Spørg Scientariet: Hvorfor springer mine sparepærer?
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvorfor springer mine sparepærer?

Illustration: somchaisom/Bigstock

Martin Christiansen spørger:

Hvorfor holder sparepærer op med at virke efter en (lang) tid? Hvad er det, der 'slides' i dem og således bestemmer deres levetid?

Og B. T. Jensen spørger:

Hvorfor springer pærerne hele tiden. Med indførslen af sparepærer hed det sig, at man dels sparede energi, men samtidigt skulle sparepæren kunne holde meget længere end glødetråden.

I mit hjem kæmper vi en konstant kamp med at finde en pære, der ikke springer. Hvorfor springer de?

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor må man ikke lege med lyset?

De sprungne pærer skal jo oven i købet fragtes til genbrugspladsen. Så den strøm, vi sparer, brænder vi nok af på turer til genbrugspladsen.

Hvad skal jeg købe for at få kvalitetspærer?

Anne Bay, civilingeniør og direktør for Dansk Center for Lys, svarer:

Det fremgår ikke helt klart af spørgsmålene, om der her tænkes på klassiske sparepærer, baseret på fluorescerende lyskilder, eller om de dårlige erfaringer stammer fra brug af LED-pærer.

For begge deles vedkommende er der både gode og dårlige produkter på markedet, om end de klassiske sparepærer stort set ikke findes på hylderne længere.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvad sker der med kviksølvet fra sparepærerne?

Forbrugermarkedet er meget prisstyret, og der er desværre ikke noget lyspoliti, som kontrollerer produkterne i brug, ligesom de færreste af os selv tæller antallet af brugstimer derhjemme. Resultatet er desværre, at der er mange produkter, som ikke lever op til den levetid, som står på pakken.

For LED-pærer til husholdningsbrug er levetiden ofte angivet til ca. 15.000 timer, hvilket med en årlig brugstid på f.eks. 1.000 timer jo svarer til hele 15 år eller mere. Til sammenligning havde glødepærer en levetid på ca. 1.000 timer.

Der er flere grunde til, at pærerne ikke holder så længe som angivet på pakken. Som nævnt findes der underlødige produkter i markedet. Men en af forklaringerne er også, at hvor en glødepære jo er et ret primitivt produkt, så er alle slags sparepærer fulde af elektronik.

I begge dele er der en lille strømforsyning (for sparepærer en højfrekvensforkobling/for LED-pærer en driver, der omformer til jævnspænding), og LED’er jo selv elektronik. Som bekendt er elektronik ikke glad for varme, hvorfor det som udgangspunkt virker som en tosset idé overhovedet at indbygge elektronikken i lyskilden!

Pærernes levetid testes frit hængende i en bar fatning med en omgivelsestemperatur på 25 grader. Denne brændsituation findes bare ikke i så forfærdelig mange lamper derhjemme, hvor lyskilden af hensyn til blænding m.v. afskærmes og indkapsles, således at konvektionen omkring pærerne bliver utilstrækkelig. Herved bliver pærerne permanent overophedede, og både lysudbytte og levetid falder.

Læs også: Nye sparepærer: Danskerne kløjes i lumen, kelvin og Ra-værdier

I klassiske sparepærer baseret på fluorescerende lyskilder er det oftest typisk den indbyggede kapacitor, som 'popper'. For LED-pærerne er det typisk også noget af driver-elektronikken, som står af. Derimod er det sjældent selve LED’erne, der går stykker.

Der findes desværre ikke nogen sikker vej uden om de dårlige produkter i butikkerne, og der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem pris og kvalitet.

Selv tester jeg pærerne i butikkerne, hvor jeg handler, med en lille flimmer-app til telefonen (det er selvfølgelig et helt andet problem), og derhjemme ved simpelthen at holde med mine garvede husmorfingre rundt om det varmeste sted ved soklen.

Kan man holde fingrene der, så længe det skal være, så er overfladen typisk ikke mere end 60-65 grader varm, og elektronikken har det godt. Men de fleste pærer består desværre ikke husmortesten.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

For LED-pærer til husholdningsbrug er levetiden ofte angivet til ca. 15.000 timer, hvilket med en årlig brugstid på f.eks. 1.000 timer jo svarer til hele 15 år eller mere. Til sammenligning havde glødepærer en levetid på ca. 1.000 timer.

Glødepærer var (i hvert fald før i tiden) dimensioneret til kun at have en levetid på 1000 timer. Det er det første klassiske eksempel på indbygget forældelse (dokumentaren er i øvrigt seværdig):

https://en.wikipedia.org/wiki/Phoebus_cartel

Man kunne sagtens lave glødepærer med væsentligt længere levetid - intet problem.

  • 5
  • 4

Man kunne sagtens lave glødepærer med væsentligt længere levetid - intet problem.

Både ja og nej.

En glødepære bliver markant mere energieffektiv hvis man hæver glødetrådens temperatur. Men det bliver på bekostning af levetiden.

Hvis man vægter levetid over effektivitet, så får man et rød/gult lys.

Et eller andet sted skal balancen mellem levetid og energieffektivitet lægges. Strømforbruget for samme lysudbytte stiger hvis pæren skal leve længe. Det bliver ikke nødvendigvis billigere.

Jeg havde engang specielle fotopærer med glødetråd. 500W, dagslys farvetemperatur, og en levetid på ca. en time hvis man kun havde dem tændt få minutter ad gangen. Det er den anden yderlighed.

  • 9
  • 0

En glødelampe, konventionel eller halogen (der tåler højere glødetrådstemperatur), afgiver det meste af den tilførte energi som varme. Hvis vi holder os til indendørs belysning, så udgør disse altså en varmekilde, der reducerer behovet for varme tilført via radiatorer eller andre varmekilder der typisk er termostatstyrede dvs. de skruer automatisk ned for varmeafgivelsen når der tilføres varme til rummet fra glødelamperne. Dersom man sænker glødetrådens temperatur, holder pærerne længere, lyset bliver lidt rødere, og varmetilskuddet til rummet fra pæren større. Her i Norden bruger vi det meste af vores kunstige lys når der alligevel skal tilføres energi til opvarmning. Med andre ord, det er begrænset hvor meget vores totale energiforbrug påvirkes af om vi anvender glødelamper, fluorescerende lamper, eller LED-baserede lyskilder. I og med at vi i stigende udstrækning får vores el fra vedvarende kilder, vil el som varmekilde være relativt miljøvenlig.
En såkaldt energisparepære er en fluorescerende lyskilde der indeholder kviksølv. De skal derfor behandles som miljøfarligt affald, men jeg vil tro en stor procent ryger ud med dagrenovationen og derved bidrager til kviksølvforureningen. Udover at de giver en dårlig kvalitet lys (ikke-kontinuerlig spektrum) bør de derfor udfases. Jeg har prøvet flere af dem i vores havelamper, men holdt op da de konsekvent brændte ud efter få hundrede timers brug, formentlig fordi der trængte fugt ind til elektronikken.
LED-lamper giver noget bedre lys om ikke på højde med glødelamper, men jeg har haft negative erfaringer med holdbarheden når de anvendes i kolde omgivelser.
Så lad os få de gode glødelamper med den høje lyskvalitet tilbage på hylderne, de er uretmæssigt bagtalt, og lad os anvende den type lys der passer med situationen.

  • 8
  • 4

Man kunne sagtens lave glødepærer med væsentligt længere levetid - intet problem.

Jo, for så bliver de for røde i lyset, når temperaturen sænkes. Den slags pærer kunne man faktisk købe for en del år siden hos en almindelig elektriker som de såkaldte "industripærer", og de havde netop en meget længere levetid.

Det var ligesom med radiorør - f.eks. ECC88 for consumer og E88CC for industrien som f.eks. automation, hvor man var villig til at betale mere for en bedre kvalitet.

  • 3
  • 1

Kan man holde fingrene der, så længe det skal være, så er overfladen typisk ikke mere end 60-65 grader varm, og elektronikken har det godt.

Mon ikke der skulle stå 40-45 grader, eller er det temperaturen af elektronikken indvendigt som Anne Bay tænker på?

Hvis man holder kontakten, så er 60 grader nok til et brandsår i løbet af kort tid, så vidt jeg kan læse mig frem til.

  • 4
  • 0

Lige præcis! Som sagt, intet problem at lave glødepærer med meget lang levetid (hvad farve lyset så har er en anden sag). Man finder mange varianter af 10000-20000 timers glødepærer direkte hos forhandleren: https://www.lightbulbsdirect.com/ (--> Incandescent Bulbs --> 10K & 20K Hour Bulbs).

  • 3
  • 1

Ja, det er en menneskealder siden, men den er sand.
Og så lige, det betyder ikke at det ikke gentager sig, det gør det nemlig.
Men i dag har virksomhederne en masse "gode" forklaringer/undskyldninger parat, og bliver de taget i en situation der er umulig at tilbagevise, så er det som regel en "produktionsfejl eller medarbejder fejl"

Jo det eksisterer i aller højeste grad i dag helt som den gang

  • 3
  • 3

Mon ikke der skulle stå 40-45 grader, eller er det temperaturen af elektronikken indvendigt som Anne Bay tænker på?

Hvis man holder kontakten, så er 60 grader nok til et brandsår i løbet af kort tid, så vidt jeg kan læse mig frem til.

Jeg vil også mene, at Anne har meget garvede husmorfingre.
Ved berøring af 60 grader, "brænder" man fingrene (for varmt til at opretholde kontakten), inden der er gået 3 sekunder, forudsat at materialet man berører er varmeledende.
Ved 50 grader kan man opretholde kontakten med fingrene "et stykke tid" inden man brænder sig, igen afhængigt af varmeledningsevnen af det berørte materiale.

40-45 grader kan man normalt uden problemer holde om i længere tid uden at brænde sig.

Bortset fra det vil jeg nu nok være betænkelig ved at anbefale folk at holde om sokler alle mulige steder.

  • 2
  • 0

Varmt opvaskevand reguleres ofte til ca. 42 grader C i opvaskebaljen for at være "ordentligt varmt" og hvor man præcis kan tage gaflerne m.m. på bunden af baljen :)

De allerbedste hilsener

  • 1
  • 0

@Anne Bay
Jeg troede ellers de nye filament-bestykkede LED-lamper, som vel er fremtidens LED-lamper, var uden elektronik (udover selve lyselementerne)?

Med venlig hilsen

  • 1
  • 0

Jeg tror at mange LED pærer har problemer med elektronikken. I løbet af 6 måneder, har jeg måttet skifte 3 pærer i garagen. Det er Philips 7W LED pærer jeg bruger.

LED pærer til 12V har jeg ikke haft problemer med. Og jeg har heller ikke haft problemer med dem der erstatter lysstofrør. Jeg lader spolen side der, og den er måske med til at øge levetiden, da den reducerer strømspikes - spolen virker som en strømbegrænser. Til gengæld brændes lidt ekstra effekt af.

Mit gæt er at kravet til, at elektronikken er kompakt er årsagen til LED pærernes dårlige holdbarhed. Beskyttelseskredsløb fylder og koster, og det samme gør et effektivt filter, der kan oplagre og tage energier. Man vælger derfor, at stort set sætte lyt og ensretter direkte på netspændingen, måske med en lille sikring, eller modstand, der er designet til at gå i stykker, ved den mindste overspænding og støj på nettet.

Endnu har jeg ikke prøvet med andet end Philips pærer i garagen, da jeg købte et større antal af dem. Næste gang bliver det nok Osram - jeg har haft meget gode erfaringer med Osram med lavenergirør. Og det kan jo ske, at de også laver LED pærer som holder bedre end Philips. Sætter man ikke krav til holdbarhed for lavenergipærer når det drejer sig om overspænding og spikes? Det virker til, at mange A++ pærer har kunnet kommet igennem kravene, med en levetid på under et par måneder.

  • 1
  • 1

@Anne Bay
Jeg troede ellers de nye filament-bestykkede LED-lamper, som vel er fremtidens LED-lamper, var uden elektronik (udover selve lyselementerne)?

De er sædvanligvis styret af en brokoblet ensretter + formodstand + zener diode til beskyttelse mod overspænding + en kondensator til udglatning (ellers flimrer de med 100Hz).

Noget mere enkelt, men ikke uden elektronik.

En dårlig kondensator kan let bestemme levetiden. Det kan overophedning af filamenterne også. Filamenterne er seriekoblede LEDs på glas substrat, og de skal afgive varme til gassen i kolben. Man bruger helium i kolben pga. heliums varmeledningsevne.

  • 3
  • 0

Norden bruger vi det meste af vores kunstige lys når der alligevel skal tilføres energi til opvarmning. Med andre ord, det er begrænset hvor meget vores totale energiforbrug påvirkes af om vi anvender glødelamper, fluorescerende lamper, eller LED-baserede lyskilder.

Jeg har ikke brug for en varmekilde oppe under loftet. Hellere ikke om vinteren. Varme søger som bekendt ikke nedad, så det hjælper ikke på at opvarme rummet. Jeg har slet ikke brug for elvarme. Hvis huset skal opvarmes med el, så skal det ske via en varmepumpe som kan lave 3 kWh varme for hver 1 kWh strøm der tilføres. Og endelig så tænder jeg altså også lyset om sommeren.

En såkaldt energisparepære er en fluorescerende lyskilde der indeholder kviksølv. De skal derfor behandles som miljøfarligt affald.

Energisparepærerne er på vej ud af markedet. Der er ikke noget kviksølv i LED pærer. Hvis kviksølv bekymrer dig, så køber du bare LED ligesom alle andre.

LED fås med høj RA værdi hvis du kigger efter det. Så har du stort set samme lyskvalitet som glødepæreren, men du slipper for at skifte pære hele tiden.

  • 3
  • 1

Sætter man ikke krav til holdbarhed for lavenergipærer når det drejer sig om overspænding og spikes? Det virker til, at mange A++ pærer har kunnet kommet igennem kravene, med en levetid på under et par måneder.

Jeg har LED pærer som har holdt i foreløbig 8 år,

Men jeg har været ude for at et gammelt lysrørsarmatur (ikke elektronisk) kunne dræbe en LED pære i samme øjeblik det blev slukket. Åbenbart kunne LED pæren ikke tåle den spændingsspids der opstod.

  • 1
  • 0

Forbrugermarkedet er meget prisstyret, og der er desværre ikke noget lyspoliti, som kontrollerer produkterne i brug, ligesom de færreste af os selv tæller antallet af brugstimer derhjemme. Resultatet er desværre, at der er mange produkter, som ikke lever op til den levetid, som står på pakken.

Burde vi ikke kræve test af lavenergipærerne med hensyn til levetid og tænd/sluk, levetiden ved overspænding mv?

Det giver jo ingen ressourcebesparelse, hvis pærerne skal udskiftes hele tiden.

  • 3
  • 0

Min egen håndregel er at 800 lumen svarer til de gamle 60W pærer, så går man ikke galt i byen.
Farvetemperaturen er noget andet. Led pærer kan laves med vilkårlig farvetemperatur uafhængigt af lysstyrken, og det virker uvant, når en 2000 lumen pære har samme temperatur som en 400 lumen. Det kan skyldes at glødepærer blev mere rødlige ved lavere effekter, som naturen egentlig også gør.
Når lyset svinder ved solnedgang bliver det også mere rødligt, så vi er vænnet til at stærkt lys ligger på måske 4000K og svagere lys ligger på 2500 til 3000K.
Faktisk virker det ildevarslende hvis ikke lyset skifter farve ved aftenstide, som det sker af og til.

  • 5
  • 0

Jeg har efter 6-7 år med LED pærer endnu ikke oplevet én der gik i stykker, men jeg har dog måtte give nogle videre for at opgradere til nye og pænere modeller.
Vi har LED i stort set hele huset og udendørs - nu mest filament og senest indfasning af Hue. Konen klager ikke over lyskvaliteten - i modsætning til de klassiske sparepærer. Men jeg har aldrig købt det skrammel man kan få i byggemarkederne - i stedet har jeg brugt lidt ekstra på Sunflux og senest Hue.
Vi er 2 voksne og 2 teenagere i huset og brugte 2.350 kwh sidste år - uden at anstrenge os. Desværre kan man godt se at børnene blive større, vi er steget stille og roligt fra 2.250 kwh for tre år siden ;-)

  • 3
  • 0

satser vi på lysstofrør. De har vist sig at have den bedste kvalitet/pris forhold og ganske udmærket lys, hvis man vælger de rigtige.

Jeg havde en længere periode, hvor jeg indkøbte omkring 20 forskellige fabrikater af LED - og det var en skuffelse. Der er dog nogle af dem, som stadigvæk lever her efter 5 år.

Lysstofrør der er der bare altid god kvalitet - man behøver ikke tænke synderligt over det eller købe ekstremt dyre mærker - og de er også meget effektive.

  • 2
  • 5

Har nogen af Jer prøvet Philips Hue med lille sokkel? Jeg er meget glad for dem, jeg har investeret i med stor/alm. sokkel, men overvejer 3 med lille sokkel til lysekronen. Hvis de holder ligeså godt som med alm. sokkel giver jeg gerne den formue, der forlanges for dem :)

De allerbedste hilsener

  • 2
  • 0

Enig - jeg køber også sunflux pærer. De har umiddelbart givet mig den rigtige belysning og var også de første jeg kunne finde, hvor de udformede pæren, så den passede i klassiske lamper og indsatser.
Både Philips og Osram, var lang tid om at producere noget, som jeg gad koncentrere mig om. Og den dag i dag, er de kun så småt begyndt at lave noget, som jeg har kunne købe fra sunflux i flere år.
Mange af de billige "sparepære" hvor man benytter en lille halogenpære i stedet for en glødetråd - holder også rigtig dårligt, efter min erfaring.

  • 1
  • 1

My experience of using LEDs in my home and my late wife's studio is mixed. I fitted 24 3w LEDs of "warm white" colour about 5 years ago in her studio. One got dropped while I was fitting it, falling about 3 m to a solid floor. All are still working and saving notionally 888 w/h. Over 5 years that is a big saving. Never having to change the lamps for that period is also a big saving. However there are many issues with LED lamps and my experience is that cheaper ones really are all too often very poor. The worst I have experienced is that I bought two "daylight" LED bulbs of very low output, very cheaply on eBay. One ran for 20 minutes, the other failed after about 3 hours running time. In both cases an LED in the chain has failed.

I have on occasion bought LEDs where the occasional one has failed very quickly while all the otherwise identical ones are running fine. The most annoying failures are those where the LED bulb flicks on and off at about half the frequency of the mains electricity, ie 25 Hz.

Generally I find the cheaper the LED bulb, the more likely it is to fail, but I will often buy a test bulb from yet another supplier somewhere in the depths of China to try out their version. Sometimes this rule is broken, and I have 6 units bought as "warm white" which show no sign of failing but are annoyingly very yellow. I also suspect that "daylight white" bulbs fail more often than "warm white".

None of my LED bulbs ever get more than pleasantly warm to the touch - certainly not up to 30C.

On the issue of temperature and hand injury, I find 60 C doesn't cause damage to my tissues but is very uncomfortable/painful. I can only dip in and out of water at that temperature; it might cause burns if in contact for too long. Back in 1966 in my first job, we two technicians used to make blood agar, holding the agar at 60 C. We would then take it out of the water-bath and hold it until the temperature had dropped to just bearable before adding the blood and pouring the petri dishes. The agar sets at around 45 C and we quickly got expert in judging exactly when we could add the blood so that the blood wasn't damaged and the agar didn't set until it had been poured. I take leave to doubt that anyone could hold anything at 60 C, especially if it was a good conductor of heat, for more than a fraction of a second. I would expect anything above about 50 C to be too hot to hold for more than a very short time. 48C seems a good realistic value where most people can tolerate holding an item for several seconds

  • 0
  • 0

Re: Temperatur

så er 60 grader nok til et brandsår i løbet af kort tid,

Du har utvivlsomt ret. Allerede 50°C ved berøring er for høj temperatur for de fleste.

Albert m.fl. - man brænder sig ikke på temperaturen - man brænder sig på varmeovergangen.

Man kan brænde sig på et blankt, uisoleret kobberrør ved 45 gr C; men holde hænderne på plastikrør ved 70 gr C.

Glas er også en dårlig varmeleder (bruges til termokander), og derfor er det ikke utænkeligt at man kan holde fingrene på glasset ved 60-65 gr C

  • 1
  • 0

Man kan brænde sig på et blankt, uisoleret kobberrør ved 45 gr C; men holde hænderne på plastikrør ved 70 gr C.

Glas er også en dårlig varmeleder (bruges til termokander), og derfor er det ikke utænkeligt at man kan holde fingrene på glasset ved 60-65 gr C


Nu er der tale om at tage om soklen, ikke om glasset på pæren, der helt sikkert vil have en væsentligt lavere temperatur end dioden, som er det overvejende varmende element i en ledpære.

Som jeg skrev tidligere er det afhængigt af varmeledningsevnen, som du rigtigt også antyder.

Her må man lige bemærke, at hvis ikke soklen har en rimelig varmeledningsevne, holder ledpæren endnu kortere - faktisk må man anbefale at bruge sokler (og lamper)med god varmeledningsevne, hvis man vil have en god levetid på sine ledpærer.

Glas bruges i termokander fordi det er let at lave et vakuum i mellemrummet mellem de to lag (glas), og fordi glas let kan gives en reflekterende (spejlende) overflade og desuden er velegnet til levnedsmidler - ikke fordi glas leder varmen dårligt.

Glas kan fremstilles med god varmeledningsevne se fx
http://deersted.com/article/aluminium-oxyn...

Til sammenligning:

https://da.wikipedia.org/wiki/Specifik_var...

Jeg kender ikke varmeledningsevnen for glas i ledpærer; men jeg kunne forestille mig at den ligger i den bedre ende (kvartsglas).

  • 0
  • 0