Spørg Scientariet: Kunne man afskærme pylonerne på Storebæltsbroen og undgå sidevind?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Kunne man afskærme pylonerne på Storebæltsbroen og undgå sidevind?

Illustration: Martin Bjerge Jørgensen, ing.dk

Vores læser Kim Egekjær har spurgt:

Kunne problemet med sidevindens påvirkning omkring pylonerne på Storebæltsbroen ikke reduceres kraftigt, hvis man omkring pylonerne indsætter en afskærmning, der gradvist giver mere og mere læ omkring pylonerne, så man undgår den kraftige ændring i sidevind, der sikkert giver 'knækket' til de høje, lette køretøjer?

En lignende løsning har været oppe omkring støjværnet på Lillebæltsbroen, og det kunne godt se ud som om, at det er brugt der.

Læs også: Lynch: Forslag: Ensretning af Store- og Femern Bælt

Leif Vincentsen, seniorrådgiver og tidligere teknisk direktør i Sund & Bælt, svarer:

Siden åbningen af Storebæltsforbindelsen har der været anvendt fire trin for vindvarsling på broerne, baseret på internationale erfaringer fra andre broer og forskningsresultater fra vindtunnelforsøg på biler.

Der ligger derfor grundige overvejelser bag de fire vindtrin for vejtrafikken for at opnå en sikker passage af broen for bilisterne, når det blæser.

Læs også: Når sneen klasker ind på Storebæltsbroen, er det bare at vente

Når vinden kommer op på hård vind (vindtrin 1), advares der mod sidevind, og ved stiv kuling (vindtrin 2) frarådes kørsel med vindfølsomme køretøjer samt anvises en reduceret hastighed for øvrige biler. På vindtrin 3 sættes hastigheden yderligere ned, og ved vind af stormstyrke (trin 4) lukkes vejbroen for al trafik.

I særlige vindretninger og ved større vindstyrker mærker trafikanterne ved passage af pylonerne et ryk i bilen, som kan opleves ubehageligt, hvis man ikke er forberedt på det. Derfor har vi i disse situationer tændt variable advarselstavler med teksten 'vindstød'.

Under designfasen af broen blev der skitseret vindskærme i området omkring pylonerne, men de blev fravalgt efter grundige overvejelser senere i processen.

Læs også: Risø-forsker: 50 m/s havde skubbet kronprinsens bil af Storebæltsbroen

Ud over prisen (anlæg og vedligehold) i forhold til effekten var der bl.a. følgende argumenter imod: Vindskærme ville ødelægge broens elegante udseende, og vindskærme ville give en række driftsmæssige ulemper, herunder risiko for sneophobning og øget vindmodstand på brodrageren og dermed påvirkning af vindstrømningen.

Der lå således betydelige vindtunnelstudier bag broens aerodynamiske optimering, som viste, at skærmene ville skabe turbulens og dermed i nogen grad udvande de fordele, der var ved løsningen.

I kraftigt blæsevejr oplever mange bilister ofte, at vestbroen føles mere ubehagelig at køre på end østbroen, da vinden på vestbroen er meget turbulent, fordi betondragerne her ikke er vindmæssigt optimerede.

Læs også: Hård vind vil lukke Femern-bro næsten dobbelt så ofte som Storebælt

Det blev, da vi i designfasen lagde vindskærmsprojektet tilbage i skuffen, besluttet, at der inden evt. fornyede overvejelser skulle undersøges, om der i virkeligheden var et trafiksikkerhedsmæssigt problem.

Vi har nu næsten 18 års driftserfaringer at basere os på. Vores meget detaljerede uheldsregistreringer viser for det første, at trafiksikkerheden er lige så høj på Storebælts vejstrækning som på andre motorvejsstrækninger i Danmark, til trods for de særlige situationer, der forekommer på en højbro.

For det andet viser statistikkerne, at ud af de 55 tilfælde med væltede trailere eller campingvogne i de 18 år, skyldes 60 pct., at bilisterne ikke har fulgt vindrestriktionerne.

Det vil derfor formodentligt have en langt større trafiksikkerhedsmæssig effekt at få chauffører til at følge skiltningen end at installere skæmmende vindskærme med begrænset effekt og en række andre ulemper.

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Hvad med total afskærmning af hele vejen? Man burde efterhånden have teknologi til at opfinde automatiske vindstabilisatorer, så man kan få en afskærmning der strækker sig hele vejen fra start til slut, der er ikke noget mere irriterende at broen bliver lukket bare fordi det blæser kraftigt.

  • 1
  • 8

Hvis man skal afskærme hele broen, fordobler man næsten broens overflade, der påvirkes af vinden.
Det vil give en meget højere påvirkning på selve broen og muligvis højere end broen er lavet til.

Der bliver også nævnt sne opsamling, som bliver flere gange højere end nuværende, fordi sneen ikke kan blæse af broen igen.

Oveni kommer den ekstra vedligeholdelse på afskærmningen, som nok bliver lagt oveni billet taksten.

  • 5
  • 0