Spørg Scientariet: Er det noget, der hedder ’wind heat factor’?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Er det noget, der hedder ’wind heat factor’?

Vores læser Kjeld Jespersen spørger:

Om vinteren omtales ’wind chill factor’ ofte, men kan man tale om en ’wind heat factor’ om sommeren, når ambient temperaturen er over kropstemperaturen? Med andre ord, vil vinden så få det til at føles varmere, end det er?

Jesper Nørgaard, AC-medarbejder i Energistyrelsen, svarer:

Ved konvektion udveksles varme mellem en overflade og et medie. Der kan altså både fjernes og tilføres varme.

Et eksempel på tilførsel af varme er i biler, hvor varm luft blæses op på den kolde og duggede forrude. Tilsvarende kan vinden tilføre huden varme sammenlignet med, hvis der var vindstille, og få det til at føles varmere.

Læs også: Spørg Scientariet: Har wind chill-faktoren betydning for varmeregningen?

Det er dog værd at bemærke, at effekten til gengæld modvirkes af, at vinden øger fordampningen af sved, som virker kølende. Det er en effektiv måde at køle kroppen på, når omgivelserne er varmere end hudtemperaturen.

Denne kølende effekt vurderes at dominere, hvorfor de fleste formentlig vil foretrække, at der er en smule blæst, selvom lufttemperaturen er højere end hudens temperatur.

Der findes i øvrigt et ’heat index’ (https://en.wikipedia.org/wiki/Heat_index), som kombinerer lufttemperatur og relativ luftfugtighed til at sige noget om, hvilken ækvivalent temperatur mennesker oplever, når den relative luftfugtighed er høj.

Der indgår dog ikke en lufthastighed, så det er ikke helt sammenligneligt med wind chill-faktoren.

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Hvis den tilførte varme overstiger kroppens evne til køling ved fordampning vil der reelt være en faresituation. I et hedt ørkenklima med en lufttemperatur over kropstemperaturen er den bedste beskyttelse derfor den paradoksale indpakning i tykke lag tøj som det kendes hos mange ørkenfolk. Fordampningskølingen forbruger også store mængder vand, der kan være vanskelige at erstatte, ligesom store mængder sved kan betyde tab af salte . Situationen kan blive livstruende ret hurtigt for den uerfarne.

  • 1
  • 0