Spørg Scientariet: Hvorfor synker bygninger ned i jorden?

Hvorfor går man ikke længere opad, når man besøger Pantheon i Rom, spørger en læser. Illustration: Wikipedia

Vores læser Søren Møller-Madsen har spurgt:

Man siger ofte, at når meget gamle ting ligger begravet under jorden, så skyldes det mange års ophobning af affald, støv og skidt, altså at terrænet hæver sig.

Men skyldes det snarere, at tingene synker ned i jorden, fordi jord jo i et eller andet lille omfang er plastisk?

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor synker fliserne langs min græsplæne?

Bygningen Pantheon i Rom er ca. 1.900 år gammel. Oprindeligt gik man opad for at komme til bygningen - nu går man snarere nedad. Jeg har svært ved at forestille mig, at man har ladet skidt og affald samle sig omkring denne fornemme bygning midt inde i Rom, og at ophobning af sådant materiale er årsag til, at det omliggende terræn nu er højere end før.

Har man en stor sten eller et stykke brænde liggende på den bare jord, vil jorden på bare få år vokset lidt op omkring genstanden, fordi orme og andre småkravl roder rundt i jorden.

Kan det være jordens plasticitet, kombineret med småkravls flytten rundt på jord, der får bygninger til at synke ned i jorden?

Læs også: Helten, der grundlagde København

Lene Høst-Madsen, museumsdirektør for Museum Skanderborg, svarer:

Måden, hvorpå genstande og jordlag arbejder indbyrdes, er en hel videnskab i sig selv. Arkæologer er naturligvis meget optaget af dette emne, fordi det er med til at afgøre, hvordan vi fortolker de hændelser, som er sket på de steder, der udgraves.

Det er korrekt, at der er en tendens til, at genstande, der ligger på jordoverfladen, synker lidt ned i jorden på grund af plantetilvækst og anden aktivitet, men det er ikke en bevægelse, der fortsætter. Tværtimod ses det også, at frost kan få genstande til at hæve sig igen. Det er derfor, der kan ligge store sten på markerne om foråret.

Arkæologer betegner de øvre jordlag som muldlaget eller pløjelaget. Ca. 30-75 cm under dette lag findes de oprindelige jordlag, som er dannet under istiderne og ved menneskelig aktivitet.

Læs også: Dansk landbrugsjord bliver ødelagt af maskiner og rovdrift

Muldlaget er som regel meget forstyrret og uegnet til arkæologiske iagttagelser, mens de arkæologiske fund gøres i de nedre lag.

I byer, som er opstået i vikingetid eller middelalder, er situationen en anden. Her er der en tendens til, at jordlagene vokser som en følge af ophobning af affald, byggematerialer, vejbelægninger og lign.

Det er først i slutningen af 1700-tallet, at renovationen er så udbygget, og borgerne så tilpassede, at der ikke længere sker en tilvækst i lagene i byerne.

Så når man kan iagttage, at Børsen i København og Ribe Domkirke ligger under det moderne terræn, er det fordi, der er sket en tilvækst rundt om bygningerne - ikke fordi de er sunket.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I nogle tilfælde, hvoraf Seattle måske er et af de ekstreme, så var det et bevidst valg at hæve gadeniveauet.

  • 0
  • 0

Godt spørgsmål, der desværre ikke liver besvaret som fortjent.

Eksempelvis har jeg meget svært ved at se relevansen i en sætning som denne: "Muldlaget er som regel meget forstyrret og uegnet til arkæologiske iagttagelser, mens de arkæologiske fund gøres i de nedre lag." Det er sikkert rigtigt og arkæologisk interessant, men ikke ret relevant i forhold til spørgsmålet. Jeg har i hvert fald svært ved at se sammenhængen mellem i hvilke jordlag arkæologiske fund gøres, og det faktum at visse ældre bygninger ligger under terræn.

I virkeligheden er det jo meget enkelt: Jo huse synker - hvis ikke de er funderet ordentligt. Jeg synes det havde været mere relevant at lade en bygningsingeniør svare på, hvorfor bygninger sætter sig. I givet fald hvor meget, og i givet fald hvilke faktorer der har betydning for dette. Og ikke mindst, hvordan man undgår det. Meget gerne med historisk perspektiv om fundering i "gamle dage". Hvor gode var ingeniørerne i romerriger til den slags?

  • 6
  • 7

Når man bygger på fast grund (bjerg), må man vel kunne gå ud fra at bygningen holder sin højdeposition i forhold til omgivelserne. Bygger man derimod på ler eller sandet grund, som man gør i mange byer, skal i princippet bygningen for at holde sin position flyde dvs. opdriftskræfterne fra undergrunden skal kunne bære bygningens tyngde. Under min studietid for snart 50 år siden, kan jeg huske at nogle af mine studiekammerater over på MITs Department of Civil Engineering udviklede metoder til studier af poretryk i undergrunden for at kunne beregne hvor tunge bygninger den kunne bære med en given kælderkonstruktion. Sådanne metoder havde man ikke i tidligere tider.

  • 0
  • 0

Bygningen Pantheon i Rom er ca. 1.900 år gammel. Oprindeligt gik man opad for at komme til bygningen - nu går man snarere nedad. Jeg har svært ved at forestille mig, at man har ladet skidt og affald samle sig omkring denne fornemme bygning midt inde i Rom, og at ophobning af sådant materiale er årsag til, at det omliggende terræn nu er højere end før.

Enhver der har besøgt Rom vil vide at uanset hvor man stikker spaden i jorden, så findes der fortidslevn langt, langt ned - faktisk i så stort omfang at det er kropumuligt at lave udvidelser på metronettet.

Og det skyldes ikke at Rom som så er sunket, men simpelthen fordi der løbende er blevet hældt mere og mere ovenpå (ikke nødvendigvis skidt og affald, men decideret fyld).

Et meget interessant eksempel er San Clemente, hvor den nuværende kirkebygning fra det 12' århundrede er bygget oven på den ældre kirke fra det 4' århundrede, som så igen er bygget oven på et gammelt romersk kvarter.

Og Tiberen ligger som bekendt "i kælderen" nu om dage, men det har den ikke altid gjort.

  • 2
  • 0

I virkeligheden er det jo meget enkelt: Jo huse synker - hvis ikke de er funderet ordentligt. Jeg synes det havde været mere relevant at lade en bygningsingeniør svare på, hvorfor bygninger sætter sig.

Effekten af opfyldning er nok væsentlig større end effekten af at bygninger kan synke. Det er derfor yderst relevant at have en arkæolog til at forklare den opfyldningsproces der sker i byer. Hvis du ikke tror mig, så kan du næste gang du er i Rom tage ud at besøge det nærmest bjerg der ligger bestående af udelukkende knuste amforaer.

  • 0
  • 0

Wikipedia: Soil liquefaction: Citat: "... Soil liquefaction describes a phenomenon whereby a saturated or partially saturated soil substantially loses strength and stiffness in response to an applied stress, usually earthquake shaking or other sudden change in stress condition, causing it to behave like a liquid. ..."

Eksempler:

10. December 2009, egedal.lokalavisen.dk: Ikke nok med at en gravko er sunket i forbindelse med genetableringen af Skenkelsø. Mandag røg en forsikringsmand samme vej.

25. December 2012, lokalavisen.dk: Gravemaskiner er sunket i jorden.

20. sep 2011, tveast.dk: Tonstunge maskiner sidder fast.

Niigata soil liquefaction.

Video: What Is Liquefaction?.

Video: Extreme Soil Liquefaction.

  • 0
  • 0

Hvis historiske bygninger, som f. eks. Pantheon, skulle ligge lavere end omgivelserne, fordi de er sunket, så burde de vel også være stærkt befængt med sætningsskader. At jordbunden under dem skulle lade dem synke lige ned, så de holder sig i vater gennem århundreder, er vel ikke sandsynligt. Det er vel netop hvad der så ikke er sket i Pisa.

  • 1
  • 0

I Mexico City, f.eks., ligger 4-500 år gamle bygninger nede i dybe huller fordi grundvandsspejlet er sunket dybt, og den oprindelige opfyldte moseoverflade er sunket med, samtidig med at den består af vandfyldt ler. Nogle steder er der tale om mere end 10 meters sænkning.

  • 0
  • 0

Langt de fleste gamle bygninger er bygget på overfladen uden ordentlige fundamenter. Men da byggeriet skete langsomt, og mørtlen var længe om at hærde så satte murene sig som regel i fugerne. I tilfældet Børsen er bygningen bygget på fyld fra uddybning af havnen og affald fra byen. Det ville derfor ikke være mærkeligt om den er sunket lidt.

Ribe Domkirke og Pantheon er oprindeligt bygget på en forhøjning, og omgivelserne er vokset med 10 meter komøg i Ribe.

I vedvarende græs, så synker de store sten 30 cm ned i jorden, på grund af regnormenes virksomhed.

I de tilfælde hvor omgivelserne sank og bygningen blev stående, så ville bygningen revne eller falde sammen. Og derfor ville bygningen være væk, eller afløst af en anden nyere bygning.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten