Spørg Scientariet: Hvorfor var det livsfarligt at røre betonbunkerne indefra under beskydning?

Som jeg forstår beton som materiale er det ikke i stand til at transmittere skadelige trykbølger uden selv at gå i stykker. Så advarslens merit må være begrænset til slag så kraftige at stykker flyver af indersiden.

Det kunne være interessant nok at se super slow motion af anslået beton om det kan elastisk deformere ved meget høj hastighed men jeg tror det ikke. Glas kan deformere overraskende meget under høj hastighed, som om det var gummi. Men glas er også meget stærkere end beton. Og typisk tyndere.

En tysk bunker går i stykker før den flekser.

Hmm, jeg undskylder mig med at jeg trak frinummer.

når de detonerede sprængladninger i jorden få meter fra gravene, som skulle simulere granatnedslag. Det var også på grund af trykbølgerne, som kunne give indre blødninger i kroppen.

Af samme grund lærte vi at vi ikke måtte trykke os fladt ned på jorden, men bruge armene til at hæve brystkassen nogle (få) centimeter fra jorden, når vi skulle smide os "i flyverskjul" og søge dækning for granater mv.

Kan huske at bare en lille håndgranat på 500 gram der kastets 5 m fra en betonvæg på ca 20 cm stod og rystede, når en artillerigranat så rammer der er fyldt med meget mere så vil væggene føles som en lastbil der kommer farende.

der er siden den tid udviklet kampvognstole, der er fjederophængt i loftet i stedet for at være monteret på bunden

Som maskinarbejder har jeg slået på meget jeg har holdt i hånden uden at mærke nogen smerte ved det. Så der skal vel mere end en håndgranat eller et riffelprojektil til før end det får betydning?

Sore Elbow From Splitting:https://www.hearth.com/talk/threads/sore-elbow-from-splitting.1499/

I middelalderen har de sikkert også får "tennisalbuer" og "musearme" af at svinge og slå med tungere håndvåben som fx sværd og kølle.

Beton er slappere end stål som materiale betragtet (E-modul), men en betonvæg vil typisk være tykkere end en stålplade, så det er ikke muligt at drage umiddelbare konklusioner. Evnen til at transmittere skadelige trykbølger afhænger nok både af materialedata og dimensionerne, men også af detailudformningen, armering og meget andet så...

Jeg har set beretninger fra den finske vinterkrig, hvor man fandt ellers intakte bunkere med besætninger der var døde af indre blødninger.

En dansk kampvogns køre blev dræbt af en eksplosion under vognen (Leopard II) i Afganistand, selv om panseret ikke blev gennembrudt.

På skibe der udsættes for undervandseksplosioner (torpedo/mine) er en almindelig skade brækkede ben. Der forekommer også skader på udstyr pladseret langt oppe i skibet (radio, radarantenne).

På nyere atomsikrede bunkersanlæg er opholdsrummene fjedrende ophængt adskilt fra jorden, f. eks. på REGAN vest. Hvorimod de rå tunneler på Stevnsfortet, hvor man regnede med at inkvarterer mandskabet, manglede den ekstra sikring.

Der findes en teknik, som jeg ikke kender navnet på, hvor man anvender to hamre.

Fx hamrer man foroven på et dørhåndtag samtidig med at man trykker en anden hammer på undersiden af dørhåndtaget. Målet er at slå en split ind eller ud af dørhåndtaget uden at ødelægge dørmekanismen.

Den nederste hammer slås ned når hammeren foroven slår ned på dørhåndtaget, og "bortfører" impulsen, som eller ville have været absorberet i dørmekanismens dele om måske deformeret disse.

Som maskinarbejder har jeg slået på meget jeg har holdt i hånden uden at mærke nogen smerte ved det. Så der skal vel mere end en håndgranat eller et riffelprojektil til før end det får betydning?

En betonvæg er stivere end en jernplade

Forestil dig at en af kuglerne er et hoved som læner sig op ad betonvæggen...:

Youtube: Kinetic balls (newtons vugge)

( https://en.wikipedia.org/wiki/Newton's_cradle )

I forlængelse af emnet, så mindes jeg også fra min tid i livgarden, at når vi lå i løbegravene og afventede fjenden (skydeskiverne) - så måtte vi hellere ikke læne os op af væggene, når de detonerede sprængladninger i jorden få meter fra gravene, som skulle simulere granatnedslag. Det var også på grund af trykbølgerne, som kunne give indre blødninger i kroppen.