Spørg Scientariet: Hvornår har et solcelleanlæg tjent sig selv ind i miljøregnskabet?

Spørg Scientariet: Hvornår har et solcelleanlæg tjent sig selv ind i miljøregnskabet?

En læser vil gerne vide, hvor lang tid han skal have sit solcelleanlæg, før regnskabet er i balance i forhold til brugt energi og CO2-udledning. Seniorkonsulent fra Teknologisk Institut svarer.

Vores læser Henrik Markussen har spurgt:

Hvor lang skal levetiden for et solcelleanlæg være, for at det har produceret 'sig selv', og regnskabet er i balance? Her tænker jeg på gevinst kontra forbrug af energi på produktion af aluminium, glas, kabler, elektronik, CO2-udledning, m.m.?

Seniorkonsulent Ivan Katic, Køle- og Varmepumpeteknik, Teknologisk Institut, svarer:

CO2-belastningen fra fremstilling af et solcelleanlæg kan opdeles i bidrag fra fremstilling af selve cellerne, modulrammer, indkapsling og glas, invertere, kabler og andet hjælpeudstyr.

For anlæg med siliciumceller stammer cirka 2/3 af belastningen fra elforbruget til selve silicium-materialet, som udvindes ved en højtemperaturproces. Den konkrete CO2-belastning vil derfor afhænge af, hvordan elektriciteten er fremstillet.

Der er sket meget for at nedbringe omkostningerne pr. W solcelle, blandt andet ved at gøre cellerne tyndere og større, men der er grænser for, hvor langt man kan komme med den traditionelle teknologi.

Et solcelleanlæg vil typisk være et par år om at tjene sig selv ind, afhængig af model. Foto: Fraunhofer

Man skal formentlig over i andre teknologier end silicium, hvis man virkelig skal reducere energiforbruget, for eksempel CdTe eller polymer-solceller, men de kan have andre ulemper med hensyn til miljøbelastende stoffer eller levetid.

Glas og laminat er den næstmest betydende faktor, mens energiforbruget til fremstilling af inverter og montagesystem udgør en lille del, typisk 10 procent. Den kan dog være højere, hvis der er brugt meget aluminium.

Ifølge en undersøgelse ved Fraunhofer Institut har komplette solcelleanlæg med siliciumceller en typisk energimæssig tilbagebetalingstid på 2-3 år ved danske forhold (som er sammenlignelige med tyske). De når derfor at tjene energien ind op imod 10 gange i løbet af den forventede levetid, hvis de vel at mærke sidder nogenlunde sydvendt og skyggefrit og i øvrigt er af god kvalitet.

Ved brug af solcellemoduler til bygningsintegration er regnestykket lidt mere kompliceret, fordi man skal fratrække CO2-belastningen fra produktion af tegl eller andre byggematerialer, som anlægget erstatter.

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Kommentarer (5)