Spørg Scientariet: Kan jeg nedbringe stråling i mit anneks med aluminiumsfolie?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Kan jeg nedbringe stråling i mit anneks med aluminiumsfolie?

Illustration: Karlo

Vores læser Kim Andersen spørger:

Jeg har et spørgsmål vedrørende magnetfelter fra transformerstationer.

Vi har købt et hus, hvor der ligger en transformerstation klos op ad et anneks, som vi godt vil bruge til kontor/beboelse - ca. 1 meter fra.

Men der er målt 1-1,5 mikro-tesla inde i annekset, så kan vi nedbringe denne stråling ved f.eks. at sætte aluminiumsfolie eller andet på væggen mod transformerstationen for at nedbringe værdierne?

Læs også: Tesla opfører 80 MWh lithium-ion-batteripark i Californien

Peter Kjær Hansen, civilingeniør og chefkonsulent i Dansk Energis Forsknings- og Udviklingsafdeling, svarer:

Magnetfelterne har ikke noget med spændingen at gøre. Alligevel er det ofte sådan, at der er større magnetfelter ved en højspændingsledning end ved en lavspændingsledning. Det er fordi, højspændingsledningen almindeligvis bruges til at transportere en stor strøm. Større strøm giver større magnetfelt.

Der kan derfor godt forekomme relativt store magnetfelter lige ved en netstations lavspændingstavler og stationsafgange. Magnetfelter aftager dog hurtigt med afstanden til det strømførende anlæg.

Generelt er magnetfeltet i kort afstand uden for stationens inddækning normalt ganske lille – få mikro-tesla eller mindre, hvilket harmonerer med den målte værdi på (antaget) 1-1,5 µT.

Nyere stationer er samtidig oftest mere kompakte konstruktioner end ældre og har derfor som tommelfingerregel mindre magnetfelter.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan konstruerer man isolatorer på højspændingsmaster?

Ønsker man alligevel at afskærme yderligere for magnetisk stråling, kan det gøres med materialer, der har en høj magnetisk ledningsevne (permeabilitet) eller med elektrisk ledende plader.

Eksempelvis kan man bruge aluminiumsplader med en godstykkelse på 5-6 mm, hvorimellem der sikres en god kontakt. Det vil dog næppe blive en særlig billig løsning.

Alu-folie vil ikke være anvendeligt, idet der i skærmen skal sikres en lav elektrisk modstand. Det kan (tynd) alu-folie ikke sikre.

Elbranchen har siden 1988 arbejdet sammen i det såkaldte Magnetfeltudvalg, der løbende indsamler og formidler ny viden om magnetfelter, som blandet andet kan findes på Dansk Energis hjemmeside.

Læs også: Magnetfeltet kan hjælpe bibelhistorikerne

Nedenfor ser du et par eksempler på de magnetfelter, der opstår ved brug af almindelige husholdningsapparater. Tallene er dog et par år gamle, så det er muligt, at helt nye apparater har en smule svagere felter.

Illustration: Dansk Energi

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kan ikke lige gennemskue hvordan man aluminium skulle skærme eller svække magnetfelter?

Den store tykkelse lyder som om det er hvirvelstrømstabet ?

Ved DC-felter bruger man "mu-metal", en rasende dyr nikkel-jern som mister sine egenskaber hvis man bearbejder det mekanisk.

  • 2
  • 2

Stålplade ( ikke rustfrit) kan selvfølgelig også bruges. Bør svejses sammen.

Men spørgsmålet er om den feltstyrke der er målt kan føles, eller overhovedet har nogen virkning.

Jeg tror man også kan bruge en tinhat hvis det er virkningen man er interesseret i

  • 6
  • 5

Efter min overbevisning, så er jernplader den mest effektive løsning her, da andre metallers magnetiske egenskaber minder mere eller mindre om luft.

Hvis man alligevel vælger at anvende aluminium, cobber eller andet, så er primært for at skærme mod højfrekvent indhold i magnetfeltet, da det vil inducere hvirvelstrømme og dermed tab i folien. Effekten er meget lille ved 50Hz, som en distributionstrafo primært leder...

  • 6
  • 0

så er der andre gode grunde til at beklæde væggene i sit kontro med metal. Det dæmper stråling inde fra kontoret og ud. Men man skal jo også gøre noget voldsomt ved vinduer, døre og ledninger ud fra annekset for at fjerne mulighed for strålingslækager den vej. Og det vil mest hjælpe på gammeldags aflytningsudstyr, ikke noget på en pc, der sender oplysningerne ud over en netforbindelse.

Men tanken om, hvad PET ville have gang i af spekulationer, hvis man starter sådan et projekt, er herlig.

  • 6
  • 2

Han kan jo starte med at fjerne alle andre ledninger i annexet, som bærer el. Og så undgå WiFi, Bluetooth, mobiltelefoner, mikrobølgeovnen før han starter med at isolere med mu-metal. Jeg husker stadig, da skærmstrålingen var på sit højeste, der benyttede mange fabrikanter af at udsende felter i modfase til det uønskede felt, måske det var en løsning her?

  • 1
  • 3

at alu ikke har bid ved lavfrekvent magnetisme og at dumt jern har en meget højere magnetisk 'sejhed' men jeg har ikke lige videnskabelig klarhed på det punkt.
Jern bruges jo ofte som magnetisk leder så det kunne ligefrem havde omvendt effekt.
Kunne man ligefrem forestille sig at sandwich af alu og jern kunne være godt?
Vi mangler en simulator.

  • 2
  • 1

Een mikro-Tesla, det høres ikke ud som meget. Jeg mener at huske at jeg en gang har målt jordens (statiske) felt til 0,3 Gauss (= 30 mikro-Tesla) ... her i Danmark. Dvs. det AC-felt som kommer fra Transformer stationen overlejrer DC feltet fra jordkloden med et AC-felt som bare udgør 3-4% ... for mig høres det ud som at det er uskadeligt.

  • 4
  • 2

Fordi det muligvis kan være usundt, og eventuelt have negative langtidsvirkninger. Jeg ved ikke om der stadig er diskussion om emnet, ligesom der kan være forskel på vekselstrøm og jævnstrøm, da det sidstnævnte jo er et ensartet magnetfelt, ligesom jordens magnetfelt. Især nogle svenskere har været fremme med en mulig risiko, hvorfor det også har været kritiseret at bilers sikringsboks befinder sig lige op af førerens ben. Det påstås også at nogle er el-overfølsomme, som netop skulle skyldes magnetfelter.
Jeg kan hverken be- eller afkræfte noget.

  • 3
  • 2

Den billigste løsning vil være afskærmning med almindelige jernplader, og det er vigtigt "ikke" at bruge rustfrie plader (rustfris stål er for det meste umagetisk), da disse ikke har nogen dæmpende effekt på 50 Hz.

Men hvis investeringen overhoved skal give nogen mening, er det vigtigt også at fjerne alt hvad der findes af elektriske installationer i lokalet, hvilket skemaet i artiklen tydeligt viser. Den magnetiske stråling fra almindelige husholdnings apparater overgår langt strålingen fra tranformeren.

Hvis man vil leve i et sundt miljø, er det nok ikke lige 50 Hz elektromagnetiske felter man bør bekymre sig om. Så ville jeg bruge min energi på at nedbringe den farlige "STRÅLING" fra beton og radon fra undergrunden, det er stråling der er videnskabilt belæg for at det er farlig stråling. Og for alt i verden gå ikke udenfor, fordi der er man ikke beskyttet fra den elektromagnetiske stråling fra himmelrummet, ikke og forglemme strålingen fra solen.

I dette tilfælde er det frygten i sig selv der er farligt for helbredet, så frygt ej det er ganske ufarligt at opholde sig i annekset.

  • 6
  • 1

@Claus Futtrup: Man kan intet udlede af dine tal.
- et statisk magnetfelt ej øjensynlig uskadeligt (alverdens organismer lever)
- et dynamisk magnetfelt kan sagtens, måltallet ufortalt, være skadeligt (måleenheder er ikke absolutte)

Men bortset fra det, så tror jeg bestemt påvirkningen er uden betydning - der foreligger ihvertfald ingen modsatte oplysninger.

Og om svaret, som jeg har kritiseret journalisten for at bringe: kun støvsugerens måltal kommer i nærheden af spørgerens måltal. - og en støvsuger bruges vel ikke i mange timer hver dag ?

Svaret til spørgeren burde bygge på eksisterende normer for magnetisk påvirkning.
Jeg ved ikke om sådanne findes i Danmark - men det kunne svaret jo have oplyst.
I denne artikel: https://en.wikipedia.org/wiki/Electric_pow... findes en omtale af "Health concerns".

Her findes, under Magnetic Shielding, en kort omtale af magnetisk afskærmning (som specifikt nævner at et Faraday Bur er virkningsløst ved e.g. 50 Hz): https://en.wikipedia.org/wiki/Electromagne...

  • 3
  • 1

Peter Kjær Hansen, civilingeniør og chefkonsulent i Dansk Energis Forsknings- og Udviklingsafdeling, svarer: Magnetfelterne har ikke noget med spændingen at gøre. Alligevel er det ofte sådan, at der er større magnetfelter ved en højspændingsledning end ved en lavspændingsledning. Det er fordi, højspændingsledningen almindeligvis bruges til at transportere en stor strøm. Større strøm giver større magnetfelt.

Hør der er noget i svaret der vender tingene på hovedet:

I et højspændingsanlæg er spændingen høj for at få strømmen og dermed effekttabet lavt (IxIxR=P). Dermed må magnetfeltet også være relativ lavt.

Ved et lavspændingsanlæg er det modsat, og følgelig må magnetfeltet være forholdsvis størst der.
/Hans

  • 2
  • 0

Hvis vi antager, at der i den viste transformerstation står en 630 kVA transformer, der er belastet i nærheden af det maksimale, så vil strømmen i et 10 kV forsynings kabel være ca. 36 Ampere. Den samlede strøm på alle lavspændingsafgangene må nødvendigvis være 25 gange højere eller omkring 900 Ampere. Dermed må magnetfelterne også i det væsentlige være være forårsaget af strømmene på lavspændings afgangene. Og det var jo det Kim Andersen spurgte om.

  • 3
  • 0

Der har også været snak om at ændre fossil bil spænding til 48V. Men det er jo nok for at kunne bruge tyndere ledninger og få en bedre effektivitet.

  • 1
  • 1

Det er korrekt, men det er hele landsdele som forsynes via højspænding. Og da spændingen er begrænset af risikoen for lysbuer, er der grænser for hvor høj spændingen kan blive. Derfor bliver der alligevel tale om meget store strømme.


Øhhhh hvad??? Risiko for lysbuer?

130 kV, 150 kV, 220 kV og 400 kV bruges til at transporterer energi mellem landsdele i Danmark, 50 kV og 60 kV bruges til at transporterer mellem byer eller at fordele energien rundt i større byer. 10-20 kV bruges til den lokale distribution og lavspænding på 0,4 kV buges de sidste få hundred meter ud til kunderne... I store lande (Kina, Rusland og sikkert også andre steder?) bruges der endnu højere spænding, helt op til 1200 kV, i transmissionsnettet.

Lysbuer undgås ved at øge isoleringen af de spændingsførende dele og ved uisolerede anlæg, gøres dette ved at øge afstanden mellem spændingsførende dele.

  • 0
  • 1

Havde det været mit annex og havde jeg været bekymret ville jeg måske have forsøgt mig med at trække en spole rundt på væggen og føde den med en strøm der (i al væsentlighed) neutraliserer feltet.

Normalt en ret svær øvelse, men strømmen fra kontakten er formodentlig i fase med det felt der kommer fra stationen, og så bliver alting meget nemmere.....

  • 1
  • 1

Spændingen ved lysbuer kan sagtens komme længere ned blot man har en lav impedans. Svejseværker og xenonrør i kinomaskiner kører typisk ved en spænding mellem 36 & 54 volt. Men xenonlysbuen skal tændes med HF da den er længere end normalt i fri luft. Da jeg reparerede Arena fjernsyn brugte vi en skruetrækker til at sætte på højspændingen for at se om den var i orden Sprang dEr en lysbuer på 1.5 cm
var der 1500 volt på. Men fjernede man skruetrækkeren langsomt fulgte lysbuer med yonisering. Prøvede det også på et Sony fjernsyn. Det fes af for det lavede højspænding med transistorer med lav udgangsimpedans. Derfor hav altid impedansforholdene med i tankerne

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten