Spørg Scientariet: Er kraftvarmeværkerne forpligtet til at levere varme?

Vores læser Knud Mose Poulsen spørger:

I Danmark taler vi meget om det fortræffelige i, at den overskydende el fra f.eks. vindmøller sendes til Norge og akkumuleres i en periode i deres vandreservoir og evt. returneres til Danmark.

Men en stor del af vores vindproducerede el bliver eksporteret, og det ser ud, som om vindenergien blot er til gene i el-produktionen – specielt når det er koldt?

Skyldes det, at kraftvarmeværkerne er forpligtiget til at levere varme og samtidig producere el?

Hvilken procentdel energitab er der typisk ved tab i ledninger og transformation frem og tilbage på en strækning på måske 2 x 1.000 km?

Læs også: Spørg Scientariet: Hvor skal fjernvarmen komme fra, hvis al el produceres af vindmøller?

Christian Kjær, direktør i Danmarks Vindmølleforening svarer:

Du besvarer næsten selv dit spørgsmål.

På kolde, blæsende dage producerer de danske vindmøller meget strøm. Det samme gør kraftvarmeværkerne, fordi varmebehovet er stort. Derfor er det også helt essentielt, at vi kan udveksle strøm på tværs af grænserne.

Den danske energiforsyning har skiftet karakter. Tidligere var varme et spildprodukt af elproduktionen. I dag er det i højere grad el, der er et spildprodukt af varmeproduktionen.

Som du skriver, bliver strøm pga. kravet om kraftvarmebinding produceret, også selvom vindmøllerne dækker hele elforbruget.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor er vindmøller ikke udstyret med winglets som fly?

Uøkonomisk at bruge vind til varmeproduktion

Samtidig er det problematisk, at afgiftsystemet gør det uøkonomisk at bruge vindmøllestrøm til varmeproduktion, selvom det ville være langt billigere end fossile brændsler og biomasse. I dag er biomasse til varme fritaget for energiafgift, mens el til varmeproduktion er pålagt høje afgifter.

Folketinget erkender problemstillingen, og i forbindelse med energiaftalen i juni blev samtlige partier enige om at ophæve både brændselsbindinger og kraftvarmekravet i fremtiden.

Man enedes også om en reduktion af elafgifterne. Så tingene går i den rigtige retning, selvom der stadig er lang vej, før vi har afgiftsneutralitet mellem vindkraft og biomasse til varmeproduktion.

Det samlede nettab i det danske transmissionsnet var i 2016 knap 1 TWh ud af en samlet elproduktion på 30 TWh, dvs. 3,33 pct. Derudover var der et nettab på 1,7 TWh i distributionsnettene.

Det er svært at sige med nøjagtighed, hvor meget tab der er på en given afgrænset strækning, da det afhænger af mange forhold, bl.a. kablets størrelse. Der vil være langt mindre tab i en stor 400 kV-ledning end i et mindre distributionskabel.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det samlede nettab i det danske transmissionsnet var i 2016 knap 1 TWh ud af en samlet elproduktion på 30 TWh, dvs. 0,33 pct.

3,3 %

  • 3
  • 0

Det er rettet. Du er velkommen til at skrive direkte til mig, hvis du ser noget, der skal rettes. Vh. Mie, ing.dk

  • 2
  • 2

Kraftvarmebindingen er alene rettet mod etablering af anlæg, hvor anlæg i de centrale områder skal indrettes til kraftvarmproduktion. Der er imidlertid ikke noget i vejen for, at anlæggene indrettes med mulighed for by-pass af turbinen, så der alene produceres varme. Det er fx tilfældet ved Ørsteds kommende flisfyrede anlæg i Kalundborg. Hvis elprisen er så lav, at ren varmeproduktion giver lavere varmepris end kraftvarmeproduktion, så er værket faktisk forpligtet til at droppe elproduktionen og gå over til ren varmeproduktion.

  • 4
  • 0

Hej Claus Hvis du klikker på journalisternes byline (navn) i starten af artiklen, kommer du til vedkommendes artikeloversigt, hvorfra det er muligt. Men vi bør nok gøre det tydeligere.

mvh Henrik Heide Redaktionschef

  • 3
  • 0

Kraftvarmeværker vil rigtig gerne bruge el fra vindmøller. Desværre så er det ødelagt af afgifter. Så i det store DK regnskab støtter vi alle vindmøllerne (Anholt med 1kr/kwh) men el'en bliver solgt til Sverige for vel ca. 0,2 kr/kwh når det blæser meget. Kraftvarmeværker vil ikke tænde elkedlerne, da der er afgift på og tænder derfor gaskedelen. Desværre har ingen endnu overbevist politiker til at løse problemet.

  • 5
  • 2

Hvis et normalt 18MWh/år hus har en 2m3 varmevandtank og holder den lun med vindstrøm kan det vises at den kan dække ca to tredjedele af forbruget.Der kan så brændes gas for resten. Et sådant system kan holdes op mod det nuværende kludetæppe af fjernvarmepumper, flis kedler med affald og hvad ved jeg.Hvis vi udbygger med flere varmepumper vil behovet for hurtige vindstille- kraftværker stige og de har en lousy virkningsgrad.

  • 0
  • 0

Hvis man ser helt væk fra afgifter og mærkelige regler, samt iøvrigt interessenternes interresser i at tjene penge på deres anlæg, så......

  • er det jo simpel fysik, at et kraft-varme-værk her en højere udnyttelsesgrad af brændslet end et rent el-kraftværk. Uanset påstande om det modsatte, så er brændsel til kraftværker en knap ressource, eller i det mindste en ressource som det er fornuftigt ud fra mange hensyn at økonomisere med (hensynene kan være pris, miljø, alternativer).

Der kan man måske argumentere for, at kraft-varmeværker skal producere lige netop den mængde varme som deres kunder skal bruge. Der skal produceres el fordi den samlede virkningsgrad bliver højest.

Parallelt hermed skal vindmøller og solceller producerer al den energi de kan (alt andet ville være spild som i Norge) OG eventuel overskydende energi skal eksporteres helt op til kapacitetsgrænsen for transmissionslinierne. Begrænsninger, som skyldes kortsigtede, lokale, profithensyn (især tyske kulværker) skal fjernes. Også til Norge og Sverige skal eksporteres maksimalt, så vandet gemmes i respektive magasiner.

Det er så den teknologiske indgang. Så gælder det bare om at fjerne alle barriere og smålige hensyn som medfører energispild.

P.S.: Jeg kan ikke gennemskue, om det målt på ren effektivitet er bedre KUN at producere varme på et kraft-varmeværk, hvis der er rigelig vindstrøm til rådighed.

Jeg mener energieffektiviteten bør være det drivende argument. Som det fremgår af nyhederne så er vi i almindelighed villige til at betale lidt mere for miljørigtighed - herunder energieffektivitet.

  • 2
  • 0

Der kan man måske argumentere for, at kraft-varmeværker skal producere lige netop den mængde varme som deres kunder skal bruge. Der skal produceres el fordi den samlede virkningsgrad bliver højest.

Den samlede virkningsgrad bliver højere ved blandet produktion af varme og el? Nej den bliver mindre, og det koster en hulens masse penge. Jamen så kan du bruge elproduktionen i en varmepumpe og få endnu mere varme. Ja, det kan du og det koster igen en masse penge. Før du har set dig om, så har du gældsat dig til over skorstenen (som du måske ikke har), men varmen er billig.

  • 0
  • 1

http://www.videncenter.dk/groenne%20trae%2... højeste virkningsgrad på 91 % for masnedø mod kedlen i Skjern på 115 %

@Niels Du er klar over, - at energien er konstant i et lukket system, så det er ikke muligt at opnå virkningsgrader over 100 %. Med mindre man anvender den nedre brændværdi som reference i stedet for den øvre brændværdi, så virkningsgraden bliver over 100 %. - ikke ?

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten