Spørg Scientariet: Kan lakridsbolsjer holde mig vågen?
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Kan lakridsbolsjer holde mig vågen?

Vores læser Rasmus Pedersen spørger:

I min tid som studerende gik jeg ofte til forelæsning i en knap så udsovet tilstand, og da jeg ikke drikker kaffe, kunne det være en kamp at holde sig vågen.

Jeg opdagede imidlertid, at stærke lakridsbolsjer som Tyrkisk Peber kunne kvikke op i nogle få minutter, så dem endte jeg med at spise frygtelig mange af.

Men jeg fandt aldrig ud af hvorfor. Kan det være på grund af salmiakken? Peberstofferne? Noget helt tredje?

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor vælter fugle ikke, når de sover?

Poul Jennum, søvnforsker på Rigshospitalet, svarer:

Vores søvn- og vågensystem, der er beliggende i hjernens dybere dele, regulerer på kompliceret vis vores søvn. Søvn afhænger af behovet for søvn, dvs., hvis man er i søvnunderskud, øges søvnbehovet.

En række forhold virker kortvarigt opkvikkende. Kaffe virker f.eks. via adenosin, idet koffein blokerer adenosin-systemet, der er medvirkende i initiering af søvn.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan kan det være, at vi spjætter, når vi falder i søvn?

Der findes også andre stimuli, der kortvarigt kan virke aktiverende, f.eks. bevægelser, berøring, eller påvirkning af smertesans.

Peber, chili og andre stærke smagsstoffer virker på smertereceptorer og er også kortvarigt aktiverende og hæmmer søvn.

Virkningen er således en direkte aktivering via smertereceptorer i modsætning til kaffe, der virker specifikt hæmmende på en del af søvnsystemet i hjernen. Hvor smagsreceptorerne sidder i tungen, sidder smertereceptorerne i andre dele af de øvre luftveje.

Uden at have direkte dokumentation kan det derfor sagtens være, at det stærke i Tyrkisk Peber påvirker smertereceptorerne i en sådan grad, at du oplever denne midlertidige opkvikkende effekt.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.