Spørg Scientariet: Hvorfor smelter sneen på fortovet og ikke på græsplænen?

En læser undrer sig over, at der i slutningen af november lå sne på græsplænen, mens sneen, der faldt på fortovet, forsvandt med det samme. Meteorolog fra DMI svarer.

Vores læser Bo Christensen har skrevet til os:

Uha, den grumme oplevelse igen: Min smukke viv spørger om noget, og efter lang tids væven bliver jeg igen gennemskuet – jeg aner virkelig ikke, hvad svaret er.

Så, hjælp mig: Det sneede i nat her i Østjylland. Der ligger et par centimeter våd sne på græsplænen, mens det sne, der er faldet på (betonflise-)fortovet er smeltet lige så hurtigt, som det faldt.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan måles sne-nedbør?

Mit forsøg på at forklare, at 'fortovet er sikkert varmere' skydes lynhurtigt ned af fruens 'jamen, hvorfor skulle det være det – både jord og fliser er jo omgivet af samme temperatur gennem lang tid?'

Kim Sarup, meteorolog ved DMI, svarer:

Naturen forsøger altid at være i balance, men materialer er ikke altid lige villige til at afgive varme. Nogle er lidt mere træge i det end andre, og beton holder formentlig på varmen længe, uden at jeg lige kender varmeledningsevnen for beton udenad.

Læs også: GRAFIK: Nu kommer helårsdæk, der virker

Men det er en situation, man typisk vil opleve først på vintersæsonen, hvor temperaturerne cirkler rundt omkring frysepunktet, og overfladerne endnu ikke er kølet helt ned.

Når snefnuggene ikke er smeltet, selv om jorden nok heller ikke har været helt frossen, skyldes det formentlig, at de er fanget i græsstråene, så der et par cm luft mellem fnuggene og jorden. Er luften koldere end jorden i de cm, der adskiller græstop og jord, kan sneen godt blive liggende et stykke tid.

Da du stillede spørgsmålet i slutningen af november, lå lufttemperaturen i Aarhus-egnen lige under frysepunktet. Dette kan være årsagen til, at sneen kunne holde sig kold et stykke tid i ’luften’, mens jord, asfalt og beton stadigvæk har afgivet varme fra perioden op mod snefaldet.

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Kommentarer (8)

Fjernvarmerørene ligger under fortovet og fortovet er derfor en bette smule varmere. Der hvor fjernvarmen er gravet under vejen smelter sneen derfor også en smule tidligere.

Og så tror jeg at fortovsejerne smider en smule salt mere end kommunen gør. I hvert fald tidligere på grund snerydningsdirektiverne, og da bilerne ikke kører på fortovet så bliver saltet nok også liggende lidt længere.

  • 4
  • 5

Fjernvarmerørene ligger under fortovet og fortovet er derfor en bette smule varmere. Der hvor fjernvarmen er gravet under vejen smelter sneen derfor også en smule tidligere.

Ejvind - nu ligger der allerhøjest kun fjernvame under det ene fortov af vejen. Ud af spørgsmålet ved vi ikke en gang om de har fjernvarme.

Min teori er nok nærmere at jorden i november måned har haft + grader - betonfliserne leder varmen bedre op til overfladen/ sneen end "langhåret" græs

  • 5
  • 0

>>
Naturen forsøger altid at være i balance, men materialer er ikke altid lige villige til at afgive varme. Nogle er lidt mere træge i det end andre, og beton holder formentlig på varmen længe, uden at jeg lige kender varmeledningsevnen for beton udenad.
<<

Kim Sarup er jo i hvert fald inde på det rigtige svar, men man må ikke glemme at der er også er den omvendte situation, at sneen kan blive liggend længere netop på fortovsfliserne!

Tilfældet som spørgsmålet handler om, er jo en typisk sitution i den tidlige del af vinteren, inden frosten har har trængt ned i jorden eller gruslaget under fortovsfliserne.

Når vinteren går på hæld, og der har været en god frost periode sådan at frosten har etbleret sig et stykke ned i jordlagene, kan en gang let nebør blive til is på fortovsfliserne, mens det kan tø rimfrosten op i græsset ved siden af!

  • 4
  • 1

Kan man forestille sig at græsset skaber et isolerende luftlag mellem jorden og sneen og at varmen fra jorden dermed ikke smelter sneen? Da der ikke har været de voldsomme frostgrader kunne man udmærket forestille sig at jorden stadigvæk er over frysepunktet.
Mon ikke også asfaltens/fortovets sorte farve har en betydning, da de solstråler som trænger ned gennem sneen effektivt bliver omdannet til varme.

  • 3
  • 1

Det kan man Rune. Der er masser af luft i græsset og sneen på min græsplæne.
På fliserne ligger sneen og beton derimod i tæt kontakt.

  • 0
  • 0

Ejvind - nu ligger der allerhøjest kun fjernvame under det ene fortov af vejen. Ud af spørgsmålet ved vi ikke en gang om de har fjernvarme.

Vi har fjernvarme. Rørene ligger ikke under fortorvet, men et stykke ude under vejen (og desværre/heldigvis er de så godt isolerede, at de ikke har nogen synlig effekt på sneen. Der har været enkelte januar/februardage gennem årene, hvor jeg godt kunne have ønsket mig gulvvarme i vejbanen - privatvej med egen ret til at rydde sne.....)

Jeg køber den med luften som isolation, og takker for svaret. Det giver egentligt god mening når man lige tænker over det.

/Bo

  • 0
  • 0