Spørg Scientariet: Hvorfor springer mine sparepærer?
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvorfor springer mine sparepærer?

Illustration: somchaisom/Bigstock

Martin Christiansen spørger:

Hvorfor holder sparepærer op med at virke efter en (lang) tid? Hvad er det, der 'slides' i dem og således bestemmer deres levetid?

Og B. T. Jensen spørger:

Hvorfor springer pærerne hele tiden. Med indførslen af sparepærer hed det sig, at man dels sparede energi, men samtidigt skulle sparepæren kunne holde meget længere end glødetråden.

I mit hjem kæmper vi en konstant kamp med at finde en pære, der ikke springer. Hvorfor springer de?

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor må man ikke lege med lyset?

De sprungne pærer skal jo oven i købet fragtes til genbrugspladsen. Så den strøm, vi sparer, brænder vi nok af på turer til genbrugspladsen.

Hvad skal jeg købe for at få kvalitetspærer?

Anne Bay, civilingeniør og direktør for Dansk Center for Lys, svarer:

Det fremgår ikke helt klart af spørgsmålene, om der her tænkes på klassiske sparepærer, baseret på fluorescerende lyskilder, eller om de dårlige erfaringer stammer fra brug af LED-pærer.

For begge deles vedkommende er der både gode og dårlige produkter på markedet, om end de klassiske sparepærer stort set ikke findes på hylderne længere.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvad sker der med kviksølvet fra sparepærerne?

Forbrugermarkedet er meget prisstyret, og der er desværre ikke noget lyspoliti, som kontrollerer produkterne i brug, ligesom de færreste af os selv tæller antallet af brugstimer derhjemme. Resultatet er desværre, at der er mange produkter, som ikke lever op til den levetid, som står på pakken.

For LED-pærer til husholdningsbrug er levetiden ofte angivet til ca. 15.000 timer, hvilket med en årlig brugstid på f.eks. 1.000 timer jo svarer til hele 15 år eller mere. Til sammenligning havde glødepærer en levetid på ca. 1.000 timer.

Der er flere grunde til, at pærerne ikke holder så længe som angivet på pakken. Som nævnt findes der underlødige produkter i markedet. Men en af forklaringerne er også, at hvor en glødepære jo er et ret primitivt produkt, så er alle slags sparepærer fulde af elektronik.

I begge dele er der en lille strømforsyning (for sparepærer en højfrekvensforkobling/for LED-pærer en driver, der omformer til jævnspænding), og LED’er jo selv elektronik. Som bekendt er elektronik ikke glad for varme, hvorfor det som udgangspunkt virker som en tosset idé overhovedet at indbygge elektronikken i lyskilden!

Pærernes levetid testes frit hængende i en bar fatning med en omgivelsestemperatur på 25 grader. Denne brændsituation findes bare ikke i så forfærdelig mange lamper derhjemme, hvor lyskilden af hensyn til blænding m.v. afskærmes og indkapsles, således at konvektionen omkring pærerne bliver utilstrækkelig. Herved bliver pærerne permanent overophedede, og både lysudbytte og levetid falder.

Læs også: Nye sparepærer: Danskerne kløjes i lumen, kelvin og Ra-værdier

I klassiske sparepærer baseret på fluorescerende lyskilder er det oftest typisk den indbyggede kapacitor, som 'popper'. For LED-pærerne er det typisk også noget af driver-elektronikken, som står af. Derimod er det sjældent selve LED’erne, der går stykker.

Der findes desværre ikke nogen sikker vej uden om de dårlige produkter i butikkerne, og der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem pris og kvalitet.

Selv tester jeg pærerne i butikkerne, hvor jeg handler, med en lille flimmer-app til telefonen (det er selvfølgelig et helt andet problem), og derhjemme ved simpelthen at holde med mine garvede husmorfingre rundt om det varmeste sted ved soklen.

Kan man holde fingrene der, så længe det skal være, så er overfladen typisk ikke mere end 60-65 grader varm, og elektronikken har det godt. Men de fleste pærer består desværre ikke husmortesten.

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

For LED-pærer til husholdningsbrug er levetiden ofte angivet til ca. 15.000 timer, hvilket med en årlig brugstid på f.eks. 1.000 timer jo svarer til hele 15 år eller mere. Til sammenligning havde glødepærer en levetid på ca. 1.000 timer.

Glødepærer var (i hvert fald før i tiden) dimensioneret til kun at have en levetid på 1000 timer. Det er det første klassiske eksempel på indbygget forældelse (dokumentaren er i øvrigt seværdig):

https://en.wikipedia.org/wiki/Phoebus_cartel

Man kunne sagtens lave glødepærer med væsentligt længere levetid - intet problem.

  • 5
  • 4

Man kunne sagtens lave glødepærer med væsentligt længere levetid - intet problem.

Både ja og nej.

En glødepære bliver markant mere energieffektiv hvis man hæver glødetrådens temperatur. Men det bliver på bekostning af levetiden.

Hvis man vægter levetid over effektivitet, så får man et rød/gult lys.

Et eller andet sted skal balancen mellem levetid og energieffektivitet lægges. Strømforbruget for samme lysudbytte stiger hvis pæren skal leve længe. Det bliver ikke nødvendigvis billigere.

Jeg havde engang specielle fotopærer med glødetråd. 500W, dagslys farvetemperatur, og en levetid på ca. en time hvis man kun havde dem tændt få minutter ad gangen. Det er den anden yderlighed.

  • 9
  • 0