Spørg Scientariet: Hvorfor snotter vi?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvorfor snotter vi?

Ole Knudsen har spurgt:
Hvad godt er der ved snot? Hvorfor varierer udskillelsen fra vores slimhinder, når vi er forkølede, og hvorfor bliver slimet sommetider tykt og gult, når man ikke har det rigtigt godt? Er det et tilfælde, eller er der et formål? Og i givet fald – hvad er formålet?

I samme boldgade spørger Preben Holm:
Når man er forkølet, har influenza eller lignende sygdom, og der fra næsens slimhinder kommer sekret (også kaldet snot), er spørgsmålet, om dette sekret har en gavnlig effekt? Hvorfor er det der, og hvad gør det?

Christian von Buchwald, professor og overlæge, dr.med. på Rigshospitalets øre-næse-halskirurgiske afdeling, svarer:
Næsen er adgangsporten til vore luftveje og hjælper blandt andet med at rense, opvarme og fugte indåndingsluften. Næsesekret (snot) er en del af vores forsvarsmekanisme mod de mikroorganismer (især virus), partikler og allergifremkaldende stoffer (eksempelvis pollen), som vi indånder.

Disse kan ‘opfanges’ i næsesekretet og efterfølgende transporteres til svælget ved hjælp af små bevægelige fimrehår. Herfra kan snottet med eksempelvis indlejrede mikroorganismer synkes eller eventuelt spyttes ud.

Snot og fimrehår udgør tilsammen det lokale ‘rensningsanlæg’ i næsen, hvilket også kaldes det mukociliære apparat. Den normale produktion af snot løber bagud og synkes, uden at det bemærkes.

Mikroorganismer, forureningspartikler og allergifremkaldende stoffer kan fremkalde en betændelsestilstand i næsen, som især kendetegnes ved øget sekretion så ‘næsen løber’, nysen, tilstoppede næsebor og eventuelt kløe. Når den udløsende årsag er en mikroorganisme, for eksempel en virus, er der tale om en forkølelse.

Til at begynde med er næsesekretet vandigt, men det bliver efterhånden mere tykt og gulligt (purulent). Dette kan skyldes en efterfølgende infektion med bakterier. Tilstøder der bakteriel infektion i bihulerne, opstår bihulebetændelsen.

Langvarig sekretion fra næsen, trykken over bihulerne, i ansigtet eller i tænderne kan også tyde på bihulebetændelse. Forkølelse kan også medføre almen utilpashed, hovedpine og let feber.

Næsespray som Otrivin får slimhinderne til at trække sig sammen, og dermed forbedres luftpassagen gennem næsen: Sygdomsperioden ændres ikke ved brug af næsespray, og brugen af disse typer næsespray må ikke forsætte længere end i en uge, idet samme næsespray kan forårsage en kemisk irritation og hævelse af næseslimhinderne, som kan være svær at komme af med. En effektiv og behagelig behandling er skylning af næsen med fysiologisk saltvand.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg læste i en zoologibog for nogen tid siden at farven på farvet snot primært skyldes forskellige affaldsprodukter fra immunsystemet. Billedet her synes at bekræfte det:

http://health.clevelandclinic.org/2014/11/...

Det er altså ikke fordi snottet er blevet "råddent".

I øvrigt er snottet en del af det man kalder det ikke-specifikke immunforsvar, det kan standse mange forskellige ting. Wikipedia har en artikel:

http://en.wikipedia.org/wiki/Innate_immune...

Måske kan man med det i mente glæde sig lidt over snottet i stedet for at være irriteret.

  • 1
  • 1

Jeg tror, at slimhinden svulmer op for at lukke for adgangen til følsomme, "blinde" hulrum (bihulerne og det indre øre), så de ikke bliver inficeret af de angribende mikroorganismer. Derfor tror jeg, at det modvirker systemets funktion at bruge næsespray, uanset om det kortvarigt er behageligt.
2-0 til saltvandet
:)

  • 1
  • 0

Lige nu er jeg faktisk forkølet og emnet er ubehagelig relevant for mig. Jeg vil dog meget gerne vide hvorfor produktionen af snot forøges så dramatisk når man er forkølet.
For ganske mange andre ildebefindende situationer har man medicin til at dæmpe. Hvorfor findes der ikke noget mod løbende næser???

  • 0
  • 0

Hvis du blot vil have lidt luft igennem, når du skal sove. Så bruger jeg lige et pift af dette her:
http://www.netdoktor.dk/interactive/medici...
Ja det er ikke så godt for dine slimhinder ved for hyppigt brug, men når man er helt stoppet, så kan det lige give lidt luft, så man ikke tørre helt ind i halsen. og så kan det desuden godt betale sig at eksperimentere med hvordan man ligger med hovedet når forkølelsen driller IMO.
Men for det meste undgår jeg forkølelse ved at ændre mine vaner. Lad være med at pille dig selv i øjne, mund og andre slimhinder, når der er andre syge i nærheden eller du skal arbejde med det, som de har rørt ved. Eller beslut dig for hvilken hånd du bruger til at sige goddag med og hvilken du klør dig med. Hørte det fra en nyseforsker fra Riget - det er simpelt, men man skal bare lige huske at få det gjort - gør det til en vane. Ikke neurotisk men fornuftigt, ellers bliver livet sgu for hårdt ;o)

Desuden tror jeg også at både sind og krop skal passes og plejes med passende mængder ro og motion. Hvis følgende: https://www.dr.dk/DRPresse/Artikler/2013/0...
ender med at de fleste smider næsten al medicin. Så kunne det jo være at der er en ret enkel forklaring på hvorfor nogle bliver mere syge end andre. Men andre gange er det også noget helt banalt. F.eks da jeg fik fjernet mine visdomstænder, så har jeg stort set ikke ondt i halsen mere og mine forkølelser er noget mere milde. Tilfældigt sammentræf - måske. Men noget sjovere at være mig nu!

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten