Spørg Scientariet: Kan man høre lyd fra rummet?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Kan man høre lyd fra rummet?

Illustration: paulista/Bigstock

Vores læser Simon Als Nielsen spørger:

Der er jo normalt ikke lyd i rummet, men under en eksplosion dannes en masse gas, som skydes i alle retninger.

Hvis man var tæt nok på eksplosionen (uden selv at ryge i luften), ville man så ikke høre en lyd i form af den gas, der rammer ens eget rumskib? Og i så fald, hvordan ville det lyde? I stil med en normal eksplosion eller som noget helt andet?

Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan lugter der på rumstationen?

Desuden spørger Jóhann Jóhannsson:

Er man som jordbo i stand til at høre et stjerneskud?

Jeg spørger, fordi min kammerat og jeg for et par år tilbage, en stille aften ifm. en hundeluftetur, sad og nød stjernehimlen på en bænk. Vi sidder begge og spejder mod himlen, da et stort stjerneskud pludselig viser sig i et øjeblik.

Det, der gjorde denne oplevelse unik, var, at der simultant med stjerneskuddet forekom en lyd, der bedst kan beskrives, som når man lyner en lynlås op meget hurtigt.

Lyden var ikke forsinket, og frekvensen steg, som stjerneskuddet faldt. Er det muligt, at dette var lyden fra et stjerneskud, eller var det blot endnu et uforklarligt fænomen?

Læs også: Spørg Scientariet: Drejer alle stjerner og planeter samme vej rundt om sig selv?

Kjartan Kinch, post.doc. på Niels Bohr Institutet, svarer:

Lyd er svingninger i et fysisk materiale, som udbreder sig ved fysisk kontakt mellem nabomolekyler i en gas, en væske eller et fast stof.

Da lyd kræver et medium at bevæge sig igennem, kan lyd (i modsætning til lys) ikke udbredes i vakuum. Der skal altså være molekyler eller atomer til stede, som kan bevæge sig og støde ind i hinanden, for at en lydbølge kan udbredes. Da rummet er meget, meget tæt på at være totalt vakuum, kan lydbølger effektivt ikke videreføres gennem rummet.

Hvad angår eksplosioner i rummet, kan lyden altså heller ikke videreføres gennem det tomme rum, men lyd kan jo naturligvis sagtens bevæge sig gennem et rumskib, både gennem luften i det indre af rumskibet og gennem det faste materiale, som rumskibet er bygget af.

Hvis rumskibet derfor rammes af en strøm af gas eller af løsdele fra en eksplosion i nærheden, så vil det oplagt danne lyde, som så vil bevæge sig gennem rumskibet. Inde i rumskibet er der jo ikke lufttomt, og rumskibets skrog transmitterer også lyd.

Hvis det ydre af rumskibet fx rammes af en kraftig strøm af gas, så ville det vel give en susende lyd, lidt som blæst, tænker jeg. Lige som hvis man sad i en stor konservesdåse og nogen blæste trykluft på den udefra.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor vender Månen altid den samme side til Jorden?

Til gengæld kan man i visse tilfælde godt høre et stjerneskud fra Jorden, for der er jo tale om meteoritter, små sten eller støvkorn, som rammer atmosfæren ved høj fart og brænder op. Det foregår altså i atmosfæren og ikke ude i rummet.

Når et stjerneskud rammer den øvre atmosfære, så danner det derfor oplagt en lyd, svarende i princippet til braget, når et fly bryder lydmuren.

Hvis meteoren er stor nok og når langt nok ned i atmosfæren, mens det stadig bevæger sig med overlydsfart, så vil den lyd være kraftig nok til at kunne høres.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor kan vi ikke se flere stjerner på nattehimlen?

Store meteorer vil også ofte bryde i stykker ved en eksplosion, som danner yderligere lyd. Meteornedslaget over Chelyabinsk i Rusland i 2013 dannede en kraftig trykbølge/lyd, som knuste ruder over et stort område.

En sådan lyd vil dog nå Jorden med betydelig forsinkelse i forhold til lyset, da lyden jo tager omkring 3 sekunder om at tilbagelægge en kilometer, mens lysets forsinkelse er forsvindende. Derfor kan det dårligt være forklaringen på den 'lynlåslyd', som I oplevede.

Efter lidt research har jeg dog lært, at du og din kammerat langt fra er de eneste, som har oplevet ’hvislende, poppende, eller knitrende’ lyde i forbindelse med, og samtidig med, kraftige stjerneskud.

En artikel i Nature fra sidste år forklarer disse lyde som forårsaget indirekte af det kraftige lys fra stjerneskuddet, som pludseligt opvarmer små objekter i nærheden (blade, hår, tøj), hvilket laver en lyd. Se desuden en mere populær omtale her.

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Efter lidt research har jeg dog lært, at du og din kammerat langt fra er de eneste, som har oplevet ’hvislende, poppende, eller knitrende’ lyde i forbindelse med, og samtidig med, kraftige stjerneskud.

En artikel i Nature fra sidste år forklarer disse lyde som forårsaget indirekte af det kraftige lys fra stjerneskuddet, som pludseligt opvarmer små objekter i nærheden (blade, hår, tøj), hvilket laver en lyd. Se desuden en mere populær omtale her.

Jeg synes faktisk selv at have oplevet en lignende lyd ved observationer af store lyn.
Altså en lyd samtidig med lynet vel vidende at lynets rigtige lyd først kommer noget senere.

  • 2
  • 0

Du kan ikke høre noget fra rummet, da luftmolekylerne derude er for langt fra hinanden. Man skal dog forbavsende langt ud før lyd helt forsvinder.
Men jeg mener at nordlys i sjældne tilfælde kan "høres". Mindes at have læst om det, men er slet ikke sikker.

  • 0
  • 2