Spørg Scientariet: Hvorfor skal viseren på uret to gange rundt på et døgn?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Spørg Scientariet: Hvorfor skal viseren på uret to gange rundt på et døgn?

Vores læser Bo Jacoby har spurgt:

På et gammeldags analogt ur går den lille viser to gange rundt på et døgn. Hvorfor ikke kun én gang rundt i døgnet, så den følger himlen eller Solen?

Har der tidligere været ure, som fulgte Solen? Dette har ikke noget med timer og minutter at gøre. Jeg har undret mig over det, siden jeg var barn, men ingen har kunnet svare.

Michael Petersen, faglærer på Urmagerskolen, ZBC i Ringsted, svarer:

Jeg og kollegerne på Den Danske Urmagerskole i Ringsted forstår godt, at spørgeren har undret sig, siden han var barn, idet forklaringen nok må være, at der ikke er nogen forklaring! I alle fald ikke en videnskabeligt og historisk funderet forklaring.

Læs også: Pensionister bag kæmpe pendul i Svendborg: »Vi håber at vise, at Jorden drejer rundt«

Men hvorfor er det så blevet en vane hos alle Jordens kulturer, at se klokken på de så kendte urskiver med en timeviser, der roterer to gange på et døgn?

Ja, man kan vel antage, at denne måde at vise tiden er blevet til, fordi:

  1. En urskive inddelt i 12 timer er let at aflæse, selv i dårlig belysning, og

  2. En urskive inddelt i 12 timer er smuk for øjet.

Læs også: Uret tikker: Hvor tæt mener du, vi er på dommedag?

Når mennesket udfører kreationer, så vil de kreationer, der overlever generationers skiften, være dem, der er håndtérbare i den daglige fremstilling og anvendelse, samt dem, hvor der i kreationen er en tidløs indbygget æstetisk og et eviggyldigt smukt design.

Urskiven, som vi kender den med inddelingen på 12 timer, har for urmagere gennem tiderne været let at fremstille, ligesom den i sin simpelhed har en ro og fred, der gør den smuk for brugeren.

Urskivens smukke udførelse pryder omgivelserne, hvor end man anvender uret - såvel i kongesale, i almindelige hjem og på ethvert menneskes håndled.

Der har i gennem tiderne været ganske mange eksempler på urskiver, der er inddelt i 24 timer. Disse urskiver får let et avanceret udseende, og dermed kompliceres det at aflæse klokken hurtigt og enkelt.

Urskiver med en deling på 24 har dog været en succes til brugere, der ønskede dette avancerede og tekniske udseende.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvad har relativitetsteorien egentlig gjort for menneskeheden?

Inden for industrien, søfarten og i militæret har der ligeledes været behov for ure med en angivelse af klokken 14, 15, osv., men disse ure har fungeret traditionelt med en timeviser, der roterede to gange på et døgn. Disse ure har heller ikke fundet bredere anvendelse på grund af deres tekniske og lidt uoverskuelige design.

Urskiver med inddeling på 24 har i deres design haft en timeviser, der pegede på Solens vandring hen over himmelhvælvingen - vel at mærke kun, når brugeren befandt sig på eller nord for ækvator.

Funktionen, at viseren peger på Solens og dens vandring, forsvinder, hvis brugeren befinder sig syd for ækvator, da viseren her vil bevæge sig modsat Solens retning. Dermed bortfalder dette argument for at fremstille disse urskiver.

Oprindelsen til urskiven, som er inddelt i 12 timer, hvor timeviseren roterer to gange på et døgn, kan vel tilskrives de gamle verdensbilleder af 12 stjernetegn, som blev placeret på himmelhvælvingens cirkel. Og dermed er urskiven endnu et billede, der forener os alle, uanset hvilken kultur eller religion der måtte adskille os.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

Forklaringen som kommer fra Mesopotamien ("Toflodslandet") og senere Egypten, er at man oprindeligt ikke talte natten med. Der var altså kun 12 "dagtimer" fra solopgang til solnedgang; det var den gang man kun brugte soluret. Senere kom vanduret, som også kunne måle tiden om natten, og også natten blev inddelt i 12 timer. Disse timer ("temporal hours" på engelsk) var dog naturligvis ikke lige lange så der var dag- og nattimer som begge varierede med årstidsvekslingerne, men i Mellemøsten er der dog ikke så stor forskel som fx i Nordeuropa, hvor vi har brugt "equal hours" siden Middelalderen.

John Larsson

  • 25
  • 0

Teknisk er det nemt nok, at kun vise hver anden time prik og stadig beholde samme udseende, men aflæsningen vil tage længere tid, fordi viseren kun bevæger sig halvt så langt per time.

Det er lidt som bilers speedometer, mange har længere afstand mellem 30-40km/t end 170-180km/t, det er med til at man nemmere kan se sin fart i byen og på landevej, hvorimod hvis man kører 170km/t er det lidt ligemeget om det nu er 168 eller 174km/t man kører, det er for det meste for hurtigt ligemeget hvad.

  • 2
  • 0

Urets vigtigste opgave er nok, at vise minutterne. Man har let en fornemmelse af hvilken time, man er i. Urskiven er delt med 60 streger, som kan bruges til at angive minutter og sekunder. Tolv timer passer på smukkeste vis med hvert femte minut. Det ville ikke være smart med en timevisning ved hvert 2,5 minutter.

  • 5
  • 1

Grunden til 12 timer er at tolv har flere heltals faktorer end fx 10. Derfor er nemmere nemmere at heltals dividere med. Det samme gør sig gældende med 60 som også har 5 som heltals faktor

  • 3
  • 2

Modulo 12 inndeling av tiden gjør hoderegning med tidsforskjeller enklere. Los Angeles (LA) ligger 9 timer etter København. Når klokken er 8 en morgen i København blir den 8 - 9 = -1 i LA med "vanlig" aritmetikk. Med modulo 12 aritmetikk kan man istedet for å subtrahere 9 addere komplementet til 9 modulo 12 som er 3: 8 + 3 = 11.

  • 1
  • 0

Mit Roles GMT master har begge dele. Den har de to normale visere og så en treidie der kun kører rundt en gang i døgnet. Man således også vha "bezel" også indstille tidsforskydningen til andre steder og se tiden der med det samme.
Et iøvrigt fantastisk ur der på 20 år har fordoblet sin værdi.

  • 2
  • 6

12 deling kommer vel fra tiden vi levede i dengang vi 'opfandt' tiden. Da et Dusin/Dozen (12) var en gængs enhed og ifølge wiki en af de først termer for et bestemt antal enheder.

  • 1
  • 0

Hvorfor kan urmagere ikke finde ud af at stille et viserur med dato?

Hver gang jeg får skiftet batteri - hvilket er sket hos forskellige urmagere i Danmark og Sverige - bliver uret konsekvent stillet 12 timer forkert, så datoen skifter ved middagstid og ikke ved midnat.

En enkelt gang har jeg konfronteret urmageren med det:
"Jamen, vi skal jo stille tiden fremad. Man må ikke stille et ur baglæns. Så vi stiller altid tiden 12 timer frem, når vi stiller uret."
"Det dur jo ikke, når uret viser dato. Så burde I stille det 24 timer frem, så datoen skifter ved midnat."
"Det kan vi jo ikke bruge tid på!"

  • 1
  • 1

Jeg fik i mine unge dage en forklaring, der ligner din til forveksling, John.
Teorien lød : De teknisk funderede civilisationer lå alle fra middelhavet og sydpå, og der er der, som også Kjeld F.C. er inde på, ikke den store forskel på dag og nat hen over året, og alle kunne konstatere om det var dag eller nat, så man havde intet behov for at skelne. Alle kunne blot kigge ud.
Og Lars K.L.'s teori med 12-delingen lyder jo ganske sandsynlig, så mon ikke.?.......??

  • 0
  • 0