Spørg Scientariet: Skal jeg være bange for radon i min kælder?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Skal jeg være bange for radon i min kælder?

Vores læser Kaj Nykjær Jensen har spurgt:

Fra tid til anden er der fokus på radon i bygninger. For lægmænd er det svært at vurdere, om man skal lade sig skræmme.

Det er godt at have måleværdier under 100 Bq, men mange steder i landet findes huse med langt højere radonforekomster, og i andre skandinaviske lande henviser man til en grænse på 800 Bq i eksisterende boliger.

Læs også: SBi nedtoner risikoen for radon i etageboliger

Det ser ud til, at huse med gulv på jord er langt mere i farezonen end huse med kælder eller krybekælder, som altså åbenbart bryder transportvejen. Man skal altså være glad for sin kælder i den forbindelse – men skal man være bange for at gå ned i den, hvis der i kælderen måles f.eks. 500 Bq?

Mange husejere får målt radon og bliver skræmte, hvis målinger i kældre ligger langt over 100 Bq; nogle overvejer kostbare afværgeforanstaltninger, som måske eller måske ikke kan nedbringe koncentrationen. Er en sådan frygt berettiget?

Det må vel være et spørgsmål om opholdstid gange eksponering, og hvis man i Sverige har en grænse på 800 Bq i eksisterende boliger, må der vel være grund til at slå koldt vand i blodet i forhold til f.eks. et hobbyrum i kælderen?

Læs også: Realdania bag ny kampagne: Radon er stadig totalt overset

Lars Gunnarsen, professor på Statens Byggeforskningsinstitut, svarer:

Du har ret i, at farerne ved radoneksponering er knyttet til opholdstid gange eksponering. Der vil således kun være en lille forøgelse af risikoen for at få lungekræft som følge af et par timers ugentlig radoneksponering for niveauer omkring 1.000 Bq/m3, hvis eksponeringen resten af tiden er ubetydelig.

Dosis ved to timers eksponering for 1.000 Bq/m3 om ugen svarer til ca. 12 pct. af dosis ved konstant eksponering for 100 Bq/m3.

I Danmark er grænsen for nybyggede huse sat ved 100 Bq/m3, mens den i Sverige er 200 Bq/m3, hvilket også er grænsen for, hvornår der anbefales afhjælpende foranstaltninger i eksisterende huse. Jeg kender ikke til en grænse på 800 Bq/m3 i Sverige.

Læs også: Derfor er radon i boligluften farlig

Der vil normalt ikke være anledning til at bekymre sig særligt om radonkoncentrationen i rum, der ikke bruges til beboelse. I huse med kælder vil det jo normalt være i kælderen, de største utætheder mod undergrunden findes, og således også her, en del af afhjælpningen kan udføres.

Meget høje koncentrationer i kælderen vil normalt også føre til forhøjede niveauer i overliggende etager. Det er nok svært at finde huse, hvor meget høje koncentrationer kan måles i kælderen, uden at en del af kælderluften overføres til overliggende etager og dermed giver forhøjede radonniveauer også i beboelsesrummene.

Men beslutningen om af foretage afhjælpende foranstaltninger kan oftest knyttes alene til målinger af radonkoncentrationen i beboelsesrummene.

En forøgelse af radonkoncentrationen på 100 Bq/m3 vil efter 75 års eksponering give anledning til at yderligere 2 procent af rygerne og 1 promille af ikke-rygerne er døde af lungekræft på grund af radoneksponering.

Se desuden:

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det virker umiddelbart som om der er tale om ret lave intensiteter, som først angiveligt skulle have en effekt efter meget lang eksponering, da det først her vil give anledning til en anseelig samlet dose. Bruger man en linear no threshold model til den risiko beregning? I så fald er den så vidt jeg er informeret noget kontroversiel ved meget lave intensiteter. Er der ikke noget med at man faktisk ikke ved om en lav intensitet faktisk højner kroppens kræft beredskab, og dermed nedsætter risikoen? Der er vist noget med at et sted i verden er baggrundsstrålingen mange gange højere end her, men den er omvendt korreleret med kræftforekomsten. Hvad nu hvis vi overdriver risikoen ved radon, og bruger en masse penge på noget, som egentlig ikke er skadeligt. Hvad er professorens indspark i forhold til den problemstilling?

  • 1
  • 0

During my many years in Radiation Protection I noticed two things about using the linear no threshold model:

1 It was, if it erred, erring on the safe side

2 I never met anyone who was keen to abandon this model, who ever put themselves forward to test other models. It was always others who should do this.

My experience was equally that someone whose research would not be damaged by low levels of contamination of a joint working area ever cleaned up to the standards needed for those whose work would be at risk! (You understand that I worked in Universities for most of my working life.)

Human nature doesn't want to believe if it means extra work or extra cost.

I don't have remediation in my current house and have never had it in any previous one. I have had levels tested but adequate ventilation above the ground surface has meant that remediation wasn't necessary. Even if it is, don't be fooled into thinking it has to be very expensive. It can often be very easy and cheap to put in.

  • 1
  • 0

Er godt klar over, at det er en gammel artikel, men den bliver aktuel hver år.

De skriver altid kun "livslang eksponering" uden at definere det ordentligt. Gælder f.eks. 8, 16 eller 24 timer per døgn? Gælder sommer på lige hvilkår med vinter, når alle målinger typisk foretages om vinteren, hvor alle vinduer er lukkede? Er jeg naiv at regne baglæns fra en måling på 200 bg/m3 og siger til mig selv, at givet at sommereksponeringer er halvt så lave som vintereksponeringer og at jeg typisk vel nok sjældent er mere i huset end 50% af døgnet, så er grænseværdierne i praksis langt højere, eller er de anbefalede grænseværdier netop justerede for denne realitet? for hvis ikke de er, så er det vel på tide at stoppe de skræmmekampagner, der kører hver vinter???

  • 0
  • 0

Luft hyppigt ud, med gennemtræk. Det anbefales jo også generelt til forebyggelse af f.eks. fugtproblemer. Mange korte udluftninger med gennemtræk er nok bedre end få med længere varighed, tror jeg.

  • 0
  • 0