Spørg Scientariet: Kan luftsolfangere reducere varmeforbruget i mit hus?

En luftsolfanger, der her ses som det sorte rektangel på facaden, er en udmærket installation til at affugte sommerhuset, men ikke en særlig effektiv opvarmningskilde, lyder det fra energirårdgiver. Illustration: Wikipedia

Vores læser Jes Thorup har spurgt:

Når man læser om luftsolfangere, nævnes oftest kældre, udhuse og sommerhuse, og de omtales i forbindelse med udluftning og luftfugtighed.

Men vil installation af en eller flere luftsolfangere i en naturgas-/fjernvarme-opvarmet villa fra 1960-2015 også kunne reducere varmeforbruget?

Læs også: Fagfolk efterlyser standarder for luftsolfangere

Niels Hørby, energirådgiver hos Energitjenesten, svarer:

Jeg kan kun give et svar ud fra mine erfaringer. Jeg har selv to luftsolfangere til stue og til kælder og er godt tilfreds. De har fungeret i over fem år uden fejl – giver kun lidt varme, men frisk og tør luft.

Overordnet set vil jeg ikke anbefale luftsolfangere for at spare på varmeregningen. De sættes op for at give et mere tørt indeklima, og der er de jo gode i f.eks. sommerhuse, som kan blive fugtige, hvis de står uden varme om vinteren. Også i andre rum, som kan blive lidt fugtige, kan luftsolfangeren være god.

Luftsolfangere giver et mindre tilskud af varme, især de store modeller. Men udfordringen er, at de giver mest varme om sommeren, hvor vi typisk ikke har brug for ekstra varme. Forår og efterår får vi mest gavn af varmen fra luftsolfangeren. Om vinteren er der kun få dage, hvor den giver lidt varme.

Læs også: Solvarme nedbringer sommerhusets elregning

Hvis målet er at nedbringe sin varmeregning, er der typisk bedre ting at bruge pengene på, f.eks. isolering, nye vinduer eller blot det at være sikker på, at varmeinstallationen fungerer og bruges optimalt.

Tænk også på, at den kun virker, når solen skinner ind på solfangeren – der kommer altså ingen varme eller frisk luft fra den om natten eller i overskyet vejr.

Se Energitjenestens faktaark om, hvordan luftsolfangere virker her.

Samt Ingeniørens artikel om test af luftsolfangere.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er luftskiftet og KUN luftskiftet, der leverer den positive gevinst ved brugen af "luftsolfangere". Har man (som jeg i øvrigt har oppe i Sverige) et sommerhus eller en jagtstue der ikke har elinstallation, giver det en lille smule mening med en luftsolfanger, men dog stadig kun i forhold til at drive blæseren. Har man fast elinstallation, kan man lige så godt installere et antal styrede ventilatorer, og så installere dem der hvor det giver bedst mening, og ikke der hvor man er "tvunget" til at installere dem med sydligt udsyn.

hoax_med_hoax_på
  • 1
  • 2

Jeg er ked af at sige det, men såvel energivejlederens svar herover som faktaarket fra Energistyrelsen, bærer præg af at den basale forståelse for luftfugtighed, solfangerarealeffekt m.v. er mangelfuld!

  • 0
  • 4

Jeg har selv bygget en luftsolfanger, der tager og leverer luft fra min udestue. i slut marts til slut april betyder det, at når jeg kommer hjem fra arbejde kan åbne op derude til, og få varmet huset op, såfremt solen skinner. jeg har haft den i 8 år nu med samme resultat. enheden er drevet af et lille solpanel, og er således ikke netdrevet. jeg er ikke helt enig med dig Thomas - virkeligheden findes i mange varianter, og ikke kun en

  • 3
  • 0

Problemet er - meget kort - at den "tørre, varme luft" der blæses ind, har akkurat det samme fugtindhold, som da den blev trukket ind over solabsorberpladen. Den er godt nok minimalt opvarmet, men effekten er så begrænset, at luften lynhurtigt vil indstille sig efter indetemperaturen, og så er det kun luftskiftet der har effekt. Tænk på arealet af en typisk luftsolfanger-absorber i forhold til arealet af husets måske 3-4 sydvendte vinduer. Når skidtet ser ud til at have effekt, er det fordi der foregår luftskifte SAMTIDIG med at solen bager ind gennem vinduerne og varmer indeluften op, som så igen medfører fordampning fra diverse overflader. Men en ventilator (evt. drevet af et lille solpanel) ville have samme effekt. Jeg kan ikke levere dig links, John Johansen, for der er åbenbart ikke nogen der har lavet de understøttende forsøg :-O

  • 2
  • 3

Havde 2 elektroniske fugtighedsmålere og en computer i min kolonihave hvor jeg kontrollerede en blæser mellem udestue og hovedhus hen over et par år hvor jeg testede forskellige strategier for udtørring af kolonihavehus om vinteren. Der blev testet både med at bruge varm luft, dvs når der er sol på og på at bruge vandindholdet i luften.

Det klart mest effektive er at bruge vandindholdet i luften, ikke at forveksle med relativ luftfugtighed, det kan give et endog meget tørt hus som også er hurtigt at varme op med traditionel opvarmning.

Årsagen er at vandindholdet i udeluften er afhængig af temperaturen, så udeluft med høj temperatur nok har en lav relativ luftfugtighed, men høj vandindhold.

Luftsolfanger vil tage lunken luft udefra, med medium vandindhold, og varme op, med fortstat medium vandindhold. Det blæser man ind i huset som har lavere temperatur og derfor afsættes vandet i huset. Ud af huset skubbes noget koldt, men lav vandindholds luft. Eneste mulighed for at denne løsning ville have højest effekt ville være hvis solfangeren kan hæve temperaturen i huset, så den luft der skubbes ud af huset er varmere end udeluften.

Det mest effektive tid er at bruge den fra sidst på aftenen til tidligt om morgenen. Her er luften kold og har afgivet sit vand, fx. som dug. Denne luft er koldere og indeholder mindre vand end den luft i huset som det fortrænger.

Billigeste og mest effektive løsning er nok at købe en blæser og et timerur, der står til at være tændt ca. kl 24.00-7.00.

  • 2
  • 0

Tænk på arealet af en typisk luftsolfanger-absorber i forhold til arealet af husets måske 3-4 sydvendte vinduer. Når skidtet ser ud til at have effekt, er det fordi der foregår luftskifte SAMTIDIG med at solen bager ind gennem vinduerne og varmer indeluften op, som så igen medfører fordampning fra diverse overflader. Men en ventilator (evt. drevet af et lille solpanel) ville have samme effekt.

Luft solfangeren fungerer som et "ekstra sydvendt vindue" med integreret ventilator. der blæser varm luft ind. (som så ryger ud gennem sprækker og revner)

En alm ventilator suger varm luft ud. (og dermed kommer der kold luft ind gennem sprækker og revner)

Virker, jo det gør de så absolut!

Men om dem man kan købe i byggemarkederne er økonomisk rentabele vs at bruge strøm på en alm. ventilator er en anden debat.

  • 1
  • 0
  1. Der er en vis forelskelse i soldrevne ventilatorer. En egnet ventilator er næppe på mere end 20W, så mon det er elregningen der vil motivere en soldrevet ventilator.

  2. Svaret fra eksperten er et standard journalistisk svar uden substans. Hvis nu der istedet var regnet på sagen, så blev det hele mere klart:

- varmeberegningen: x m3/h luft med en overtemperatur på 50 grader svarer til y Watt - altså ...... - fugtighedsberegning: x m3/h luft med relativ fugtighed 70% fortrænger samme mængde indeluft med 85% relativ fugtighed i et volumen på 100 m3 - altså falder fugtigheden med .......

  • 1
  • 0

Overvej lige hvor længe en 20w soldrevet ventilator skal køre, for at spare den merudgift det er at købe et solpanel med blæser, istedet for blot en blæser.

"Det man får foræret med den soldrevne er, at den kun kører når solen skinner" Hvad hjælper det hvis det bedre kan affugte huset at køre efter duggen er faldet og luften indeholder meget mindre vand. Du fastholder fugtniveuet ved at køre mens solen skinner, men udskifter luften med noget friskere (men sandsynligvis med samme fugtindhold)

  • 1
  • 0

Du fastholder fugtniveuet ved at køre mens solen skinner, men udskifter luften med noget friskere (men sandsynligvis med samme fugtindhold)

Exactly my point. I virkeligheden burde rummet/huset varmes op GENNEM VINDUERNE i løbet af dagen, og når så nattekulden havde sænket sig, skulle man påbegynde udluftningen.

Det undrer mig at så mange "eksperter" ikke kan se dette, når det dels bunder i almindelig basal-fysik, og dels i akkumulerede empiriske erfaringer!

  • 1
  • 0

Nej, det er PRÆCIS den debat jeg forsøger at rejse: at der ikke er (nævneværdig) forskel på at bruge en soldrevet ventilator med ½ kvm integreret solfanger, og så en netdrevet ud/ind -luftningsventilator!

Deri er vi enige. Rentabiliteten i luft solfangere er vi sikkert også enige om er ret elendig.

Hvis man ved med sig selv at man er en klovn til at lufte ud ved at åbne vinduer, er denne form for automatik en brugbar metode til at reducere fugt problemer i en 70'er villa. Dyrt, hvis man køber fra byggemarkederne, men brugbart.

Hvis man selv-bygger kan man godt lave en god og økonomisk løsning.

  • 0
  • 0

Er der passivt luftskifte gennem den soldrevne ventilator når solen ikke skinner?

I gartnerier, hvor luftfugtighed er et stort problem, styres der efter specifik mætningsdeficit, dvs hvor mange gram vanddamp pr. kg luft, der mangler i at luften er mættet.

  • 0
  • 0

Der vil altså ikke være nogen rentabel ide med eks. 3 luftsolfangere, hvor 1 tager luft udefra og blæser ind, og de 2 andre genbruger luften indefra og varmer luften yderligere op? Effekten vil være for lav?

  • 0
  • 0

Det afhænger af formålet med øvelsen og boligen samt brugen af denne.

Hvis det er for at komme af med fugt og der er inde klimaproblemer med tendens til skimmel, så er alle løsninger rentable, inkl at skrue op for varmen.

At huske at lufte ordenligt ud 2 gange om dagen er nemt og det koster ikke ret meget at varme luft op. (men kræver man husker det, ALTID)

Et rigtigt ventilationsanlæg med varmegenindvinding er klart at foretrække hvis man ved at man ikke får luftet ud.

Hvis det primært er for at spare penge på opvarmning når man har naturgas/fjernvarme så vil 3x luftsolfangere være pænt mange år om at tjene sig hjem.

De giver dog nogen indeklimaforbedring undervejs, men kun på solskinsdage og dem er der ikke mange af om vinteren, så du skal alligevel huske at lufte ordenligt ud når solen ikke skinner.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten