Spørg Scientariet: Kan et gab forhindre høreskader?

Vores læser Claus Vad har spurgt:

Kan man aktivt nedsætte hørelsen for at forhinde høreskader?

Jeg var ved at vaske op her den anden dag, og spændende som det var, gabte jeg samtidig med, at et glas fyldt med bestik faldt ned i håndvasken. Lyden fra dette fald var for mig kun en svag støj, og da jeg testede lyden igen i ikke-gabende tilstand, var den meget højere og mere skarp.

Mit spørgsmål er nu, om man ved en høj lyd med høreskade-potentiale kan undgå skaden, hvis man tilfældigvis gaber samtidig? Eller om man bevidst kan aktivere denne hørenedsættelse?

Læs også: Nervestimulator kan slukke for tinnituspatienters hyletoner

Mads Klokker, overlæge og klinikchef på Rigshospitalets øre-, næse- og halskirurgiske klinik, svarer:

Der er rigtig mange måder, hvorpå øret naturligt ændrer følsomheden over for lyd, dvs. uden anvendelse af passivt eller aktivt høreværn uden for kroppen.

Læseren beskriver, hvorledes et gab kan nedsætte amplituden. Denne ændring sker ved, at et gab åbner op for det 'eustatiske' rør, der forbinder mellemøret med næsehulen, hvorpå lydbølgens energi forsvinder bort fra kroppens mindste knogle, stigbøjlen, der ellers normalt leder bølgeenergien ind i det indre øre, hvor lyden opfattes af specielle hårceller.

Læs også: Hjernebølger sladrer om hørelsen

En anden mekanisme, hvorved en reduktion af lyd ind til indre øre kan ske, er, at kraftigere lyd (omkring 85 dB HL) udløser en reflektorisk sammentrækning af den lille stapedius-muskel, som derved gør stigbøjlen væsentlig mindre bevægelig. Dermed hindres energi ligeledes i at komme ind i det indre øre.

En sidste måde, hvorpå øret beskytter sig, er, at der i det indre øre ligeledes er mekanismer i de såkaldte ydre hårceller, som stivgør og dermed reducerer basalmembranens svingninger, hvorpå virkningen af en kraftigere lyd reduceres.

Den måske vigtigste faktor mht. høreskade pga. høj lyd er den genetik, vi hver i sær besidder. Man ved, at der er ret stor forskel på, hvilke personer der får høreskade af støjeksponering, og hvilke der ikke får det.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor kan nogle mennesker ikke høre, om stereolyd er i fase eller modfase?

Der kan endnu ikke laves gentest med henblik på denne disponering, omend der ellers i dag findes flere gentests, der afslører sygelig hørenedsættelse f.eks. hos dårligt hørende børn. Disse gentests anvendes i dag i rådgivning af forældre, når yderligere børn påtænkes.

Et forceret gab vil således muligvis kunne reducere påvirkningen af en høj lyds skadelige effekt på hårcellerne i det indre øre, men det forudsætter, at man lige netop gaber aktivt på det tidspunkt, hvor en høj lyd forekommer.

I hvor høj grad dette har en reel praktisk effekt, vides ikke.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Da jeg aftjente min værnepligt lærte vi at gabe når der blev kastet håndgranater eller foretaget andre sprængninger, for at mindske virkningen af trykbølgen på ørerne. Jeg er sikker på at f.eks. sprængmestre også kender tricket.

MvH,

Bent.

  • 0
  • 0

Jeg har engang lært, at man kan forberede sine ører på en kraftig, pludselig lyd, ved selv at frembringe en lyd. Lyden af ens egen stemme skulle nedsætte ørets følsomhed betydeligt, og derved beskytte det. Er det mon en myte?

  • 0
  • 0

Ja, det lærte man. Men om det virker er som anført meget tvivlsomt.

Det eustakiske (ikke eustatiske) rør står ikke åbent, bare fordi man åbner munden. Det kræver en vis spænding af de rette muskler i svælget, som snarere sker ved et reflektorisk gab, hvilket kan være svært at fremkalde på rette tidspunkt, når man lige har smidt en håndgranat. Som dykker eller passager i et nedstigende fly vil man også vide, at det ikke altid går lige let at trykudligne mellemøret.

  • 0
  • 0

Hvis man er i fare for at blive ramt af et lyn, anbefales det, at man åbner munden (og lukker øjnene- så de ikke blæses ud), så trommehinderne ikke sprænges. Og så skal man sætte sig på hug, så man udgør så lille et areal, som muligt.

Selv bruger jeg flittigt trykudligning, altså at holde sig for næsen og puste ud mod næsen (ikke for hårdt), gaben virker ikke altid. Ellers virker tyggegummignasken forebyggende, hvis man skal passerede Storebæltstunnellen, flyve elleer bare køre i bus med højdemeterforskelle i lidt større stil.

Men jeg har nok et "østasiatisk rør" (som en anden hørehandikappet i familien lidt festligt fejlhørte det som), der er lidt trangt/mere sarte slimhinder. Enhver forkølelse eller allergi- udløser omgående ekstra døvhed.

"Ah, hvad SIIIGER DU, HANS CHRISTIAN?! "I bedste Tante Møghe stil... Her hjælper høreapparaterne ikke, desværre!

Mvh Tine- cand selv udi trykudligning.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten