Spørg Scientariet: Kunne man ikke lade broerne bære søkablerne?

Vores læser Michael Foscolo har spurgt:

Hvorfor lægger vi søkabler i indre danske farvande? Med alle de broer, der er bygget, kan de så ikke bære kablerne? Det må da være billigere at trække et kabel gennem f.eks. Storebæltsbroerne end at pløje det ned i havbunden?

Jesper Nørskov Rasmussen, pressechef i Energinet.dk, svarer:

Umiddelbart skulle man jo tænke ja, det må da være billigere at benytte de mange broer, vi allerede har, når højspændingsnettet skal udbygges eller udskiftes. Især fordi søkabler er dyrere end landkabler og luftledninger.

Men svaret er faktisk nej. I mange tilfælde er det dyrere, mere besværligt, ja ligefrem umuligt at benytte broerne.

For det første følger broerne sjældent højspændingslinjerne. Veje bugter sig, og broer er bygget der, hvor der er kortest afstand mellem to landfaste steder.

Højspændingsnettet går i lige linjer over lange afstande, og den lige vej er sjældent der, hvor der er kortest afstand mellem to øer og derfor ideelt til en bro. Det vil være en omvej for højspændingsnettet at skulle afvige fra sin rute for at komme hen til broen og tilbage igen på den anden side. Og kilometer koster.

For det andet er der sjældent plads inde i broerne til et kabel. Der er måske nok plads til selve kablet, men der skal også kunne arbejdes rundt om. Man kunne hænge kablet under vejbanen, men også er dyrt og kræver plads. Kablerne kommer i en bestemt længde og skal samles stykke for stykke med 'muffer'.

Illustration: Ukendt (fra Version2)

Er samlingen midt på broen, skal der være plads til muffen, og sådan en muffe er ikke en lille grå dims, som dem vi kender fra hylderne med elartikler i byggemarkledet eller fra værkstøjskassen hjemme i privaten – dem, hvor man skal bruge den mindste skruetrækker for at samle ledningerne. Den er noget større og skal samles i en container eller lignende, så man er sikker på at undgå fugt eller urenheder i muffen.

Man kunne naturligvis købe kablet, så det var langt nok til at nå fra den ene side af broen til den anden, men det ville øge transportomkostningerne betragteligt, fordi den kabeltromle, der skulle fragtes til stedet, ville være meget, meget større.

Endeligt er broer designet til biler og tog – ikke til elkabler. Bl.a. skal broer kunne udvide sig og trække sig sammen om sommeren og vinteren. Den bevægelse er langt fra guf for elkabler.

Så alt i alt er det ofte en dyrere og mere besværlig løsning at bruge broer end at gå den lige vej – også selv om den lige vej er under vandet og nede i havbunden.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der bliver kun svaret omkring elkabler. Mig bekendt så bærer flere broer rent faktisk andre typer kabler, f.eks. fiberkabler.

  • 0
  • 0

År tilbage havde Storstrømsbroen højspændingskabler hængt op på den ene side (den side med jernbanen). Sidst jeg kom forbi, var de der ikke længere.

  • 1
  • 0

Citat: "Den er noget større og skal samles i en container eller lignende, så man er sikker på at undgå fugt eller urenheder i muffen"

Hvordan undgår man problemet med fugt, når det gælder søkabler? Er det en anden type til en anden pris?

  • 1
  • 0
  • Man kunne naturligvis købe kablet, så det var langt nok til at nå fra den ene side af broen til den anden, men det ville øge transportomkostningerne betragteligt, fordi den kabeltromle, der skulle fragtes til stedet, ville være meget, meget større.

Når broerne føre over vand, er det muligt at sejle, så er der næste ingen grænser for størrelsen. Store kabelfabrikker ligger oftest med adgang til kaj.

  • Endeligt er broer designet til biler og tog – ikke til elkabler. Bl.a. skal broer kunne udvide sig og trække sig sammen om sommeren og vinteren. Den bevægelse er langt fra guf for elkabler.

Ikke noget problem, man lader kablet sno sig som en slange, og der er plads til sammentrækning og ekspansion.

Men broens ejer vil naturligvis tage sig betalt for at give plads, og så er man uafhængige af andre brugere ved at have sit eget søkabel.

  • 0
  • 1

Nu var det ikke kabler, men ledninger der hang på siden af Storestrøms - og Gl. Lillebæltsbro.

Over Lillebælt var det så hvidt jeg erindre 60 kV ledninger ophængt under besættelsen, for at forbinde det jyske og fynske net, under den vaskelige forsyningssituation (brændsel).

  • 1
  • 0

Igamle dage var der Kabler Hængt på ydersiden af broen,så blev der l 80érne bygget 2 høje krydsnings master.Kablerne fra broen skulle nu i højden,Sidste år blev der med stort besvær skyllet et kabel ned på bunden af Lillebælt og Fænøsund til Skrillingestrand og Masterne blev pillet ned og skrottet,Kort levetid for de 2 Master.

  • 0
  • 0

Igamle dage var der Kabler Hængt på ydersiden af broen,så blev der l 80érne bygget 2 høje krydsnings master.Kablerne fra broen skulle nu i højden,Sidste år blev der med stort besvær skyllet et kabel ned på bunden af Lillebælt og Fænøsund til Skrillingestrand og Masterne blev pillet ned og skrottet,Kort levetid for de 2 Master.

Nu var det nu ikke kabler, men almindelige højspændingsledninger, på "vandrette" master. De to sæt 400 kV master over Lillebælt var nu bygget omkring 1970, man hænger ikke bare 400 kV ledninger op på siden af en bro. I mange år eksisterede de tre forbindelser parallelt, men på et tidspunkt fjernede man 60 kV forbindelsen fra broen, jeg formoder at det var omkring det tidspunkt hvor man elektrificerede banen.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten