Spørg Scientariet: Er der jordskælv på måner, sole og andre planeter?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Er der jordskælv på måner, sole og andre planeter?

Vores læser Jesper Sanderhoff Johansen spørger:

Forekommer der jordskælv på måner, sole og andre planeter?

Jørgen Christensen-Dalsgaard, professor på Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, svarer:

Alting skælver. Skælv, svarende til jordskælv, finder vi på Månen, på Solen og på myriader af stjerner. I alle disse tilfælde kan observationer af skælvene bruges til at undersøge det indre af objekterne.

Læs også: Spørg Scientariet: Ville dinosaurerne have overlevet, hvis meteoritten havde ramt havet?

For at måle skælv på Månen og klippe-planeter som Merkur, Venus og Mars må man placere seismometre på planeternes overflade. Det skete i stort omfang på Månen under Apollo-programmet, og de observerede måneskælv, bl.a. som resultat af rakettrin, der blev smadret mod Månens overflade.

Det har givet noget information om strukturen af Månens indre, selv om der er brug for yderligere undersøgelser, når vi engang vender tilbage dertil.

Den ene Viking-lander på Mars, i 1976, inkluderede også et seismometer, men det gav ingen positive resultater. Der er dog planer om seismiske missioner til Mars i de kommende år, så der er håb om, at vi snart ved mere om, hvordan det indre af Mars er opbygget.

Læs også: Spørg Scientariet: Kan Jorden på et tidspunkt få to sole?

Man kan selvfølgelig ikke placere et seismometer på Solens glohede overflade, men vi har noget, der er endnu bedre: muligheden for at observere bevægelsen af Solens overflade på afstand med målinger, der næsten svarer til at placere en million seismometre på Solen.

Det har givet uhyre detaljerede data for solskælv og gjort det muligt at bestemme strukturen og rotationen i Solens indre med meget stor præcision. På nogle punkter ved vi mere om det indre af Solen end om Jordens indre.

Det er projekter, som danske forskere har været kraftigt involveret i de seneste 40 år. Resultaterne har givet os en bedre forståelse af, hvordan stjerner er opbygget, men også givet os nye problemer at tænke over.

Læs også: Vis mig dit kontor (1): Astrofysikeren, der vil gå i fængsel for sine papirstakke

Tilsvarende målinger kan laves for andre stjerner, men med meget færre detaljer. Et stort gennembrud, med ledende dansk deltagelse, har været analyse af målinger fra Nasas Kepler-satellit, som har givet os data for stjerneskælv i tusindvis af stjerner. Det har gjort det muligt at karakterisere stjernerne, bl.a. bestemme deres alder.

Vi ved f.eks., at nogle af de stjerner, der har planeter, er mere end dobbelt så gamle som Solen og må være dannet tidligt i Mælkevejens historie.

Endnu flere resultater vil komme fra Nasas TESS-mission, der skal sendes op i 2018 og fra den europæiske PLATO-mission med forventet opsendelse i 2025. Vi er langtfra færdige med at studere stjerneskælv.

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Mon spørgeren nu har fået svar på sit spørgsmål.
At noget ramler ind i Månen, og der så kan registreres vibrationer, er vel noget andet end de skælv, som fremkommer af, at Jordens tektoniske plader støder sammen og hvor gnidningen fra tid til anden resulterer i skælv.
Og disse vibrationer er vel også ganske forskellige fra de skælv, der forekommer i og fra Solen og andre stjerner.
Yderligere er skælv fra sammenstød af hele galakser og specielt sorte huller jo også ganske anderledes - man er vist ved at søge at dokumentere, at det sidst anførte fænomen kan give rystelser i rumtiden.

  • 2
  • 0