Spørg Scientariet: Hvorfor synker bygninger ned i jorden?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvorfor synker bygninger ned i jorden?

Hvorfor går man ikke længere opad, når man besøger Pantheon i Rom, spørger en læser. Foto: Wikipedia

Vores læser Søren Møller-Madsen har spurgt:

Man siger ofte, at når meget gamle ting ligger begravet under jorden, så skyldes det mange års ophobning af affald, støv og skidt, altså at terrænet hæver sig.

Men skyldes det snarere, at tingene synker ned i jorden, fordi jord jo i et eller andet lille omfang er plastisk?

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor synker fliserne langs min græsplæne?

Bygningen Pantheon i Rom er ca. 1.900 år gammel. Oprindeligt gik man opad for at komme til bygningen - nu går man snarere nedad. Jeg har svært ved at forestille mig, at man har ladet skidt og affald samle sig omkring denne fornemme bygning midt inde i Rom, og at ophobning af sådant materiale er årsag til, at det omliggende terræn nu er højere end før.

Har man en stor sten eller et stykke brænde liggende på den bare jord, vil jorden på bare få år vokset lidt op omkring genstanden, fordi orme og andre småkravl roder rundt i jorden.

Kan det være jordens plasticitet, kombineret med småkravls flytten rundt på jord, der får bygninger til at synke ned i jorden?

Læs også: Helten, der grundlagde København

Lene Høst-Madsen, museumsdirektør for Museum Skanderborg, svarer:

Måden, hvorpå genstande og jordlag arbejder indbyrdes, er en hel videnskab i sig selv. Arkæologer er naturligvis meget optaget af dette emne, fordi det er med til at afgøre, hvordan vi fortolker de hændelser, som er sket på de steder, der udgraves.

Det er korrekt, at der er en tendens til, at genstande, der ligger på jordoverfladen, synker lidt ned i jorden på grund af plantetilvækst og anden aktivitet, men det er ikke en bevægelse, der fortsætter. Tværtimod ses det også, at frost kan få genstande til at hæve sig igen. Det er derfor, der kan ligge store sten på markerne om foråret.

Arkæologer betegner de øvre jordlag som muldlaget eller pløjelaget. Ca. 30-75 cm under dette lag findes de oprindelige jordlag, som er dannet under istiderne og ved menneskelig aktivitet.

Læs også: Dansk landbrugsjord bliver ødelagt af maskiner og rovdrift

Muldlaget er som regel meget forstyrret og uegnet til arkæologiske iagttagelser, mens de arkæologiske fund gøres i de nedre lag.

I byer, som er opstået i vikingetid eller middelalder, er situationen en anden. Her er der en tendens til, at jordlagene vokser som en følge af ophobning af affald, byggematerialer, vejbelægninger og lign.

Det er først i slutningen af 1700-tallet, at renovationen er så udbygget, og borgerne så tilpassede, at der ikke længere sker en tilvækst i lagene i byerne.

Så når man kan iagttage, at Børsen i København og Ribe Domkirke ligger under det moderne terræn, er det fordi, der er sket en tilvækst rundt om bygningerne - ikke fordi de er sunket.

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

I nogle tilfælde, hvoraf Seattle måske er et af de ekstreme, så var det et bevidst valg at hæve gadeniveauet.

  • 0
  • 0

Godt spørgsmål, der desværre ikke liver besvaret som fortjent.

Eksempelvis har jeg meget svært ved at se relevansen i en sætning som denne: "Muldlaget er som regel meget forstyrret og uegnet til arkæologiske iagttagelser, mens de arkæologiske fund gøres i de nedre lag." Det er sikkert rigtigt og arkæologisk interessant, men ikke ret relevant i forhold til spørgsmålet. Jeg har i hvert fald svært ved at se sammenhængen mellem i hvilke jordlag arkæologiske fund gøres, og det faktum at visse ældre bygninger ligger under terræn.

I virkeligheden er det jo meget enkelt: Jo huse synker - hvis ikke de er funderet ordentligt. Jeg synes det havde været mere relevant at lade en bygningsingeniør svare på, hvorfor bygninger sætter sig. I givet fald hvor meget, og i givet fald hvilke faktorer der har betydning for dette. Og ikke mindst, hvordan man undgår det. Meget gerne med historisk perspektiv om fundering i "gamle dage". Hvor gode var ingeniørerne i romerriger til den slags?

  • 6
  • 7

Når man bygger på fast grund (bjerg), må man vel kunne gå ud fra at bygningen holder sin højdeposition i forhold til omgivelserne. Bygger man derimod på ler eller sandet grund, som man gør i mange byer, skal i princippet bygningen for at holde sin position flyde dvs. opdriftskræfterne fra undergrunden skal kunne bære bygningens tyngde. Under min studietid for snart 50 år siden, kan jeg huske at nogle af mine studiekammerater over på MITs Department of Civil Engineering udviklede metoder til studier af poretryk i undergrunden for at kunne beregne hvor tunge bygninger den kunne bære med en given kælderkonstruktion. Sådanne metoder havde man ikke i tidligere tider.

  • 0
  • 0