Prøv at koge noget vand i en stålgryde på et komfur, og køl det ned og smag på det koldt. Det smager afskyeligt af jern :) Så jo, jeg gætter også på, at de forskellige metalkomponenter i varmtvandsystemet kan afgive smag.
Vores læser Michel Coene har spurgt:
Må man lave mad med varmt vand? Min kæreste brokker sig over, at hendes te smager anderledes, når jeg fylder vandkogeren fra den varme hane. Er hun skør eller ej?
En varmtvandskedel kan blive inficeret med bakterier, men derhjemme har jeg fjernvarme med en varmeveksler. Må jeg så bruge varmt vand til madlavning?
Lad os tage det første spørgsmål først: Må man lave mad med varmt vand?
Vil du være på den sikre side, er svaret nej. Risikoen for bakterier er nemlig forskellig, alt efter hvilket system der findes i bygningen.
Niels Winther, civilingeniør, Installation og Kalibrering, Energi og Klima på Teknologisk Institut, svarer:
Bliver det varme brugsvand udelukkende produceret i en gennemstrømningsvandvarmer, og temperaturen i denne ellers overholder kravene i DS 439 Norm for vandinstallationer, dvs. at vandet kan opvarmes til mindst 60 °C, og det i alle dele af installationen ved normalt brug ikke falder til under 50 °C og ved spidsbelastning til under 45 °C, bør risikoen for legionella være elimineret.
I dette tilfælde vil der ikke være den store risiko for at bruge vandet i madlavningen bakteriemæssigt.
I installationer, hvor der derimod både indgår varmtvandsbeholder og gennemstrømningsvandvarmer – en såkaldt ladekreds – vil det bakteriemæssigt svare til en installation med varmtvandsbeholder, hvor risikoen for bakterier kan være til stede.
Normalt bliver legionella fremhævet, men da smitten sker gennem indåndingsluften til lungerne, er det i princippet ikke farligt at drikke vandet - og som sådan heller ikke at anvende det i madlavningen.
Økonomisk er det faktisk en stor fordel at anvende fjernvarmeopvarmet brugsvand i stedet for at bruge elektricitet til det, for typisk koster fjernvarme under det halve af elektricitet pr. energienhed.
Jan Pravsgaard Christensen, professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet, uddyber med en bakterieforklaring:
Problemet med bakterier opstår specielt, hvis der er 'døde' ender med stillestående vand (tappesteder, der sjældent bliver brugt), eller hvis der er for lidt forbrug fra tanken. Til sammenligning bør det kolde vand være under 12 grader, når det bliver tappet, og det er det normalt også, ca. 8-10 grader lidt afhængig af omstændighederne for rørføringen.
Når man koger sit vand, dræber man typisk alle bakterier, men der er en, om end lille, risiko for, at bakterierne indeholder giftstoffer, som ikke bliver ødelagt ved kogning, og derfor ser man i sjældne tilfælde, at folk bliver syge, når de bruger det varme vand.
Når man er bange for legionella, skyldes det, at den kan have konsekvenser for folk med nedsat immunforsvar, kronisk syge folk og svækkede ældre personer. Oftest får de dog infektionen, når de bader, hvor de jo også bruger varmt vand, hvor vandet bliver forstøvet, og man inhalerer bakterien. Det sker dog sjældent, at folk får legionella-infektion i Danmark, ca. 50 om året. Hvis vandet er kogt, overlever legionella ikke.
Spørgerens andet spørgsmål gik på, om teen virkelig smager anderledes, når man bruger varmt vand i elkedlen? Og det kan det godt.
Jan Pravsgaard Christensen, professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet, svarer:
Smagen kan blive påvirket, så når kæresten mener, hendes te smager anderledes, når der bruges varmt vand fra hanen, er jeg tilbøjelig til at give hende ret, hvis der er et sted i dit system, hvor vandet kan stå stille.
Når vandet opvarmes og står stille i vandbeholder og rør, er det mindre iltrigt, end hvis det er koldt vand. Det varme vand kan desuden indeholde kalk (fælder mere ud, når temperaturen når 60 grader), og vandet er i kontakt med mange komponenter, inden det bliver tappet, f.eks. stålrør, kobberrør, forkromede eller forniklede vandhaner. Alle disse komponenter kan afgive stoffer til vandet.
Læs også: Legionella i termostatblandingsbatterier
Når man laver te, skal man jo udtrække smags- og aromastoffer fra tebladet, og den proces bliver påvirket af iltindholdet og rester af metaller fra vandet, som også påvirker duftopfattelsen. Vores smagsoplevelse er faktisk en kombination af smag og duft, så jeg tror, at det er det, kæresten oplever som en dårligere te, når det er varmt vand, der bliver brugt.
Det gør ikke den store forskel, hvis man sætter det varme vand i køleskabet. Man vil måske få noget af kalken fældet ud, men metalrester og mindre ilt er der ikke ændret på, medmindre man aktivt ilter vandet.
Har du et system med ren gennemstrømning, hvor vandet varmes op, og altså tappes direkte fra koldtvandssystemet, er der ikke det samme problem med, at bakterier får lov at gro i det stillestående vand.
Kæresten kan nu stadigvæk godt opleve en dårligere te, da der som sagt er mulighed for spor af metaller fra rør og haner, som er mere udtalt, når vandet er varmt.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
Prøv at koge noget vand i en stålgryde på et komfur, og køl det ned og smag på det koldt. Det smager afskyeligt af jern :) Så jo, jeg gætter også på, at de forskellige metalkomponenter i varmtvandsystemet kan afgive smag.
Hva' med offeranoden (magnesium) i varmtvandsbeholderen - kan den være sundhedsskadelig, når den afgiver ioner ?
Drikkevandskravene gælder kun vand fra den kolde hane. Der føres ikke kontrol med det varme vand og der er ikke fastsatte krav til det. Selvfølgelig kontrolleres vandet fra hver en koldtvandhane ikke, men da der tages mange prøver landet over, er der statistisk belæg for at vand fra de kolde haner overholder kravene. Mig bekendt er der ikke større undersøgelser af varmt vand - og dets kvalitet vil selvsagt også variere fra installation til installation. Gennemstrømningsvandvarmere burde levere bedre vandkvalitet end varmtvandsbeholdere - da de opvarmer vandet umiddelbart før tapning. Gennemstrømsvandvarmere kræver stor kapacitet af varmesystemet. Derfor kan de være dyre i drift, selv om varmetabet i veksleren er mindre end i en varmtvandsbeholoder.
Hvis man koger noget vand i elkedlen, begynder det som regel først at støje når temperaturern er nået et stykke op. Hvis man lader det kogte vand stå til næste dag, så det har fået stuetemperatur, og derefter vil genkoge det, begynder det at støje med det samme. Noget må være årsag dertil. Enten kalkudfældning eller ilt eller noget tredje.
Drikkevandskravene gælder kun vand fra den kolde hane.
Drikkevandskravene er kun opfyldt, når vandet ikke har stået i vandrøret eller vandhanen i lang tid - det gælder også koldt vand.
Brug kun vand fra den kolde hane, og lad det løbe et stykke tid, inden vandet bruges, så det ikke har stået i røret.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard