Spørg Scientariet: Kan parfume skade centralnervesystemet?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Spørg Scientariet: Kan parfume skade centralnervesystemet?

Illustration: https://vetiveraromatics.com/

Vores læser Lone Bech har spurgt:

Er parfumestoffer potentielt neurotoksiske?

Baggrund: Der advares mod parfumestoffer, især med henvisning til risiko for kontaktallergi, hvis man smører dem på huden.

Men alle stoffer, der dufter og smager, må da påvirke hjernen pr. definition? Naturen – tror jeg – doserer normalt duftene i ret små afmålte doser, hvorimod mennesket vist er begyndt at øge disse doser af duftstoffer i ekstrem grad og samtidig producerer meget gennemtrængende og stabile duftstoffer.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvad lugter der af i Harald Nyborg?

Begrundelsen herfor synes ofte ledsaget af en anprisning af duftenes positive effekter. Kan man så forestille sig, at det kunstige ‘dufttryk’ i stedet for en ‘neutral’ harmløs duftvirkning kan påvirke centralnervesystemet/hjernen på måder, der svarer til akutte toksiske effekter? Nogle mennesker bliver jo syge af parfumerne, og mange føler sig generede heraf.

Jeg har forsøgt at finde dokumenterede oplysninger om parfumestoffernes neurologiske effekter ud fra denne synsvinkel, men finder alene artikler, der er skrevet af folk, der undersøger duftstofferne ud fra et ønske om at indkredse positive effekter, f.eks. inden for naturmedicin og inden for reklamebranchen.

Håber, I kan hjælpe.

Troels Wesenberg Kjær, hjerneforsker, specialeansvarlig overlæge ved Sjællands Universitetshospital og professor ved Københavns Universitet, svarer:

Læs også: Din lugt er dit andet fingeraftryk

Alle stoffer kan være toksiske i store mængder, selv noget så normalt som natriumioner, så på den måde har du ret.

Men ser du isoleret på selve lugtesystemet, er svaret nej.

Kroppen er udstyret med receptorer overalt, som oversætter f.eks. trykbølger i øret eller lys mod øjet til elektriske signaler til hjernen.

I næsen sidder duftreceptorerne som en større gruppe celler i et område på 1-5 cm² i toppen af næsehulen. De oversætter kemien i duftstofferne til elektriske impulser, der bliver sendt videre til hjernen. Det sker via små huller i bunden af kraniet, hvor de elektriske signaler strømmer op igennem.

Læs også: Dufte sælger – men de skal helst gøre det diskret

Ligegyldigt om du er overfølsom over for parfumelugte eller ej, vil mængden af elektriske signaler til hjernen være den samme. At nogle reagerer kraftigere end andre på duftene, skyldes en overreaktion fra immunsystemet, som kan skyldes en øget påvirkning af større mængder kemiske stoffer fra omgivelserne, end vi var vant til for 100 år siden.

Men denne gene skader ikke hjernen og dermed selve nervesystemet. Duftstofferne bliver hængende ved receptorerne og går ikke videre til hjernen. Der er udelukkende tale om en effekt fra immunsystemet som ved f.eks. pollenallergi.

Kraftige stoffer kan selvfølgelig godt påvirke disse receptorer, men her har vi så den fordel, at de bliver udskiftet ca. en gang om måneden, så selv om de skulle blive beskadiget, forventer vi ikke, at det har en varig effekt.

Derudover påvirker duftstoffer ikke kun receptorerne, men kan også påvirke f.eks. luftvejene, og her er der igen ikke tale om en effekt, der går videre til hjernen på skadelig vis.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det var ikke et godt, klart, og brugbart svar.
Blandt andet fordi selve spørgsmålet om allergi ikke besvares.

Hvis jeg læser og fortolker det skrevne, og lægger lidt til, så er svaret vist:
0. Parfume er et duftstoffer som sædvanligvis fortolkes som behageligt eller tiltrækkende. Det varierer fra kultur til kultur og mellem mennesker hvordan det opfattes. Parfume på hud og tøj påvirkes på kompleks måde, og kan virke forskelligt fra bruger til bruger.
1. Næsens celler for duft/lugt bliver ikke skadet af e.g. parfume
2. Signalerne fra næsen fortolkes (naturligvis) af hjernen (er der forskellige reaktioner ? - altså refleksagtige som ved ammoniak, eller mere bevidste som ved blomster ?).
3. Allergi er er overreaktion, fejlfortolkning, af duften, hvilket kan medfører ......

Andre gasagtige stoffer, som ikke kaldes parfume, kan have fysiologisk skadelig virkning på åndedrætsvejene og lungerne, eller på andre dele af kroppen hvis de kommer ind i e.g. blodbanen. Giftgasser (e.g. Klor og Sarin) og e.g. Ammoniak er eksempler.

  • 1
  • 0
  1. Allergi er er overreaktion, fejlfortolkning, af duften, hvilket kan medfører

Allergi er en reaktion fra immunsystemet og har ikke noget at gøre med nervesystemet der har med duft eller fortolkning af duft at gøre. Immunforsvaret virker lokalt ved at nogle proteiner kommer i kontakt med fremmedlegemerne og så igangsætter en større kæde af reaktioner.

Det står der også i svaret fra Troels Wesenberg Kjær. Parfumemolekylerne sætter nogle nervereaktioner i gang som fører til et duftindtryk, og kan så også sætte en lokal allergisk reaktion i gang, som ikke har noget med nerven at gøre.

Jeg synes faktisk det var et udmærket og klart svar. Der mangler måske lidt om hvorfor nogle føler sig generede af parfume - der kunne vel godt være tale om andet end blot overfølsomhed/allergi, f.eks. at man associerer lugten med noget ubehageligt og så får en eller anden form for stressreaktion, ligesom ved forskellige fobier.

  • 1
  • 0

.... er ikke at på føre personer allergi og udslæt, men det absolut modsatte, at gøre personer der anvender det "lækre", ved at tilsløre deres personlige lugte.

Par fume betyder "mod røg" altså mod lugt.

I slottet Versailles var der ingen toiletter, så man gik i skjul bag gardinerne og forrettede sin nødtørft, så lugten var slem.
Det klarede man ved, at sætte store fade med parfume i salene om dagen og åbne alle vinduer om natten, for at få hørmen ud :)

  • 0
  • 0

Hej Scientarie, tak for svar! Nogen tid er gået, siden jeg stillede spørgsmålet, og denne har jeg brugt til at læse videre.

Som overlægen påpeger kan vores lugtceller være meget fleksible, så de henfalder og opbygges løbende, bl.a. afhængigt af lugtpåvirkninger. Kortvarige, stærke lugte kan være harmløse - for flertallet og under miljømæssigt naturlige og sunde forhold.

Men jeg finder det lidt selvmodsigende og temmelig ukorrekt, at reducere lugtgener fra parfumer til "...en overreaktion fra immunsystemet, som kan skyldes en øget påvirkning af større mængder kemiske stoffer fra omgivelserne, end vi var vant til for 100 år siden...Men denne gene skader ikke hjernen og dermed selve nervesystemet..." . Jeg mener, at en stedvist neurotoksisk effekt er sandsynlig, fordi:

Luftens indhold af fx fine partikler kan ikke blot give sundhedsproblemer indirekte via kredsløbet pga. overfølsomhed/inflammationsprocesser, som overlægen nævner. De kan også trænge direkte ind i hjernen enten via lugtorganet, eller kredsløbet. Hér kan de så ødelægge og nedbryde hjernevæv bl.a. gennem oxidationsprocesser og inflammation.

Forskere har da også konstateret fine partikler fra luftforurening både i hjernen og lugtorganerne hos mennesker og dyr.

Parfumer udgør en bred gruppe af flygtige organiske stoffer (VOC, volatile organic compounds) , fx mange terpener og flere aldehyder. Mange parfumer er mest fedt- eller alkoholopløselige og delvist vandopløselige, og er dermed som skabt til at trænge ind i kroppen via hud og slimhinder. Flere lanceres da også som anvendelige opløsningsmidler (fx limonen) og nogle som 'repellents' (dvs. en form for pesticidanvendelse). Parfumerne kan hyppigt komme op i høje koncentrationer lokalt, og de er - takket være duftbranding-industrien - allestedsnærværende.

Ved blanding med ozon, fx efter udsættelse for sollys, danner mange parfumer store mængder af fine partikler og diverse oxiderede nedbrydningprodukter (ROS - Reactive Oxygen Species). Heriblandt det giftige formaldehyd. Flere parfumer er derudover i sig selv allergene, fotosensibiliserende og nedbrydningsprodukterne er mere sundhedskadelige end moderstoffet. Netop denne cocktail af ozon, VOC/NOx og partikler - også kaldet smog - er særlig sundhedskadelig.

Igennem mange år har man kendt til en sammenhæng imellem fysiske sygdomme, såsom kredsløbssygdomme og kræft, og luftforurening.

Men udenlandsk forskning har dertil de senere år påvist sammenhæng imellem luftforurening (VOC, smog og/eller forbrændingspartikler) og en række neurologiske og psykiske sygdomme, herunder Alzheimer’s (AD), Parkinson’s disease (PD), depressioner, selvmord, skizofreni og sandsynligvis også autisme.

Da partikler som nævnt ikke blot dannes ved forbrænding, men også ved smog-dannelse, burde et hvilket som helst opholdssted med høj VOC (hvoraf parfumerne hyppigt udgør en væsentlig del nu til dags) anses for en betydende heldbreds-udfordring.

Også for folk med en mindre god lugtesans eller - selvoplevet - høj tålegrænse.

  • 0
  • 0

......hvortil jeg mener at i det segment er kvinder i overtal, og det har de i min optik altid været. Der er også parfume i mande artikler, men jeg forbruger kun det jeg ikke kan undgå i håndsæbe, deodorant.
Man siger at parfume kan virke neurotoksisk....er kvinder mere neorotiske end mænd?

  • 0
  • 1