Spørg Scientariet: Hvorfor skifter trafiklyset ikke automatisk, når der kommer en ambulance?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Spørg Scientariet: Hvorfor skifter trafiklyset ikke automatisk, når der kommer en ambulance?

Illustration: Bigstock/vectorpouch

Vores læser Bo Holbo Rasmussen har spurgt:

Jeg har lige set en video om trafiklys på YouTube. Her blev der bl.a. vist et system, der kan ’se’ udrykningskøretøjer nærme sig et lyskryds og ændre trafiklysene til fordel for udrykningen.

I lyskrydset er der monteret en sensor, der er programmeret til at genkende det specifikke stroboskopmønster, der bliver skudt ud fra f.eks. en ambulances midterste hvide strob på taget.

Har vi noget lignende i Danmark? Hvis ikke, hvorfor?

Her er videoen, jeg så: (Systemet vises ca. 16 min. og 43 sek. inde i videoen).

Læs også: Spørg læserne: Hvordan kører man mest effektivt ved lyskryds?

Anders Kreutzfeldt Andersen, trafikingeniør i Københanvs Kommunes teknik- og miljøforvaltning, svarer:

»Det eneste system, jeg kender til i forhold til at give grønt for udrykningskøretøjer, er etableret i byen Oulo i Finland.

Der har været snak om at udbrede det til andre byer i Finland, og man er også åben over for at dele konceptet med andre byer.

Her anvender man GPS-positionering af udrykningskøretøjer, og via informationer om position til signalserver kan der skiftes til specialprogram med grønt i den ønskede retning – dvs. den retning, køretøjet kommer fra.

Trafikingeniør: Københavns trafik er for tæt

Endvidere vil trafikledelseskameraer i kryds automatisk svinge over i retning med køretøjet, og man kan fra centralt hold følge køretøjet gennem kryds. Der anvendes ikke detektion af udrykningsblink.

Læs også: Motorvejens molbohistorie: Nu tændes - nogle af - trafiktavlerne igen

Systemet ser ud til at fungere fint i den forholdsvis begrænsede trafik i Oulo, og i København har spørgsmålet om, hvorvidt vi skulle have noget lignende, også tidligere været oppe at vende.

Her har holdningen hos såvel beredskab som her i teknik- og miljøforvaltningen været, at der er så tæt trafik og så mange udrykningskørsler, der også nogle gange krydser hinanden, at det vil skabe trafikalt kaos at bryde kryds ud af samordninger for at køre et specialprogram.

Det er vurderingen, at de resulterende køer vil genere udrykningskøretøjer mere, end den gene, det er for dem at køre over for rødt med udrykning. Det vil sige, at udrykningskøretøjer vil få forsinkelse frem for gevinst af et sådant system. Der er derfor ikke planer om at indføre et system af den slags i København.«

Finland: Kom bare an, København

Jukka Talvi, afdelingsleder hos Oulun Energia, har været med til at implementere ovenstående system i Oulo, og han supplerer:

»Systemet HALI bliver i dag brugt i 20 finske kommuner i ca. 500 lyskryds og for 500 udrykningskøretøjer. Det dækker ca. 20 pct. af Finland, men det er planen, at de fleste byer i Finland vil benytte sig af HALI 2.0.«

Læs også: Trods intelligent trafikstyring: Københavnske busser kører langsommere

Vi startede projektet op i 2004, hvor vi lagde ud med et mål, der hed, at vi ville bygge et fuldautomatisk og omfattende system. Efter perioder med ’trial-and-error’ fik vi systemet helt på plads i 2012.

Det finske universitet i Tampere har lavet en undersøgelse, der viser, at systemet har betalt sig selv tilbage på mindre end et år på grund af færre omkostninger forbundet med ulykker samt højere effektivitet inden for førstehjælp og brandslukning.

Faktisk har der ikke været et eneste uheld med udrykningskøretøjerne, siden vi introducerede HALI i 2012, hvor der tidligere var et par om året alene i Oulo.

Som nævnt har mange byer i Finland taget systemet i brug, og det er i øjeblikket under udvikling til at blive et nationalt system. Der er tale om et åbent system for myndighederne, og vi har også mærket interesse fra udlandet.

Forretningsmodellen bygger på, at brugerne deler udgifter til vedligehold og udvikling, men at der ikke som sådan skal tjenes penge på brugen. Derfor vil systemet blive billigere, jo flere der bruger det. Så vi håber, at HALI måske endda kan blive en international standard en dag.

Jeg er ikke enig med Anders Kreutzfeldt Andersen i, at systemet ikke er egnet til store byer. Tokyo har f.eks. et lignende system, og jeg vil lægge op til, at København prøver systemet af, og så kan de altid skrotte det igen, hvis det har negativ effekt på trafikken.«

Læs også: Dansk GPS-parkeringsskive: Så får du aldrig mere en parkeringsbøde

GPS-system testet på Frederiksberg

I Frederiksberg Kommune prøvede man sig med et system fra firmaet SACS for ca. 12 år siden, men ifølge tidligere vej- og trafikingeniør i kommunen Helle Schou, som var med dengang, kunne det ikke betale sig økonomisk:

»Som jeg husker det, så var effekten af systemet ikke så stor, at man ville betale for at bevare systemet. Der var et årligt abonnement pr. anlæg, så jeg mener, at det kostede i alt 165.000 kr. om året at have systemet. De penge valgte man at spare, da effekten ikke var meget overbevisende.

Systemet fungerede sådan set som det skulle, men fordi signalanlæggene på Frederiksberg ligger så tæt, så kunne systemet og signalanlæggene næsten ikke nå at reagere, før udrykningskøretøjet nåede frem til de enkelte kryds.

Der er lavet en evaluering af systemet, og som jeg husker det, så var det ikke fordi, at udrykningskøretøjerne nåede frem ret meget hurtigere, men kørslen blev mere glidende, og chaufførerne var mindre stressede, når de kørte igennem de kryds, hvor de havde grønt.«

Lars Nielsen, tidligere direktør for ovennævnte SACS-system Grøn Bølge og nuværende salsgsstrateg, siger til den sag:

Læs også: Dansk frekvens-trick narrer bilradioer til at tune ind på ambulance-advarsel

»Det vi lavede for 10-12 år siden, var et system baseret på GPS. Det var før, smartphonen blev opfundet, og meget dyrere, end det ville være i dag.

Det var en lille enhed, som vi monterede i køretøj og trafiklys. GPS’en gav så besked til en kontrolenhed, der gav besked til trafiklyset om, hvornår det skulle skifte. I systemet kunne man godt prioritere det sådan, at fx ambulancer havde fortrinsret over politibiler og brandbiler.

Vi brugte vores egne penge dengang og fik det installeret nogle steder på Frederiksberg og i Nykøbing Falster. Det gik over al forventning, og vi så, at udrykningstiden blev skåret med en tredjedel.«

Se en video af det finske system nedenfor:

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har længe tænkt på om det ikke ville være en fordel at have blink i selve krydset.
De blink samarbejder så med udrykningskøretøjer der nærmer sig så alle i krydset er klar over at det nærmer sig. Og det er uanset om der er grønt eller ej i kørselsretningen.

  • 0
  • 0

Det passer pænt til beskrivelsen i spørgsmålet ja.

Mit umiddelbare problem med det system er at det kun er et spørgsmål om tid inden en eller anden idiot monterer passende signallamper på taget af sin bil så han kan komme hurtigere frem til og fra arbejde.

  • 0
  • 0