Spørg Scientariet: Kan man tabe sig ved at tænke?

Illustration: Bigstock/Svt Design

Vores læser Pawel spørger:

Jeg interesserer mig som DTU-studerende for, om man kan 'tabe sig ved at tænke'.

Nogle studerende oplever rigtig ofte, at de efter en hård dag med svære opgaver på universitetet har haft et kæmpe behov for at spise noget sødt. Det får mig til at undre mig over, om det er muligt at ’tabe sig via hjernegymnastik’, så det retfærdiggør et stort chokoladeforbrug blandt studerende?

Lars Klingenberg, ph.d. på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, svarer:

Du kan blive overvægtig af at tænke!

Læs også: Spørg Scientariet: Hvad sker der med kroppen, hvis man kun spiser slik?

Sådan! Konklusionen først, og hvis du ikke er interesseret i, hvorfor det er sådan, så behøver du ikke læse videre (for så skal du jo også tænke …).

Men ellers kommer forklaringen her – i en noget forenklet udgave, da den menneskelige appetitregulering er overordentlig kompleks!

Men apropos appetitregulering. Kroppen regulerer normalt madindtaget ved et sindrigt og yderst komplekst system af hormoner og receptorer. Alene på hormonsiden har vi en lang række hormoner, som regulerer hhv. sult og mæthed, registrerer energiniveau i kroppen og styrer vores blodsukker.

Alle disse hormoner udskilles i organer som maven, tarmen, bugspytkirtlen og fedtvævet og virker på en række (andre) organer.

Strækreceptorer i mavesækken fortæller hjernen, hvor meget mad der er i maven, og giver dermed også input. Alle disse signaler ender i hypothalamus og omdannes til nogle forskellige signaler, som den voluntære del af hjernen så kan reagere på eller ikke: Er jeg sulten: ja/nej, er jeg mæt: ja/nej, er jeg fyldt: ja/nej, har jeg lyst til mad: ja/nej, har jeg lyst til salt, sødt, surt, …: ja/nej.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvor hurtigt sætter et måltid sig på sidebenene?

Hvorfor har vi overvægt i verden?

I virkeligheden er det ikke et dikotomisk system, og når vi i forskningsøjemed skal måle folks subjektive appetitfølelse, er det på et spektrum på alle disse appetitparametre. Altså f.eks. for sult kan forsøgspersoner rangere deres mæthed på en visuel skala mellem ’jeg er slet ikke sulten’ til ’jeg har aldrig været mere sulten’.

Kroppen kan altså ved at registrere, hvad og hvor meget vi spiser, og hvor meget fedt vi har på kroppen (og dermed størrelsen af energireserverne) styre vore energiindtag via vores appetitfølelser. Og det gør den utrolig effektivt!

Men hvorfor har vi så problemer med overvægt i verden? Og hvordan relaterer det sig til det at tænke? To ting: belønning og tilgængelighed!

Vi lever i dag i en social konstruktion, som konstant ’skubber’ vores fokus mod hjernen. Mange arbejdsfunktioner i dag er overvejende mentale, og vi får utrolig mange input fra vores omgivelser (tv, computer, smartphones), som vi mentalt skal håndtere. Læsning og mentalt arbejde i forbindelse med studier er en del af disse mentale input. Men også andre livsstilsfaktorer som f.eks. kronisk søvnmangel påvirker vores hjerne.

Vores hjerner bliver på en måde altså stresset fysiologisk set, og stressfaktorerne er konstant til stede. Der er dog ikke tale om den stress, der forårsages af en deadline eller en traumatisk hændelse, for den kan hjernen og kroppen godt håndtere (hvis den får lov), men altså en konstant mental påvirkning.

'Og det er da synd,' tænker vores hjerne. 'Du skal da ikke rende rundt og føle dig fysiologisk stresset – her; snup en kage!' Og det er lige præcis det vi gør!

Læs også: Spørg Scientariet: Feder en kold øl mindre end en varm?

Og hvorfor så det? Hjernen er så dominerende, at den kan tilsidesætte hele det sindrige appetitregulerende system af hormoner og receptorer. Den kan så at sige ’slukke’ for kroppen og alle de input, der kommer fra herfra og fokusere på belønningen. Den er også så stærk, at den kan tilsidesætte hensynet til de langsigtede konsekvenser ved at belønne.

Når hjernen råber på belønning for at få os til at få det godt igen, så ved den godt, hvad der giver den størst mulige øjeblikkelig tilfredsstillelse: hyper-velsmagende, energitætte madvarer! Sukker, salt og fedt.

Det leder hen til den anden faktor: tilgængelighed. I dag er det sådan, at hyper-velsmagende, energitætte madvarer er tilgængelige som aldrig før. Producenterne er jo godt klar over, at det er et kæmpe og aldrig vigende marked, så de sprøjter tonsvis af billige produkter ud, som smager fantastisk og indeholder store mængder energi. Og de dyre ditto: de sælges som helseprodukter eller kosttilskud til fysisk aktive, men har præcis samme formål.

Så kombinationen af, at vi 1) ikke bruger vores krop i nævneværdig udstrækning, 2) slukker for kroppens signaler, når vi bliver fysiologisk stressede og 3) altid har energitæt mad inden for en radius af 5 meter, er altså katastrofal og formentlig (og det er et velbegrundet postulat) hovedårsagen til overvægtsproblemerne i dag.

Læs også: Individuel føde: Sygehus vil skræddersy 3D-printede måltider

Studie tydeliggjorde overspisning

Men det koster også energi at tænke, som spørgeren nævner. Og det er helt korrekt! Problemet er bare, at det koster mindre energi at tænke, end den energi vi indtager på baggrund af hjerneaktiviteten.

Det viste vi ret elegant i et studie på Institut for Idræt og Ernæring, hvor vi satte en gruppe teenagedrenge til at spille computerspil i en time (det mentale stress) på ét tidspunkt, mens de samme teenagedrenge på et andet tidspunkt sad og lavede ingenting eller læste let tilgængelig litteratur.

Efter den ene time med enten spil eller ikke spil fik de serveret et ad libitum-måltid – de kunne altså spise, så meget de ville.

De forbrændte i gennemsnit 88 kJ mere ved at spille end ikke at spille (=det koster energi at bruge knoppen), men de indtog i gennemsnit 335 kJ mere bagefter (=hjernen søgte belønningen). Altså en forskel på +247 kJ ved bare én times spil.

Så for at vende tilbage til spørgsmålet: Mentalt arbejde retfærdiggør desværre ikke et højt chokoladeindtag, for energiregnskabet er positivt (=mere energi ind end energi ud). Det høje chokoladeindtag er formentlig en konsekvens af tænkearbejdet.

Læs også: Spis chokolade og undgå hjerteflimmer

Og hvad kan man så gøre for at undgå det store chokoladeindtag?

Altså, som inkarneret chokoladespiser er jeg nok den dårligste at spørge, men tricket er at lytte lidt mere til kroppens signaler. Er jeg egentlig sulten? Har jeg egentlig brug for mad? Har jeg brug for noget andet? Det lyder lettere, end det er, og i virkeligheden er det utrolig vanskeligt at ændre vaner.

Det handler om at skrue på de knapper, der virker for én selv (der er ikke noget, der hedder one size fits all i dette). Tag en løbe-/gå-/cykeltur mellem læsningen, hav en skål udskåret frugt og grønt stående i øjenhøjde, undgå købetrangen ved at handle på fyldt mave, gå tid i seng, osv.

Men chokolade er der altså plads til… Der skal der bare være!

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I Virkeligheden, er Tankekraft, Livet eneste kraft. Vor aktuelle skæbne, står i direkte kontakt med vor tidligere tanke-arter, tanke-udfoldelse. Tanken udtrykker den vågne eller aktuelle bevidsthed. Inderne har et begreb for en tilstand, hvor 'tanken er ophørt', Ja, der er nok tale om en tilstand med passende benævnelse, men tanken der er den aktive side af bevidstheden, er aldrig nogensinde begyndt, og kan umuligt ophøre. Vi er det Evige Nu og Her, og strømmen af nu'er, er det der sker, vore tanker. Det er måske mærkeligt at tænke på, men Vi har altid været, Nu og Her, det kan Vi ikke ændre så meget ved, men vore tanker, hører til 'det bevægelige', så det er kun vor egen bevidsthed Vi kan prøve at få styr på, efter bedste evne.

  • 0
  • 7

[quote]...Hvorfor har vi overvægt i verden?...[quote]

I min barndom i 1950'erne købte min mor sødmælk og lod den stå køligt til næste dag hvor der samledes en "prop" af fløde, som kunne "fiskes op" og bruges til fløde i kaffen. Min mors "fidus" ophørte, da mejerierne begyndte at homogenisere mælk.

Ved homogenisering findeles fedtpartiklerne, så de forbliver suspenderet i mælken i stedet for "stige op" som i min mors sødmælk. Til gengæld kan de i større omfang diffundere gennem tarmvæggene og ind i blodet dvs større fedtoptag end tidligere.

  • 0
  • 1

Nå det er derfor at levetiden er øget i det sidste århunrede. Dengang var der midre kød, mere grøntsager m.m. hvilket nok er sundt.

  • 1
  • 0

"Vi lever i dag i en social konstruktion, som konstant ’skubber’ vores fokus mod hjernen. - - - Læsning og mentalt arbejde i forbindelse med studier er en del af disse mentale input. Men også andre livsstilsfaktorer som f.eks. kronisk søvnmangel påvirker vores hjerne. Vores hjerner bliver på en måde altså stresset fysiologisk set, og stressfaktorerne er konstant til stede. - - - 'Og det er da synd,' tænker vores hjerne. 'Du skal da ikke rende rundt og føle dig fysiologisk stresset – her; snup en kage!' Og det er lige præcis det vi gør!"

I gamle dage var det sjæl-legeme dualismen, nu er det en tilsvarende skør splittelse mellem hjernen og kroppen, der ligger til grund for pseudovidenskabelig sprogbrug, især i de sidste tyve år populariseret. Fjerner man den gentagne brug af "hjernen" fra ovenstående citat, bliver man ikke mindre klogere, selv om der ikke er meget i svaret i det hele taget, der gør nogen meget klogere. Det er OS der evt. bliver stressede, VI synes måske, at vi har fortjent en kage, o.s.v. Ligeledes bidrager udtrykket "social konstruktion" i den morsomme sætning ikke til vores oplysning, især ikke hvis man forsøger at begribe, hvad der menes med at den skubber vores fokus mod hjernen. Fokusering er en mental aktivitet, i følge den splittede tankegang altså noget hjernen gør, så "kontruktionen" skubber hjernens aktivitet mod hjernen, som risikerer at blive "fysiologisk stresset". Og det er da synd for hjernen. Ak, ja. Det kræver da mindst en ph.d. i idræt og ernæring, for at kunne opleve, at man bliver klogere af disse "erkendelser".

Hjernen er det organ der bruger mest energi, så ja, man kan tabe sig blot ved at sidde og tænke. Især hvis man ikke spiser ;)

  • 0
  • 1

Ja, formlen er simpel (termodynamikkens 1. lov om energipræservation). Det er bare ikke så simpelt i den menneskelige krop af flere årsager. For det først af den helt simple årsag, at kroppen ikke kan betragtes som et lukket fysisk system (som oven bygger på).

For det andet, så er der en intern forbrænding, hvis størrelse ændrer sig i takt med ændringerne i delta m (primært ændringerne i fedtfri masse). Dvs. at, når du taber dig, skal der gradvist et større energiunderskud til for at opnå den samme negative ændring i delta m.

Ja, hjerneaktivitet koster energi, men hjerneaktivitet inducerer også trangen til at spise, og den komponent er ikke direkte med i den ligning.

  • 1
  • 0

Man kan altid udlede andre ting, hvis man fjerner ord fra et citat. Det med at lave om på folks citater, og så kritisere den citerede for disse ændrede citater, er nu ikke en disciplin, som jeg gør det i. Det er efter min mening ikke formålstjenstligt at diskutere ud fra noget, ingen har sagt.

Men jeg præciserer gerne betydningen af det oprindelige citat: De arbejdsopgaver, som udfyldes i dag i modsætning til for blot 50-100 år tilbage, er i væsentligere omfang opgaver, som vi kun bruger vores hjerne til. Mange fysisk krævende opgaver er i dag erstattet af teknologi. Således er vi i dag på arbejdsmarkedet i større omfang afhængig af mentalt arbejde (og kompetencer) end fysisk arbejde. Min påstand er, at vi i dag bl.a. som følge af dette i mindre grad er i stand til at læse signalerne fra vores krop (bl.a. ift. appetitregulering) samtidig med, at vores livsstil påvirker samme signaler (fx er nedsætter søvnmangel vores evne til at regulere vores blodsukker).

Lægger man så computere, tablets og mobiltelefoner oveni (hvis funktion i mange henseender er til for at kreere behov hos brugeren), og som stimulerer til madindtag, har vi en samfundsbaseret konstruktion, hvor hjernen får større og større betydning på bekostning af kroppen, som (lidt firkantet sagt) er reduceret til transportmiddel for vores hjerner. Kroppen kan vi så i øvrigt dyrke som fritidsinteresse i motionscenteret til fremvisning på SoMe (sagde kynikeren).

Hvorvidt man skal kalde det stress kan diskuteres - det er jeg enig med dig i. Især fordi det ord på dansk har en anden betydning i andre sammenhænge. Derudover har det på engelsk andre betydninger. Men i mangel af bedre kalder man det indenfor mit felt physiological stress. Uanset navnet, så er det videnskabeligt påvist, at centre i hjernen, som regulerer vores hedoniske spisevaner (dvs. vores belønningsspisning) påvirkes af stressfaktorer (på engelsk: stressors).

Uanset ordvalget så er mekanismen til stede og påvist i videnskabelig sammenhæng: øget mentalt arbejde (fx løsning af komplicerede opgaver eller computerspil) evt. kombineret med andre livsstilsfaktorer som søvnmangel kan føre til et hedonisk betinget øget energiindtag oftest af hyper-velsmagende, energitætte madvarer, som er større end den energi, hjernen har brugt på opgaven. Kan man så ikke tabe sig ved at tænke? Jo, hvis man kun tænker og ikke laver andet, så kommer det helt af sig selv. Man jeg kan også tabe mig ved kun at spise Snickers - jeg skal bare kun spise én om dagen, så taber jeg mig pænt meget. Det er for simplificeret at se på en isoleret hændelse uden at tage alle faktorer med. Forskningen viser desværre, at den øgede 'fysiologiske stress' mere er associeret med vægtøgning end vægttab.

En sidste ting: hjernen er det organ, der bruger mest energi - i forhold til dens størrelse, men ikke totalt for hele vores daglige energiomsætning. Hjerneaktivitet udgør 'kun' omkring 20% af det samlede energiforbrug. Den største determinant for størrelsen af vores stofskifte er vores fedtfri masse (primært muskelmasse).

  • 0
  • 0

Jeg synes det er nogle lidt grove antagelser der drages til 'konklusionen'. Måske påpege i scenario, hvor at man ikke er økonomisk begrænset og altså derfor ikke har mad ad libitum til rådighed, så forbruger hjernen energi. Konklusionen er såvel at du kan tabe dig ved at studere hårdt.

Vi ser også en stigning i at dem der spiller e-sport generelt er undervægtige eller normal form. Dette skyldes, at belønningstrangen kan aflønnes på mange andre måder end mad. Det er korrekt, at mange finder det i form af mad, men det kunne ligeså godt være spil eller sex.

Jeg taber mig f.eks selv 2-3 kg på 1-1.5 måned ved eksamenslæsning. Blanding af at spise lidt mindre og læse meget mere. - Tager dem normalt på igen måneden efter, da det ofte blot drejer sig dehydrering og sukkerunderskud.

  • 0
  • 0

Hej Jakob,

Tak for din kommentar! Du har fuldstændig ret i, at ikke alle reagerer på samme måde, og det kunne jeg godt have gjort tydeligere. Som forsker er man fokuseret på gennemsnittet og glemmer måske nogle gange, at det 'kun' siger noget noget med 95% sandsynlighed. Evidens er ikke det samme som endegyldigt bevis for alle. Point taken!

Konklusionen er, at der er overvejende evidens for, at mentalt arbejdet af den type, som medfører et fysiologisk stress (eller effekt, hvis stress ikke lige er det rigtige ord), fx medfører større aktivitet i de centre i hjernen, som styrer vores belønningsspisning. Den ændrede hedonisme spisning manifesterer sig i en trang til at spise og spise energitætte madvarer. Det har forskningen også påvist. Men det kræver naturligvis, at maden er til rådighed. Og det er den i de forsøg, jeg bygger konklusionen på (da det netop er det, man ønsker at teste).

Du har fuldstændig ret i, at rammerne omkring den enkelte person kan have stor indflydelse på outcome. Hvis der ikke er mad, så øger mentalt arbejde dit energiomsætning og så mister du en del væske, energilagre i form af glykogen og noget tarmindhold (som du også er inde på og sagtens kan forklare 2-3 kg). Det er næppe meget fedt, der tabes, hvis det kun er en begrænset periode. En egentlig fedtreducerende slankning er der altså ikke tale om (forskellen på at tabe vægt og slanke sig). Og effekten kommer så nok primært fra det vigende madindtag (som du beskriver hos dig selv) og ikke fra den øgede læsemængde (som jo også nedsætte den fysiske aktivitet). Og her er jeg nødt til lige at sparke en kommentar ind: selvom din historie er 100% sand, så er den per se anekdotisk og dermed ikke evidens.

Jeg ved ikke om økonomiske begrænsninger hører kategorien 'rammesætning' - det har jeg ingen konkret viden om, men det kan sikkert være tilfældet, omend billigt mad også kan være fedende. Men det er faktisk en interessant pointe, du kommer med, som sagtens kunne udfordres i forskningsmæssig sammenhæng. Og hvilke andre rammer, kunne der være...

Ift. e-sport så er det uhyre interessant! De er under et enormt mentalt stress/pres og det kunne være interessant at forske mere i det. Der er ikke meget forskning på området, så jeg kan ikke drage nogle konklusioner. Jeg har heller ingen viden om udviklingen af vægten indenfor kategorien af professionelle spillere, så hvis du sidder inde med noget viden/data, er jeg meget interesseret. Én teori, jeg dog har hørt fra miljøet selv, er, at spillerne efterhånden har fundet ud af, at en 'skarp' fysik gavner dem i spilsituationen. Så flere og flere spillere er begyndt at træne forholdsvis meget, da det giver dem en fordel i spillet (fysisk stamina i lange spil, koncentrationsevne, reflekser, fokus). Det kunne også sagtens influere på deres spisevaner, for en 'skarp' krop og hjerne fordrer en fornuftig kost. Så i takt med den øgede fokus på denne aktivitet og pengepræmiernes størrelse, sker der helt sikkert noget med spillerne og jagten efter at performance-optimere.

Og så til sidst; du har helt ret i, at der kan være andre belønninger. Jeg arbejder med ernæring, så det er blot et udtryk for min verden. Øget fysisk aktivitet er der også nogle, som finder 'belønning' i, så der er helt sikkert forskel på, hvordan man reagerer.

  • 0
  • 0

Spørgsmålet skal vist omformuleret. Bruger man betydelig mere energi i hjernen ved at tænke virkelig meget. Eller kan man i det hele taget påvirke hjernens forbrug af energi ved nogen form for åndelig aktivitet?

  • 0
  • 1

Og hjernearbejde kræver også energi.

Spørgsmålet blev, så vidt jeg husker, undersøgt herhjemme under 2. verdenskrig. Folk, der ikke havde manuelt arbejde, mente at deres 'åndsarbejde' også krævede kalorier og at de derfor kunne gøre krav på rationeringsmærker i henhold hertil. En nærmere undersøgelse viste dog at energiforbruget ved dette tænkearbejde var umåleligt.

  • 0
  • 0

Det er godt nok en pudsig historie. Tak for den.

Der er ingen tvivl om, at energiforbruget øges ved tænkearbejde, men problemet dengang har nok mere været omstændighederne hvorunder, det er målt. I dag ved vi trods alt en del mere om fx standardisering op til en mål (pre-condition factors) og under målingen. Dvs. hvad kan i dagene og timerne op til en måling påvirke den variabel, vi ønsker at måle og hvilke faktorer under en måling skal man være opmærksom på.

Jeg ved ikke om vores apparatur i dag nødvendigvis er voldsomt meget bedre, men måske alligevel nok til, at man kan mål de små forskelle, der er ved tænkearbejde. Men vi snakker altså også om små forskelle, hvis det blot er opgaveløsning på fx en computer. I vores forsøg med teenagedrengene og computerspil var det lidt noget andet, da de mentale stress netop også øger puls og blodtryk og dermed giver en markant øgning i energiforbruget.

  • 1
  • 0

Det kommer meget an på hvad du gør mens du tænker. Nogle kan jo multitaske og æde mens de tænker og andre kan kun gøre en ting. I øvrigt ved jeg ikke om hjernen i sig selv bruger mere effekt ved større tankeaktivitet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten