Spørg Scientariet: Kan man drikke vand, der har stået i mange år?
Vores læser Lars Allerup Jacobsen spørger:
Afledt af spørgsmålet om den friske luft, hvordan med vand...?
Der er friskt vand og dovent vand, men hvad er egentlig forskellen? Og hvor længe kan vand stå?
Kan man drikke vand, der har stået mange år i en lukket beholder?
Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor skummer te fra mikroovnsvand?
Leif Skibsted, professor i fødevarekemi, Københavns Universitet, svarer:
Dovent vand er ikke et veldefineret begreb. En flaske vand med brus smager behageligt syrligt på grund af den lav pH-værdi, og kulsyren er friskt perlende i munden.
Når flasken har stået uden skruelåg eller kapsel til dagen efter, og kulsyren er undveget, kalder vi vandet dovent.
Frisktappet vand fra hanen er behageligt køligt og læskende. Lader vi vandet stå i et glas til næste dag, synes vi, at det lunkne vand er dovent.
Begrebet dovent vand er et relativt begreb og bygger på en ubevist sammenligning med frisk, ophældt vand med kulsyre fra flaske eller med friskt tappet, køligt vand fra hanen. Vand fra flaske uden brus vil de fleste opfatte som dovent, hvis vandet ikke er afkølet.
Læs også: Spørg Scientariet: Får flaskevand plasticsmag eller er det ren indbildning?
Det er i øvrigt et paradoks, at danskere køber så meget flaskevand uden brus, når vi har så rig adgang til godt drikkevand fra boringer i stort set hele landet.
Vand i forskellige egne af Danmark er dog forskelligt. I egne som Faxe Ladeplads, hvor kalklag i jorden ligger højt, er grundvandet af højere renhed, når det pumpes op, end i mere sandede, kystnære egne som Skagen.
Vi kan tappe frisk vand fra hanen og med lidt træning nyde forskelle i smag fra forskellige egne. Det er tydeligvis også en del af markedsføringen af flaskevand med eller uden brus med deres forskellige proveniens.
Disse forskelle i smag skyldes forskel i indhold af mineraler. Kalkindholdet er således forskelligt i forskellige dele af landet afhængigt af undergrunden. Dermed bliver vands hårdhed forskellig.
Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor eksploderede mit te-vand i mikroovnen?
Magnesium fra kalken smager bittert. Indholdet af jern og mangan er også forskelligt. Jern i vand smager igennem, som det kendes fra brønde i Vestjylland og kilder i søhøjlandet ved Silkeborg, da jern fremmer oxidationsprocesser i mundhulen. Jernsmag skyldes ikke selve jernforbindelserne, men iltede fedtstoffer i munden.
Vand fra kilder vil hurtigt ændre smag, da kalk vil udfældes, når vandets naturlige kulsyre undviger efter opstigning fra dybere jordlag til atmosfæretryk. Jernsalte vil ligeledes udfælde. Jern-ioner bliver til okker, der er iltet jernhydroxid, når vandet får kontakt med luftens ilt.
Flaskevand er varmebehandlet og holder sig godt, så længe flasken er uåbnet. Hvis vandet fra starten har været sterilt, og flasken er fuldstændig tæt, ændrer vandet sig ikke.
I en glasflaske med kapsel er vandet holdbart, indtil kapslen tærer igennem. Det tager normalt mange, mange år.
Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor brænder grød med mælk nemt på?
Har flasken først været åbnet, vil bakterier fra luften dog inficere vandet. Selv i rent vand er der tilstrækkeligt organisk materiale til, at bakterier kan vokse. Det ændrer vandets smag. Vandet får fad smag, og så bør man ikke drikke det, da vand nu kan indeholde sygdomsfremkaldende bakterier.
Vand i plastflasker har kortere holdbarhed, da plast ikke er helt så tæt som glas, og skruelåg også kan blive utætte.
Vand tappet fra hanen eller hentet ved brønden skal drikkes her og nu. Det kan dog sagtens henstå i køleskabet et døgn uden problemer, hvis glas eller kande er tildækket, eller karaffel er med prop.
Har man sifon og mætter vandet med kulsyre fra patron, bliver holdbarheden et par dage i køleskab, da kulsyren, tilsat under tryk, sænker pH. Den lave pH beskytter mod bakterievækst.
Når du nyder et glas frisk, køligt vand fra hanen en varm dag, så tænk på, hvor privilegerede vi er i Danmark med det gode grundvand. Tænk også på, hvor meget du sparer, hver gang du ikke drikker flaskevand.
