Spørg Scientariet: Hvorfor var det livsfarligt at røre betonbunkerne indefra under beskydning?

Vores læser Carsten Nielsen spørger:

Jeg bruger ofte min fritid på at tage rundt og kigge på/i de gamle tyske bunkers fra krigens tid. I flere af dem har jeg set en tekst, som oversat til dansk lyder:

’Under beskydning må ydervæggene ikke berøres. Livsfare!’.

Mit spørgsmål er: Hvorfor skulle det være så farligt at røre ved væggene, og hvad skulle der i givet fald kunne ske ved det?

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor holder de gamle bunkers sig så godt i forhold til nyere betonbroer?

Christian Munch-Petersen, civilingeniør hos Emcon, svarer:

Når et skud – f.eks. en granat – rammer en betonvæg, vil der gå en trykbølge ind i væggen, og det meste af denne vil reflekteres tilbage gennem væggen fra indersiden. Lidt går ud i luften inde i bunkeren – man kan jo høre knaldet indenfor.

Hvis man placerer en hånd på væggen, når skuddet rammer, vil en del af trykbølgen gå ud i hånden og kunne skade denne.

Desuden kan bunkervæggen flytte sig – og det sker meget hurtigt – og give et slag til hånden.

Læs også: Spørg Scientariet 5. maj: Saboterede man under krigen betonbunkerne med sukker?

Man kan tænke sig en sammenligning, hvor man står bag en jernplade, og på den anden side står en smed og slår på pladen med en stor hammer. Det siger bang, men man vil sige av, hvis man f.eks. placerer sin håndpå jernpladen, når der slås.

En betonvæg er stivere end en jernplade, men en granats påvirkning er også større end smedens hammer. Derfor vil der fås samme effekt.

Hvis man sidder op af væggen i bunkeren, kan trykbølgen skade kroppen ved f.eks. at give indre blødninger. Derfor advarslen: Livsfare!

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I forlængelse af emnet, så mindes jeg også fra min tid i livgarden, at når vi lå i løbegravene og afventede fjenden (skydeskiverne) - så måtte vi hellere ikke læne os op af væggene, når de detonerede sprængladninger i jorden få meter fra gravene, som skulle simulere granatnedslag. Det var også på grund af trykbølgerne, som kunne give indre blødninger i kroppen.

  • 5
  • 0

En betonvæg er stivere end en jernplade

Beton er slappere end stål som materiale betragtet (E-modul), men en betonvæg vil typisk være tykkere end en stålplade, så det er ikke muligt at drage umiddelbare konklusioner. Evnen til at transmittere skadelige trykbølger afhænger nok både af materialedata og dimensionerne, men også af detailudformningen, armering og meget andet så...

  • 3
  • 2

Som maskinarbejder har jeg slået på meget jeg har holdt i hånden uden at mærke nogen smerte ved det. Så der skal vel mere end en håndgranat eller et riffelprojektil til før end det får betydning?

  • 1
  • 8

Der findes en teknik, som jeg ikke kender navnet på, hvor man anvender to hamre.

Fx hamrer man foroven på et dørhåndtag samtidig med at man trykker en anden hammer på undersiden af dørhåndtaget. Målet er at slå en split ind eller ud af dørhåndtaget uden at ødelægge dørmekanismen.

Den nederste hammer slås ned når hammeren foroven slår ned på dørhåndtaget, og "bortfører" impulsen, som eller ville have været absorberet i dørmekanismens dele om måske deformeret disse.

  • 3
  • 0

Beton er slappere end stål som materiale betragtet (E-modul), men en betonvæg vil typisk være tykkere end en stålplade, så det er ikke muligt at drage umiddelbare konklusioner. Evnen til at transmittere skadelige trykbølger afhænger nok både af materialedata og dimensionerne, men også af detailudformningen, armering og meget andet så...

Ja, hvis du lavede en newtons vugge med betonkugler ville den nok ikke kunne køre sålænge som stålkugler, men længe nok til at det er et problem.

Jeg har set beretninger fra den finske vinterkrig, hvor man fandt ellers intakte bunkere med besætninger der var døde af indre blødninger.

En dansk kampvogns køre blev dræbt af en eksplosion under vognen (Leopard II) i Afganistand, selv om panseret ikke blev gennembrudt.

På skibe der udsættes for undervandseksplosioner (torpedo/mine) er en almindelig skade brækkede ben. Der forekommer også skader på udstyr pladseret langt oppe i skibet (radio, radarantenne).

På nyere atomsikrede bunkersanlæg er opholdsrummene fjedrende ophængt adskilt fra jorden, f. eks. på REGAN vest. Hvorimod de rå tunneler på Stevnsfortet, hvor man regnede med at inkvarterer mandskabet, manglede den ekstra sikring.

  • 7
  • 0

Kan huske at bare en lille håndgranat på 500 gram der kastets 5 m fra en betonvæg på ca 20 cm stod og rystede, når en artillerigranat så rammer der er fyldt med meget mere så vil væggene føles som en lastbil der kommer farende.

  • 1
  • 0

når de detonerede sprængladninger i jorden få meter fra gravene, som skulle simulere granatnedslag. Det var også på grund af trykbølgerne, som kunne give indre blødninger i kroppen.

Af samme grund lærte vi at vi ikke måtte trykke os fladt ned på jorden, men bruge armene til at hæve brystkassen nogle (få) centimeter fra jorden, når vi skulle smide os "i flyverskjul" og søge dækning for granater mv.

  • 6
  • 0

Som jeg forstår beton som materiale er det ikke i stand til at transmittere skadelige trykbølger uden selv at gå i stykker. Så advarslens merit må være begrænset til slag så kraftige at stykker flyver af indersiden.

Det kunne være interessant nok at se super slow motion af anslået beton om det kan elastisk deformere ved meget høj hastighed men jeg tror det ikke. Glas kan deformere overraskende meget under høj hastighed, som om det var gummi. Men glas er også meget stærkere end beton. Og typisk tyndere.

En tysk bunker går i stykker før den flekser.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten