så noget i tv om at tungmetaller i jorden ikke optages i planter men kan optages i planteres skræl , så man skal undlade spise skrællen.
Mohammad Z. Amirani har skrevet: Jeg har hørt, at grønne tomater og kartofler indeholder atropin. Hvor meget indeholder disse grøntsager af stoffet, og i hvilke mængder er det farligt/giftigt for mennesker?
Kirsten Pilegaard, seniorrådgiver, og Morten Poulsen, seniorforsker, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering, DTU Fødevareinstituttet, svarer:
Det korte svar er, at der ikke findes atropin i kartofler eller tomater. Måske tænker læseren på solanin.
Hvis du spiser grønne kartofler, risikerer du at få mavekramper, kvalme, opkastning og diarré. Når kartofler udsættes for lys, danner de mere af de giftige stoffer glykoalkaloider (en blanding af solanin og chaconin) og det grønne farvestof klorofyl.
Klorofyl er ufarligt Det er ikke til at se eller smage, om de giftige stoffer er til stede. Kartofler, der er meget beskadigede eller spirede, kan også have et højt indhold af glykoalkaloider.
Indholdet af de giftige stoffer er højest i skrællen som værn mod råd, svamp og insekter. Når kartoflen bliver beskadiget, danner den ekstra meget giftstof, fordi den tror, at den er under angreb.
Hvis kartoflen er frisk og ubeskadiget, kan man sagtens spise skrællen med, da den indeholder vitaminer og fibre, men man skal undgå kun at spise kartoffelskræller, f.eks. som friterede, da de kan have et højt indhold af giftstoffer. Man kan ikke koge eller stege de giftige stoffer væk.
For en sikkerheds skyld bør du smide kartoflen ud, hvis den er beskadiget eller grøn, og fjerne spirer på spirede kartofler.
Spis kun kartoflens knold, aldrig plantens andre dele som blomster, blade, spirer, stængler, frugter, fordi de har et meget højt indhold af giftstoffer.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
så noget i tv om at tungmetaller i jorden ikke optages i planter men kan optages i planteres skræl , så man skal undlade spise skrællen.
Det er jo rodknolden man spiser og ikke selve planten.. Mon ikke det er afgrøder over jorden som menes? Æbler, agurk, tomat m.v.
når de steges i mættet fedt i friture eller på panden med transfedt
man prøvede dyrke kartofler i forurenet jord og der var ingen tungmetal i kartoflen kun i skrællen
De fleste vitaminer sidder i og lige under skrællen, så udfra en sundhedsmæssig betragtning skal den selvfølgelig spises. Man skal selvfølgelig ikke dyrke kartofler i tungmetalforurenet jord.
der kan være forurening i skrællen er det da bedst lade være med spise den.
så ud fra min sundhedsmæssige betragtning siger jeg nej tak.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard