Vores læser Bo Christensen har skrevet til os:

Uha, den grumme oplevelse igen: Min smukke viv spørger om noget, og efter lang tids væven bliver jeg igen gennemskuet – jeg aner virkelig ikke, hvad svaret er.

Så, hjælp mig: Det sneede i nat her i Østjylland. Der ligger et par centimeter våd sne på græsplænen, mens det sne, der er faldet på (betonflise-)fortovet er smeltet lige så hurtigt, som det faldt.

Mit forsøg på at forklare, at 'fortovet er sikkert varmere' skydes lynhurtigt ned af fruens 'jamen, hvorfor skulle det være det – både jord og fliser er jo omgivet af samme temperatur gennem lang tid?'

Kim Sarup, meteorolog ved DMI, svarer:

Naturen forsøger altid at være i balance, men materialer er ikke altid lige villige til at afgive varme. Nogle er lidt mere træge i det end andre, og beton holder formentlig på varmen længe, uden at jeg lige kender varmeledningsevnen for beton udenad.

Men det er en situation, man typisk vil opleve først på vintersæsonen, hvor temperaturerne cirkler rundt omkring frysepunktet, og overfladerne endnu ikke er kølet helt ned.

Når snefnuggene ikke er smeltet, selv om jorden nok heller ikke har været helt frossen, skyldes det formentlig, at de er fanget i græsstråene, så der et par cm luft mellem fnuggene og jorden. Er luften koldere end jorden i de cm, der adskiller græstop og jord, kan sneen godt blive liggende et stykke tid.

Da du stillede spørgsmålet i slutningen af november, lå lufttemperaturen i Aarhus-egnen lige under frysepunktet. Dette kan være årsagen til, at sneen kunne holde sig kold et stykke tid i ’luften’, mens jord, asfalt og beton stadigvæk har afgivet varme fra perioden op mod snefaldet.