http://www.dailymail.co.uk/health/article-...

I Virkeligheden, er Tankekraft, Livet eneste kraft. Vor aktuelle skæbne, står i direkte kontakt med vor tidligere tanke-arter, tanke-udfoldelse. Tanken udtrykker den vågne eller aktuelle bevidsthed. Inderne har et begreb for en tilstand, hvor 'tanken er ophørt', Ja, der er nok tale om en tilstand med passende benævnelse, men tanken der er den aktive side af bevidstheden, er aldrig nogensinde begyndt, og kan umuligt ophøre. Vi er det Evige Nu og Her, og strømmen af nu'er, er det der sker, vore tanker. Det er måske mærkeligt at tænke på, men Vi har altid været, Nu og Her, det kan Vi ikke ændre så meget ved, men vore tanker, hører til 'det bevægelige', så det er kun vor egen bevidsthed Vi kan prøve at få styr på, efter bedste evne.

Måske skal du skrue lidt ned for den røde libanon...

Lad være med at købe det. Hvis ikke det er købt, kan det ikke spises.

Meeeen så enkelt er det selvfølgelig ikke, her er morsomt bud på problematikken:

https://web.archive.org/web/20060210062257...

[quote]...Hvorfor har vi overvægt i verden?...[quote]

I min barndom i 1950'erne købte min mor sødmælk og lod den stå køligt til næste dag hvor der samledes en "prop" af fløde, som kunne "fiskes op" og bruges til fløde i kaffen. Min mors "fidus" ophørte, da mejerierne begyndte at homogenisere mælk.

Ved homogenisering findeles fedtpartiklerne, så de forbliver suspenderet i mælken i stedet for "stige op" som i min mors sødmælk. Til gengæld kan de i større omfang diffundere gennem tarmvæggene og ind i blodet dvs større fedtoptag end tidligere.

Økologisk mælk er ikke homogeniseret.

Nå det er derfor at levetiden er øget i det sidste århunrede. Dengang var der midre kød, mere grøntsager m.m. hvilket nok er sundt.

E_ind - E_ud = delta m

Og hjernearbejde kræver også energi.

"Vi lever i dag i en social konstruktion, som konstant ’skubber’ vores fokus mod hjernen. - - - Læsning og mentalt arbejde i forbindelse med studier er en del af disse mentale input. Men også andre livsstilsfaktorer som f.eks. kronisk søvnmangel påvirker vores hjerne. Vores hjerner bliver på en måde altså stresset fysiologisk set, og stressfaktorerne er konstant til stede. - - - 'Og det er da synd,' tænker vores hjerne. 'Du skal da ikke rende rundt og føle dig fysiologisk stresset – her; snup en kage!' Og det er lige præcis det vi gør!"

I gamle dage var det sjæl-legeme dualismen, nu er det en tilsvarende skør splittelse mellem hjernen og kroppen, der ligger til grund for pseudovidenskabelig sprogbrug, især i de sidste tyve år populariseret. Fjerner man den gentagne brug af "hjernen" fra ovenstående citat, bliver man ikke mindre klogere, selv om der ikke er meget i svaret i det hele taget, der gør nogen meget klogere. Det er OS der evt. bliver stressede, VI synes måske, at vi har fortjent en kage, o.s.v. Ligeledes bidrager udtrykket "social konstruktion" i den morsomme sætning ikke til vores oplysning, især ikke hvis man forsøger at begribe, hvad der menes med at den skubber vores fokus mod hjernen. Fokusering er en mental aktivitet, i følge den splittede tankegang altså noget hjernen gør, så "kontruktionen" skubber hjernens aktivitet mod hjernen, som risikerer at blive "fysiologisk stresset". Og det er da synd for hjernen. Ak, ja. Det kræver da mindst en ph.d. i idræt og ernæring, for at kunne opleve, at man bliver klogere af disse "erkendelser".

Hjernen er det organ der bruger mest energi, så ja, man kan tabe sig blot ved at sidde og tænke. Især hvis man ikke spiser ;)

Ja, formlen er simpel (termodynamikkens 1. lov om energipræservation). Det er bare ikke så simpelt i den menneskelige krop af flere årsager. For det først af den helt simple årsag, at kroppen ikke kan betragtes som et lukket fysisk system (som oven bygger på).

For det andet, så er der en intern forbrænding, hvis størrelse ændrer sig i takt med ændringerne i delta m (primært ændringerne i fedtfri masse). Dvs. at, når du taber dig, skal der gradvist et større energiunderskud til for at opnå den samme negative ændring i delta m.

Ja, hjerneaktivitet koster energi, men hjerneaktivitet inducerer også trangen til at spise, og den komponent er ikke direkte med i den ligning.

Man kan altid udlede andre ting, hvis man fjerner ord fra et citat. Det med at lave om på folks citater, og så kritisere den citerede for disse ændrede citater, er nu ikke en disciplin, som jeg gør det i. Det er efter min mening ikke formålstjenstligt at diskutere ud fra noget, ingen har sagt.

Men jeg præciserer gerne betydningen af det oprindelige citat: De arbejdsopgaver, som udfyldes i dag i modsætning til for blot 50-100 år tilbage, er i væsentligere omfang opgaver, som vi kun bruger vores hjerne til. Mange fysisk krævende opgaver er i dag erstattet af teknologi. Således er vi i dag på arbejdsmarkedet i større omfang afhængig af mentalt arbejde (og kompetencer) end fysisk arbejde. Min påstand er, at vi i dag bl.a. som følge af dette i mindre grad er i stand til at læse signalerne fra vores krop (bl.a. ift. appetitregulering) samtidig med, at vores livsstil påvirker samme signaler (fx er nedsætter søvnmangel vores evne til at regulere vores blodsukker).

Lægger man så computere, tablets og mobiltelefoner oveni (hvis funktion i mange henseender er til for at kreere behov hos brugeren), og som stimulerer til madindtag, har vi en samfundsbaseret konstruktion, hvor hjernen får større og større betydning på bekostning af kroppen, som (lidt firkantet sagt) er reduceret til transportmiddel for vores hjerner. Kroppen kan vi så i øvrigt dyrke som fritidsinteresse i motionscenteret til fremvisning på SoMe (sagde kynikeren).

Hvorvidt man skal kalde det stress kan diskuteres - det er jeg enig med dig i. Især fordi det ord på dansk har en anden betydning i andre sammenhænge. Derudover har det på engelsk andre betydninger. Men i mangel af bedre kalder man det indenfor mit felt physiological stress. Uanset navnet, så er det videnskabeligt påvist, at centre i hjernen, som regulerer vores hedoniske spisevaner (dvs. vores belønningsspisning) påvirkes af stressfaktorer (på engelsk: stressors).

Uanset ordvalget så er mekanismen til stede og påvist i videnskabelig sammenhæng: øget mentalt arbejde (fx løsning af komplicerede opgaver eller computerspil) evt. kombineret med andre livsstilsfaktorer som søvnmangel kan føre til et hedonisk betinget øget energiindtag oftest af hyper-velsmagende, energitætte madvarer, som er større end den energi, hjernen har brugt på opgaven. Kan man så ikke tabe sig ved at tænke? Jo, hvis man kun tænker og ikke laver andet, så kommer det helt af sig selv. Man jeg kan også tabe mig ved kun at spise Snickers - jeg skal bare kun spise én om dagen, så taber jeg mig pænt meget. Det er for simplificeret at se på en isoleret hændelse uden at tage alle faktorer med. Forskningen viser desværre, at den øgede 'fysiologiske stress' mere er associeret med vægtøgning end vægttab.

En sidste ting: hjernen er det organ, der bruger mest energi - i forhold til dens størrelse, men ikke totalt for hele vores daglige energiomsætning. Hjerneaktivitet udgør 'kun' omkring 20% af det samlede energiforbrug. Den største determinant for størrelsen af vores stofskifte er vores fedtfri masse (primært muskelmasse).

Jeg synes det er nogle lidt grove antagelser der drages til 'konklusionen'. Måske påpege i scenario, hvor at man ikke er økonomisk begrænset og altså derfor ikke har mad ad libitum til rådighed, så forbruger hjernen energi. Konklusionen er såvel at du kan tabe dig ved at studere hårdt.

Vi ser også en stigning i at dem der spiller e-sport generelt er undervægtige eller normal form. Dette skyldes, at belønningstrangen kan aflønnes på mange andre måder end mad. Det er korrekt, at mange finder det i form af mad, men det kunne ligeså godt være spil eller sex.

Jeg taber mig f.eks selv 2-3 kg på 1-1.5 måned ved eksamenslæsning. Blanding af at spise lidt mindre og læse meget mere. - Tager dem normalt på igen måneden efter, da det ofte blot drejer sig dehydrering og sukkerunderskud.

Hej Jakob,

Tak for din kommentar! Du har fuldstændig ret i, at ikke alle reagerer på samme måde, og det kunne jeg godt have gjort tydeligere. Som forsker er man fokuseret på gennemsnittet og glemmer måske nogle gange, at det 'kun' siger noget noget med 95% sandsynlighed. Evidens er ikke det samme som endegyldigt bevis for alle. Point taken!

Konklusionen er, at der er overvejende evidens for, at mentalt arbejdet af den type, som medfører et fysiologisk stress (eller effekt, hvis stress ikke lige er det rigtige ord), fx medfører større aktivitet i de centre i hjernen, som styrer vores belønningsspisning. Den ændrede hedonisme spisning manifesterer sig i en trang til at spise og spise energitætte madvarer. Det har forskningen også påvist. Men det kræver naturligvis, at maden er til rådighed. Og det er den i de forsøg, jeg bygger konklusionen på (da det netop er det, man ønsker at teste).

Du har fuldstændig ret i, at rammerne omkring den enkelte person kan have stor indflydelse på outcome. Hvis der ikke er mad, så øger mentalt arbejde dit energiomsætning og så mister du en del væske, energilagre i form af glykogen og noget tarmindhold (som du også er inde på og sagtens kan forklare 2-3 kg). Det er næppe meget fedt, der tabes, hvis det kun er en begrænset periode. En egentlig fedtreducerende slankning er der altså ikke tale om (forskellen på at tabe vægt og slanke sig). Og effekten kommer så nok primært fra det vigende madindtag (som du beskriver hos dig selv) og ikke fra den øgede læsemængde (som jo også nedsætte den fysiske aktivitet). Og her er jeg nødt til lige at sparke en kommentar ind: selvom din historie er 100% sand, så er den per se anekdotisk og dermed ikke evidens.

Jeg ved ikke om økonomiske begrænsninger hører kategorien 'rammesætning' - det har jeg ingen konkret viden om, men det kan sikkert være tilfældet, omend billigt mad også kan være fedende. Men det er faktisk en interessant pointe, du kommer med, som sagtens kunne udfordres i forskningsmæssig sammenhæng. Og hvilke andre rammer, kunne der være...

Ift. e-sport så er det uhyre interessant! De er under et enormt mentalt stress/pres og det kunne være interessant at forske mere i det. Der er ikke meget forskning på området, så jeg kan ikke drage nogle konklusioner. Jeg har heller ingen viden om udviklingen af vægten indenfor kategorien af professionelle spillere, så hvis du sidder inde med noget viden/data, er jeg meget interesseret. Én teori, jeg dog har hørt fra miljøet selv, er, at spillerne efterhånden har fundet ud af, at en 'skarp' fysik gavner dem i spilsituationen. Så flere og flere spillere er begyndt at træne forholdsvis meget, da det giver dem en fordel i spillet (fysisk stamina i lange spil, koncentrationsevne, reflekser, fokus). Det kunne også sagtens influere på deres spisevaner, for en 'skarp' krop og hjerne fordrer en fornuftig kost. Så i takt med den øgede fokus på denne aktivitet og pengepræmiernes størrelse, sker der helt sikkert noget med spillerne og jagten efter at performance-optimere.

Og så til sidst; du har helt ret i, at der kan være andre belønninger. Jeg arbejder med ernæring, så det er blot et udtryk for min verden. Øget fysisk aktivitet er der også nogle, som finder 'belønning' i, så der er helt sikkert forskel på, hvordan man reagerer.

Man skal bare lade være med at spise imens.

Spørgsmålet skal vist omformuleret. Bruger man betydelig mere energi i hjernen ved at tænke virkelig meget. Eller kan man i det hele taget påvirke hjernens forbrug af energi ved nogen form for åndelig aktivitet?

Og hjernearbejde kræver også energi.

Spørgsmålet blev, så vidt jeg husker, undersøgt herhjemme under 2. verdenskrig. Folk, der ikke havde manuelt arbejde, mente at deres 'åndsarbejde' også krævede kalorier og at de derfor kunne gøre krav på rationeringsmærker i henhold hertil. En nærmere undersøgelse viste dog at energiforbruget ved dette tænkearbejde var umåleligt.

Det er godt nok en pudsig historie. Tak for den.

Der er ingen tvivl om, at energiforbruget øges ved tænkearbejde, men problemet dengang har nok mere været omstændighederne hvorunder, det er målt. I dag ved vi trods alt en del mere om fx standardisering op til en mål (pre-condition factors) og under målingen. Dvs. hvad kan i dagene og timerne op til en måling påvirke den variabel, vi ønsker at måle og hvilke faktorer under en måling skal man være opmærksom på.

Jeg ved ikke om vores apparatur i dag nødvendigvis er voldsomt meget bedre, men måske alligevel nok til, at man kan mål de små forskelle, der er ved tænkearbejde. Men vi snakker altså også om små forskelle, hvis det blot er opgaveløsning på fx en computer. I vores forsøg med teenagedrengene og computerspil var det lidt noget andet, da de mentale stress netop også øger puls og blodtryk og dermed giver en markant øgning i energiforbruget.

Helt rigtigt, formlen er meget simpel: smager det godt, så spyt det ud. Det er den sikreste slankekur. :-)

Det kommer meget an på hvad du gør mens du tænker. Nogle kan jo multitaske og æde mens de tænker og andre kan kun gøre en ting. I øvrigt ved jeg ikke om hjernen i sig selv bruger mere effekt ved større tankeaktivitet.