Spørg Scientariet: Er kostrådene videnskabeligt bevist?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Er kostrådene videnskabeligt bevist?

Vores læser Christian Munch-Petersen har spurgt:

Der er mange regler for at spise sundt – f.eks. madpyramiden og seks grøntsager om dagen.

Jeg kunne tænke mig af få panelets vurdering af, hvilke af disse regler der faktisk er videnskabeligt bevist. Årsagen til spørgsmålet er, at min datter har fået at vide, at stort set intet er videnskabeligt bevist.

Ifølge Bente Svane Nielsen, programchef i Coop Danmark, følger madpyramiden de officielle kostrådsanbefalinger, hvilket fremgår af denne rapport.

Evidensen bag De Officielle Kostråd, som er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet, bliver fremlagt i denne rapport.

Læs også: DTU: Danskerne spiser stadig for meget mættet fedt

Til den uddyber Trine Enevold Grønlund, projektleder i Fødevarestyrelsen:

Evidensgrundlaget bag kostrådene bygger på solid forskning leveret af ledende danske forskere i sundhed, kost og ernæring og store skandinaviske og internationale forskningsarbejder.

I vurderingen er inddraget store systematiske videnopsamlinger fra bl.a. WHO, World Cancer Research Fund og andre store organisationer.

Det videnskabelige belæg bag kostrådene er opsamlet og vurderet gennem en række møder i en såkaldt evidensgruppe bestående af førende forskere fra bl.a. Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universitet og Aarhus Universitet og med DTU Fødevareinstituttet som tovholder.

Gruppen af forskere har nøje vurderet styrker og svagheder ved studierne og er kun kommet med anbefalinger til kostråd, hvor flere systematiske videnopsummeringer har vist samme resultat. Enkeltstudier er ikke blevet brugt.

Så selv om enkelte studier viser det stik modsatte af, hvad kostrådene siger, så giver det ikke udslag i nye kostråd, fordi der har været tale om enkeltstående studier uden bred evidens.

Forskerne følger selvfølgelig løbende med i, hvilket studier der bliver udgivet, og vi justerer også kostrådene løbende, men det er for det meste småting.

Læs også: Nye kostråd: Skær ned på ris og pasta

I 2013 udkom de nuværende kostråd – en proces, der blev sat i gang i 2011 af Fødevarestyrelsen. Før da var de seneste kostråd udkommet i 2005, og i store træk ligner rådene hinanden – dog fik vi præciseret omkring kødindtag, at man kun bør spise maksimum 500 gram tilberedt rødt kød om ugen, fordi der er vist sammenhæng mellem et højt indtag af rødt kød og visse former for kræft.

Desuden har vi indsat et råd om at passe på saltindtaget. Dette passer godt med, at WHO også anbefaler, at vi skal spise mad med mindre salt.

Når nogle har deres tvivl om kostrådene, skyldes det måske, at folk kan føle, at de hele tiden ændrer sig, og at nu må man ikke spise det og det. Men faktisk ændrer de sig ikke så meget, og om 10-15 år vil de nok også kun have ændret sig minimalt.

Læs også: Forskere: Mættet fedt finder ikke vej til blodet

Grunden til at vi allerede satte os sammen i 2011 igen var, at der var kommet ny forskning omkring kvaliteten af fedt, som vi mente var vigtig. Før sagde vi mere bredt, at man skulle passe på mængden af fedt, men nu har vi præciseret, at det primært handler om typen af fedt, altså mættet vs. umættet fedt.

Evidensgrundlaget for kostrådene har været send i høring, inden de endelige kostråd blev offentliggjort. Det betyder, at alle med interesse i evidensen bag kostrådene har haft mulighed for at kommentere.

Vi har talt om at samarbejde i Skandinavien, når vi næste gang skal udgive kostråd, men der vil nok altid være nationale forskelle på kostrådene. Det er også derfor, der ikke findes nogen europæiske kostråd, for de er nødt til at blive tilpasset det enkelte lands madkultur, hvis folk skal føle, at de giver mening.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad med vores hjerne? Det er alt for nemt bare at levere en madpyramide og så tro at det hjælper noget. Vi har langt de fleste butikker fyldt med madvare, som har mere smag, farve, illustrationer og tekst end næring. Selvfølgelig er broccoli og gulerødder mere sunde end spegepølser og chokoladefyldte mysliblandinger - men hjernen skal nok snyde dig til at gå efter den "bedste" smag. Så hvad gør vi med biokemien i vores krop?

Dr. Robert Lustig forklare faktisk både hvad en videnskabelig fremgangsmåde er og benytter selv samme til at beskrive hvorfor og hvordan forskellige fødevare bliver omsat i vores krop.
I langt de fleste tilfælde er der en god biokemisk forklaring på hvad du bør spise og hvorfor.
Langt de fleste mennesker jeg kender eller har mødt, som f.eks har problemer med deres vægt og tit også deres helbred - har ganske ringe madvaner. Alene den mængde slik, sodavand, fastfood og alkohol de indtager, er på et skræmmende niveau.
https://www.youtube.com/watch?v=bDWN5FLgbdI

Hvis man er interesseret, vil jeg mene det er fornuftigt at se hans andre foredrag også - hvis altså man har mere end 7½minut til rådighed. Før jeg overhovedet anede noget om dette emne - oplevede jeg præcis de beskrevne effekter på egen krop - især i kontrast til overvægtige bekendtskaber.

  • 0
  • 0

Kostrådene er baseret på et antal af de millioner af undersøgelser der eksisterer, sandsynligvis de lødigste, skønt det kan man ikke helt stole på, se blot korruptionssagen om sukkerundersøgelsen fra 60erne der netop er dukket op.

Men det hele har en svaghed: det er alle epidemiologiske undersøgelser. Det betyder at man undersøger sundheden i et land, en kultur, en befolkningsgruppe mv., simpelt hen ved at spørge folk hvad de spiser, eller optælle hvad der sælges af fødevarer og derefter korrelere med f.eks. tarmkræft elller andet. Alene diskussionen om madspild viser hvor usikker denne metode er.

Der er ingen kontrolgruppe, ingen blindforsøg, intet hvad der kræves i god videnskab.
Dermed er kostrådene baseret på tro og nogle usikre indikatorer.

Den største, bedst kontrollerede (under omstændighederne) og længst løbende undersøgelse, "Nurses' Study" i USA kan i hvert fald ikke støtte pyramiderne og de andre anbefalinger.

MvH,

Bent.

  • 6
  • 1

Et andet aspekt er, at kostrådene baserer sig i stor grad på Ancel Keys og hans proselytters arbejde, som efter min mening ikke er noget at råbe hurra for.
Men sporene skæmmer. Hele den bande fik smadret f.eks. John Yudkins karriere, fordi han turde sige dem imod (baseret på bedre videnskab) og derfor blev angrebet voldsomt.

Bent.

  • 2
  • 0

Jeg sidder som praktiserende læge i "Danmarks Ingeniør City" nr. 1, Værløse - et herligt sted!
Her er der minimale overvægts problemer. Alle spæner rundt i skovene til fods eller på cykler og man kender kostrådene der følges i store træk (bortset fra en del murren i geledderne fra kvindernes side over de kun 7 glas rødvin om ugen :-) ) Her plejer jeg så at anbefale at de flytter til England hvor man kun behøver at spise 4 stykker grønt om dagen men til gengæld må drikke 3 genstande tilsyneladende uden skelnen til køn.
Der er så meget socialt inde over evnen til at passe på sig selv at de mange gode råd - desværre - langt hen ad vejen forbliver et elitært problem...

  • 5
  • 0

Jeg er nu ret sikker på det er forarbejdet kød og ikke rødt kød der menes og det der giver kræftrisikoen i forarbejdet konserveret kød ifg. WHO skyldes tilsat nitrit osv. som konservering, feks. spegepølse og bacon.

  • 2
  • 1

Der er i dagens Politiken en udmærket artikel om Camilla Plums syn på industrielt forarbejdede/dyrkede/opdrættede fødevarer:
http://politiken.dk/mad/ECE3385979/jeg-er-...

Det er jo tankevækkende, om vores fødevarer trods al hygiejnisk kontrol måske alligevel mangler nogle mikronæringsstoffer fx Eller om aminosyresammensætningen eller fedtsyrenes dito er "forkert" ifht til vores biologiske behov?

Det er fint nok med ernæringsvejledninger, de ser jo kun på en del af problematikken, den anden del er måske lige så vigtig: Hvordan vores fødevarer bliver til, forarbejdes og tilberedes?

Mvh
Tine- der ikke spiser kødpølse, men som køber økoæg

  • 0
  • 0

"Evidensgrundlaget bag kostrådene bygger på solid forskning leveret af ledende danske forskere i sundhed, kost og ernæring og store skandinaviske og internationale forskningsarbejder."

Okay. Så kostrådene er baseret på videnskabelige beviser.

"Det er også derfor, der ikke findes nogen europæiske kostråd, for de er nødt til at blive tilpasset det enkelte lands madkultur, hvis folk skal føle, at de giver mening."

Men hvis de videnskabelige beviser ikke matcher vores holdning i gruppen så smider vi det væk.

Det er vist ikke sådan videnskabelige beviser fungerer/bruges normalt. Så nej: kostrådene er ikke baseret på videnskabelige beviser.

  • 3
  • 1

Når man f.eks. ser på tidligere artikler her i Ingeniøren f.eks. https://ing.dk/artikel/forskere-maettet-fe..., må man jo konkludere, at kostrådene ikke er videnskabeligt underbygget, når man bliver ved med at tale om for meget mættet fedt.
Og for år tilbage anbefalede man, at borgerne skulle holde sig fra æg, da de gav et forhøjet kolesterolindhold i blodet - det blev senere vist, at dette ikke var korrekt, osv.

  • 2
  • 0

Hej.

Jeg har oprindelig uddannelser og kurser indenfor Sundhed og ernæring. Men det er kun i fritiden, at jeg har arbejdet - og arbejder - med disse emner.

Der er stor uenighed m.h.t. om de danske kostråd er gode eller ej. Og der er rejst kritik af om dele af videnskaben og forskningen bag et eller flere af kostrådene er god nok.

De danske kostråd bygger bl.a. på de nordiske NNR. Seneste udgave af NNR er mig bekendt fra 2012 og 2013.

http://altomkost.dk/deofficielleanbefaling...

Bent Andersen. Du har ret i, at en type af forskning har store problemer med usikre data. Det er alle fagfolk da nok også klar over. Men hvis vi ser på forskningen indenfor ernæring, er der ikke blot en men flere typer af undersøgelser. Hver type af undersøgelser har sine fordele og ulemper. Inde på det daværende Forskningsinstitut For Human Ernæring på eller ved KVL-Landbohøjskolen har de lavet meget spændende forskning gennem årene. Jeg har i kortere perioder været derinde. Dog ikke for at arbejde. Det var i forbindelse med min uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom. Hos disse kan man få et indblik i flere typer af forskning. Jeg kan ikke andet end forestille mig, at de danske kostråd - og NNR - ikke kun bygger på den type af undersøgelser, som du nævner. Jeg kan ikke dokumentere det, men jeg tror, at de danske kostråd også bygger på andre typer af forskning. Derfor tror jeg, at din påstand er lidt forfejlet.

Bent. Der er rejst berettiget eller uberettiget kritik af noget af Ancel Keys forskning. Men da jeg i sin tid tog afslutningen af min undersøgelse, så jeg bl.a. på Ancel Keys Seven Countries Study. Jeg læste ikke hele den oprindelige undersøgelse, da den vist var utrolig lang. Men jeg læste andre videnskabelige artikler om denne undersøgelse. Så kan man synes om undersøgelsen, hvad man vil, men jeg mener ikke, at alle data i undersøgelsen var ubrugelige.

M.h.t. det danske kostråd om mættet fedt, der jo indeholder mange mættede fedtsyrer, som jeg fremover vil forkorte SFA, er det en meget kompliceret problemstilling.

En eller flere fagfolk har rejst kritik af rådet om at spare på mættet fedt. En del forskning har jo vist, at mættet fedt nok ikke er så usundt, som man førhen troede. Men jeg har læst det meste af rapporten "Danskernes kostvaner 2011-2013" fra DTU Fødevareinstituttet. Selvom der er en vis usikkerhed m.h.t. data, må man konkludere, at mange danskere får langt over 10 E% SFA. ( E% er procent af kostens og kosttilskuds samlede energimængde ). Og så mange SFA er måske ikke godt. På baggrund af dette er det - MÅSKE - godt, når myndighederne siger, at danskerne bør spare på mængden af mættet fedt. Det kan jo tænkes at en mængde på 10 SFA er sundt nok, mens en betydelig større mængde SFA er usundt.

Det hele kompliceres yderligere af, at der højst sandsynlig er forskel på, hvor sunde, neutrale eller usunde de forskellige typer af SFA er. Og da de forskellige slags mættet fedt kan indeholde forskellige typer af SFA, kan man nok ikke sige, at al mættet fedt er ens m.h.t. sundhed.

Derudover skal man også se på i hvilken fødevare at de enkelte SFA er. Det kan jo tænkes, at bestemte SFA er skadelige i en type af fødevare, mens de samme typer SFA er uskadelige i en anden fødevare, da den anden fødevare indeholder stoffer, som gør, at SFA er uskadelige. En eller flere fagfolk har været inde på noget af det samme.

Og det hele forurenes jo af, at en del forskning kan være lavet af - eller støttet af - industrien. Det gør efter min mening ikke forskningen 100 % upålidelig. Men denne forskning skal tages med et større eller mindre gran salt.

Så det er svært at lave gode kostråd.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
( og Projekt Trafiksikkerhed )

  • 0
  • 1

Bent. Der er rejst berettiget eller uberettiget kritik af noget af Ancel Keys forskning. Men da jeg i sin tid tog afslutningen af min undersøgelse, så jeg bl.a. på Ancel Keys Seven Countries Study. Jeg læste ikke hele den oprindelige undersøgelse, da den vist var utrolig lang. Men jeg læste andre videnskabelige artikler om denne undersøgelse.

Netop Seven Countries er en af de mest tendentiøse undersøgelser der nogen sinde er lavet. Den er baseret på anekdotisk opsamlet viden fra Keys rejser, og alene udvalget af præcis de syv lande hænger kun sammen med hvor Key tilfældigvis var. Syv andre lande havde givet helt andre resultater.
Mange henviser til den, uden af have kigget på præmisserne. Heldigvis er der gode videnskabsfolk (hvad Ancel Keys ikke var) der ikke ønsker at bruge Seven Countries.

Bent.

  • 1
  • 0
  1. Spis varieret, ikke for meget og bevæg dig.
    De to første dele er så uspecifikke at de kan betyde hvad som helst. Men ~53% af Danmarks har et BMI på 25 eller derunder - der er så også studier som antyder at BMI 25-30 har "bedre sundhed".
    På plussiden er der overvældende evidens for at fysisk aktivitet er sundhedsfremmende.
  2. 600 gram frugt og grøntsager om dagen.
    Det er sikkert rigtigt nok. Jeg havde lidt besvær med at finde evidens i PubMed. Men der er i hvert fald lav kalorietæthed og godt fiberindhold i grønt og frugt. Pr. kalorie har grøntsager også et godt proteinindhold, men kalorietætheden er som sagt lav.
  3. Spis mindst 350 gram fisk om ugen.
    Klar evidens for at indtag af fisk er sundhedsfremmende, især når det drejer sig om hjertekarsygdom. Sjovt nok er der ikke god evidens for at fiskeolie fungerer på samme måde. Det burde de understrege i uddybningen af rådet.
  4. Vælg fuldkorn.
    Klar evidens for at det at erstatte ikke-fuldkorn med fuldkorn er sundhedsfremmende. Der er ikke det samme som at man blot skal pøse masser af fuldkorn på. De har stadig en høj kalorietæthed og er måske en passende for en person som forsøger at mindske sit kalorieindtag. Derudover har de tit meget salt. Spændende nyt dansk studie som kun så en effekt fra fuldkornsrug og -havre, ikke -hvede.
  5. Vælg magert kød og kødpålæg. Spis maksimalt 500 gram kød fra pattedyr om ugen.
    Det er... sikkert fordi rådet er fra 2011. Forarbejdet kød, som f.eks. kødpålæg, forårsager tarmkræft og står for omkring en femtedel af alle tarmkræfttilfælde. Og det er ligegyldigt om det magert eller ej. Derudover har det et højt saltindhold som ikke er fordelagtigt i forhold til hjertekarsygdomme. Kød i sig selv... mere iffy. Men hvis du erstatter kødet med fisk så er du klart på rette vej.
  6. Vælg magre majeriprodukter (den stavefejl var faktisk på en masse materiale de distribuerede og du finder den stadig på nettet).
    Nej. Den nyeste forskning viser lavere hjertekarsygdom blandt folk som vælger fede mejeriprodukter frem for magre. Men igen har det noget at gøre med at rådene er fra 2011. Mælkefedt har også korte fedtsyrer som typisk bliver betragtet som fordelagtige når de bliver produceret af tarmbakterier. Men hvis man tilhørte de 13% af befolkningen med et BMI over 30 så er det vel relevant.
  7. Spis mindre mættet fedt.
    Olivenolie ser helt klart ud til at være et godt valg når det kommer til olie. Ekstrapoleringen til at det så må gælde alle olier med samme forhold af mættede og umættede fedtsyrer er måske ikke helt fornuftig. Og det ignorerer fuldstændig at fedtsyrer også kommer i forskellige længder.
  8. Spis mindre salt. Maksimalt 5-6 gram om dagen.
    I kliniske forsøg som DASH-Sodium og OmniHeart har en reduktion i NaCl-indtag vist en klar effekt på blodtryk, LDL og triglycerider som alle er klare indikatorer for forøget hjertekarsygdomsrisiko.
  9. Spis mindre sukker.
    Sukker går ud over tandhelbred og er forbundet med sygdomme som NAFLD og overdreven fedme. Højere sukkerindtag i kliniske forsøg korrelerer med flere risikofaktorer som f.eks. triglycerider og forhøjet blodtryk. Problemet er lidt at rådet kommer uden nogen retningslinjer om hvor meget sukker man må spise pr gang eller om ugen.
  10. Drik vand.
    Godt råd. Flydende kalorier giver kun kort mæthedsfornemmelse og er mangler flere faktorer som vi har brug for som f.eks. fiber. Typisk har de et højt indhold af sukker og det er ikke så sundt.

Generelt er rådene ikke fantastiske. De bliver ikke uddybet og der er intet forsøg på at tilpasse dem til en varieret befolkning.

  • 0
  • 0

@Morten:
Jeg har lidt svært ved at forstå dit indlæg. Er det dine kommentarer til kostrådene?

I så fald:

1: BMI er et fuldkommen ubrugeligt tal for under/overvægt og har altid været det. Det blev opfundet i begyndelsen af 1800- tallet som matematisk kropsbskrivelse og døde i stilhed, indtil ingen andre end Ancel Keys genopfandt det omkring 1970.
Det fik kun betydning, fordi US forsikringsselskaber med Ancel Keys "videnskabelige autoritet" i ryggen begyndte at bruge det i risikoberegningerne for sygeforsikringer.
Jeg kan nævne, at Mike Tyson på toppen af sin karriere havde et BMI på 35.

9: er det eneste punkt der korrelerer 100% med overvægt (og følgesygdomme).
Skønsmæssigt (data er desværre ikke bedre) spiste en gennemsnitsperson omkring 8 kg sukker om året før WW 2. Siden da er sukkerindtaget steget eksponentielt til ca. 60 kg om året. Protein- og fedtindtag har ligget nogenlunde konstant i samme periode.
Men, næh! Fedt er det slemme, fy, fy!

Bent.

  • 1
  • 0

Hej.

Olivenolie nævnes i debatten. Jeg mener, at rapsolie er mindst lige så sund som olivenolie. Rapsolie kan have et relativt godt forhold mellem n-6- og n-3-fedtsyrer.

Bent. Selvom Ancel Keys Seven Countries Study ikke er perfekt, er det ikke 100 % ubrugeligt. Jeg brugte derfor undersøgelsen i forbindelse med min afslutnings-opgave på uddannelsen til ernærings- og husholdningsøkonom. Dette gjorde jeg for mange år siden.

Jeg læste ikke den oprindelige Seven Countries Study, da denne fagartikel var på utrolig mange sider. Jeg ved ikke, om du har læst dette lange artikel, Bent ? Men jeg læste en eller flere videnskabelige fagartikler om Seven Countries Study.

Jeg kunne bruge dele af studiet til at underbygge min teori om, at en kost med 35 E% fedt kan være sund. Man behøver med andre ord ikke at gå ned på en mager kost på kun 30 E% fedt. ( E% er procent af madens og kosttilskuds samlede energimængde ).

Nu kan jeg ikke betragtes at være med i gruppen af det, som du kalder gode videnskabsfolk, Bent. Men det er på baggrund af overstående min overbevisning, at gode videnskabsfolk godt kan bruge dele af Ancel Keys Seven Countries Study.

I forlængelse af de danske kostråd, som vi diskuterer i denne tråd, kan danskerne have spørgsmålstegn ved om de bør bruge smør, blandingsproduktet Kærgården, margarine, flydende oliemargariner eller olier i deres madlavning. Jeg har i 2013 lavet 2 lange indlæg om dette. Og siden har jeg prøvet at opdatere lidt i det ene af indlæggene. Man kan via følgende link læse mine 2 indlæg.

http://www.motion-online.dk/fora/index.php...

God weekend.

Kærlig hilsen
Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 1

Hej Bent.

Mine indlæg er ikke uvidenskabeligt blæver. Tværtimod synes jeg at det er dig, der skriver indlæg, hvor man kan komme med flere kritikpunkter. F.eks mener jeg, at din kritik af BMI er forfejlet. Hvis man bruger BMI rigtigt, kan det være end god hjælp. Men hvis man bruger BMI uden at vide, hvordan det kan bruges, er BMI jo dårligt.

VH Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 0