleddet kan gøre det svært at komme af med piskefløden inden sidste salgsdato er overskredet. Det er ret sjovt at kerne smør. Man får ca. 450 g smør fra 1 liter piskefløde, men det afhænger lidt af den vandprocent man har i smørret. Almindeligt usaltet smør har ca. 14-15 % vand, men hvis man kan lide ekstrasaltet smør kan man komme op på ca. 20 %. Usaltet smør holder sig ret ringe, men noget der meget påvirker smørrets holdbarhed er hvor pertentligt man har vasket skummetmælken ud og erstattet den med rent bakteriefrit (koldt) vand. Den væske man får til overs når man kærner smør kalder man jo traditionelt "kærnemælk", men hvis piskeføden er helt frisk, er det faktisk det samme som skummetmælk; der er dog meget små fedtperler i, som faktisk gør denne skummetmælk ekstra delikat! Fedtprocenten for denne type skummetmælk er langt under minimælks, men den smager altså bare bedre! Man får ca. en halv liter at denne lækre skummetmælk, når man kærner smør fra 1 liter piskefløde! Jeg bruger en almindelig køkkenmaskine (piskeriset) når jeg kærner smør. En håndpisker kan bruges, men man bliver træt af at holde den; det tager nemlig lidt tid, og man skal ikke bruge den højeste hastighed!

Grunden til at opvarmet smør fornemmes mere hårdt, når det har været en tur i køleskabet er at der i overfladen er sket en fordampning (smørret bliver meget gulligt!). Når der er meget vand i smørret er det mindre hårdt, når det er koldt, men når smørret er nærmest rent smørfedt, bliver det som alt andet fedt af denne type, hårdt når det stivner!

John Larsson

  • 10
  • 3

For en million år siden var jeg en bette knægt, og kom hos vores genbo Tie, en meget sød gammel dame. Hun havde fået et flot køleskab, og det brugte hun til fint foldet papir af den ene og den anden slags. Smør, pålæg o.s.v. havde hun i bryggerset og meget stod i fugtige ler dimser - mon ikke fordampningen var en del af kølingen. Prøv ved stranden til sommers - pak dine drikke ind i et vådt klæde hvor der puster lidt - det virker sgu :-)

  • 4
  • 0

Vi havde et "spisekammer", et rum der var gravet ca. 1 meter ned.

Jeg har også smørret fremme altid, dog smelter det og skiller når det er rigtigt varmt. Man kunne engang købe en smørkøler der blev hældt vand i og smørret blev så kølet via fordampning.

  • 4
  • 0

En god ven og keramiker lavede en del husholdningsredskaber efter gammel tradition. En nærmeste firkantet krukke i stentøj, der passede til rugbrød og holdt dem flot friske. Og en smørkøler med porøs underskål, hvor en smule vand altid stod og fordampede - volia, køligt og frisk smør. Store dele af verden bruger fortsat den slags tricks, ikke mindst når der er langt til nærmeste køleskab. Spørg omkring hos keramikerne - en del har den slags på hylderne.

  • 2
  • 0

Jeg kærner en hel del smør, når supermarkederne lige før jul holder udsalg på frisk piskefløde for 8-10 kr./l. Nogen gange er det også sket lige før påske, men tilsyneladende ikke i år! Det er jo åbenbart mejerierne der sælger ud; det er ikke lykkedes mig at forstå den forretningsmæssige baggrund,

Så vidt jeg ved (fra andenhånds kilde i detailleddet), er det ikke mejerierne, der sælger ud. Det er detailleddet, der op til nogle højtider sælger fløden langt under indkøbsprisen for at trække kunder ind i butikken.

  • 2
  • 0

Er der nogen der ved om Arlas komprimeringsproces 180 bar i 2 sekunder ( check video fra Arla Holstebro, smør og kjærgaarden, hvor mejeristen siger " kærneprocessen, her på 2 sekunder....), Om det er det der gør at Lurpak indeholder meget mere valle/ vand end alm. Kærnet smør ?
Jeg har i 10 år kun brugt klaret smør til at stege i, da det først branker over 205 grader og derved utroligt meget nemmere at lave mad med. Samtidig er margarine er high tech unaturligt og efter min opfattelse ikke mad.
Se her en to min. Video om smør vs. Margarine.

http://youtu.be/KG_ybdk1VaE

Når jeg klarer smør generelt, er der ned til kun 1,5 spsk valle i Thise smør og sjældent mere end 3 spsk.
I Lurpak er der næsten altid en deciliter.
Lurpak er hårdt ud af køleren, men det syntes jeg ikke Thise er... Er det vandindholdet der gør lurpak smørret hårdt?
Er forbrugeren ofre i giganternes kamp om at udrydde konkuranterne og servere "dårligt håndværk"?

Når først vallen er ude kan det klarede smør holde sig i uger i stue temp, men kan ikke længere bruges på brød.

  • 2
  • 0

Valle er det man får til overs, når man laver ost! Den væske der er tilbage i kærnet smør er den samme væske som den man får som biprodukt ved kærningen. På mejerierne kalder man traditionelt denne væske "kærnemælk", men det er reelt skummetmælk! Grunden til at man skelner mellem skummetmælk og "kærnemælk" er at man af smagsmæssige grunde (smørrets smag!) først kærner smørret når fløden er lidt syrnet. Derfor er "kærnemælken" (altså den gamle rigtige kærnemælk!) syrnet skummetmælk. Dét produkt er dog ret svært at holde en meget jævn kvalitet på. Derfor er den normale "kærnemælk" til forretningerne i dag et syrnet skummetmælksprodukt som ikke har noget med kærningen at gøre!

Den væske der er tilbage i smørret efter kærningen skal skiftes ud med koldt vand, hvis man ønsker at smørret skal holde sig optimalt. Det vand man bruger skal helt sterilt, hvis man ønsker en maksimal holdbarhed!

John Larsson

  • 3
  • 2

@john Larsson:
Men dit smør ser vel så ret blegt ud ikke?
Farver mejerierne stadig smørret, eller er det "out of date?"
Jeg kan huske man kunne købe bøttesmør i BAMBA, (også for en million år siden) og så fik man en lille ampul smørfarve med, som man selv kunne ælte ind i smørret.
Jeg er ikke lige faldet over smørfarve for nylig på hylderne i Føtex...

  • 0
  • 0

Men dit smør ser vel så ret blegt ud ikke?
Farver mejerierne stadig smørret, eller er det "out of date?"

Ja, det kan være lidt blegt, men den omgang jeg lavede lige før julen 2014 var forbavsende gul! Jeg fryser det og bruger det mest til madlavning, men også lidt kryddersmør og "festsmør" til brød, flutes o. l. Noget går til værtindegaver. Vi bruger absolut ikke "tandsmør" her i familien og i det daglige bruger også jeg et blandingsprodukt, mest fra ALDI. De har et blandingsprodukt som minder meget om Kærgården (den almindelige med ca. 75 % fedt!). Rema1000 har også et lignende produkt, men det er for blødt for min smag!

Jeg er ikke sikker på at alle mejerier farver smørret, sådan at det ser ens ud sommer og vinter, men jeg tro sørme at det stadig er tilladt, også for økologisk smør! Jeg tror ikke at der er oplysningpligt om man farver smørret, og det er jo lidt underligt!

John Larsson

  • 0
  • 1

Så vidt jeg ved (fra andenhånds kilde i detailleddet), er det ikke mejerierne, der sælger ud. Det er detailleddet, der op til nogle højtider sælger fløden langt under indkøbsprisen for at trække kunder ind i butikken.

Eller smør, jeg køber når jeg kan få det til en tier eller derunder. Landmanden har fast pris så han taber ikke noget.
I disse trange tider er forbrugerne heller ikke dumme, de der har flere dagligvarebutikker i nærheden storkøber efter tilbudaviserne så der bliver et mindre salg af varer som butikkerne tjener en smule mere på.

  • 0
  • 0

På en studietur med det nu hedengangne nattog til Østrig, kom vi dåsebajerne i våde strømper, satte dem i klemme i kupéens vindue og der gik ikke længe, så havde vi kolde øl - som havde de været i køleskabet :-) Det trak da lidt, men det venner man sig hurtigt til ;-)

Mvh
MM

  • 2
  • 0

@ Mark Christensen

Jeg har hørt holdbarheden på æg er sat som hvis de står udenfor køleskab.

Stiller du æggene i køleskab, kan de holde sig cirka en måned længere end holdbarhedsdatoen er sat til.

  • 0
  • 0

står uden for kæleskabet og det holder sig fint i ugevis. Jeg har så ikke 25 grader i huset, i hvert fald kun på enkelte dage om sommeren.

Jeg så for mange år siden en glimrende ide til brug i u-lande. Et køleskab, der bestod af en kasse med dør. Omkring kassen var koks eller lignende holdt fast af kyllingenet. Når man bare holdt koksene fugtige, dvs. pøsede dem over fra tid til anden, gav det en glimrende køling uden at kræve elektricitet. Porøst lertøj har den samme virkning, men efterhånden vil der sætte sig kalk i porerne. Det er ikke altid, at de mest komplicerede løsninger er de bedste.

  • 2
  • 0

Tak for svaret. Det afgør længere tids diskussion hjemme hos os. Fruen vil ganske vist stadig have smørret på køl ASAP efter brug, men nu fordi det "smager bedre når det er koldt".

Spøg til side. Det er da interessant at denne misinformation om smørs holdbarhed har fået næsten alle til at acceptere en form for erstatningsprodukter/margarine. Det må da næsten være den mest omfattende vildledning af forbrugerne i nyere tid. Så medfører det oven i købet en ekstra miljøbelastning men denne unødige nedkøling.

Lurpak er hårdt ud af køleren, men det syntes jeg ikke Thise er...

Jeg synes nu begge er hårde fra køleskabet. Thise laver da også et blandingsprodukt, ja vist faktisk flere.

  • 2
  • 0

Smør smager bare langt bedre når det er koldt, lyst og stift. Smagen ændres meget drastisk når det begynder at blive blødt og gyldent.
Smør smager også langt bedre end blandingsprodukter så derfor køber jeg altid rigtig smør. Jeg køber dog ikke længere Lurpak da det koster ca. 20,- pr. pakke, mens man kan købe f.eks. tysk smør til omkring det halve. Man betaler rigtig meget for navnet Lurpak, men det er uhyrlig prisforskel da det er svært at smage forskel på Lurpak og andre mærker af ægte smør, i modsætning til diverse blandingsprodukter som ikke smager nær så godt som rigtig smør.

Jeg har også lagt mærke til at blandingsprodukter smelter langt hurtigere end rigtig smør når de tages ud af køleskabet og derfor forsvinder den gode smag af de kolde produkter langt hurtigere.

Det er mere besværligt at smøre med rigtig smør når det er koldt, men med lidt øvelse er det ikke så svært igen. Bare sørg for at skrabe mange ultratynde lag af den stive smørblok, så er det langt lettere at smøre ud end hvis man bare skaber et tykt lag af.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten