Spørg Scientariet: Hvorfor synker fliserne langs min græsplæne?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvorfor synker fliserne langs min græsplæne?

Vores læser Torben Bauer har spurgt:

Vokser Jordens omfang? De fleste har sikkert observeret, at fliserne langs en græsplæne med årene kommer til at ligge lavere end græsplænen – selv om man måske anlagde fliserne lidt højere end græsset.

Tilsvarende graver arkæologerne altid flere meter ned i jorden for at afdække gamle bosteder, huse og lign. Altså jorden er blevet lidt mere fyldig.

Men hvor meget øges Jordens omfang reelt gennem f.eks. 1.000 år?

Læs også: Klimaforandringerne ånder arkæologerne i nakken

Lene Høst-Madsen, museumsdirektør på Museum Skanderborg, svarer:

Det hurtige svar er: Jordens omfang vokser ikke i nævneværdig grad. Der sker godt nok en naturlig tilvækst af organisk materiale fra planter og andet affald, men dette nedbrydes ligeledes løbende.

Når man taler om, at arkæologer graver sig ned i flere meters dybde, er der ofte tale om udgravninger i byer, hvor der bor mange mennesker på samme sted igennem lang tid. Mennesker har nemlig ikke altid været gode til at rydde op efter sig selv. Derfor hober affaldet sig op i middelalderlige byer.

Læs også: Potteskår og matematik giver ny indsigt i Biblen

Det er først så sent som i 1800-tallet, at der kommer styr på renovationen i større danske byer. Derfor er man nødt til at grave sig ned for at komme tilbage i tiden. Det gælder for eksempel i en stor by som København, hvor man systematisk har brugt affald til at fylde op. Her varierer tykkelsen af kulturlagene mellem en og ti meter, alt efter hvordan den oprindelige jordoverflade har set ud, og hvad man har fyldt op af gamle voldgrave, brønde, kældre og lignende.

Byhøje, som de kendes fra sydligere himmelstrøg, er ligeledes eksempler på denne type tilvækst.

På pløjemarkerne uden for byerne er det tværtimod sådan, at der sker en nedpløjning af de spor, der findes i jorden, så de langsomt forsvinder. De arkæologiske spor findes som regel ikke i de øverste jordlag, som jo hele tiden vendes af ploven. Her finder man typisk kun løse genstande som flinteøkser og potteskår.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor har bindingsværkshuse på Bornholm ingen skrå bjælker?

De vigtigste arkæologiske fund findes i de lag, som kaldes undergrund eller råjord. Det er lag, som på markerne findes i ca. 30 cm dybde, og som ikke berøres af landmandens maskiner. Her fremstår nedgravninger fra bygninger, brønde, grave og lignende tydeligt og uforstyrret. Det er undergrunden, som langsomt, men sikkert, fjernes ved dyrkning og kultivering af jorden.

Noget så moderne som fliser og græsplæner falder uden for det arkæologiske ekspertområde.

Et bud på, hvad der sker, kunne dog være, at græssets rødder i kombination med de visnende strå skaber en tilvækst, lidt som det ses i moser. Flisernes vægt trykker til stadighed på jordoverfladen, men nedbøren i kombination med myrer transporterer det sand, som fliserne er lagt i, væk. På den måde synker fliserne ned i jorden, mens græsset vokser.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der sker godt nok en naturlig tilvækst af organisk materiale fra planter og andet affald, men dette nedbrydes ligeledes løbende.

Og dette organiske materiale nedbrydes til ... LUFT?!

Nej, det lægger sig naturligvis ovenpå det eksisterende jordlag, og så "stiger" din græsplæne. Det afhænger naturligvis af i hvor høj grad man fjerner afklippet græs og nedfaldne blade, men det organiske materiale fordamper altså ikke ;-)

  • 3
  • 1

Hvordan kan Lene Høst-Madsen dog besvare det spørgsmål uden at bringe Carles Darwin på banen!
Det var et af Carles Darwin's yndlingsemner gennem en stor del af livet. Prøv f.eks at google "The Formation of Vegetable Mould through the Action of Worms, with Observations on their Habits"

  • 2
  • 1

Når regnvand siver ned langs mellemrummene vil lidt af de fine partikler trænge lidt ned i jorden.
Det samme sker i større omfang i mellemrummet mellem fliser og græsplæne.
Færdsel på fliserne vil med tiden få fliserne til at synke.
Det samme fænomen kan ses i fliser til en garage.
Man kan undgå nedsynkning, hvis man fylder fugerne med en speciel fugeblanding i stedet for feks. strandsand.
Når organisk stof nedbrydes dannes CO2 og vand, hvorpå jorden synker en smule.

  • 0
  • 4

· · · Mine fliser synker især af 2 årsager:
Myrerne stjæler det sand/grus, der ligger under fliserne, og de anvender det til myretuer andetsteds.

De fliser, der modtager lejlighedsvise dryp fra tagrenden, synker også. Hvorfor aner jeg ikke, men det er (så vidt jeg ved) også et generelt fænomen.

· · · At græs-tilsåede arealer stiger er både generelt og logisk:
Dels danner græs rødder, og rødder fylder.

Dels kommer der regnorme (og mange andre dyr), der laver gange under jorder og anbringer overskudsjorden på overfladen.
Almindeligvis skyldes dannelsen af niveauforskellen især stigningen i det græs-tilsåede areal, idet "plæneoverfladen" stiger ret hurtigt og ganske betragteligt.

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 1
  • 1

Og hos mig er jeg sikker på, at det især er græsniveauet, der langsomt hæves.
Blade, afklippet græs, børn spilder sand fra sandkassen, blæsten lægger ganske lidt "fygejord" (se blot på ruderne efter blæsevejr!). - Men det kan naturligvis ikke udelukkes, at fliserne synker lidt, når der danses på dem.

  • 1
  • 0