Spørg Scientariet: Kan man skabe en Jord-lignende atmosfære på Mars?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Kan man skabe en Jord-lignende atmosfære på Mars?

Illustration: Tristan3D/Bigstock

Vores læser Rune Elfving spørger:

I medierne har der været en del snak om Mars, herunder bemandede ture til Mars og en potentiel Mars-base, hvis der er vand på planeten.

Er det muligt, på vores nuværende teknologiske stade, at begynde at 'terraforme' eller 'planetmodellere' Mars, så man med tiden kunne skabe en atmosfære, der er 'venligt stemt' over for den menneskelige organisme?

Hvordan ville/skulle man kunne planetmodellere rent praktisk? Ville påbegyndelsen af en planetmodellering af Mars have negative konsekvenser for Mars, som vi kender den?

Læs også: Spørg Scientariet: Er der jordskælv på måner, sole og andre planeter?

Kjartan Kinch, postdoc på Niels Bohr Institutet, svarer:

'Terraforming' - altså ideen om at omdanne klimaet på Mars (eller en anden planet) til et mere jordlignende klima – er nok i princippet 'muligt' med nuværende teknologi.

Vi kan sådan set godt komme på en del realistiske ideer til tiltag, som kunne være virksomme, og som ikke som sådan kræver fundamentale nye teknologiske gennembrud. Og vi demonstrerer jo i princippet (ufrivilligt) på Jorden for tiden, at det er muligt for menneskeheden at ændre klimaet på en planet.

Men skalaen for et sådant projekt på Mars ville være enorm både i tid og omfang, så af den grund ligger det selvfølgelig langt ude i fremtiden.

Men: Hvis vi nu tillader os at spekulere, hvad ville det så kræve?

Læs også: Spørg Scientariet: Kan man høre lyd fra rummet?

Atmosfæren på Mars er meget tynd, trykket ligger på 0,5-1 procent af trykket ved jordoverfladen, og atmosfæren er næsten udelukkende (95 procent) kuldioxid.

Vi ved dog, at der har været perioder i Mars' fortid for måske 3 milliarder år siden eller mere, hvor der var floder, søer, måske have og et aktivt vandkredsløb på overfladen. Dette må betyde, at trykket har været betydeligt højere.

Præcis, hvad det skyldtes, ved vi ikke endnu, men det mest sandsynlige er nok, at atmosfæren af naturlige årsager fik tilført betydelige mængder af en eller flere drivhusgasser, der supplerer kuldioxid godt. For eksempel metan.

Der er i dag ret store mængder kuldioxid bundet som is (tøris) på Mars' poler, så hvis man kunne varme planeten en lille smule op, ville trykket i atmosfæren stige yderligere, fordi den frosne kuldioxid på polerne ville fordampe (sublimere) op i atmosfæren. Der er altså (mindst) en positiv feedbackmekanisme, som kunne hjælpe til.

Der er også store mængder frosset vand, som kunne smelte og fordampe, hvis trykket og temperaturen steg. Der ligger formentlig også reserver af metan bundet i vandis i Mars' undergrund (såkaldte klathrater).

Læs også: Spørg Scientariet: Drejer alle stjerner og planeter samme vej rundt om sig selv?

Det mest oplagte tiltag ville derfor nok være at begynde at pumpe nogle drivhusgasser ud i atmosfæren (metan, CFC-gasser, der kan formentlig findes andre kemiske forbindelser, som er ekstra egnede til formålet).

Naturligvis ville det kræve meget stor industriel skala for at få en effekt, så igen, det sker ikke i morgen, men i princippet er det nok muligt. Temperaturen ville stige, og frossen kuldioxid ville frigøres og øge trykket.

Hvis man så forestillede sig, at man kunne få trykket op på måske 0,5 atmosfærer eller lidt derunder, så ville mennesker ikke længere behøve en trykdragt for at færdes på overfladen af Mars, men kunne klare sig med en iltmaske.

Det ville nok også være muligt at finde planter, som kunne overleve i et sådant miljø. Hvis man således kunne finde hårdføre planter, der kunne overleve og trives på overfladen af Mars, ville de begynde at danne ilt, og de ville af sig selv sprede sig over planeten og yderligere påvirke klimaet.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor vender Månen altid den samme side til Jorden?

Ville det så have negative konsekvenser for Mars, som vi kender den? Tja, det afhænger jo nok af, hvad man opfatter som negativt.

Det ville utvivlsomt være en dramatisk omdannelse af Mars' overflade. »Mars, som vi kender den« ville ikke længere eksistere, og mange af de vidnesbyrd, som Mars' geologi nu bærer om planetens helt tidlige historie, ville blive påvirket eller ødelagt.

Det er også oplagt, at hvis der findes 'indfødt' liv på Mars i form af fåtallige, hårdføre mikroorganismer, som overlever under overfladen, så ville det blive meget, meget svært at finde og bevise i det øjeblik, jordiske planter og tilhørende mikroorganismer introduceres og spreder sig på planetens overflade.

Men altså, for at opsummere: Som det gælder en del emner relateret til kolonisering af Mars, så vil jeg svare, at det kan 'lade sig gøre' i den forstand, at vi faktisk i det væsentlige har den fornødne grundlæggende teknisk-videnskabelige forståelse til realistisk at visualisere sådan et projekt, men skalaen for projektet er jo gigantisk og ligger oplagt ud over, hvad vi har evner til at løfte i dag og i den umiddelbart forudsigelige fremtid.

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

I forvejen har Mars 30 gange mere CO2/m2 end Jorden, og det siges det kun har medført sølle 6K højere temperatur. Så mangler der stadig ca. 60K op til frysepunktet.
Jeg har en lumsk mistanke om at det kræver vand i massevis og en tættere atmosfære at nå op til menneskelige temperaturer.

  • 3
  • 5

Hej,
Jeg er ikke sikker på at Mars er tung nok til at holde på sin atmosfære. Jeg mener vi engang i folkeskolen regnede at noget af grunden til at trykket var så lavt var, at molekylerne hastighed i atmosfæren var nok til at de undslap planeten.

Jeg tror derfor det vil være nødvendigt at overdække "atmosfæren".
Vh
Jesper

  • 6
  • 0