Spørg Scientariet: Kan man sætte et osmoseanlæg op derhjemme?
Vores læser Chi-Lun Bølling Jensen spørger:
Jeg har for et par år siden lavet et fejlkøb – nemlig et omvendt osmose drikkevandsanlæg til privat anvendelse, men skulle flytte kort efter og havde ingen til at sætte det op.
Det er EU-godkendt, avanceret, og jeg ved, at det er et godt anlæg. Men hvordan sætter jeg det op?
Jeg har spurgt vandværket, som vi får vand fra, om det er okay, at jeg sætter det op, men får ingen svar.
Så hvad gør jeg? Jeg vil gerne have det sat op, men der er ikke mange, der kender til opsætning af drikkevandsanlæg.
Henrik Tækker Madsen, ph.d. i vandbehandling, adjunkt på Aalborg Universitet, svarer:
Vandværkerne fører løbende kontrol med vandkvaliteten, men uheld kan opstå, særligt ved forurening af rentvandstanken, hvorfra behandlet grundvand pumpes ud til forbrugerne.
Ved mikrobiel forurening tager det også, med dagens teknologi, tid fra en prøve er udtaget, til man kan se, om den er forurenet.
Fra officielt hold er politikken i Danmark, at drikkevand skal være så ‘naturligt’ som muligt. I denne kontekst betyder ‘naturligt’, at grundvandet kun må gennemgå en simpel behandling bestående af beluftning og sandfiltrering.
Under særlige omstændigheder kan vandværkerne få dispensation til at bruge mere avanceret vandbehandling så som aktiv kulfiltrering, og man er ligeledes begyndt at se på blødgøring af drikkevandet i enkelte områder.
Omvendt osmose (RO) anses for at være mere avanceret, og generelt anvendes membranfiltrering (den teknologikategori, som omvendt osmose hører til under) ikke i Danmark.
Der findes flere typer af RO-anlæg til hushold. Typisk består de af et yderst simpelt system, hvor kun en mindre del af vandet presses igennem membranen. Der er derfor typisk et relativt stort vandspild forbundet med RO-anlæg til hushold.
Ligeledes er porerne i RO-membraner så små, at stort set alt i vandet fjernes, inklusive salte/mineraler, og der produceres demineraliseret vand.
Brug af denne type vand kan være kompliceret, da det kan lede til et fald i vandets pH samt frigivelse af tungmetaller fra rørforbindelser. I industrielle membrananlæg tilsættes mineraler derfor, efter vandet er blevet filtreret med RO-membranen.
Selve opsætningen er ikke så besværlig (afhængig af anlæg) og kan som regel klares med lidt VVS-snilde. Da RO-anlæg er meget udbredte andre steder i verden, f.eks. USA, findes også flere guides tilgængeligt på nettet. Jeg vil derfor foreslå dig at lede efter manualer på fabrikantens hjemmeside eller søge videoer om emnet frem på YouTube.
Per Sand Rosshaug, planlægger hos Hofor, supplerer vedr. reglerne for opsætning:
I juli 2016 blev reglerne ændret, så man nu må installere private blødgøringsanlæg til drikkevand. (Se link til GDV-ordningen, som i stk.3,1 beskriver hvad der er det nye).
Hofor har desværre ikke mulighed for at rådgive om private anlæg, da vi ikke har kendskab til de forskellige produkter på markedet.
Hvis vi får henvendelser fra kunder vedrørende private blødgøringsanlæg, gør vi opmærksom på, at det som forbruger er vigtigt at sikre sig, at anlægget er godkendt i forhold til dråbeordningen.
Det er desuden vigtigt at være opmærksom på at få anlægget korrekt installeret og serviceret. I forhold til vejledning om installering af private blødgøringsanlæg må kunden tage kontakt til leverandøren eller et VVS-firma.
Hvis der er nogle af vores læsere, der har nogle tip til Chi-Lun Bølling Jensen, så skyd endelig løs i kommentarfeltet nedenunder.
Spørg fagfolket
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
Hej Chi-Lun.
Måske du allerførst skal gøre dig klart hvad du ønsker at opnå ved at at montere dit RO anlæg.
Som Henrik Tækker Madsen nævner er der et betragteligt vandspild ved teknologien.
Her hvor jeg bor giver vi vist omkring 85,- m3. Derfor ville jeg kun opsætte et sådan anlæg hvis jeg virkelig havde et vandkvalitetsproblem.
Du kan checke din vandkvalitet på www.geus.dk
Hvis du føler at der er er et problem med vandet leveret fra Vandværket, syntes jeg at du skulle kontakte dem, med kopi til kommunen som er tilsynsmyndigheden for Vandværket.
Hvis jeg var dig, ville jeg videresælge anlægget til een som har privat brønd. De kunne måske have god gavn af anlægget.
Hvis du vælger at få monteret dit RO - anlæg, vil jeg mene at dit vandværk bør stille krav om at du får monteret en vaccumventil som tilbagestrømningssikring.
Se evt. Leon Buhls præsentation som du kan finde på http://www.vandcenter.dk/-/media/vandcente...
Mvh. Henrik
RTFM.
Ja Henrik, du har ret.
Jeg var ansat i Fyns Amt som it-specialist.
Der blev lavet en session i vandmiljø kontoret, hvor vi teknikere kunne komme at smag på forskellige danskvand, Perie vand og andre og naturligvis også almindelig vandhanenvand.
Der blev sat glas op med vand fra de forskellige kilder (så vidt jeg husker ca. 8 stk.) men vi vidste ikke hvad der var hvad. Vi skulle smage og give en karakter for hver enkelt.
Mange kunne godt lide det almindelige vand, men nogle satte også deres kryds ved Perie, derefter vand "fra kilden" (Egekilde f.eks.), uden at de naturligvis vidste hvad der var hvad.
Efter prøven fik vi så resultatet.
Bakterieindholdet i de forskellige vand var overraskende! Her var det lavest i vand fra hanen, og aller størst fra Perie, Egekilde lidt længere nede, derefter vand på flaske fra Brugsens. Alle vand var testet på deres laboratorier.
Det er der noget at tænke over!
Så drik blot vandhanevand, og hold dig fra vand på flaske!
er en pestillens! Husker det fra Grønland hvor man skulle bruge 2-3 gange så meget vand/ lang tid til at få sæbesrester af kroppen og håret.
Jeg har selv en HOH/ BWT mini blødgøringsanlæg på min bruser, som jeg bruger til at skylle de hårde vanddråber af fliser og armatur. Det fungerer fint og minimerer behovet for rengøring af brusekabine
Ja. Jens Peter Koch. Flaskevand fra supermarkeder og restauranter er underlagt den regel at de ikke må være sundhedsskadelige. Reglerne for vandforsyningen er betydeligt (dejligt) skrappere.
Nej. Jonathan, man skal ikke læse en manual, og derefter lave et gør-det-selv projekt som man overhovedet ikke fatter...
Een medarbejder i miljøstyrelsen fik en "genial" id'e til en ny bekendtgørelse (Fordi det tror jeg nok at EU vil være glad for) Desværre er den så ikke været politisk behandlet, og strider meget imod det effektiveringspotientiale som vi har hørt så meget om.. Jeg forudser en del kogepåbud i fremtiden. Det syntes lægehus, tandlæger, slagtere,bagere osv ikke så skide godt om... -og det gør vandværker, og den kommunale administration sikkert heller ikke...?
-Så hvis du vil lave avanceret vandbehandling på din egen matrikel, så sørg for at have 110% styr på det... - Erstatningskrav for 10 dages kogepåbud i dit forsyningsområde bliver formodetligt ikke dækket af forsikringen.
Hvis det er et anlæg købt ved "rent postevand" (tror jeg nok det hedder) . Ellers er der tilhørende video...
Det skal selvfølgelig kun bruges til drikkevand. Alt andet er for dyrt og giver ingen mening.
Mine bekymringer kunne være om der risikerer at være bakterieopblomstring i selve systemet (den udadgående) og om demineraliseret vand kan risikerer at "afkalke/afmineralisere" (kroppen) i en grad der ikke er hensigtsmæssigt.
- Og nej jeg har ikke den store tiltro til vandværkerne. Der er masser af stoffer de ikke måler for - og grænseværdierne er blevet hævet med 7½ gange inden for det sidste år (formodentlig fordi man ikke længere kan overholde de gamle).
Jeg synes det kunne være rart med osmosevand så man kunne slippe for kalkaflejringer i brusekabinen, på amaturer, håndvaske osv.
Hvorfor giver blødgjort vand ikke kalkpletter Karsten?
Jeg tror fint man kan genbruge det meste af 'bagvandet' når det ikke er saltvand man føder sit osmoseanlæg med, evt. kunne man tage af bagvandet til toiletskyl så mineraler ikke opkoncentreres for meget.
Normalt bruger man bare et lille filter med granitskærver til at hæve pH, men jeg tror ikke det hæver hårdheden så der alligevel kommer kalkpletter.
Udgangspunktet bør nok være viden om den aktuelle kvalitet af dit taphanevand. Enten objektiv ved en laboratorieanalyse eller subjektivt ved at forlade dig paa din egen eller andres udsagn/erfaring. Som andre er inde paa: Er der overhovedet behov for rensning?
Hvor jeg bor, er historien en ganske anden. Det meste af hanevandet er afsaltet havvand. Det er udrikkeligt direkte fra hanen. Ikke sundhedsmæssigt, siges det, men smagsmæssigt. Jeg har derfor haft installeret anlæg, som det du beskriver, de sidste 14 aar. Med korrekt vedligeholdelse fungerer disse anlæg perfekt. Men, som det er sagt af andre, er vandforbruget betydeligt. Nettoudbyttet af rent drikkevand er i mit tilfælde cirka 20% af den forbrugte vandmængde. De 80% kan dog anvendes for eksempel til blomstervanding. Hvis rørinstallationen i huset ellers indrettes til det, kan dette spildvand ledes til wc-cisternernerne og blive genbrugt.
Med hensyn til mineral-fattighed har det været argumenteret at RO vand er usundt. Imidlertid siges det ogsaa, at vi faar hovedparten af vores mineralbehov dækket igennem kosten, og vandets mineralindhold derfor kun har lille beydning.
Hvad angaar installation plejer fabrikanterne at medlevere udførlig vejledning. Hvis ikke i dit tilfælde, ville jeg søge fabrikantens hjemmeside. Hvis du overhovedet har lyst til at installere. Jeg ville næppe gøre det.
Vær opmærksom paa, at mange af disse RO anlæg, ligesom mange andre produkter i dag, er forsynet med CE mærkning, - af tvivlsom værdi. Den eneste "godkendelse", jeg kender til, er WQA-certificering (American Water Quality Association). Jeg ville ikke installere et produkt uden WQA certifikat. Det er trods alt drikkevand, vi taler om.