Spørg Scientariet: Kan man kombinere solceller med solvarme?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Kan man kombinere solceller med solvarme?

Vores læser Søren Toft har spurgt:

Hvorfor er der ikke nogen, der kombinerer solceller med solvarme?

Solcelleaktiviteten falder, når temperaturen bliver højere, og desuden kunne en kombination måske give bedre økonomi og udnyttelse af de store arealer. Er der noget teknisk til hinder for en kombination?

Læs også: Ups! Så faldt prisen på solceller igen

Svend Erik Mikkelsen, seniorspecialist hos Cowi, svarer:

Det er jo et godt spørgsmål. Faktisk har den kombination være diskuteret i mange år, og der har været lavet forskellige tiltag.

Oftest har det være sådan, at man tager en almindelig solfanger og monterer solceller på absorberen. Det giver ofte ikke noget særlig godt resultat på grund af dårlig termisk forbindelse mellem solceller og absorber og en række andre ting.

Desuden er der det problem, at solfangere bliver meget varme ved stagnation, for eksempel hvis der ikke er væskecirkulation, og det er belastende for konstruktionen og solcellen.

Læs også: Massive amerikanske investeringer i sol- og vindenergi

Solceller har også være ret dyre, således at prisen på cellerne var den dominerende del, så det drejede sig om ved opbygning af solcellemoduler at få optimal udnyttelse af de dyre celler.

I dag er situationen en anden, og derfor kommer der nye produkter frem. Herunder Racells PVT-modul, hvor solfanger og solcelle er helt integreret i en forseglet enhed med meget lang levetid. De er så under udvikling med forskellige dæklag, så man kan levere varme ved forskellige temperaturer afhængig af anvendelsen.

Det er jo sådan, at elproduktionen falder med 0,5 % pr. grad, temperaturen stiger, og det betyder, at man for eksempel godt kan ønske at levere varme ved 70 grader C og så få lidt mindre el, frem for at få en større elproduktion og så noget varme, der ikke kan bruges til noget.

Samtidig kan man bruge de samme elementer til at producere køling ved udstråling til nattehimlen om natten. Disse produkter er også under udvikling hos blandt andre Racell.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sagen er helt simpelt at det er lettere og billigere helt at droppe solvarmedelen og alene lave sol-el og så omsætte en del af elektriciteten i en el-patron i vandvarmeren. Den har en effektivitet nær 100% og ingen af de to principper virker alligevel med mindre solen skinner. Dvs, det gør PV faktisk til dels, men ikke solvarme.

En el-patron koster ingen penge. Det gør et væskebårent solvarmesystem.

  • 1
  • 2

Effektiviteten af solceller bliver højere når der kommer mere lys på. Jeg har spekuleret over et parabolrindekraftværk som koncentrerer solen på en solcelle, som så bliver kølet af det termiske væske. Grunden hvorfor det ikke bliver lavet er så formentlig den dårlige termiske forbindelse - eller er det fordi man for et termisk kraftværk gerne vil have alt den termiske opvarmning som den kan trække?

  • 0
  • 0

Gregor - glem alt om koncentreret solfangere med tracking og hvad har vi - økonomien vil ditektere at man anskaffer sig flere plane.

Men du har måske en pointe ved køle PV'erne med koldt fjernvarmevand og bagefter booste vandet med en varmepumpe til brugbar temperatur.

  • 0
  • 0

Nogle har deres solceller/solpaneler stående på stativer på jorden.

Det burde være forholdsvis enkelt ved f.ex.ved jævndøgn at tage en split ud og hæve/sænke det ene sæt ben, så der ern bedre vinkel afhængig om solen står højt eller lavt på himlen.

Sker det?

  • 1
  • 0

Michael - vrøvl! En god solfanger har en effektivitet på 90-95%, og en PV har ca. 25-30%.

Javist, men effektiviteten kan på ingen måde dække anlægs- og driftsudgifter.

Solvarme har en masse indbyggede problemer. Anlægget skal være frostsikret og kølevæsken skal derfor normalt være dobbeltisoleret fra det normale vandanlæg. Det er dyrt i VVS. Næste problem er at familien tager tre ugers sommerferie mens solen brager ned på solfangerne og man må aktivt køle varmen væk. Det er altså dyrt.

PV-anlæg fryser ikke til om vinteren og koger ikke om sommeren.

  • 1
  • 1

Nogle har deres solceller/solpaneler stående på stativer på jorden.

Det burde være forholdsvis enkelt ved f.ex.ved jævndøgn at tage en split ud og hæve/sænke det ene sæt ben, så der ern bedre vinkel afhængig om solen står højt eller lavt på himlen.

Leif - problemet er ikke at få for lidt sol i Juni-juli-august - problemet er ikke at få nok i mar-maj og sep-okt ...

Og det at rejse panelerne til 45-50 gr i disse måneder giver ikke meget - der til er solskinstimerne for få og temperaturen for lav

  • 0
  • 0

Syntes aldrig jeg har set at nogen har brugt solcellerne som luft solfanger i kombination med et genveksanlæg.

Fx kunne man placere solcellerne helt tæt sammen på en sydvendt tagflade og have indsugningen til et genveksanlæg placeret i toppen af solcellerne således at dette vil forbedre luftcirkulationen af solcellerne. Der kunne evt monteres en klap eller en ventil der lukker for luft afstrømningen i toppen af solcellerne i koldt vejr således at temperaturen i toppen af solcellerne bliver højere.

Dette er nok ikke lige så effektivt som deciderede solfangere, men tilgengæld bliver solcellerne holdt kolde.

  • 1
  • 0

Syntes aldrig jeg har set at nogen har brugt solcellerne som luft solfanger i kombination med et genveksanlæg.

Elias - og det er nok fordi, det ikke er en god ide! Eneste undtagelse er at bruge en luftsolfanger til at øge ventilationen og temperaturen indendørs i et sommerhus som http://www.solarventi.dk/

Til komfortopvarmning vil der være meget få dage, hvor solfangeren giver nok supplerende energi samtidig med at der et varmebehov.

Derfor sælges der også meget få solfangere til private, der også kan yde centralvarme. Langt de fleste private anlæg er til brugsvand only

  • 0
  • 0

Hvad koster plane solfangere? (i forhold til en styret)
Og hvis man nu tracker, vil man så ikke få effekt i de timer hvor de plane ikke laver noget fordi vinklen er for flad?

Hans Peter - i storskala med alt koster plane solfangere ca. 2.300 - 2.800 kr/ m2 - hvad en aksis og to aksis trackede koster, aner jeg ikke; men 98-99% af de anlagte storskala anlæg er plane stationære anlæg. Der findes ganske får kombianlæg med begge dele bl.a. Tårs; men her bruges den en-aksede trackede del mest til at lukke ned for solen, når man har overproduktion

  • 0
  • 0

Det er ikke nødvendigt. De fleste solfangere er bygget til at kunne tåle at de 'løber tør'. De har et meget stort areal hvorfra de kan udstråle varme. Hvis man gør det aktivt, så skal der heller ikke nogen stor pumpe til.

Chris - natkøling på storskala anlæg fungerer normalt ved at køre varmen fra akkumuleringstanken ud gennem feltet i stedet at høste i dagtimerne. Men det er ikke noget voldsomt energiforbrug der ligger i det ...

Man bruger de eksist. pumper til at køre varmen "baglæns"

  • 0
  • 0

Michael - ja - investeringen i PV er meget mindre end i solfangere; men en kwh PV har også kun en værdi af 0,05 kr/ kwh mod solfangerens 0,40-0,50 kr/ kwh


Der er en grund til at private solfangere ikke er et hit. Varmt vand koster måske 2 højest 3 m3 gas om ugen, og for den pris kan en solfanger sjældent betale sig, hverken i investering eller besvær.
Tabet fra den store varmtvandsbeholder kan godt årligt blive større end gevinsten i den varme del af året.
Det var sikkert fordelagtigt med et gammelt anlæg, hvor fyret konstant blev holdt på 55 grader for at kunne lave varmt vand, men det holder ikke længere med nye fyr. Jeg kan ikke selv se nogen økonomi eller fordel i det. Derimod kunne jeg godt se en fordel i et 200Wp solpanel og en lille konverter til at sætte i den nærmeste stikkontakt, sådan helt uden om elselskabet.

  • 2
  • 0

Sol tracking findes nogle steder, men de kræver ekstra plads omkring dem, for at kunne bevæge sig.

Der er et par forskellige forsøgs opstillinger, tæt på hvor jeg bor.
Der er omkring 1 meter imellem de forskellige tracking opstillinger de har lavet, både for at ting ikke bliver klemt mellem panelerne og for at de ikke skygger for hinanden.
Panelet skal også hæves 1m eller lignende for at have plads til trackingen.
Uden tracking kan man klemme et par ekstra paneler ind og måske få samme output, som trackingen ellers ville give.

Da de fleste sol energi systemer hænger på taget eller forsøges gemt af vejen, er der mest salg i "normale" paneler.

På et ski sted i østrig, havde de dog 2 store tracking paneler på toppen af skibakken, men her er det muligvis mere vigtigt på grund af dårlig forsyning til elnettet.

  • 0
  • 0

Mit er kældergulv er året rundt ca. 18C.

Når jeg har tændt for gulvvarmen (for hele huset inkl. kælder), så er indløbstemperaturen ca. 30C, returvandet ca. 20C.

Jeg har tænkt på at den nævnte kombination af solceller og solvarme burde kunne trække solcellernes temperatur ned mod 20C, hvilket som nævnt vil være godt for cellernes effektivitet.

Om sommeren kunne jeg nøjes med at have tændt for varmen i kælderen, som godt kan tåle at komme op på 20C.

Ideen skulle altså være at solvarmen primært skulle fungere som køling, for at øge cellernes effektivitet - forhåbentlig med en merproduktion der opvejer el-forbruget til vandpumpen. Derudover har jeg et ret lille, egnet tagareal, så jeg løber hurtigt tør for plads til paneler.

Endnu bedre ville det være i kombination med en væskebaseret varmepumpe, nogen af dem køler væsken ned til 0C - hvilket ville give en god køling af solcellerne (samt hive lidt varme ind i væskekredsløbet).

Men indtil nu er det blevet ved tanken, de hybridpaneler der kan fås færdige er dyre og ikke specielt interessante.

  • 2
  • 0

Og hvis man nu tracker, vil man så ikke få effekt i de timer hvor de plane ikke laver noget fordi vinklen er for flad?

Hans Peter - ser man på tracking for PV'ere f.eks. http://re.jrc.ec.europa.eu/pvgis/apps4/pve... fåes at en optimeret 2-axis giver 37% mere end en stationær plan PV'er.

Programmet regner alene på geometriske data; men nærlæser man produktion fra PV anlægget måned for måned, kan man se, at der hvor trackingen for alvor lægger til, er i de lyse måneder juni, juli og august, hvor man på PV'en tracker fra ca. 45 gr til 315 gr solorientering.

Det har man ikke mulighed for på et storskala solfangeranlæg, da man i disse måneder døjer med overproduktion og kogning.

Har man brugt pengene på tracking i stedet for plane solfangere, vil man mangle kvadratmetrene i mar-maj og sep-okt

  • 0
  • 0

Tabet fra den store varmtvandsbeholder kan godt årligt blive større end gevinsten i den varme del af året.

Hvilken spildvarme?
Om vinteren vil den varme der strømmer gennem beholderens isolering bidrage med opvarmningen af huset på lige fod med husets radiatorer = ingen tab.

Måske om sommeren vi kan måske snakke om den varme der strømmer gennem isoleringen som værende tabt.
Men da 1 Kwh solvarme koster tæt på gratis i strøm til solvarmepumpen, er det økonomiske tab negligerbart sammenlignet med besparelsen i naturgas forbrug.

  • 0
  • 0

Men da 1 Kwh solvarme koster tæt på gratis i strøm til solvarmepumpen, er det økonomiske tab negligerbart sammenlignet med besparelsen i naturgas forbrug.


Som jeg ser det, kan besparelsen i gas næppe betale investering, drift og vedligehold af systemet.
Andre kan måske se en gevinst og det er fint, men selv med min lave fremløbstemperatur kan jeg ikke få det til at løbe rundt. Måske de kan få et varmere fyrrum om sommeren, hvor det ikke er nødvendigt, og om vinteren bruges gas til at holde varme i beholderen.
Hvis huset er elopvarmet bliver det en helt anden historie.
Oftest glemmes investering og vedligehold i begejstringen for den "gratis" energi.
En oliebrønd leverer også gratis energi, når den er boret, det er bare at åbne for hanen.

  • 1
  • 0

Hvis huset er elopvarmet bliver det en helt anden historie.

Ikke at jeg har nogen tal, men nu sammenligner du med et (afskrevet?) gasfyr. Jeg har tidligere hørt folk købe en kombination af træpillefyr og solvarme til erstatning for et oliefyr, med henblik på at slukke for træpillefyret i sommerhalvåret.

En oliebrønd leverer også gratis energi, når den er boret, det er bare at åbne for hanen.

Sjovt eksempel, for det illustrerer jo netop forskellen på vedvarende og ikke-vedvarende energi: din oliebrønd løber jo tør på et tidspunkt!

  • 3
  • 0

Hvad nu med f.eks. en anlæg som det her: http://scandimir.dk/produkter/aurora .html (Der er noget knas med linket - der skal være mellemrum i linket!)

Hans Peter - jo, jeg er bekendt med hans produkter; men tror ikke på 50% større ydelse pr. m2 solfanger - især ikke, når den kun bakkes op af en 2-3 mdr. testprogram i dette forår.

Som jeg ovennævnt prøvede at argumentere med PV m/ 2-axis tracking, så kan man i et storskala solfangeranlæg ikke bruge gevinsten fanget ved at tracke fra 45-90 gr og fra 270-315 gr i jun-aug måneder, da man på dette tidspunkt, allerede kæmper med overproduktion/ kogning.

Det man derimod skulle gøre, var udstyre bagsiden af solfangerne med en PV, og levere noget strøm, når ingen solceller leverer

  • 2
  • 0

Kan du ikke forklare det lidt nærmere, Karsten?

Preben - kan prøve

I jun-aug står solen op i nordøst og går ned nordvest. I disse 3 mdr. har mange solfangeranlæg problemer med overproduktion/ kogning, og en dobb. trackende solfanger kan ikke udnytte de mange timer i disse måneder til at levere ekstra varme - forudsat man ikke har damvarmelager.

Derfor var min ide at sætte et PV-panel på bagsiden af den dobb. trackende solfanger, og lade PV'en levere strøm fra 4:30-10:00 og igen fra 19:00-21:30, hvor de plane solfangere normalt ikke producerer og priserne for strøm er højere.

Ligeledes kunne PV'erne også producere, når man var tvunget til at vende solfangeren væk fra solen grundet overproduktion og kogning

  • 0
  • 0

Tak Karsten

Umiddelbart lyder det som et dyrt setup, eller måske kan jeg ikke helt overskue opstillingen.

Jeg tror dog, at idéen falder på, at strøm fra bygningsintegrerede solceller bliver meget mere tilgængelig i nær fremtid.
Hvorfor strømproduktion i morgen- og aftentimer vil øges betragteligt

Opretholder man et de facto forbud mod private solceller, kan man ikke udelukke at selv ret kryptiske centrale opsætninger kan betale sig.

  • 0
  • 0

Preben - 95-99% af dem vil være plane PV'ere direkte sydvendte ... hvilket kan give trackede solceller et nicheområde udenfor disse timer


Måske får du ret - hvad jeg sigtede til var nu især vinduer med indbyggede solceller, der typisk vil være monterede lodret; men da bygninger har en relativt lang levealder, har du da ret i, at man i den mellemliggende periode, måske godt kan få økonomi i andre mere specielle løsninger

http://ubiquitous.energy/technology/

  • 0
  • 0

Michael - vrøvl! En god solfanger har en effektivitet på 90-95%, og en PV har ca. 25-30%.

Det er nu nok for optimistisk, Karsten - rekorden for et rent silicium panel er 24.1%, og det er næppe tilgængeligt endnu.
Så 20-25% er tættere på sandheden.

Ellers skal man op i mere komplekse typer - tandem eller concentrator, der næppe er relevante i Danmark for indeværende.
Så er effektiviteten til gengæld over 30%.

Jeg tvivler nu på, at der går ret mange år, før brugbare tandempaneler bliver stort set lige så billige som dagens state of the art unijunctionpaneler.

Det er vel også svært, at komme op på 90-95% for såvidt solfangere, hvis man må dreje solfangeren bort fra solen, for at undgå kogning?

Den høje effektivitet forsvinder, som jeg har forstået det, tillige typisk i tab i fjernvarmerørene, så vi mangler stadig at se en effektivitet, der samlet set overstiger 40-50%, fra panel til forbruger.

Eller har du et arbejdende eksempel, der er bedre, Karsten?

  • 0
  • 0

Preben

Det er nu nok for optimistisk, Karsten - rekorden for et rent silicium panel er 24.1%, og det er næppe tilgængeligt endnu.

Indrømmet - tallet for PV'ere var frit efter hukommelsen; men det gør jo blot forskellen til solfangere endnu bedre i DK

Det er vel også svært, at komme op på 90-95% for såvidt solfangere, hvis man må dreje solfangeren bort fra solen, for at undgå kogning?

Den høje effektivitet forsvinder, som jeg har forstået det, tillige typisk i tab i fjernvarmerørene, så vi mangler stadig at se en effektivitet, der samlet set overstiger 40-50%, fra panel til forbruger.

Eller har du et arbejdende eksempel, der er bedre, Karsten?

Skal solfangere måles fra panel til slutbrugere, skal PV'ere også, Preben. Og i bund og grund svarer det lidt til at ærgre sig over at vindmøller kun er 45-55% tilgængelige - lidt lige meget, hvis det er en god forretning at høste de 40-50% af solens kraft gratis.

Og storskala solfangeranlæg er så absolut en solskinshistorie, der har betydet mindre, fremtidssikrede, CO2 frie fjernvarmeregninger overalt, hvor de er blevet opført.

Men jeg skal se om jeg kan skaffe et tal for effektivitet fra solfangerpanel til forbruger ...

  • 0
  • 0

Som jeg ser det, kan besparelsen i gas næppe betale investering, drift og vedligehold af systemet.
Andre kan måske se en gevinst og det er fint, men selv med min lave fremløbstemperatur kan jeg ikke få det til at løbe rundt. Måske de kan få et varmere fyrrum om sommeren, hvor det ikke er nødvendigt, og om vinteren bruges gas til at holde varme i beholderen.

Lav fremløbstemperatur er godt for solfangere (plane fangere) det er ret nemt for disse at levere lave temperaturer, dermed bliver rentabiliteten bedre.

Jeg ved ikke hvordan du regner "gevinsten" ud og hvor hurtigt du vil have den.
Men man kan nu godt komme under 15 års rentabilitet på private solvarme anlæg, ved eksisterende naturgas.

  • 1
  • 0

Man skal have overblik på forbrug, lager kapacitet samt solfanger areal så undgår man kogning.
Dertil kommer at kogning ikke er et problem, hvis anlægget er lavet ordentligt.

Michael - næh! Det blæser blot af over i glycoltanken, og så pumper man det på igen en gang efter kl. 18:00.

Man skal blot huske ikke at være for ambitiøs i udlægningen solfangerfeltets størrelse i f.t. forbruget i juli-august måned. Her taler vi om maks. 23-25% af årsforbruget afhængig af laveste sommermånedsforbrug samt akkumulatorens størrelse; men den ændrer ikke det vilde på feltets størrelse.

Medmindre man har damlager ...

  • 1
  • 1

Skal solfangere måles fra panel til slutbrugere, skal PV'ere også, Preben. Og i bund og grund svarer det lidt til at ærgre sig over at vindmøller kun er 45-55% tilgængelige - lidt lige meget, hvis det er en god forretning at høste de 40-50% af solens kraft gratis.

Det interessante her er, om 40-50% er bedre end 20-25%, hvis prisen for den lave effektivitet er under det halve.

Hvorom alting er, må vi vel konstatere, at det er yderst vanskelig, at kombinere de to teknologier, og få noget fornuftigt ud af det.

I Karstens eksempel fx vil det maximale han kan trække ud af pv-panelerne være 20-25% af det der er tilbage af de 100% når solfangerene har leveret de 90-95%.
Man skal altså være heldig, hvis man skal kunne forbedre effektiviteten ~3%.
Dette kan næppe forsvare investeringen i pv-paneler, heller ikke selvom man regner effektiviteten ud leveret hos forbrugeren, hvor de 3% bliver til 6% på grund af de store tab i fjernvarmenettet.

  • 0
  • 2

Medmindre man har damlager ...

Eller mulighed for at brænde noget af overskudsvarmen af, udelukkende for luksusfornøjelsens skyld.
f.eks
Holde lunken varme i gulvet i sommerhalvåret, frem for at slukke.
Opvarme swimmingpoolen så badesæsonen bliver længere.

At gå fra 4 til 8 kvm solfangere giver foruden ret billig luksus opvarmning, også bedre årsdækning på den del af varmebehovet der ikke er grundet i luksus.

  • 1
  • 1

Karsten - det er kun svært i kollektive systemer.
I individuelle systemer kræves kun en veksler og simpel styring.
De fleste anerkendte solvarmestyringer har et forprogrammeret setup der kan klare afsætning af overskudsvarme i gulv/pool.

  • 0
  • 1

Men er det ikke blevet nemmere med remote aflæsningerne at give 50% rabat på varmen i f.eks. skoleferien.
Ikke nødvendigvis en gratis løsning; men måske kunne man øge solvarmens dækningsgrad over året ved at løse dette problem.


Jo det er da en mulighed, og rent teknisk er der da også muligt at lave fjernkontrolerede systemer der kan sende fjernvarmens "overskuds solvarme" ud i diverse swimmingpools og gulvvarme, frem for at nat-afkøle via solpanelerne.

Men du får nok ikke folk til at droppe 10 Kkr + betale efterfølgende forbrug bare for lidt varme i poolen.

Jeg tror heller ikke fjernvarmekunder vil åbne for fleksibel gulvvarme bare fordi prisen på varme blev halveret, så en prisreduktion vil derfor nok bare ende i færre indtægter.

Jeg har mange tossede ideer, men lige hvordan fjernvarmen kan øge soldækningen uden at øge lageret størrelse og/eller benytte panelerne til afkøling af lageret om natten, er jeg (også) helt blank på.

  • 0
  • 1

Det interessante her er, om 40-50% er bedre end 20-25%, hvis prisen for den lave effektivitet er under det halve.

Hvorom alting er, må vi vel konstatere, at det er yderst vanskelig, at kombinere de to teknologier, og få noget fornuftigt ud af det.


Preben - Du skriver selv muligheden i den øverste af det jeg citerer ^

Kan man lave noget kombi-noget der laver f.eks 2 KW strøm og 10 KW varme en del billigere end separate enheder med samme ydelses tal, så skal det nok finde en plads på hylden.

  • 1
  • 0

men lige hvordan fjernvarmen kan øge soldækningen uden at øge lageret størrelse og/eller benytte panelerne til afkøling af lageret om natten, er jeg (også) helt blank på.

Det kan være til køling.
Et solvarmeanlæg koblet til en absorptions kølemaskine kan levere et bidrag til køling, som det allerede er udført et par stedet på større kontorbygninger.
Udenfor kølesæsonen leveres Varme fra solvarmeanlægget til varmt vand og rumvarme.

  • 3
  • 1

Medmindre man mangler plads er der næppe nogen grund til at installere solvarme på private huse i dag.
Solceller kan i dag bruges direkte til at varme vand op med en almindelig el vandvarmer med en omformer fra danfoss. Solvarme kræver rigtigt meget mere teknik der skal vedligeholdes. Levetiden på anlægget er også lavere. En kombi af PV og solvarme er næppe rentabel da solvarmen ved de arealer der er tale om ved pv vil yde alt for meget. Hvorfor køle effekten vil forsvinde.

  • 0
  • 1

Hvordan skal det forstås? Kan du uddybe - gerne på dansk!


Vil altid gerne afprøve mine dansk evner :)

Hvis man kan vælge mellem at købe:

Høj effektive dedikerede moduler:
4 solcellepanel a 250watt og 4 solvarmepanel a 3.000 watt for samlet 20.000,-
I alt 1000 watt strøm og 12.000 watt varme leveret af 8 moduler

Eller

Lav effektive kombi moduler:
6 kombi paneler der hver yder 166 watt strøm og 2000 watt varme for samlet 15.000,-
I alt 1000 watt strøm og 12.000 watt varme leveret af 6 moduler.

Samme ydelse - lavere pris - billigere installation
Jo det skal nok få en plads på hylden, hvis altså leverandør og forhandlere undlader at lave HYPE om produktet for at presse det op i et absurd prisleje (en ofte benyttet strategi)

Skal man som privat have mere end 1000 watt strøm på taget bør man dog nok vælge separate systemer.

  • 1
  • 0

Det kaldes: Eksempler !
Og blev benyttet til at illustrere hvordan et kombi produkt kunne finde sin plads i markedet.

Men det er et rent merkantilt eksempel og siger intet om det realistiske i en kombination.
Altså et eksempel på en kombinationsydelse, som ikke eksisterer.
En kombinationspris, som ikke eksisterer, og en teknisk kombination som heller ikke eksisterer, og sandsynligvis slet ikke kan laves.

Men hvis det kunne laves til den pris, du foreslår, mener du at produktet har en plads i markedet. hvis jeg ellers har forstået dig rigtigt.

Det kaldes normalt ikke eksempler - det kaldes vrøvl.

  • 0
  • 3

Hej alle sammen

Jeg gjorde vores hus energivenlig for 6-8 år siden, og har mange tal fra den virkelig verden.
Vi har 8 kvadratmeter vacumrør solfanger og 3,5 kw. solceller på taget.
Solfanger levere varmt brugsvand og central varme 8-10 måneder om året, derved faldt vores gasforbrug fra 1000 kubikmeter til 550 om året.
Ca. 4 måneder om året går overskuds(central varme) varme op i en kalorifereblæser på loftet som blæser det ud i en taghætte.
Vores vaskemaskine og opvasker får nu også varmtvand.
Jo mere varmt vand vi bruger om sommeren, jo mindre strøm bruger vi, det giver nogle sjover oplevelse.
Vores elforbrug er nu ca. 200-300 kwh. om året. Så forbrugs udgifter til el og varme er ca. 500 kr. i måneden. I et hus på 137 kvadratmeter med genvex anlæg.

  • 2
  • 0

Hej Preben

Jeg dækker faktisk de to paneler i et par måneder, specielt fordi der er en sommerferie, hvor der ikke bliver brugt noget varmt vand.
I et års tid havde jeg, også monteret en varmeflade for indsugningen på min genvex anlæg, og i 3-4 månederne om året gik anlægget fra, varm vands tanken over på varmefladen, for derved at kunne varme indsugnings luften op.
Det er afmonteret efter den ene blæser motor brændte af.
Mit genvex kan også trække varm luft fra en vinterhave, eller gennem en rustfri rør i jorden.

  • 0
  • 0

Tak for svaret Vagn!

I et års tid havde jeg, også monteret en varmeflade for indsugningen på min genvex anlæg, og i 3-4 månederne om året gik anlægget fra, varm vands tanken over på varmefladen, for derved at kunne varme indsugnings luften op.
Det er afmonteret efter den ene blæser motor brændte af.


Jeg overvejer noget lignende, har du nogen gode erfaringer?
Er problemet med blæsermotoren vanskeligt at løse i din opstilling, eller gav det bare for lidt til at genetablere løsningen?

  • 0
  • 0

Jeg ville godt finde ud af, hvor meget et lidt støre solvarme anlæg, kunne bidrage til indblæsnings luften, når glykolen kun er 30 - 40 grader. Jeg monteret en varmeflade foran genvex, men ind i mellem blev glykolen 70-80 grader, derved brændte blæseren af, jeg skulle selvfølgelig have købt en rigtig varmeflade, som sidder i røret efter anlægget. I vinter halvåret er det jo ofte rigtig kold luft genvex trække ind.

  • 0
  • 0

Jeg ville godt finde ud af, hvor meget et lidt støre solvarme anlæg, kunne bidrage til indblæsnings luften, når glykolen kun er 30 - 40 grader.


Hvis det er en mulighed for dig, vil jeg henlede opmærksomheden på, at man kan øge vintereffektiviteten ganske meget med reflekterende overflader (spejle), uden at øge tabene, som det er tilfældet ved en større solfanger.
Fra www.builditsolar.com

A key advantage of reflectors over just adding more collector area is that reflectors add to solar gain without adding to collector heat losses. A typical collector operating with a modest sun level of 500 watt/sm under winter conditions might have an efficiency around 30%, but if you can boost the sun intensity to 1000 watts/sm with a reflector, the efficiency jumps up to more than 50%. The heat output goes from (500 w/sm)(0.3) = 150 watts up to (1000 w/sm)(0.5) = 500 watts -- a 3.3 times increase in heat output! You would have to more than triple the area of the collector to get this increase. Granted, this takes a VERY well designed reflector, but you get the idea.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten