Spørg Scientariet: Kan man køle sin bajer ned med en fugtig karklud?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Kan man køle sin bajer ned med en fugtig karklud?

Illustration: MI Grafik

Vores læser Nikolaj Lundsgaard har spurgt:

Min ven Dennis påstår hårdnakket, at hvis man svøber hele sin bajer ind i en opvredet karklud på en varm sommerdag, så bliver bajeren kølet ned.

Flere forsøg og lunkne bajere senere vil jeg ikke kalde ham en løgner, men i stedet spørge videnskaben: Hvor mange grader køles en bajer ned, når den foldes fuldstændigt ind i en fugtig karklud?

Læs også: Spring ølkøen over via appen

Kaj Thomsen, lektor på DTU Kemiteknik, svarer:

Øllet køles, fordi vand fordamper fra karkluden. Fordampningen kræver energi, som tages fra omgivelserne, det vil sige øllen, som bliver kølet.

Afhængigt af luftfugtigheden og vindhastigheden vil man få mere eller mindre afkøling. Hvis luftfugtigheden er i nærheden af 100%, som den godt kan være om sommeren, får man næsten ingen afkøling. Der er ingen drivende kraft til at få vandet til at fordampe under disse omstændigheder.

Hvis luftfugtigheden er lav, altså i tør luft, vil fordampningen ske hurtigt, og man vil opnå en større afkøling. Hvis det blæser en smule, vil vinden medvirke til en hurtigere fordampning og en hurtigere køling ved at transportere vanddampen væk.

Man kan derfor ikke sige noget fast om, hvor mange grader bajeren køles. Det afhænger af luftfugtigheden på det pågældende tidspunkt.

Læs også: Lynch: Axels ølbalje er til (alt for) kolde øl

Philip Loldrup Fosbøl, også lektor på DTU Kemiteknik, supplerer med en beregning:

Jeg kan da tilføje, at vi forventer ikke, at der er en yderligere strålingsudveksling med omgivelserne. Dvs. man bør nok stille øllen i skyggen.

Baseret på Kajs beskrivelse kan man forbedre kølingen, hvis varmeovergangen til omgivelserne er gode. Det opnås selvfølgelig, hvis man bruger en dertil indrettet vifte, blæser, eller placerer øllen i 'træk'. Man skal selvfølgelig ikke bruge unødvendig strøm, som vil kunne bidrage til CO2-udledningen. Det er der rigeligt af allerede fra øllen, når den åbnes og drikkes.

En bajer i svøb - den matematiske model. Illustration: Philip Loldrup Fosbøl

Som udgangspunkt bør man selvfølgelig bruge koldt vand til nedkøling, og det i sig selv bidrager til varmeveksling med øllen. Lad os sige, at vi bruger et let opvredet viskestykke med 10°C vand i (T_viske i figuren til højre), så vil man opnå en temperatur på 21.5°C (T_veksling), når øllen starter med at være 25°C (T_øl).

Vi har antaget let i betragtningen, at der bruges et opvredet viskestykke med 100 g vand (m_viske), og at vi selvfølgelig køler en 'flaskebajer på 33mL (ca. m_øl=0.33kg), og at glas plus alkohol ikke bidrager til varmevekslingen.

Læs også: Carlsberg-forskere sekventerer ølgærens genom

En mere korrekt betragtning kan opnås med et Mollier-diagram og teorien for psykrometri. Hvis luften er 20°C med en luftfugtighed på 70%, vil øllen kunne køles til 16°C. Varmevekslingen med et koldt viskestykke vil kunne bringe temperaturen yderligere ned på 14,6°C.

Vi kan henvise til et analogt eksempel, når mennesker sveder. Her afkøles kroppen pga. vandfordampning. Et interessant omvendt eksempel kan udføres i en sauna. Puster man på sidekammeraten, vil han/hun føle en høj varme. Det hænger sammen med, at luften plus vand fra lungerne opvarmes.

Når det rammer sidekammeraten, kondenserer vandet på den kolde hud, og man kan mærke en varme fra kondensationen. Dvs. man skal i ølsammenhænge sørge for ikke at have en meget kold øl stående i fugtig luft, da det vil opvarme øllen pga. kondensation fra luften.

Det næste beregningsskridt kan udføres ved en kombineret energi- og massetransportberegning. Derefter kan man skyde gråspurve med kanoner og smide en CFD-beregning på bordet, hvis man har et par ledige minutter. Alternativet er jo at udføre nogle forsøg en varm dag i juli. Husk nu at ethvert forsøg er bedst begrundet med flere 'prøver'.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Husk nu at ethvert forsøg er bedst begrundet med flere 'prøver'

Se, dette er i sandhed videnskabelig redelighed!

  • 14
  • 1

Som dreng pakkede vi altid vores nyfangede fisk ind i vådt avispapir, når vi var på fisketur. De var ikke nødvendigvis kolde, når vi kom hjem, men det bidrog helt klart til, at de ikke var halvt tilberedte i sommervarmen.
Måske-giftig tryksværte i levnedsmidler er en anden historie, men på blanke fisk kunne vi af og til læse spejlvendt nyhedsstof eller se fine billeder.

  • 9
  • 0

Hvis man tager en kold øl ud af køleskabet, vil der, som det nævnes i svaret, dannes dug på flasken. Lader man den stå (i skyggen naturligvis) vil duggen på et tidspunkt forsvinde. Det er netop, når flasken har opnået en temperatur, som er den teoretisk laveste, man ville kunne nedkøle den til ved hjælp af en våd klud. Det er så også den temperatur, som er dugpunktet for omgivelsernes luft.
Der fås vinkølere, som er lavet af et porøst materiale, fx keramik, som har samme funktion som den våde klud. Man fylder vand omkring flasken, og det trænger så gennem den porøse vinkøler og fordamper på ydersiden.
OG når der ofte dannes is på bilerne på vintermorgener, selvom temperaturen er over frysepunktet, skyldes det tilsvarende, at fordampningen af natteduggen sænker temperaturen.

  • 4
  • 0

Jeg mødte for år tilbage en familie, som medbragte køle-mad på bustur til syden, netop pakket ned med våde aviser omkring. Det kunne fint holde til en daglang tur.

  • 3
  • 0

Sidste sommer lavede sønnike og jeg et eksperiment med naturlig køling af dåser - dog med Pepsi og ikke øl. Vi prøvede alt fra nedgravning i 70 cm's dybde, våd karklud i sol, våd karklud i skygge, vår karklud i sol og vind samt bare et en spand vand. Resultatet var, at ingen af dem blev decideret kolde inden vi mistede tålmodigheden (et par timer), men at den våde karklud i vinden dog trods alt blev koldest.

Ellers er den hurtigste måde nok at tage en masse isterninger og hælde salt på. Salten får isen til at smelte, så man har vand der er under nul grader. Det køler fremragende.

  • 1
  • 0

En spand med kolde bajere, og saa et blaes med CO2 slukkeren ned i spanden saa er der kolde bajere til hele vaerkstedet i loebet af No Time

  • 2
  • 1

Rart at vi her slap for at møde den sejlivede myte, at det skulle være en god ide, at pakke øllen ind i våde aviser/klude og så lægge den ud i solen.

  • 0
  • 2

Jeg kom li' til at tænke: hvis man ikke kender disse grundprincipper, så må der være meget man ikke forstår på ing.dk ?

  • 2
  • 0

Jeg må nok præcisere: at pakke ind i våde aviser er en fin ide, men at lægge ud i solen er at gå et skridt baglæns. Det man bør gøre efter indpakning er naturligvis at anbringe øllen i skygge hvor det lufter pænt.

  • 0
  • 0

OG når der ofte dannes is på bilerne på vintermorgener, selvom temperaturen er over frysepunktet, skyldes det tilsvarende, at fordampningen af natteduggen sænker temperaturen.

Nej, det er ikke korrekt! Det er udstrålingen fra objekter i TØR luft mod et hundekoldt rum som sænker temperaturem mere for objekterne end fra marken/gaden som objektet er relativt godt isoleret fra. Det er derfor man kan opleve nattefrost i en ørken med fint sand (Sahara), men ikke i en klippeørken!

Høj luftfugtighed beskytter mod nattefrost!

John Larsson

  • 1
  • 0

RH siger mere om temperaturen end om luftfugtigheden, hvorfor ikke bruge specifik mætningsdeficit, hvor mange gram vand pr. kg luft, der mangler i at luften er mættet?

  • 0
  • 0

I forbindelse med en festival løste jeg en gang problemet ved at konstruere mit eget køleskab. Det bestod af en bundfrossen 40L plast-tønde, som havde været 5 dage i kummefryseren. Dernæst blev den proppet over i en flamingo-tønde, som jeg derudover havde lavet en 10cm ekstra tyk flamingo bund til. Bunden havde en radius, der var 10cm større end flamingo-tønden, hvilket gav mulighed for at isolere rundt om med 10cm rockwool. Det hele blev pakket ind i plastic og tapet godt til.

Ved brug smeltede isen hurtigt i toppen, og øllene drev derved rundt i vandet, som var omkring de nul grader. Der var derfor ingen frostsprængte øl.

Udover at køle mindst 200 øl på festivalen, så stod den efterfølgende hjemme i sommersolen yderligere 2 uger før det sidste is var smeltet.

  • 1
  • 0

Hej.

Det som interesserer mig meget er, hvordan de gør i små landsbyer i varme egne af Afrika m.m.

Jeg har været i kontakt med en, der har levet i mindre landsbyer i Afrika, men jeg kan ikke lige huske hvad han sagde.

Men det vil måske være utrolig godt, hvis de fattige i landsbyerne har mulighed for rum , der er kolde dagen lang. Rummene kan bruges til føde og evt. til de kosttilskud og typer af medicin, der ikke må få for meget varme.

Nogle danskere lavede en øl-køler, der er gravet ned i jorden.

Jeg kan ikke lige finde brevet fra ham, der har været i Afrika. Det ligger i et andet hus.

Er der nogle herinde, der ved, hvordan man ud i landsbyer i Afrika m.m. får lavet kølige rum eller kølige fødevarer ? ER det muligt at gøre det dernede ?

Man må jo kunne lave nogle svaleskabe med solceller til sådanne områder. Men det er ikke sikkert, at det vil blive en succes at give eller sælge disse til folk i landsbyer i Afrika m.m.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
( og Projekt Trafiksikkerhed )

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten