Der bliver kun svaret omkring elkabler. Mig bekendt så bærer flere broer rent faktisk andre typer kabler, f.eks. fiberkabler.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Vores læser Michael Foscolo har spurgt:
Hvorfor lægger vi søkabler i indre danske farvande? Med alle de broer, der er bygget, kan de så ikke bære kablerne? Det må da være billigere at trække et kabel gennem f.eks. Storebæltsbroerne end at pløje det ned i havbunden?
Jesper Nørskov Rasmussen, pressechef i Energinet.dk, svarer:
Umiddelbart skulle man jo tænke ja, det må da være billigere at benytte de mange broer, vi allerede har, når højspændingsnettet skal udbygges eller udskiftes. Især fordi søkabler er dyrere end landkabler og luftledninger.
Men svaret er faktisk nej. I mange tilfælde er det dyrere, mere besværligt, ja ligefrem umuligt at benytte broerne.
For det første følger broerne sjældent højspændingslinjerne. Veje bugter sig, og broer er bygget der, hvor der er kortest afstand mellem to landfaste steder.
Højspændingsnettet går i lige linjer over lange afstande, og den lige vej er sjældent der, hvor der er kortest afstand mellem to øer og derfor ideelt til en bro. Det vil være en omvej for højspændingsnettet at skulle afvige fra sin rute for at komme hen til broen og tilbage igen på den anden side. Og kilometer koster.
For det andet er der sjældent plads inde i broerne til et kabel. Der er måske nok plads til selve kablet, men der skal også kunne arbejdes rundt om. Man kunne hænge kablet under vejbanen, men også er dyrt og kræver plads. Kablerne kommer i en bestemt længde og skal samles stykke for stykke med 'muffer'.
Er samlingen midt på broen, skal der være plads til muffen, og sådan en muffe er ikke en lille grå dims, som dem vi kender fra hylderne med elartikler i byggemarkledet eller fra værkstøjskassen hjemme i privaten – dem, hvor man skal bruge den mindste skruetrækker for at samle ledningerne. Den er noget større og skal samles i en container eller lignende, så man er sikker på at undgå fugt eller urenheder i muffen.
Man kunne naturligvis købe kablet, så det var langt nok til at nå fra den ene side af broen til den anden, men det ville øge transportomkostningerne betragteligt, fordi den kabeltromle, der skulle fragtes til stedet, ville være meget, meget større.
Endeligt er broer designet til biler og tog – ikke til elkabler. Bl.a. skal broer kunne udvide sig og trække sig sammen om sommeren og vinteren. Den bevægelse er langt fra guf for elkabler.
Så alt i alt er det ofte en dyrere og mere besværlig løsning at bruge broer end at gå den lige vej – også selv om den lige vej er under vandet og nede i havbunden.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
