Vores læser Jørn Nørgaard har spurgt:
Sad lige og læste et spørgsmål og svar om, hvorvidt brænde skulle 'vaskes' af regnvand, inden det stables for tørring. Svaret her i Ingeniøren var, at det skulle man ikke, da det højst sandsynligt ville udvikle svampe.
Dog gav det lidt mening mht. egetræ, da det har let ved at danne revner, og skiftende vand/sol ville give flere revner og tørre træet hurtigere.
Læs også: Skal brænde vandes, før det tørrer?
Jeg mener at have læst, sidst jeg havde brændeovn (fra 2002 til 2009), at man med fordel kunne lade kløvet eg få et regnskyl eller to, inden man stablede det, for det ville vaske syre af træet, som ved forbrænding ville få brændeovnen til at ruste.
Vi har lige købt hus og fået installeret brændeovn igen, og jeg har netop kløvet noget eg, jeg har købt af Silkeborg Kommune, fældet efteråret/vinteren 2013/2014.
Kan der være noget om snakken med at skylle syre af nykløvet eg?
Ole Livbjerg Klitgaard, skovrider i Naturstyrelsens Driftscenter, svarer:
Jeg kan se, at det er i 2011, jævnfør denne artikel, at sagen har været oppe. Vi har drøftet den her på kontoret, hvor vi har forskellige skovuddannelser og alle enten fyrer med brænde på en eller anden måde eller har gjort det.
Oplysningen om, at regnvejr skulle få syre (i egetræ tænkes der vel specielt på garvesyre) til at skylle af, så det ikke skader, kender vi ikke undersøgelser af. Vores erfaring og viden harmonerer godt med det svar, som en af vores kolleger, Andreas Bergsted, skriver i det linkede svar.
Skulle syren/garvesyren regne af, så er træet, inden det lander i en brændestak, udsat for en håndtering i skoven – hvor det ofte også regner, så jeg vil mene, at kunne der være noget om, at overfladisk regn kan fjerne skadelige eller korroderende stoffer – så er de normalt fjernet, inden man får træet hjem til sin bolig.
Men med brænde er det vigtigt at forstå det grundlæggende i, at træ, der er tørret ned på den måde, der beskrives i Andreas Bergsteds svar, er ret tæt på optimalt , når man bruger det i brændeovn.
Og forudsætningen for en god nedtørring er, at der anvendes korte og kløvede træstrykker, så det 'indre vand' i træet kan fordampe. Altså så det, der er bundet i kapillærerne, kan reduceres så meget som muligt.
Derfor er det også lettere at tørre løvtræ, der er i vinterskoven, da det naturlige vandindhold i træet er mindre om vinteren. Det stiger kraftigt, når løvspringet er på vej, da der så er et kraftigt vandoptag fra jorden.
Det er det indre, bundne vand, som er vigtigt at få bragt ned som udgangpunkt.
Når træet står i en brændestabel i det fri, og der kommer en tordenskylle, så er det overfladen af træet, der bliver fugtigt og giver grobund for svampevækst og ekstra tørstoftab, men kommer der straks efter sol og vind, så vil man se, at træet bliver hurtigt tørt.
Men overfladevand fra en regnbyge opsuges ikke igen i træets kapillærer. For at reducere disse gener er lagring under tag – men med god udluftning – bedst, når vi passerer midsommer.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
