Spørg Scientariet: Hvorfor er tastaturet ikke ens på dankort-terminalerne?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvorfor er tastaturet ikke ens på dankort-terminalerne?

Vores læser Kirsten Sørensen har spurgt:

For år tilbage var taltastaturet ens på regnemaskiner og telefoner, hvilket var en stor fordel for os, der har lært blindskrift på regnemaskine.

Nu er tastaturet på telefoner vendt på hovedet. På dankortautomater findes begge slags, så man bliver nødt til at se på tasterne, når der tastes.

Hvad er grunden til, at dette blev ændret i sin tid?

Læs også: Om få måneder kommer der trådløse betalinger i danske butikker

Ulrik Marschall, presseofficer i NETS, svarer:

Den internationale standard for telefoner har altid været med ettallet øverst til venstre, og derfor altid anderledes end taltastaturet på regnemaskiner og computeren, hvor syvtallet står øverst til venstre.

Men tilbage i 1970’erne var der nogle få lande (heriblandt Danmark og New Zealand), som forsøgte at indføre regnemaskinetastaturet med syvtallet øverst til venstre på telefoner.

Derfor blev næsten alle danskproducerede telefoner i slut 1970’erne og start 1980’erne produceret med regnemaskine-tastaturvarianten.

Læs også: Nu virker Dankortet også med MobilePay på nettet

Da det aldrig slog igennem i resten af verden, begyndte de danske producenter af telefoner omkring 1990 også at producere telefoner, der som resten af verdens havde ettallet øverst til venstre.

Da det var firmaet GNT Automatisk, som i start 1980’erne producerede de første Dankort-terminaler (kun til magnetstribe), og da samme firma på det tidspunkt producerede telefoner med regnemaskine-tastaturet, blev de første Dankort-terminaler også produceret med samme tastatur-layout – altså syvtallet øverst til venstre.

Men den internationale standard for tastatur til indtastning af pinkoder (pinpad) udviklede sig i den retning, at den lagde sig op af den internationale standard for telefoner – altså med ettallet øverst til venstre.

Da PBS (nu Nets) i år 2000 kom med den første specifikation (OTRS vers 1.0) for betalingsterminaler, som skulle kunne benyttes til internationale betalingskort og også med kort med chip på, specificerede PBS, at pinpad-tastaturet skulle opfylde EN 1332--3 “Identification card systems - Man--machine interface, Keypads.”, hvilket er med ettallet øverst til venstre.

Siden ca. år 2010 har langt den overvejende del af betalingsterminalerne haft telefontastaturet (ettallet øverst til venstre). Der kan dog godt være enkelte undtagelser rundt om, som stadig benytter et pinkode-tastatur med regnemaskine-layout (syvtallet øverst til venstre.)

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu var årsagen til, at man ændrede keypad-layout på telefoner, at folk, der brugte kalkulatorer (normale tastaturer), var for hurtige på tasterne til de tidlige decodere. Så for at sinke dem, skulle de lige tænke inden de brugte telefonens tastatur.
Det er en forklaring uden bevis. Den og andre nævnes her.
http://electronics.howstuffworks.com/quest...

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten